Nyhed
Læsetid: 3 min.

Klimaambitioner skader Connie Hedegaards arbejde

Martin Lidegaards ambitioner risikerer at koste arbejdspladser, mener oppositionen, der samtidig kritiserer klimaministerens skepsis omkring mulighederne for en international klimaaftale. Til gengæld er Greenpeace positiv over for udmeldingerne
Indland
17. oktober 2011

Skønt den ny klimaminister rider på en bølge af begejstring, møder hans udmeldinger skepsis fra oppositionen, der mener, at alt for høje CO2-reducerende ambitioner vil koste arbejdspladser og vækst. Samtidig kritiserer de konservatives klimaordfører, Benedikte Kiær, Martin Lidegaards pessimisme omkring mulighederne for en international, bindende klimaaftale.

»Vi skal ikke slække på ambitionsniveauet, og derfor er det ærgerligt, at Martin Lidegaard går ud og siger, at han er skeptisk omkring vedtagelsen af en international aftale. Det må man aldrig sige offentligt. Man er nødt til at tro på det,« siger Benedikte Kiær, der påpeger, at udmeldingen i værste fald underminerer den konservative klimakommissær Connie Hedegaards arbejde.

»Med Connie Hedegaard har vi en meget dygtig klimakommissær, der rejser verden rundt for at finde opbakning til en international aftale. Derfor er det trist, at Martin Lidegaard på den måde modarbejder hende ved at gå ud og sænke ambitionsniveauet for en international aftale.«

Løsningen er global

Connie Hedegaard selv pointerer, at det er vigtigt med nationale foregangslande på klimaområdet.

»Vi er i EU og med til at skubbe til den internationale proces, men det går ikke hurtigt nok, så derfor siger vi også, at de enkelte lande selv skal gøre en indsats i stedet for at vente på en forkromet international aftale,« siger hun.

— Men risikerer man ikke at komme en selvopfyldende profeti, når man at udtrykker skepsis angående muligheden for en international aftale?

»Spørgsmålet er, om han siger, at det slet ikke sker, eller om det sker senere på et tidspunkt. Jeg vil tro, at det er det sidste, han siger. Men det er rigtigt nok, at når om vi to måneder har været i Durban, så har vi nok ikke pludselig fået USA og Kina med på de store reduktioner,« siger Connie Hedegaard.

Hos Venstre og Dansk Folkeparti drejer bekymringer sig ikke først og fremmest om perspektiverne for en international klimaaftale. I stedet er man optaget af, om Martin Lidegaard er så ambitiøs, at Danmark på den bekostning vil miste arbejdspladser stik imod, hvad klimaministeren selv forudser.

»Jeg har ikke noget imod, at man går enegang og finder en løsning, der passer Danmark. Men jeg bange for, at regeringen sætter sig overambitiøse klimamål, der uvægerligt vil hæmme konkurrenceevnen,« siger Mikkel Dencker, klimaordfører for Dansk Folkeparti.

Også Henrik Høegh, der er klimaordfører for Venstre, er skeptisk omkring regeringens klimamålsætning:

»Jeg er enig i, at vi skal gå foran, men der er en smertegrænse. Et eller andet sted må man overveje, hvor mange arbejdspladser, der vil forsvinde i de energitunge erhverv,« siger han og advarer: »Hvis det her for alvor kommer til at koste arbejdspladser og eksportindtjening, så tror jeg, at danskerne har samme holdning som mig. Nemlig, at så kan vi godt nøjes med at ligge foran, men vi behøver ikke ligge dobbelt så langt foran.«

Mens der således er udbredt skepsis i den hjemlige opposition, lyder der anderledes positive toner fra Greenpeace.

»Jeg synes, det er et kanon flot og ambitiøst udspil, regeringen er kommet med,« siger Jan Søndergård, der er politisk medarbejder i Greenpeace Norden. Han påpeger, at der er en vekselvirkning mellem enkeltlandes og det internationale samfunds klimainitiativer.

»Hver gang der træffes beslutninger nationalt, trækker man det internationale samfund fremad,« siger han.

På sigt undgår man dog ikke at skulle arbejde for en fælles klimaaftale, mener Jan Søndergård: »Al respekt for de danske mål, men vi skal gøre os klart, at nok kan vi få en firstmover-fordel, men vi kommer ikke uden om, at løsningen af den globale klimakrise i sidste ende er global.«

I en ikke særlig fjern fremtid er vi derfor nødt til at få alle lande med på en aftale, mener Jan Søndergård:

»Det forudsætter en international klimasolidaritet, der betyder, at Danmark bliver nødt til at bære byrder. Hvis man siger, at det er nok, at vi gør noget herhjemme, så er man naiv.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg mener Jan Søndergård er naiv, ingen andre. Vi kan ikke presse hverken USA eller Kina, den eneste magt vi har i forhold til problemet er, at vi kan agere rollemodel. Ved at føre alternativet ud i livet, kan alle se, at det eneste der står i vejen, er vilje.

Derfor mener jeg, ligesom klimaministeren, at vi lige så godt kan neddrosle forhandlingerne indtil videre, og så må de store lande ligge og rode med dét vi ikke har indflydelse over, og imens bruger vi eksemplets magt, samtidig med, at vi løser vore egne problemer.

Nu er der blevet snakket nok.

Jeg er enig med Anders Andkjær.

Bemærk, at det ikke er Connie Hedegaard der mener, at hendes arbejde bliver skadet. Det er Benedikte Kiær. Sagen er nok den, at Benedikte Kiær ikke forstår, hvordan sagen står. Sagen er den, at for tiden vil det være umuligt at få USA med til noget som helst der er til gavn for klimaet. Olieselskaberne har så mange lobbyister i Washington, at der er mere end to lobbyister per kongresmedlem. Og siden disse lobbyister fortsat bliver aflønnet, må olieselskaberne åbenbart mene, at lobbyisterne udretter det, som olieselskaberne ønsker.

Indtil videre er internationale aftaler om klimaet umulige, fordi USA ikke vil med. At vente på at USA kommer med, vil være at sinke indsatsen katastrofalt.

Så Martin Lidegaard lægger en fornuftig linje. Hvorimod Kiær ikke har fattet situationens alvor.

Niels-Holger Nielsen

Klimaet har ikke en chance mod kapitalismen. Grib den, synes parolen at være.

"Kllimaambitioner skader Connie Hedegaards arbejde" hedder overskriften. Som om det var en fastslået kendsgerning.
Men teksten siger noget andet, nemlig at én citeret person mener at klimaambitionerne skader Connie Hedegaards arbejde.
Der er altså ikke i teksten dækning for det, der står i overskriften. Hvilket synes at være en tiltagende tendens på Information.

Jeg minder om forsiden på Information d. 5. oktober: "Connie Hedegaard roser regeringens ambitiøse klimamål." Og under-overskriften: "Strategien kan komme EU´s klimakommissær til gode i vanskelige forhandlinger det næste halve år."
Nu ser vi så en overskrift, der siger stort set det modsatte. Det er som om journalistikken flagrer en del. Man føler nærmest, at avisen gerne vil skrive ét den ene dag og det modsatte et par dage senere. På den måde kan man komme til hele tiden at producere "nyheder". Men resultatet er bare forvirring af læseren.

Brian Pietersen

der er kun een ting der kan ændre det, boycut enhver varer fra disse lande.