Læsetid: 2 min.

God start, men mange ubekendte

Regeringsgrundlaget indeholder mange reformforslag. Men det siger intet om, hvem det påvirker, og hvordan de konkrete reformer skal udformes
18. oktober 2011

Indholdet af regeringsgrundlaget har været en positiv overraskelse for mange.

Valgkampen var domineret af den økonomiske politik, og om pengene skulle bruges til skattelettelser eller bedre velfærdsydelser. Temaer som synes uomgængelige i en valgkamp, men som i dette tilfælde ikke levnede ret meget plads til at diskutere fremtidens reformer. Derfor er det overraskende, at regeringsgrundlaget er det mest reformivrige i mands minde. Regeringsgrundlaget udstikker en ny retning for Danmark med omfattende reformforslag, der skal bringe Danmark ind i den globale vidensøkonomi og skabe en bæredygtig økonomisk udvikling.

Diskuter reformerner

Den politiske dagsorden er stadig mest optaget af almindelig mistillid og ørkesløse diskussioner om løftebrud, men håbet må være, at der efterhånden også bliver plads til diskussioner af reformforslagene.

I regeringsgrundlaget står der, at Danmark skal være fossilfrit i løbet af de næste 40 år. At vand og luft skal være rent. At vi skal bekæmpe fattigdommen. At vi skal arbejde mere. At vi skal nedsætte skatten på arbejde og beskatte overforbruget af ressourcer. At alle skal have en uddannelse. At universiteterne skal uddanne flere og mere kvalificerede vidensarbejdere. At der skal investeres og satses på landets økonomiske styrkepositioner.

Listen over mål og store reformer er endnu længere.

Tiltrængte tanker

Et helt afgørende spørgsmål er imidlertid, hvem der skal udforme de konkrete reformer, der i løbet af de næste fire (eller er det mon otte) år, skal skaffe så radikale resultater.

Indholdet af reformerne fremgår ikke af regeringsgrundlaget, og det kan man hverken forvente eller kræve. Det konkrete indhold af reformer har aldrig været en del af partiprogrammerne, og hvordan skulle en håndfuld toppolitikere og deres rådgivere kunne lave store reformer i løbet af fjorten dage?

På flere områder fremgår det af regeringsgrundlaget, at der skal nedsættes kommissioner eller ekspertudvalg. Det har oppositionen kaldt syltekrukker, men hvis meningen er, at regeringen vil inddrage den viden, der findes mange steder i det danske samfund til at udforme solide og gennemarbejdede reformforslag, må det virkelig påskønnes.

Se mod udlandet

Det kan også stærkt anbefales, at regeringen skeler til udenlandske erfaringer. Et blandt mange eksempler kunne være en universitetsreform, der sikrer et nyt bevillings- og styringssystem, som foreslået i regeringsgrundlaget.

USA, Sverige og Finland er de tre lande, der har flest vidensarbejdere i de internationalt konkurrerende virksomheder, mens Danmark halter langt bagefter.

Finland har ét system for de (ret få) klassiske universiteter og et andet system for de mange professionsuniversiter, der i første række uddanner vidensarbejdere til den finske industri.

Sverige er gået en helt anden vej og har et fælles system med fuldstændig meritoverførsel. Alle halvstore svenske byer har mindst ét universitet. Nogle universiteter er små med få uddannelsesudbud, andre meget store.

Universiteterne har ansvaret for kvaliteten og relevansen af uddannelserne, og hvis resultaterne er dårlige, skal universitetet betale pengene tilbage og kan i princippet gå konkurs. Det er aldrig sket, men fokus på kvalitet og relevans er måske en af forklaringerne på, at der er så mange vidensarbejdere i svensk industri.

Et andet lands systemer kan sjældent overføres direkte, men der kan hentes erfaringer og inspiration.

Alternativet til ekspertudvalg og udenlandske erfaringer er, at ministrene beder embedsværket lave reformforslag. Mon ikke det bedste resultat opnås ved en kombination og måske allerbedst, hvis der kunne tages nye samarbejdsformer i brug mellem eksterne eksperter og embedsmændene i ministerierne.

 

Jørgen Rosted er tidl. departementschef. Kommentator om velfærd og arbejdsmarked.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Overgaard Bjerre

Jeg har lidt svært ved at se regeringsgrundlaget med Jørgen Rosteds posetive øjne. Om 40 år skal vi f.eks være et fossilfrit land.

Nå, og tak for det. Til den tid er vi sandsynligvis dækket af vand fra de is-smeltende poler. Det ville måske være bedre at sætte gang i husbåde byggeriet så.

Selvfølgelig skal vi være et videnssamfund, det er der da ikke nogen regering, rød, grøn, gul, hvid eller sort, som ikke vil påstå. Problemet er mere, at der er ret mange borgere, som ikke har en en tidligere departementschefs pension og opsparing, at rutte med. De vil se de økonomiske løfter indfriet så hurtigt som muligt efter 10 magre år.

Men det er her den kikser, eller kæden ryger af. De velstillede fatter ikke en pind af de fattiges situation. Uha, de har hørt noget om nogle ghettoer og om nutidens fattighjælp: bistandshjælpen. Selv har de aldrig prøvet bare noget der ligner, og skal med næb og klør nok sørge for, at de heller aldrig kommer til det.

Resten er gode hensigter, som alle regeringer elsker at komme med. Det er den økonomiske fordeling af goderne som er interessant. Ikke hvor idyllisk man har tænkt sig at male landet om 40 år.

Dorte Sørensen

Ja lad os endelig begynde at tale om indhold , bare medierne ville det i stedet for at skrive om den nye regerings mange brudte løfter, der faktisk ikke er brudte, da S og SF hele tiden har sagt at de ville kæmpe for bevarelse af efterløn ol. men at de ikke kunne ændre så meget hvis vælgerne gav OVK og R flertal for disse ændringer .
Hvad med at se på mulighederne i en skattereform, i trepartsforhandlingerne herunder også fleksjobordninger osv., ved styrkelsen af vor konkurrenceevne ved at sætte gang igen i udviklingen af alternativ energi og energirigtig byggeri mv. Osv………