Nyhed
Læsetid: 1 min.

Klimaminister: Solidaritet redder ikke klimaet

Klimaminister Martin Lidegaard tror ikke på en ambitiøs, international aftale, før lande som Danmark har bevist, at klima er en god investering. Danskerne skal betragte det som en kamp for arbejds­pladser og en stabil økonomi. Den nye linje skader Connie Hedegaards arbejde, lyder kritikken
Klimaminister Martin Lidegaard tror ikke på en ambitiøs, international aftale, før lande som Danmark har bevist, at klima er en god investering. Danskerne skal betragte det som en kamp for arbejds­pladser og en stabil økonomi. Den nye linje skader Connie Hedegaards arbejde, lyder kritikken
Indland
16. oktober 2011

Samtidig med at den ny regering beder danskerne om at betale prisen for at føre verdens måske mest ambitiøse klimaplan ud i livet, opfordrer den ny klimaminister, Martin Lidegaard (R), befolkningen til at sænke forventningerne til, at verdens nationer i samlet flok forpligter sig på at redde kloden. 

»Op til COP 15 havde jeg et håb og nok også en tro på, at det kunne lade sig gøre at presse de enkelte lande til at styrke deres målsætninger gennem den her internatio­nale proces. Men COP15 viste for mig mere end noget andet, at det kan man ikke,« siger Martin Lidegaard, der absolut mener, at det inter­nationale forhandlingsspor skal fortsætte, men siger: »Man stikker sig blår i øjnene, hvis man tror, vi kan læne os tilbage og vente på, at FN lægger planen for os.«

I stedet er det helt nødvendigt, at lande som Danmark går forrest og viser, at det er en god forretning, »hvis vi skal have nogen chancer for en dag at få en international aftale«, siger han.

I stedet for solidaritet appellerer han også til, at både det danske erhvervsliv og hver enkelt dansker ser den danske klimakamp som en kamp for arbejdspladser og bedre økonomi.

»Man skal holde op med at se investeringerne som noget, man gør for andres skyld.«

Sig det ikke

Men Martin Lidegaards manglende tiltro til den internationale proces er problematisk, mener de konservatives klimaordfører, Benedikte Kiær: »Man er nødt til at tro på det,« siger hun og mener, at udmeldingen går ud over Connie Hedegaards arbejde som klimakommissær: »Det er trist, at Martin Lidegaard på den måde modarbejder hende ved at gå ud og sænke ambitionsniveauet for en international aftale.«

Hos Greenpeace er politisk medarbejder Jan Søndergård meget tilfreds med regeringens »kanonflotte« klimaudspil, men påpeger, at man »på den lange bane er nødt til at få alle lande med, og derfor bliver vi nødt til at udvise international klimasolidaritet.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

steffen pedersen

profit frem for klima...... flot!
rart med en minister der er optimistisk omkring kilmaforhandlingerne.

Hvordan Danmark som foregangsland kan skade en international aftale, virker som lidt af en gåde.

Derimod giver de konservatives vælgerlussing mening.

steffen pedersen

Det er bare hele tankegangen.

At vi ikke magter at passe på jorden med mindre vi kan tjene penge på det. Kollektivt selvmål... flot!

Gad vide hvem der for det nye patent på solen?

Brian Pietersen

ja, vi mennesker er bare ikke nået ret langt udviklingsmæssigt, selvom vi påstår vi kan måle det, enda fra en generation til en anden.

Vi dør i vores eget lort, slår hinanden ihjel pgr af mad, eller dør af sygdom fordi vi er alt for mange, hvis vi ikke tager os alvorligt sammen, og det er der intet der ser ud til at vi gør, vi har en million undskyldninger alle sammen for at undgå at ændre noget selv.

Hvis man tror man har ret, behøver man ikke vente på at andre skal dele ens mening. Man skal ganske enkelt tage konsekvensen af den tro, og handle derefter.

Miljøministeren er formodentlig ikke ude efter at torpedere nogen international aftale, men mener, at ved at forfølge sin overbevisning, vil Danmark, udover at gøre sin del til en CO2 reduktion også kunne drage økonomisk fordel i et lansigtet perspektiv. Hvis andre senere er villige til at følge trop, er det bare fint.

Hvorfor skulle man som 'grøn' være imod det?

Bortset fra det, så er Greenpeace efterhånden så miskrediteret at organisationen har overflødiggjort sig selv.

Og som sidste punkt, burde redaktionen boykotte enhver som bruger udtrykkene "på den lange/korte bane"

Nils Nørgaard

Det er da rart, der er nogen der er ved at få et realistisk syn på klimaproblematikken. Er der ikke en økonomisk gevinst ved at være klimavenlig, skal vi forvente opbakning fra ret mange. Sparer vi på olien her bliver den billigere andre steder. Det ville da undre, hvis ikke de fattige lande (som USA) vil benytte sig af det.

Man vælger dog stadig at overse, at befolkningseksplosionen er den største trussel mod jordens økosystemer og klimaet.
Får vi ikke styr på den, kører vi lukt i helvede.

Svend Erik Hendriksen

@Nils Nørgaard

De seneste demografiske tal viser at der fødes 2,17 barn pr. familie i gennemsnit på verdensplan. Det er lige nok til at erstatte forældrene når de dør, det 0,17'ende barn dør inden det bliver voksen.

Den trend btyder at der fra 2035-40 vil blive et faldende befolkningtal.

Iøvrigt betyder befolkningstallet intet for klimaet, det er lige omvendt.

Mvh

Nils Nørgaard

@ Svend Erik Hendriksen

Hvor har du det fra? Alle prognoser jeg har læst viser 9 mia i 2050.

Desuden har befolkningstallet betydning for klimaet. Der er f.eks konstant efterspøgselse på mere landbrugsjord, hvilket betyder at større og større arealer afskoves.

Men hvis man tror på at klimaforandringerne ikke skyldes menneskelig aktivitet, så er det klart, du har ret.

@ Svend Erik Hendriksen
Også jeg vil gerne have en kilde til tallet på 2,17 barn.
Mig bekendt viser prognoserne fortsat et noget stigende befolkningstal også efter 2050; men jeg har ikke set de allerseneste prognoser, så jeg vil gerne retledes, hvis jeg tager fejl.