Læsetid: 4 min.

Hører homohistorier til fiktionens verden?

Danske topministre skal holde sig fra utroskab, hvis de ikke vil på forsiden af Se og Hør. Ekstra Bladet og B.T. afviser at ville bringe historien om den udenrigsminister, der var utro med en anden mand — men hvorfor egentlig ikke?
Under valgkampen blev statsministerens privatliv også en del af den politiske dækning. Men hvor meget privatliv skal dækkes af medierne? Det er den tabloide del af pressen ikke helt enig om.

Under valgkampen blev statsministerens privatliv også en del af den politiske dækning. Men hvor meget privatliv skal dækkes af medierne? Det er den tabloide del af pressen ikke helt enig om.

Jakob Dall

18. oktober 2011

»I burde også gøre det — den rækker længere end folks privatliv.«

Konstateringen kommer fra Se og Hørs chefredaktør, Kim Henningsen, som selv står klar til at bringe historien om — og billederne af — en udenrigsminister, der er utro med en anden mand. Scenariet er hentet fra tv-serien Borgen og med undtagelse af den luskede måde tv-seriens avis skaffer historien på, er Kim Henningsen på linje med fiktionens redaktør, som henviser til rigets sikkerhed.

»Det er landets udenrigsminister, der udsætter sig selv for åbenlys risiko ved at leve sådan et dobbelt liv. Den slags oplysninger ville i de forkerte hænder kunne misbruges til at afpresse ministeren med,« siger chefredaktøren, som også opfordrer andre medier til at indse nødvendigheden af at bringe en sådan historie.

— Men risikerer vi ikke, at ingen gider være politiker?

»Jo, men i forhold til de almindelige politikere foretrækker jeg dem, der ligner dig og mig, og som drikker sig i hegnet ind i mellem, og som måske har andre mørke sider. Men som udenrigsminister er jeg mest tryg ved en, der ikke har lig i lasten — netop fordi det ville kunne blive brugt af fremmede efterretningstjenester.«

Thorning og bøsserygter

Hverken Ekstra Bladet eller B.T. ville dog bringe historien om udenrigsministeren med de hemmelige homoseksuelle tilbøjeligheder.

Ekstra Bladets chefredaktør mener ikke, at den utro minister er en historie i sig selv, og afpresningsargumentet giver Karen Bro heller ikke meget for.

»Det er rent gætværk,« siger chefredaktøren.

Også B.T.'s chefredaktør, Peter Brüchmann, melder hus forbi, fordi historien i hans optik ikke har et egentligt perspektiv.

»Der kan være tilfælde, hvor en politiker vil påberåbe sig privatlivets fred, men hvor det alligevel er relevant at skrive om. Det kan være boligforhold a la Jeppe Kofod og Ellen Trane Nørby. Det kan være børn i privatskoler, når man selv har buldret mod privatskoler. Det kan være samlivsforhold a la Thorning og skattepligt,« skriver Peter Brüchmann i en mail til Information.

Her gør han opmærksom på, at B.T. i modsætning til Ekstra Bladet heller ikke omtalte Her og Nu's rygtehistorie om, at Helle Thorning-Schmidts mand er homoseksuel, og at parret skal skilles.

»Det var uhyre bevidst, fordi den ikke rummede noget perspektiv,« skriver B.T.'s chefredaktør.

Skilsmisserygterne blev bragt af ugebladet under valgkampen, hvor Ekstra Bladet valgte at konfrontere S-formanden med historien. Men det var ifølge Karen Bro helt rimeligt.

»Det er Her og Nu, der har bragt historien, og derfor er det på sin plads at få en kommentar. Der er ikke det samme som at bringe billeder af den karakter, som optrådte i Borgen (fotos af 'udenrigsministeren' og en ung mandlig prostitueret, red.),« siger chefredaktøren.

— Men overskrider I ikke privatlivets grænse?

»Nej, der er blevet bragt en historie midt under en valgkamp, som er opsigtsvækkende og kontroversiel i forhold til statsministerkandidaten. I det tilfælde er det straight nok at stille et spørgsmål,« siger Karen Bro.

Dyrt at bringe

I de presseetiske regler hedder det, at »meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale«.

Og ifølge mediejurist fra Danmarks Journalisthøjskole Oluf Jørgensen ville det koste Se og Hør dyrt at bringe historien om en utro udenrigsminister. Hvis altså det kom til en sag, hvad det sjældent gør — simpelthen fordi hovedpersonerne typisk ikke ønsker den omtale, som en sag ville afstedkomme.

»Politikere må som offentligt kendte personer tåle en høj grad af offentlighed omkring deres person. Men de har også krav på beskyttelse af deres privatliv, og til det hører seksuelle forbindelser og orientering helt klart,« siger Oluf Jørgensen, som henviser til, at holdboldstjernen Anja Andersen vandt en sag mod Se og Hør, som netop havde omtalt hendes seksuelle præferencer. De to personer, som sagen omhandlede, fik hver tilkendt 50.000 i Østre Landsret, mens ugebladets redaktør blev pålagt en bøde på 40.000 og de to journalister bag historien hver især 15.000 kroner.

Og en udstilling af et billede, som det, der var tale om i Borgen, er en langt større krænkelse, som ville udløse en endnu større bøde og en endnu større godtgørelse,« siger Oluf Jørgensen.

Argumentationen om, at en utro udenrigsminister vil kunne afpresses, holder ikke vand, mener Oluf Jørgensen.

»Ikke i forhold til at offentliggøre historien. Om det reelt udgør en trussel i forhold til afpresning, må du spørge efterretningstjenesten om,« siger han.

Spejderdrenge

Truslen om bøde får dog ikke Kim Henningsen til at ryste på hånden. Han mener i øvrigt slet ikke, at bladet ville tabe en sådan sag og anser med egne ord »ikke Oluf Jørgensen for at repræsentere den højeste videnskab«.

En histories berettigelse afhænger altid af en afvejning af jura, moral, etik og hensyn til pårørende, påpeger Kim Henningsen.

»Og selvfølgelig ville — eller burde — Ekstra Bladet — skrive den her,« slutter Se og Hørs chefredaktør.

Over for B.T. fastslår Se og Hørs forhenværende chefredaktør Henrik Qvortrup, at den danske presse er de rene spejderdrenge.

Han undrer sig over, hvorfor pressen aldrig skrev om kæresteforholdet mellem Poul Nyrup og Lone Dybkjær, da det var kendt på Borgen forud for offentliggørelsen. Han nævner ligeledes sagen om Folketingets forhenværende formand Ivar Hansen, som i marts 2003 døde i Mariann Fischer Boels lejlighed.

»Jeg kan sagtens forestille mig, at der var et par af Venstres kernevælgere, der gerne ville have vist, hvordan to af folketingets politikere levede sammen,« siger Henrik Qvortrup.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Hvis og hvis og hvis....

Det er indholdet at Informations artikel på side 4 under "Politik".

Man abonnerer på Information, men opdager, at man har modtaget et eksemplar af boulevardpressen, hvor Information bringer en ikke-historie sat op med billedillustration, overskrift og manchet, som var den baseret på virkeligheden.

I stedet er der tale om at koge suppe på seneste afsnit af tv-serien Borgen.

Skal man konstatere, at denne artikel var et fejlskud, eller skal man konkludere, at Information ikke evner at dække sammenhængen mellem presseetik, politik og privatliv på det niveau, som læsere af Information med rette må kunne forvente?

Heinrich R. Jørgensen

En kortere udgave:

Presseetikken hos mainstream medierne består i, at chefredaktørerne er nødt til at have en lille indre monolog -- samt muligvis en lille samtale med bestyrelse, samt med butikkens kassemester og dennes rådgivende farisæer -- førend de vælger at aflægge sig fornuft, rimelighed og anstændighed.

Nu må Kim Henningsen til at vågne fra 1961 og vågne op i 2011; ingen politiker kan i dag blive afpresset fordi han er skjult homoseksuel, eller åbent homoseksuel for denslags skyld. Hallo, vi har en kulturminister, som er åbent homoseksuel (Uffe Elbæk). Og en af toplederne i et dansk parti (Simmon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance) er homoseksuel.

Hvem skulle afpresse en dansk udenrigs-minister som var (er) homoseksuel i dag? Stort set ingen.
Måske kunne det evt. forekomme under dne kolde krig, hvor begge sider benyttede sig af de såkaldte 'seksuelle spioner', altså mænd eller kvinder, som forførte den anden sides spioner for at få oplysninger. Best kendt er nok Profumo-affæren fra 1962-1963, hvor en højtstående engelsk minister gik i seng med elskerinde, som tilfældigvis også var elskerinde for en højtstående sovjetisk embedsmand.

I dag ville en sådan affære ikke kunne komme forekomme; man ville nok også tage en smule lettere på det, da Rusland er en del af vore venner. Kina måske? Heller ikke, da vi har en del handels-aktiviteter med Kina.

Og tror Kim Henningsen virkelig at Kina eller Rusland i dag ved at true med at afsløre en dansk udenrigs-minster som bøsse kan afpresse ham til at afsløre sager om rigets sikkerhed? Hvilke sager skulle det i så fald være? Hvor stor den danske hær er? Eller hvad den danske strategi er ifht. somaliske pirater? Eller hvad dansk strategi er ifht. Afghanistan og Irak?
Det kan de jo altså læse i danske aviser i dag, Kim Henningsen. Og hvor stor den danske hær den er, kan de selv se ved hjælp af (spion)satellitter. Der er altså nogen i det her land, inkl. Kim Henningsen, som må komme ud af Den Kolde Krigs Skygge og ind i 2011.

For 8-12 år siden prøvede CDU den samme strategi overfor Claus Wovereit, Berlins overborgmester - altså at afsløre ham som bøsse, for at CDU kunne få overborgmester-posten. Han valgte at gå ud offensivt og sige, 'ja, jeg er bøsse.' Og berlinerne (gen)valgte ham til overborgmester. Og det har de har sådan set lige gjort igen - her i 2011.

Ang. forholdet mellem Lone Dybkjær og Poul Nyrup kan det kun have interesse, såfremt det betyder, at Poul Nyrup derved havde fået en bedre chance for at vælte Svend Auken som parti-formand i 1992. Og mht. forholdet mellem Ivar Hansen og Birthe Rønn Hornbech, så har der aldrig været noget forhold. Andet end det forhold, at de udelukkende var gode venner og jeg mener venner her. Sagen er den, at Ivar Hansen blev stukket ned (med kniv), da han var på vej hen for at besøge Birthe Rønn Hornbech. Og han døde i hendes seng...af sine forblødninger. Ikke andet.
Og hvad kommer det os ved hvilke politikere der går i seng med hinanden?

I Berlusconi's Italien kan det have en vis idé at fortælle offentligheden hvilke unge damer Berlusconi har gået i seng med, da jo forfremmer de her unge damer til a) enten parlamentsmedlemmer eller b) ministre eller c) sørger for at de kommer på tv. Og se, det er magt-misbrug.

Ang. rygterne om at Stephen Kinnock (HTS's mand) skulle være bøsse, er der en engelsk artikel her:
http://www.dailymail.co.uk/news/article-2037573/Helle-Thorning-Schmidt-f...

Og jeg må altså spørge: hvad så om Stephen er bøsse? Ændrer det noget? Nej! det gør det altså ikke!
Og de har altså også to børn sammen. Måske kan han være bi-seksuel, måske er HTS også bi-seksuel, men er det relevant for noget som helst. Nej, det er det ikke! Det har ingen almen interesse for offentligheden overhovedet. Og er der virkelig tale om 'klar offentlig interesse' når man fra BT's side udgiver historier om hvilke politikere som har børn i privatskoler? Nej, det er der ikke! Og hvis Thorning havde en skattesag, kunne det måske være udtryk for almen interesse, men squ da ikke når det er hendes mand, som har en skattesag. Lad os få nogle proportioner ind i det her....

Og de proportioner betyder altså også at ingen dansk minister, hverken en udenrigsminister eller andre, kan afpresses fordi han er skjult eller åbent homoseksuel -her i 2011. Og det bør Kim Henningsen vågne op fra 1961 her i 2011 og indse - og det snarest.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Hvor kontroversielt er det , at være homoseksuel i dag?

Selv det katolske land, Irland, vælger sandsynligvis snart en homoseksuel mand som premierminister, selvom hans politiske karriere ellers så ud til at ligge i ruiner for nogle år siden, fordi han forsøgte, at få Israel til at benåde sin mandlige elsker, der sad i fængsel i Israel, for at have voldtaget en dreng...

Jakob Schmidt-Rasmussen

Den franske minister for kultur og kommunikation, Frederic Mitterand, slap utroligt nok godt fra selv, at fortælle sin egen historie i selvbiografien La Vie Mauvaise.

Der beskrev han bla. hvordan han havde betalt drenge, som han endda kaldte for slaver, for sex...

Jakob Schmidt-Rasmussen

Det skadede heller ikke den lesbiske politiker, Louise Frevert - der også er tidligere hard core-pornoskuespiller - at Jeppesen for nogle år siden afslørede i en artikel på bagsiden af Ekstra Bladet, at en af hendes tidligere, lesbiske kærester angivelig påstod, at de blandt andet havde dyrket deres SM-forhold, ved at fejre Hitlers fødselsdag i fuldt SM-udstyr.

Hverken DF eller Frevert lagde sag an mod Jeppesen...

De vælgre, der alligevel stemte på Frevert, gjorde det forhåbentligt, fordi de ikke troede på Jeppesens historie.

Men nu er Ekstra Bladets redaktører altså blevet hellige...

Jakob Schmidt-Rasmussen

Og så er der jo Flemming Oppfeldt, som Venstre opstillede som borgmesterkandidat i Furesø Kommune, efter at Oppfeldt var blevet dømt for seksuelle ovegreb mod en 14-årig dreng...

Jakob Schmidt-Rasmussen

Men der findes selvfølgelig mange flere positive homohistorier om politikere - og dem bør vi da OGSÅ kunne læse om i medierne!

Man bør vel for fuldstændighedens skyld også tilføje, at Tysklands upopulære udenrigsminister er bøsse. Det samme er Berlins populære borgmester.

Lisa Rasmussen

Karsten Aaen,

Meget kan man - med rette - beskylde Birthe Rønn Hornbech for. Men ikke, at hun skulle have ladet Ivar Hansen aflide i sin seng. Sengen tilhørte Mariann Fischer Boel.

Det er efterhånden ved at være kvalmende som handlingen i en tv-serie skal bruges som referenceramme for reportager vedr. politik.

Kim Henningsen

Kære alle
Det afgørende er naturligvis ikke, at manden er bøsse - så Karsten Aaen: Jeg er skam i 2011 :-)
Det risikable ligger i det skjulte dobbeltliv - det kunne være mange andre ting end noget seksuelt.
Og Oluf Jørgensen: Man kan slet, slet ikke sammenligne en håndboldspiller og en udenrigsminister - det burde du om nogen vide.
Venlig hilsen
Kim Henningsen,
chefredaktør SE og HØR

Og hvordan ligger risikoen i det skjulte dobbeltliv - i 2011? Tror du virkelig, Kim Henningsen, at man kan afpresse nogen som helst med at de er bøsse? eller går i dametøj? (transvestit) her i 2011? Og hvem skulle afpresse dem? Russerne, kineserne.

Jeg stiller også mange og store spørgsmålstegn ved om man kan afpresse en minister eller andre for den sags skyld ved at lade en historie sive om at de er homoseksuelle, transvestitter mm. her i 2011. Det mener jeg bestemt ikke man kan.

Det eneste sted hvor man muligvis kan det stadigvæk er i USA; måske også i England. Men i resten af Europa er der altså ingen der vil løfte et øjenbryn ved at en mand har levet et dobbelt-liv som bøsse. Og der er ingen, der finder på at afpresse nogen, blot fordi de risikrer at blive afsløret som bøsse. Højst sandsynligt ville afpresserne blot blive til grin - i Danmark og i resten af Europa.

Uffe Elbæk levede også et dobbelt-liv, inden han sprang ud som bøsse for flere år siden. Det forhindrede ham da ikke i at starte Kaospilot-tuddannelsem, være kommunal-politiker i Aarhus mm.

Og Torben Lund var sundhedsminister og var bøsse. Og da Palle Juul Jensen afslørede dette i en bog var det snaree Palle Juul (tidl. direktør for sundheds-styrelsen) som blev til grin, ikke Torben Lund.

Og hvilke andre ting end noget seksuelt er medierne mon opsat på at afsløre....stort set intet....

Og igen spørger jeg: Hvilke fremmede landes efter-retnings-tjenester ville kunne bruge de her oplysninger (at en minister var skjult homoseksuel) til at afpresse udenrigsministeren f.eks. her i 2011? Ikke nogen af de vestlige efter-retnings-tjenester...heller ikke russerne. Måske kineserne...men hvorfor? Hvilke hemme-ligheder ligger udenrigsministeren mon inde med her i 2011? som f.eks. Kina kunne have en interesse i afpresse ham med.

I dag foregår al diplomati jo stort set åbent; Kina er bekendt med den danske holdning til Tibet, kan selv finde ud fa, hvor mange styrker, den danske hær råder over mm. Og hvis man tænker på den iranske efter-retnings-tjeneste vil de altså blive noget så efter-trykkeligt til grin hvis de forsøger at afpresse en dansk minister, udenrigsministeren f.eks. med at afsløre at manden i 16-18 år har levet et skjult dobbelt-liv - og i virkeligheden er bøsse.

Jeg mindes den ballade der var, da Anders Fogh Rasmussen vandt valget i 2001 og igen i 2005. I 2001 stod han på scenen med Claus Hjort, i 2005 stod han på scenen med sin hustru. Og det var vist lige efter at der havde svirret en del rygter om at AFR i virkeligheden var bøsse. Og nogle mente det var utroværdigt at han stod der med sin hustru, når han nu i virkeligheden var bøsse. Og ja, og hvad så...

For at tage et eksempel fra musikkens verden: Cole Porter var gift, men havde sin hustrus tilladelse til at gå i seng med mænd. Er det noget der kommer os ved hvordan folk indretter deres privatliv seksuelt? Nej, det er det ikke, medmindre det overtræder gældende lov.

Og for at tage endnu et eksempel:
P.t. sender DRK(ultur) den fremragende serie 'en by i provinsen' fra 1977 af Leif Panduro. I lørdags (tror jeg det var) sendte man det andet afsnit, som handlede om en pige som engang i sin ungdom havde fået lavet frække billeder af hende sammen med en mand. Og det ville i 1977 have vakt stor skandale i den lille by, hvis det var kommet frem, at hun havde været med til sådan noget 'gris'. I dag står unge piger i kø for at tilmelde sig Robinson. Kongerne på Marielyst, Paradise Hotel mm. Og er ikke bange for at have sex offentligt, dvs. gå i seng med først den ene, så den anden eller dem begge. Og glæder sig over at det bliver vist på (direkte) tv....

Så langt er det danske samfund kommet siden 1977.
Mon ikke det er på tide, Se&Hør også kommer ind i 2011...

På den ene side, så må folks privatliv respekteres - og på den anden side, så skal man ikke kunne misbruge hensynet til privatlivet til f eks at skjule uhæderlig adfærd og uredelige forretningsforhold.

Medierne må da gerne gå tæt på, men der skal være orden i dokumantationen og "fortællingen " skal være redelig - ikke noget med "snydske" overskrifter og uholdbare antydninger.

Og ikke noget med at arrangere pinlige situationer - f eks betale en nøgen model for at omfavne en kendt person, så man kan få et flovt billede til forsiden.

Hvis journalistfaget vil have respekt, så må journalisterne og medierne holde en vis kvalitetsstandard ogf selv være de første til åbent at bekæmpe "ukrudtet" i egne rækker.

"Også B.T.’s chefredaktør, Peter Brüchmann, melder hus forbi, fordi historien i hans optik ikke har et egentligt perspektiv."

MED MINDRE naturligvis at vi står overfor et valg, og B.T. ikke kan lide udenrigsministerens partifarve - så står sagerne naturligvis anderledes, og B.T. kan ikke undslå sig for sin journalistiske pligt til at kolportere hvad som helst om vedkommende udenrigsminister

Oliver Wollenberg Christensen

@Kim Henningsen:

Og hvad så? Et dobbeltliv i privaten kommer ikke os noget ved, det gør det bare ikke.
Om sladderpressen nogensinde kommer til at fatte det? Nej, for hvis de ville begynde at bedrive seriøs journalistik ville de forsvinde.
Venlig hilsen
Oliver Wollenberg Christensen,
tænkende menneske

Vi vil meget gerne vide noget om ministrenes private økonomiske interesser, men mener øjensynlig ikke at deres personlige interesser - læs: observans udenfor de stringent politiske områder - har nogen relevans for deres embedsførelse. Hænger ikke sammen! Tillad mig at henlede opmærksomheden på følgende radio-oplevelse:

I radioprogrammet ”Mads og Monopolet”, P3, lørdag d. 22. januar, 2011, i debatten om Henriette Kjærs (MF, K) og Erik Skov Pedersens rod i privatøkonomien og Kjærs rolle som politisk ordfører for Konservativ Folkeparti, siger Suzanne Bjerrehus (tidligere MF for Konservativt Folkeparti) lidt umotiveret:
"Det er problematisk når politikere har rod i økonomi, eller er homoseksuelle og omgås trækkerdrenge."
...
"Da jeg var hos Konservative, VAR der problemer med creditcards! Det kan være en sikkerhedsrisiko."

"Der er jo mange politikere, der er på lønningslisten i private virksomheder, der får store pengebeløb for det ene og det andet..."
...

Det sjove er, at værten, Mads Steffensen, efter SBs ret afslørende kommentarer om danske politikere vælger at forbigå kommentarerne i total tavshed. Hér kunne man ellers sige at der lå et dilemma gemt som panelet kunne grave lidt i.

Jeg tror bare at vi skal til at glemme glansbilledet om den rene politiker. Blandt danske politikere bliver der sgu snydt, bedraget, bedrevet hor, taget mod bestikkelse osv, osv som i alle andre lande. Spørgsmålet vi skal stille os selv, er om vi har lyst til at fortsætte med at leve med at det foregår i det skjulte...

Anne Marie Pedersen

Læste denne her historie i går i bt og tænkte, at det var en ægte bt-vinkel og at der heldigvis findes mere seriøs presse i DK. Resten er historie.

Jan Aage Jeppesen

Seksuel afpresning af en embedsmand eller minister kræver i dag at vedkommende har seksuelle forhold med piger eller drenge som er mellem 15 og 18 år gamle.

Her kan også spilles på et muligt kriminelt (pædofilt aspekt) hvis der er ydet betaling eller hvis den unges udvikling ikke er alderssvarende.

Hvis jeg var agent for en fremmed efterretningstjene, hvad jeg heldigvis ikke længere er, så er det her jeg ville søge at lægge en 'honey trap'.

Henrik L Nielsen

I NSW måtte en gift minister gå fordi hans ministerbil holdt uden for en bøsse bar. En af nyhedskanalerne styrtede derned og filmede bilen...... Frisindet er ikke altid så stort som vi tror.