Læsetid: 5 min.

Giver du en kop kaffe, minister?

Socialminister Karen Hækkerup opfordres nu til at beskæftige sig med de talrige overgreb, som anbragte børn har været udsat for
17. oktober 2011

Da 'Godhavnsrapporten' udkom i maj, mente den daværende socialminister Benedikte Kiær (K), at der nu var sat »punktum« for den uværdige behandling af anbragte børn i fortiden.

Ministeren fandt i hvert fald ikke selv anledning til at foretage sig yderligere og slet ingen grund til, at staten skulle give en undskyldning for de mange overgreb, som anbragte børn har været udsat for under deres opvækst på børnehjem.

Nu er Karen Hækkerup socialminister (S), og hun opfordres nu af Poul-Erik Rasmussen fra foreningen Godhavnsdrengene til at give en kop kaffe: »Jeg vil bede den ny minister læse Godhavnsrapporten og så invitere os ind til en kop kaffe,« siger Poul-Erik Rasmussen, der håber, at den ny minister vil give sig tid til at gå i dialog med foreningen.

»Jeg opfattede den tidligere socialministers afvisning af os som meget hård og arrogant, og jeg håber og forventer, at Karen Hækkerup nu vil leve op til de tilkendegivelser, som socialdemokraterne og SF gav under samrådet om Godhavnsrapporten,« siger han. Ingen af de to partier var tilfredse med Benedikte Kiærs afvisning af at give en undskyldning. Siden har Godhavnsforeningen undersøgt mulighederne for at anlægge civilt søgsmål mod staten.

»Men det ville da være bedre, hvis den ny minister kom os i møde,« som Poul-Erik Rasmussen siger.

Ingen tog sig af det

Godhavnsrapporten har undersøgt klager over overgreb på drengehjemmet Godhavn og 18 andre børnehjem i perioden 1945-76 især med fokus rettet mod den udbredte fysiske afstraffelse af børnene. I kort form nævnes også en række eksempler på seksuelle overgreb mod børn.

Poul-Erik Rasmussen har selv været udsat for seksuelle overgreb, da han som barn var anbragt fire år på drengehjemmet i Nordsjælland.

»Det var en lærer, der pillede ved mig. Han stak sin finger op i endetarmen på mig og legede med tissemanden,« fortæller han.

»Og han var ikke den eneste. Der var en anden lærer, der havde fået en dom for pædofili, før han blev ansat. Han har ikke gjort noget ved mig, men jeg ved fra andre, hvad han har gjort ved dem.«

Ifølge Poul-Erik Rasmussen har en af hans venner fortalt, at han blev inviteret hjem til skolens psykiater, hvor han blev misbrugt flere gange.

Fra Rågelund drengehjem på Fyn fortælles i Godhavnsrapporten om en lærer, der inviterede drengene enkeltvis ind på sit værelse, og »der blev han nærgående«, som en tidligere anbragt husker det.

Fra skolehjemmet Himmelbjerggården i Jylland fortælles en mand, der var anbragt der som niårig i starten af 1960'erne, at han en sommerferie var eneste elev på hjemmet. De andre drenge var hjemme på ferie, og derfor sov han alene på den uaflåste sovesal: »Om natten kom der en ind og stak sin penis op i endetarmen på mig, jeg turde ikke gøre noget, kunne bare ligge stille.«

Dagen efter sagde drengen det til de voksne, »men det blev bare dysset ned (...). Det blev bare ligesom slået hen. Som om det var mig, der var galt på den.«

Endelig en, der talte pænt

Forstanderen for skolehjemmet Landerupgård på Fyn var i starten af 1950'erne en mand, der en del år tidligere var blevet anklaget for uterlige forhold til drenge, men som var sluppet med en alvorlig påtale. Ifølge en dreng, der var på skolehjemmet i den periode, var forstanderen god at snakke med, for han slog aldrig. men blandt drengene var han mistænkt for at være pædofil.

På skolehjemmet var der i samme periode en gymnastiklærer, der blev taget på fersk gerning og afsløret som pædofil. Gymnastiklæreren var i øvrigt populær, for han »snakkede ordentligt til børnene«.

En mand, der indtil sit 15. år havde været på et julemærkehjem, fortæller, at han var blevet banket, spærret inde og seksuelt udnyttet af en kvindelig medarbejder. På optagelseshjemmet Hostruphøj i Hobro havde en ugift lærer sit eget kammer ved siden af sløjdsalen, og her udsatte han drengene for, hvad en tidligere elev beskriver som »befamlerier inde hos ham privat«.

Træt forstander

Seksuelle overgreb fandt også sted mod piger, om end der ikke findes så mange indberetninger om det. Fra Viskinge Børnehjem i Vestsjælland fortæller en pige, at indtil hun fyldte seks år, tvang forstanderinden hende til at sove i sin seng. »Jeg kan huske, at det var, når hun var fuld, det skete. Jeg kan se de der gule rullegardiner, jeg kan huske, jeg ligger i sengen og klamrer mig til den her dyne.«

Og som pigen fortsætter: »Så kan jeg huske, at hun kommer og henter mig og lægger mig over i hendes seng ...«

Fra optagelseshjemmet Schepelernhus i Brabrand fortæller en kvinde om sine oplevelser i starten af 1970'erne, da hun var 14 år: Den mandlige leder »havde det med, at vi skulle sidde på skødet af ham og være tæt på ham«.

Selv om flere af de her nævnte tilfælde blev indberettet til tilsynsmyndighederne, skete der ofte — ingenting. En tidligere inspektør, der var tilsynsførende i slutningen af 1960'erne, fortæller således, at »det, jeg synes var det underlige ved det, der skete jo ikke altid noget bagefter«.

Om en konkret sag, hvor en pige havde klaget over, at hjemmets forstander havde listet hen over loftet og forgrebet sig på hende, husker samme inspektør, hvordan forstanderens kone til inspektørens forbløffelse støttede sin mand: »Det kunne slet ikke passe, sådan noget gjorde han ikke, det kan han slet ikke, for når han har været sammen med mig om aftenen, så kan han ikke mere,« sagde konen — og så faldt klagesagen til jorden.

På med vanten

På Svendborg Museum fremvises et sæt tvangshandsker, der har været brugt i 1930'erne til at forhindre drenge i at onanere. Den slags handsker blev brugt bl.a. på Rågelund drengehjem frem til 1942. Det år fik hjemmet en ny forstander, Svend Nielsen, der som barn selv havde været anbragt på hjemmet. Han havde fået mange tæv, fordi han var såkaldt sengevæder, der hver nat gjorde lagner og madras våde. Da Svend Nielsen blev forstander, afskaffede han straks vanterne, for som han skriver i bogen Onkels erindringer: »Under dække af omsorg, blev omsorgen til voldtægt.«

Han beskriver i bogen, hvordan en af drengene på hjemmet en aften »sad og fortalte mig om, at han i to år havde ligget med handsker på, at han hver aften havde grædt sig i søvn. Handskerne var sømmet fast til sengekanten, og hænderne blev låst inde i dem. Han kunne ikke klø sig, han kunne ikke vende sig, men værst var det, når den medarbejder, der låste hans handsker, gav sig til at onanere ham i hans forsvarsløse stilling. Hver aften og nat var for ham en lidelse.«

Svend Nielsen beretter videre, at medarbejderen, der flere år havde arbejde på et andet drengehjem, blev straffet for misbrug af mindreårige. Var der da aldrig nogen af drengene, der fortalte om det misbrug, de blev udsat for? Jo, det skete faktisk, men som Svend Nielsen skriver: »Drengen blev sendt væk, man kunne ikke have en dreng, der sagde sådan« ...

Serie

De anbragte børn

I maj udkom Godhavnsrapporten, som er en granskning af en række klager over overgreb og medicinske forsøg med udgangspunkt i Godhavn Drenge og Lærlingehjem i Nordsjælland samt 18 andre børnehjem i perioden 1945-76. Skorpeskolen er ikke medtaget. I alt 99 personer er interviewet til undersøgelsen, som er den første af sin slags i Danmark.

Dermed er der sat punktum for den uværdige behandling af anbragte børn i fortiden, mener socialminister Benedikte Kiær (K), der har afvist at undskylde overgrebene.

Seneste artikler

  • Skorpeskole-elever blev aldrig spurgt om overgreb

    11. januar 2012
    Rygter om seksuelle overgreb mod elever på Det Kgl. Opfostringshus blev i slutningen af 1970’erne undersøgt af en kontorchef fra Københavns Kommune, der var medlem af skolens bestyrelse. Han valgte ikke at spørge eleverne. Det undrer i dag Claus Due, en af de børn der blev udsat for krænkelser
  • Lille Claus skulle tage alt tøjet af, sagde plejefar

    9. januar 2012
    Jeg har haft fantasier om, hvordan jeg kunne tage hævn over min plejefar, hvis jeg mødte ham igen, siger 42-årige Claus Niebuhr, der har været anbragt, siden han var seks år
  • 'Hele mit liv er bygget op med skyld og skam'

    25. oktober 2011
    65-årige Erling Betnass har været anbragt på så mange forskellige drengehjem, at han i dag ikke kan huske dem alle. Et bestemt sted kan han dog godt huske ...
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jette Abildgaard

Forestil Jer, hvis alting kom frem i lyset....

Det var maaske netop hvad Benedikte Kiaer var klar over, og derfor valgte at lade det ligge....

Jeg faar kuldegysninger...baade af min viden og, hvad jeg er sikker paa gemmer sig derude.

Anna Gudmundsen

Det kommer ikke frem i lyset Jette, tænk på alle dem der allerede er døde, alle der gik ned af årelang terror og drak sig selv ihjel eller ved hjælp af piller døde i en alt for ung alder..
Det er derfor vi ikke kan få oplyst tallene for tidligere anbragte, de har og havde elendige odds for et godt og langt voksenliv.

Jette Abildgaard

Anna Gudmundsen,

Hvis vi VIL Anna, saa kommer det ud i lyset...og....det VIL vi o)!!

Og, vi skylder alle disse mishandlede mennesker, som blev oedelagt af saadanne svin og de, som ER doede og borte, at soerge for dette kommer ud, og at faa disse psykopater sat bag tremmer!!!

Naar Irerne kan, saa kan vi ogsaa....KAEMP for det og, TRO paa det!!

Vort land har IKKE raad til at miste troen fra sit eget folk Anna og, det baade KAN og VIL undskylde og faa sat en undersoegelse i gang...en ordentlig undersoegelse og, vi KAN faa det til at stoppe!!

Jette Abildgaard

I forbindelse med min research omkring Justitmordet paa min egen person i lille Danmark (som ogsaa har soerget for at jeg er blevet udsat for Justitsmord i mindst 2 andre lande???) fandt jeg denne dokumentar, som blev forbudt i vort - 'aah saa skoenne' land og,....jeg kom til at taenke paa dine artikler her Ulrik Dahlin og, paa dine ord Anna Gudmundsen ''Det kommer ikke frem i lyset''.......

Proev om I kan naa at se den foer den bliver slettet eller kontakt mig, og jeg skal sende Jer linket...(jeg har det gemt udenfor internettet PET)

http://video.google.com/videoplay?docid=4575261205946850304

Jeg var ved at braekke mig, men efter de eneste 2 et halvt aar fyldt med mordforsoeg samt fuldfoert Justitsmord i 3 lande (begaaet af offentligt ansatte fra Arhus) ....etc. mod min egen person, er jeg nok blevet lidt mere robust...men, jeg er bange for du nok faar ret Anna....desvaerre...

Allervaerste her i filmen er, at disse psykopater, STADIG arbejder indenfor det offentlige system i vort land.......og, nogle af dem stadig med boern.....

Hvor bliver ministerens kaffe mon af???

Maaske den er lagt under gulvtaeppet???

Anna Gudmundsen

http://www.update.dk/cfje/vidbase.nsf/43478a4db5d1db45c1256b050046c4d4/1...
Så længe der findes mennesker som denne journalist der i forvejen har besluttet sig for udfaldet, og tværer sine synserier og holdninger i hovedet på seerne, så er det frit frem for menneskehandlerne..-
De kan være lige så pengeglade og pædofile de vil i systemet, og så gemmer de det bagved "barnets tarv"

Det er vor tids største løgn Jette, du ved det, og jeg ved det, vi kan råbe op i årevis og henvise til alvedens statestikker om hvor elendig det går anbragte børn.

"Unge, der har været anbragt som børn, har dårligere helbred, lavere uddannelse og er mere kriminelle end børn fra lignende sociale kår, der ikke har været anbragt. Det viser en ny SFI-rapport."
http://videnskab.dk/kultur-samfund/anbringelse-bryder-ikke-borns-sociale...
På baggrund af ovenstående artikkel tilader jeg mig igen at henvende mig til de nye der sidder ved roret.

Bohman & Sigvardsson:
et prospektivt longitudinelt studie af børn registreret til adoption
Omhandler hvordan det går med anbragte børn kontra hjemmeværende børn hos tilsvarende påståede dårlige forældre.

http://www.barnasrett.no/Forskning/bohman.htm

Ang. skadevirkninger af ikke-biologisk familie, så viser vi til de canadiske psykologe Martin Daly og Margo Wilson. Det viser, til det dramatiske, hvordan det er for børn i ikke-biologiske miljø.

http://mhskanland.net/page64/page65/page5/page5.html#01Fra boken

"Adskillelse Barn og foreldre" af Sverre Kvilhaug.
"En gruppe forskere i Israel, O. Agid, B. Shapira, J. Zislin, M. Ritsner, B. Hanin, H. Murad, T. Troudart, M. bloch, U. Hersco-Levy og B. Lerer, presentert i Molecular Psychiatri i 1999, og referert bl.a i Mental Health Today, lagde frem meget overbevisende og dramatiske forskningsresultater vedrørende psykiske forstyrrelser relatert til tidlig tab av forældre, især adskillelse på anden måte enn ved død."

For at gjøre historien kort, så kunne det knyttes øgt mængde psykiske-, sosiale- og mange andre problemer til adskillelse børn og foreldre. Kort sagt: Børnene tog skade.

Skadeomfang og selvmord hos norske barnevernsbarn - 1990-2002
http://www.nibr.no/content/view/full/2355
Barnevernsbarn tager sine liv 8 ganger oftere end andre børn. Alle typer helseproblem og skader er dramatisk overrepresenteret.

Lykken er medfødt
"Genene styrer den grundlæggende følelsen av lykke og tilfredshed. Nogen er nærmest født med et smil om munden, viser en ny norsk studie."
http://www.forskning.no/artikler/2007/desember/1198052663.08

Det er altså rigelig kvalitativ forskning der dokumenterer at anbringelser er bortkastede penge og direkte skadelig for børn. Selvsagt også for foreldrene.

Alt dette er noget vi ved, så jeg gentager igen igen : Hvorfor anbringer vi børn når nu alle kvalitative undersøgelser igen og igen slår fast med syvtommerssøm at anbringelser er direkte skadelige ?
Er det fordi man i Danmark hader børn ?

Jette Abildgaard

Anna Gudmundsen,

Du kan tro jeg ved det!! Og hvis ikke jeg havde vidst det foer, saa ved jeg det nu efter at have gennemgaaet tusinder af sider om jutitsmord, hvor netop anbringelser af boern kommer op i maengder saa store, at man er noedt til at laegge det fra sig for ikke at komme til at braekke sig og/eller graede ...

Noget jeg har bidt maerke i er, at i mange (alt for mange) tilfaelde, vil man gennem sin research, stoede paa de SAMME paedagoger, laerere, social raadgivere etc., men ofte ansat forskellige steder i landet....(helt praecist HVORFOR har disse individder stadig muligheden for at oedelaegge???) Er dette hvad vort land oensker? Tilsyneladende!!

Er der nogen der ved, hvordan/om man bliver screenet for at blive ansat hos det offentlige/som plejeforaelde/paa institutioner etc. ? Skal man blot kende en der kender en anden, eller…??

Og, en anden ting jeg har bidt maerke i og, som jeg tror er meget, meget vaesentligt er, alle NOTATERNE...altsaa alle de interne notater, som hverken du, jeg eller andre UDENFOR systemet nogensinde vil faa indsigt i.....

Hvis du taenker over, hvor ofte der i artikler etc. blot bliver refereret til kommunens, behandlingsstedets, kostkolens etc. NOTATER - hvor ofte faar vi - eller det menneske, alt dette her handler om, indsigt i disse ting? ALDRIG, vel!? Notaterne er IKKE vaek og, vil blive brugt mod mennesket, selvom det er 25-30 aar siden notaterne (loegnene) blev noteret ...og,

dette betyder vist desvaerre, at jeg har ret, naar jeg paastaar, at man kan koebe og betale sig fra et andet menneskes oedelaeggelse, hvis man kender en person indenfor systemet, ikke?? Paa mange maader den ''perfekte forbrydelse''.....

Jeg selv, kigger umiddelbart 'kun' efter information om justitsmord, men lige netop NOTATER gaar igen hele tiden, baade for min sag (sager, da det drejer sig om 3 lande.....ioevrigt ENS i alle 3 lande) og........som borger faar du netop IKKE indsigt i dette, hvilket betyder, at misbruget/oedelaeggelserne/mordene paa dit barn eller dig selv sagtens kan fortsaette HELE livet, uanset hvor mange gange du laegger sag an mod disse 'systemer' og, loegnene begaaet af andre mennesker....ofte mennesker barnet/foraeldrene/ofret ikke aner hvem er...bliver ved at forfoelge til doeden.....

Naar man siger/skriver en loegn ofte nok, saa bliver den til sandheden, ikke…??

Alle I, som er eller, har vaeret anbragt som boern/unge….kaemp og, bliv ved at kaempe, for det er IKKE Jer, men vort lands system der er raaddent….raaddent helt ind til marven…

Og….lige netop derfor vil ingen minister I vort land give kaffen, for om nogen kender raddenskaben, da er det ministeren……..

Er det had Anna…..hm….naeh, det tror jeg ikke…..mit gaet er, at nogle mennesker, som selv er blevet oedelagt af systemet og/eller deres mand/kone/foraeldre samt mennesker med alvorlige mentale problemer, I nogle tilfaelde fornemmer en form for tilfredsstillelse (et kick) ved at oedelaegge andre menneskers liv og, derfor faar uddannelser og/eller job, hvor dette er muligt for dem…. og,

''saadan har det jo altid vaeret, saa hvorfor lave om paa det''..........en saetning der desvaerre bruges alt, alt for meget og, uden omtanke overhovedet, eller,

maaske det 'blot' er billedet af vore lande NO og DK, - billedet af den virkelighed som vi forsoeger at gemme bag en ''fin og paen'' facade samt under gulvtaeppet!?

Hvad mener mon ministeren??