Læsetid: 4 min.

Folkeskolen skal selv have lov til at bestemme

Fremtidens folkeskole er et af de emner, der er blevet debatteret flittigst blandt brugerne af Informations tænketank 100dage, hvor flere peger på, at folkeskolen bliver bedre, hvis den bliver mere selvstyrende. Information tog forslagene med ud på Nyager Skole i Rødovre
Folkeskolens interesseorganisationer vil gerne have mere selvbestemmelse på de enkelte folkeskoler, men på Nyager Skole i Rødovre er man lidt mere nølende. 'Hvis profilering handler om, at vi skal gøre os umage, så bakker jeg op om det. Men i en sammenhæng, hvor det betyder, at skolerne skal fungere som private instanser, der konkurrerer mod hinanden, så synes jeg ikke, det er en god idé,' siger skoleleder Lau Hedegaard.

Folkeskolens interesseorganisationer vil gerne have mere selvbestemmelse på de enkelte folkeskoler, men på Nyager Skole i Rødovre er man lidt mere nølende. 'Hvis profilering handler om, at vi skal gøre os umage, så bakker jeg op om det. Men i en sammenhæng, hvor det betyder, at skolerne skal fungere som private instanser, der konkurrerer mod hinanden, så synes jeg ikke, det er en god idé,' siger skoleleder Lau Hedegaard.

Sofie Amalie Klougart

5. oktober 2011

Hvis Danmark skal have bedre folkeskoler, så skal ledelsen, lærerne og skolebestyrelserne have lov til at bestemme mere selv. Det forslag har fået opbakning fra mange af de foreninger, lærere, elever og andre interesserede, der har deltaget i debatten på hjemmesiden for Informations tænketank 100dage, der handler om, hvordan der bliver skabt en stærkere folkeskole i Danmark.

»Lad os tage det bedste fra privatskolerne og udnytte det i folkeskolerne,« lyder et af forslagene fra en bruger på tænketankens hjemmeside.

Foreningen Skole og Forældre har skrevet et indlæg og foreslået, at der bliver gennemført et større forsøg, hvor flere skoler får lov til at lægge dele af folkeskoleloven til side og kappe det tætte forhold til kommunen.

»Den selvstyrende folkeskole skal have udstrakt frihed til at tilrettelægge undervisningen og de øvrige aktiviteter, så de passer til det lokalområde, skolen betjener,« skriver foreningen og tilføjer, at den selvstyrende folkeskole også skal have en skolebestyrelse, der selv kan ansætte og fyre den enkelte skoleleder i modsætning til nu, hvor det er en opgave, kommunen tager sig af.

Formand for Skole og Forældre, Benedikte Ask Skotte, er ikke i tvivl om, at det vil skabe mere motivation på de enkelte skoler, hvis ledelsen og skolebestyrelsen selv kan vælge, hvilke lærere der skal ansættes, og hvilken profil skolen skal have.

»Det kunne eksempelvis være, at en skole gerne ville udnytte nogle musikalske lærerkræfter og sætte fokus på musik i undervisningen på tværs af flere klasser. Det er en udfordring i dag, fordi skolerne ofte bliver styret af en kommune, der vil skabe homogene skoler,« siger hun.

Vinder- og taberskoler

Nyager Skole i Rødovre lidt uden for København har ikke nogen særlig profil. Det er en ganske almindelig folkeskole, som siden 2004 er blevet ledet af Lau Hedegaard.

Han mener, det kan få negative konsekvenser, hvis skolerne begynder at konkurrere og profilere sig selv på bekostning af de andre skoler.

»Hvis profilering handler om, at vi skal gøre os umage, så bakker jeg op om det. Men i en sammenhæng, hvor det betyder, at skolerne skal fungere som private instanser, der konkurrerer mod hinanden, så synes jeg ikke, det er en god idé,« siger han og tilføjer, at en øget konkurrence kan ende med, at der bliver skabt nogle taberskoler, som ikke får den hjælp, de behøver.

»Det kan godt være, at profileringen betyder, at nogle skoler vil kunne bryste sig af, at de ligger på en top 10 over de bedste skoler, men hvad med alle de skoler, der ligger i bunden? Får de noget ud af at blive udråbt til at være dårlige skoler, og er det sådan, vi bedst hjælper de børn, der går på skolerne og har det svært? Det er ikke skolerne i toppen, der har brug for hjælp, det er dem i bunden,« siger han.

Bestyrelser uden indsigt

På en reol langs væggen på Lau Hedegaards kontor står et ringbind, der handler om, hvordan man kan få mere idræt på skoleskemaet. Ringbindet har han lånt af en naboskole, der gerne ville dele ud af sin viden, og Lau Hedegaard tvivler på, at han ville have fået lov til at låne det, hvis han havde ligget i konkurrence med naboskolen om at tiltrække flest elever.

»Samarbejdet ville stoppe den dag, vi blev konkurrenter, og derfor er det et skråplan at gå den vej,« siger han.

Forslaget fra Forældre og Skole, der handler om, at skolebestyrelsen skal kunne fyre skolelederen, er han heller ikke tilhænger af.

»Jeg synes, det er en virkelig dårlig idé — og det er ikke, fordi jeg er bange for at miste mit job. Men de forældrevalgte i bestyrelsen har ikke den nødvendige indsigt til at vide, hvordan en skoleleder skal løse sine opgaver,« forklarer han og tilføjer, at det sjældent er særlig attraktivt for forældrene af sidde i skolebestyrelserne.

»De fleste skolebestyrelser har svært ved at få folk til melde sig, og alene af den grund er det meget betænkeligt, hvis en bestyrelse skulle have den form for magt«.

Kun økonomi begrænser

Lidt længere nede ad gangen fra Lau Hedegaards kontor ligger skolens lærerværelse, hvor Heidi Straarup har sat sig i en sofa. Hun er 29 år, blev færdiguddannet for fire år siden og underviser i dansk, engelsk og billedkunst på Nyager Skole. Heidi Straarup kan ikke genkende det billede, der bliver tegnet af brugerne i Informations tænketank. Hun føler, at hun får lov til at bestemme selv.

»Der er masser af muligheder, når man skal planlægge timer. Vi har vores fagplaner, hvor der står, hvad eleverne skal lære, men der står ikke, hvordan de skal lære det, og der er ingen, der fortæller mig, hvad jeg skal undervise i,« siger hun.

Derfor har Heidi Straarup ikke noget særligt ønske om, at Nyager Skole skal have lov til at bestemme mere selv.

»Lige nu har vi nogle vejledende rammer, som vi kan støtte os til, og dem opfatter jeg ikke som tvang, men som en hjælp,« siger hun og tilføjer, at hun alligevel indimellem støder på forhindringer i sit arbejde.

»Men det er ikke loven, der begrænser mig, det er manglen på ressourcer. IT-undervisningen er et typisk eksempel — enten er der ikke nok computere, eller også er de for gamle«.

Heidi Straarup ville gerne indføre nogle flere kreative forløb i sin undervisning, men ofte må hun droppe det, fordi det kræver involvering fra flere lærere.

»Det er ofte dér, det bliver svært. Jeg kan sagtens sætte eleverne til at klippe og klistre, men hvis de skal opfinde noget nyt eller designe noget, så kræver det noget mere,« siger hun og tilføjer, at hun alligevel indimellem vælger at sætte kreativitet på skoleskemaet, selvom hun ikke har andre til at hjælpe.

»Sådan et forløb ender tit med, at man til sidst er så træt, at man er nødt til at køre sort skole i et par uger bagefter«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dårlig ide at forældrebestyrelser skal kunne fyre skolelederen. God ide at skolerne får større og flere muligheder for at skabe sig en profil, der selvfølgelig skal overholde de af relevante ministerier udstukne regler. Selvstændighed giver identitet og ideer til, hvordan man kan forandre eller dreje skolen i en retning.