Læsetid: 8 min.

Var det liberale valgets virkelige vinder?

Præcis en måned efter det historiske valg, der for første gang sendte socialister i regering og gjorde en kvinde til statsminister, er det kun blevet mindre og mindre klart, hvem og hvad det egentlig var, der vandt. Et bud er, at det paradoksalt nok var det — og de — liberale
Det kan godt være, at Helle Thorning-Schmidt, socialdemokraterne og SF der vandt regeringsmagten ved Folketingsvalget den 15. september, men flere liberale tænkere er begyndt at se liberale perspektiver i ikke blot det, der skete den 15. september, men også i tiden op til og efter.

Det kan godt være, at Helle Thorning-Schmidt, socialdemokraterne og SF der vandt regeringsmagten ved Folketingsvalget den 15. september, men flere liberale tænkere er begyndt at se liberale perspektiver i ikke blot det, der skete den 15. september, men også i tiden op til og efter.

Jens Nørgaard Larsen

15. oktober 2011

»Vi gjorde det,« lød det fra Helle Thorning-Schmidt til de lykkeligt grådkvalte socialdemokrater i Vegas smukke koncertsal den mørke og nu historiske septemberaften, hvor en kvinde for første gang nogensinde fik mandat til at indtage statsminister-embedet i Danmark.

Få hundrede meter derfra, i en af Carlsbergs gamle tappehaller, svingede SF-formand Villy Søvndal sig samtidig op i et endnu højere toneleje og kaldte dagen, hvor et socialistisk parti for første gang fik sæde i en dansk regering, for den »måske vigtigste dag i SF's historie«.

Et regeringsgrundlag, en intens debat, en masse refleksion og nøjagtig en måned senere står det dog kun mindre klart, hvem og hvad det egentlig var, der vandt den 15. september, og en fornemmelse og teori, der er begyndt at krible frem både på og uden for Christiansborg er, at det måske slet ikke var dem, der vandt magten.

»Det var jo Løkke, der slog Fogh. Ikke Thorning. Løkke gik til valg, og han gik frem på et grundlag, der var ikke-foghsk. Løkke gik frem på et reformprogram, der gjorde ondt på vælgerne. Løkke stod i spidsen for en reformalliance, der gik frem, og det var tættere på, at Løkke vandt, end man i sin vildeste fantasi havde forestillet sig,« siger Christopher Arzrouni, de-batredaktør på Børsen efter i mange år at have været rådgiver for Venstre og bl.a. taleskriver for Anders Fogh Rasmussen.

Og både Arzrouni og en række andre liberale profiler er med det borgerlige valgnederlag lidt på afstand begyndt at se liberale perspektiver i ikke blot det, der skete den 15. september, men også i tiden op til og efter.

Venstre, Liberal Alliance og Radikale Venstre fik tilsammen 73 ud af de 175 mulige mandater, og selv om der kan være mange udlægninger af, hvilke partier man egentlig kan tillade sig at kalde liberale, så skal man — udover en enkelt periode under den til tider anarkistisk liberalistiske Mogens Glistrups storhedstid midt i 70'erne — tilbage til et par valg i 1910'erne for at finde en lignende opbakning til partier, der i en eller anden forstand bekender sig åbent til det liberale.

»Det er blevet sagt om dansk politik, at det er velfærd til venstre, værdier til højre, men jeg tror den økonomiske krise har gavnet de liberale synspunkter, fordi de giver et svar. Man kunne godt forestille sig, der havde været et venstreorienteret svar på krisen, men det har de ikke turde formulere. Enhedslisten måske, men S-SF var fastlåste i deres Fair-'det ene, andet og tredje', og der var ingen, der evnede at give et demokratisk, socialistisk svar på de udfordringer, Danmark stod overfor,« siger Liberal Alliances politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll, om det ganske usædvanlige i, at en række partier gik frem på at tage blandt andet efterløn og dagpenge fra danskerne.

Værdiliberal fremgang

Flere liberale 'fritænkere' peger også på andre, mere værdiliberale fællesnævnere blandt valgets vinderpartier.

En del vælgere har for eksempel vaklet mellem de to umiddelbare modsætninger, Liberal Alliance og Enhedslisten, formentlig fordi de deler et relativ systemkritisk og antiautoritært segment af unge mennesker, mener chefjurist Jacob Mchangama fra den borgerlige tænketank CEPOS.

»Det tyder på, at der er nogle vælgere både til venstre og højre, der mener, at det er vigtigt med en form for personlig frihed og frihed fra statens indblanding,« siger Jacob Mchangama og peger på en række indgreb under VKO-styret fra terrorlovgivning til omvendt bevisbyrde i sager om sort arbejde til myndighedernes ret til at tjekke overførselsindkomstmodtageres bankkonti ved udlandsrejser som stærkt antiliberale.

»Og jeg tror, der er en stigende erkendelse af, at hvis man ikke vil arbejde for et system med færre på velfærdsydelser, så vil vi se en stigende tendens til, at vi bliver registreret og overvåget« siger Jacob Mchangama.

»Det link mellem det autoritære og velfærdsstaten har danskerne ikke været opmærksomme på før, men nu hvor økonomien ikke bare tillader, at vi lader det hele sejle, så begynder velfærdsstaten at vise nogle grimme sider af sig selv. Hvor vi som borgere får en interesse i og et incitament til at kontrollere vores medborgere og sikre, at de ikke får for meget,« siger han og kalder valgudfaldet et oplagt udgangspunkt for en ny, liberal værdikamp, som flere liberale efterlyser.

For udover at valget var et rygstød til en række af de liberale partier, så var det ifølge blandt andre Venstres tidligere indenrigsminister, Britta Schall Holberg, et velkomment dødsstød til den nationalkonservative værdikamp, der har præget 00'erne og martret mange liberale fritænkere.

»Vi så allerede inden valget tegn på, at den forskruede diskussion om fremmede er ved at være overstået. Jeg har været så utilpas ved det overordentligt tætte samarbejde med DF, og det må du gerne citere mig for. Det smittede af på os alle sammen, og vi har i den grad brug for det modsatte: At åbne op for verden,« siger Britta Schall Holberg og glæder sig ganske opsigtsvækkende over en række af de værdipolitiske opgør, den ny regering måske ikke turde tale om i valgkampen, men som man bl.a. med lukningen af integrationsministeriet og valget af nye ministre har signaleret siden valget, hvoraf flere ligner klare radikale aftryk.

»Til min store glæde har jeg set, at den ny regering sætter EU meget kraftigt på dagsordenen, og så er der eksempelvis den nye kirkeminister, Manu Sareen, som jeg synes — når vi nu snakker værdier — virker meget åben overfor og opmærksom på, hvad det er for et værdiministerium, han har fået fat i, hvilket også vil være godt i relation til integrationen. Vi har haft et forkvaklet syn på vores egne rødder de senere år,« siger Britta Schall Holberg.

Spirende opgør

Også den liberale debattør, antropolog ved Aarhus Universitet, Dennis Nørmark, peger på et spirende opgør med udlændingepolitikken som et fremskridt for den liberale sag, måske nok drevet af Enhedslisten og Radikale Venstre, men også understøttet af de andre fremgangspartier, Venstre og LA.

»Man så fremgang for alle de partier, der gerne ser, man giver adgang til landet for alle, der vil bidrage, og dropper tankerne om at kunne detailregulere følelser og holdninger og værdier. Det gælder helt fra LA til Enhedslisten, der ikke vil bestemme, hvad folk skal synes, og i den forstand er de liberale principper kommet bedre frem, eftersom VKO som koalition er forsvundet,« siger han, og også Liberal Alliance ser muligheder i nogle af de signaler, ikke mindst Enhedslisten og Radikale Venstre har været afsendere på.

»Mindre bureaukrati ville være noget af det bedste for socialområdet. Opgøret med knivloven vil være et lille skridt, men dog i en rigtig retning. De skriver, man vil eksperimentere mere på uddannelse og forskning, og forskning er jo måske det eneste område, hvor vi vil prioritere flere offentlige midler,« siger Simon Emil Ammitzbøll.

Det vil dog være noget af en overdrivelse at påstå, at de liberale bilder sig ind, at man samlet set får en mere liberal politik med en regering med S-SF-deltagelse, men som det er blevet påpeget igen og igen, er regeringen af de radikale — og måske krisen — blevet tvunget til på det nærmeste at overtage VK-regeringens økonomiske politik, og i det ser blandt andre Berlingske-journalist og borgerlig blogger, Mads Kastrup, et næsten større, liberalt potentiale, end hvis de borgerlige havde vundet.

»Det er fantastisk, at den her regering er blevet nødt til at æde modstanderens politik, fordi man har indset, at der ikke er nogen vej udenom krisen, men kun en vej igennem. Derfor må man æde efterlønnen og alt andet, der er omkostningsfuldt, og det er et tegn på, at over tid vil liberalismen begynde at få sin del af kagen,« mener Mads Kastrup:

»Ikke fordi liberalismen argumenterer for sig selv og sin egen nødvendighed, men fordi der ikke er nogen vej udenom. Velfærdsstaten kan ikke omsættes på det samme omkostningsniveau som hidtil, og selv socialdemokrater — i hvert fald Helle Thorning-Schmidt — er klar til at føre en meget mere liberal politik end hendes forfædre, og jeg tror ikke nødvendigvis det er dårligere end en blå regering, der alligevel fører rød politik,« siger han.

I det ligger der naturligvis også, at selv om Mads Kastrup som andre liberale ser perspektiver i valgets udfald, så er udgangspunktet i deres øjne fortsat alt, alt for uliberalt.

90 pct. borgerlige

Professor og borgerlig debattør, Peter Kurrild-Klitgaard, kan som de andre pinde noget positivt ud som eksempelvis afskaffet værnepligt og skridt mod adskillelse af stat og kirke, men derudover ser han snarere regeringsgrundlagets lighed med VKO's økonomiske politik som et udtryk for, at VKO også var socialdemokratisk i udgangspunktet.

»Folk fokuserer ensidigt på, at de radikale har fået overhånden i den ny regering, men bottom lineer, at en fornuftig balance på de offentlige budgetter er rykket længere ud i fremtiden, at der skal opkræves flere milliarder i skatter og afgifter, der samlet udgør en skattestigning, og jeg deler overhovedet ikke synspunktet, at det er en 'lilla' regering, ligesom den afgåede regering aldrig levede op til Foghs udmeldinger i begyndelsen af hans regeringstid,« siger Peter Kurrild Klitgaard.

Han peger på en fritvalgs-ordning, der bare øgede forventningerne til det offentlige, et mere uigennemskue-ligt skattesystem og en øget lovgivningsmængde. Han og flere andre har heller ingen problemer med at pege på markante forværringer for den liberale sag med SRSF's magtovertagelse.

Fra øremærket barsel over adfærdspåvirkning via afgifter, mens de glæder sig over, at man tilsyneladende er løbet fra f.eks. løfter om kvindekvoter i bestyrelser og sexkøbsforbud

»De radikales udgave af socialliberalisme er en udgave, hvor politikerne ikke blot har ret, men også pligt til at fortælle folk, hvordan de skal leve deres liv. Der er de ret enige med SF. Der var snak om at tvinge mænd til at gå til læge, de vil begrænse adgangen til alkohol, der var tanker om at forbyde fadbamser til fodboldkampe,« siger sekretær i den ikkepartipolitiske gruppering, Libertas, Thomas Westby, og Simon Emil Ammitzbøll kalder sig 'skræmt som en lille pige, der møder en børnelokker', når de røde begynder at tale om skattelettelser på arbejde i forbindelse med en skattereform.

Men ligesom der på Christiansborg er en fornemmelse af, at det er Venstre-folkene, der netop nu går rundt med løftede hoveder, så virker det liberale Danmark mere fortrøstningsfuldt end et valgnederlag normalt ville berettige til.

Som medstifter af Saxo Bank, Kim Fournais, konkluderer, har valget gjort ham til optimist.

»Statsminister Poul Schlüter sagde vist engang, at 90 pct. af danskerne er konservative, men de ved det bare ikke. Jeg tror, han har ret så langt, at 90 pcpt. af danskerne er borgerlige. De er ordentlige, arbejdsomme mennesker, hvis de får lov, og de passer på de få penge, der er tilbage, når skatten er betalt« siger Kim Fournais.

phef@iformation.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Please hold op med at bruge ordet liberal i betydningen liberalistisk.

På samme måde er der en kæmpe forskel på (dvs. ikke nogen bydende sammenhæng mellem) det er være social, og det at være socialist.

Der er vel meget om det, ulykkeligvis, men jeg kan alligevel ikke lide at alle de liberale her får lejlighed til at udbasunere deres synspunkter.
En anden journalist kunne måske have skrevet om hvor skidt det er at det hele er blevet, eller forbliver liberalt, i stedet for at skrive om hvor godt det er.

Niels Chr. Nielsen

Skægt at "liberal" er et voldsomt skældsord i USA, for alle de værdikonservative derovre, dvs. fra et sted til venstre for Obama og så helt ud til højre. Man kan forestille sig at en åbenhjertig Lars Løkke, der kombinerer et liberalt menneskesyn med sit (godt nok mærkeligt udførte) forsvar for velfærdsstaten, derovre vil blive stemplet som rablende kommunist(?)

»Statsminister Poul Schlüter sagde vist engang, at 90 pct. af danskerne er konservative, men de ved det bare ikke. Jeg tror, han har ret så langt, at 90 pcpt. af danskerne er borgerlige. De er ordentlige, arbejdsomme mennesker, hvis de får lov, og de passer på de få penge, der er tilbage, når skatten er betalt« siger Kim Fournais.

Hvor skal man have hoved langt oppe i sin egen røv, hvis man ser verden på den måde... Det er jo hans påstand, at socialister ikke kan være "ordenlige, arbejdsomme mennesker". Hvis han bare havde stoppet op i sit pengetælleri en enkel gang, ville han vide at socialismen lige netop bygger på antagelsen om at det store flertal er ordenlige, og arbejdsomme mennesker...
Han glemmer også det faktum at langt flertallet af danskerne betaler deres skat uden at brokke sig... faktisk er der et flertal, som ikke har noget imod skatte stigninger, hvis bare resultatet af de ekstre penge er mærkbare...

Jeg kan gå med ti,l at 90 % af befolkningen er ordenlige og arbejdsomme mennesker, og med den bemærkning vil jeg gerne skyde Jacob Mchangamas vrøvl ned.

»der er en stigende erkendelse af, at hvis man ikke vil arbejde for et system med færre på velfærdsydelser, så vil vi se en stigende tendens til, at vi bliver registreret og overvåget«

Det er venstrefløjen der har være de største modstander af alle former for rigistring og det bureaukrati det medføre... lige notop fordi socialister antager at mennesker er ordenlige og arbejdsomme og derfor ikke behøver tjekkes i hoved og røv... imodsætning til folk der sværge til kapitalismen - hvilket langt de fleste liberalister gør...

@Niels Chr. Nielsen

amerikanerne er gennem ca. 100 år blevet opdraget til at hade alle former for socialisne... og jeg syndes sågar at have læst begrebet eurokommunisme fejlagtigt brugt som en fællesbetegnelse for de europæiske veldfærdsstaters politik...

Frej Klem Thomsen

En anelse kritisk distance til de mange liberale propagandister som her får lov til at udfolde sig uimodsagt og uden udfordring ville have klædt artiklen. Især når det tages i betragtning hvor oplagt en egeninteresse netop disse personer har i at fremstille det nylige valgnederlag som en sejr i forklædning. Når Egea Flores fuldstændig ukritisk videregiver synspunkter som at danskerne belønnede afskaffelsen af efterlønnen (det fremsættes godt nok ikke som citat, men påstanden er så absurd at den må tilhøre en af de interviewede, snarere end en journalist på Information...håber man), så er spørgsmålet om der er tale om Stockholm-syndrom, eller journalistens begejstring for sagen blot skinner igennem. Under alle omstændigheder er det gedigent skidt journalistik.

Det er en dejlig tid.

Ti år med DF's socialdemokratisk styre administreret af en borgerlig regering er nu udskiftet med RV's borgerlig styre administret af en socialdemokratisk ledet regering.

Jeg håber, at de dropper farveskalaen ved næste valg, for det tangerer da tortur af vælgerne.

Mikael Petersen, der var intet socialdemokratisk ved det liberalistiske klasseprojekt, de sidste ti år har været, hvor det vellykkede projekt med at spænde befolkningen for finanskapitalens kærre først nu er blevet åbenbart for de fleste. Liberalisme handler om rigdom til de få - med den udprægede overvågning af de mange, skrækken hos de besiddende medfører, som det mest iøjnefaldende udslag.
Det bliver aldrig til at forstå, at nogen har så irrationel en trang til at rage til sig på andres bekostning - og et sundt og godt samfund indretter strukturerne, så dette forhold mest muligt umuliggøres.

Kristian Rikard

Hvis den ellers altid gode journalist Philip Egea Flores har skrever ovenstående artikel ud fra det synspunkt, at også de mere højreradikale har ret til at få deres synspunkter frem i Information (for helhedens skyld), synes jeg det er fint.
Ellers forstår jeg sandt at sige ikke dens berettigelse.
I min optik er det kun - pudsigt nok - Britta Schall-Holberg og en enkelt anden, der helt har forstået, hvad det her drejer sig om.
I min optik var Venstre valgets helt store taber. Også set i lyset af deres tilsyneladende bedre meningsmålinger.
Først og fremmest tror jeg, at man bør fundere ret så alvorligt over de konservatives totale nedssmeltning. Hvorfor var nedsmeltningen så total.
Faktisk tror jeg, at Lars Barfoed lavede en lignende anslyse som jeg lige før valget. Kunne det mest borgerlige/liberale parti i ordenes oprindelige og ægte betydning overhovedet overleve på sigt ved at danne et fortsat trekløver med V og DF?
Mit svar er nej. Der er ikke plads til et konservativt parti af den type mere, for de to epicentre i dansk politik har rykket sig. Faktisk nøjagtigt lige som man har set de senere år i en række store (og små) europæiske lande.
Med etableringen at nogle ret stabile vælgertilslutninger til f.eks. DF og Front Nationale med flere af de nationalistiske højrepartier, har et parti som Venstre ikke mere noget alternativ. Enten må de gå til venstre/midten og forsone sig med en blandingsregering, eller også må de basere deres håb om nogensinde at genvinde regeringsmagten på det uomgængelige faktum, at det ikke kan lade sig gøre uden DF in causo.
Al det der retoriksnak og italesættelse som f.eks. Arzrouni forsøger sig med, om hvad Schüler sagde ved Slaget på Reden eller Marx måtte have tænkt for 100 år siden, da den offentlige sektor udgjorde 3 % af samfundsøkonomien (og ikke som idag beskæftiger 40% af arbejdsstyrken) er jo det rene vås. fuldstændig lige så våset som at sammenligne arbejdsløsheden under Anker Jørgensen i 70'erne med idag.
I min optik er Venstres og de mere højreorienterede partiers sørgelige skæbne kort sagt, at de tænker beton og statisk/historisk og ikke dynamisk.
Claus Hjort Frederiksens forvrøvlede udlægninger af den økonomsiek udvikling og hvide "løgnehistorier" som finansministerog chefstrateg taler for sig selv.
Manden fattede aldrig hvad dynamisk makroøkonomi indebærer eller drejer sig om. Han troede sam mange andre, at retorik er løsenet.
Og så har jeg en del mere tiltro til den almindelige leverpostejfarvede vælgers intelligens end f.eks. Arzrouni og Birk Olesen.
Mit bud er, at vi vælgere udmærket er ved at blive klare over, hvor vi står, og at mange af os hellere vil acceptere en måske ikke perfekt regering, vi tør stole på, end en fortsat Venstreledet regering, som vi ved med knusende sikkerhed ved, ikke har leveret varen - og nok så vigtigt ikke vil stå ved, hvad de egentligt står for andet end magtens sødme.
PS: Jeg har aldrig stemt konservativt.

Jo mere regeringen står frem og udtaler sig, jo mere sympatisk virker den - når måske lige bortses fra de radikale ministres ekstremisme. Corydon virker som det perfekt positive modstykke til Hjort Frederiksen. I det hele taget virker denne regering som ekstremt velgennemtænkt på alle poster.

Kristian Rikard

Peter Hansen,
Jeg er også allerede temmeligt imponeret over Corydon. Man skal stå tidligt op, hvis man vil tale makroøkonomi med ham, især på en ikke hysterisk måde :-)

Jens Overgaard Bjerre

Det er en gang sludder for en sladder med en masse citater fra folk, som hele tiden siger noget. Jamen tillykke til dem som profitere af regeringens liberalistiske program og min fulde medfølelse til dem som har knoklet et helt liv og står tilbage med en luset folkepension eller gået ned af det samfundsmæssige pres. De kommer til at lide endnu mere nu, mens de andre, fra den højerer middelklasse kan fortsætte deres liv med havudsigt og et liv som de fattige ikke engang tør tænke på. Puha, alt er det samme som før, vi slipper (ikke en krone), tænkes der i "overlægestanden".

Brian Pietersen

jens o bjerre

jeg er på mange måder glad for en ny regering.

men du har ret i at den skal være mere ansvarsfuld, medmenneskelig over for folk der har det svært og skidt.

man kan håbe der bliver flere og flere socialister, så det bevæger sig i den rigtige retning.

det er skidt at vi er på vej tilbage til 1700 tallet rent menneskeligt.

Jens Jørn Pedersen

For mig ser det ud som roderi i begreberne. Liberal betyder i grunden frihed.

Åget de sidste 10 år har været VKO med stramninger af lovgivningen med manglende tro på mennesket og det enkelte individ.

Det er således krampetrækninger fra pressen, når man vil holde fast i begreberne rød-blå. I realiteten eksisterer det ikke længere. Selvfølgelig er det svært at lukke nogle "kasser", som man har levet af at fylde op med diverse ting og sager.

Lars Løkke gik til valg på et stort fupnummer. Problemet var og er, at folk troede på det han sagde. Det skyldes i stor udstrækning journalisternes stivhed i tænkningen.

Alle mennesker vil gerne have en vis form for frihed, men næsten alle vil også gerne tage ansvar. DEMOKRATI er frihed under ansvar. Man kan kun tage ansvar, hvis man får lov til det. Ved for mange lovstramninger kommer vi til at kæmpe imod og ikke for.

Det undrer i uendelighed, at bare et menneske kan mene, at Lars Løkke står for frihed. Han har centraliseret Danmark som ingen andre. Det betyder, at mere og mere kan styres fra KBH. Han har været hovedarkitekt i kommunesammenlægningen og nedlægning af amterne. Han har været hovedarkitekt i at ændre SKAT fra at være kommunalt, amtligt og statligt til at være udelukkende et statsanliggende. Således bliver borgerne holdt mere og mere på afstand og mere og mere magt bliver givet til især regeringen.

Lars Løkke ville også ændre på offentlighedsloven, så centraladministrationen/ministrene blev i stand til at holde deres aktiviteter hemmelige. Det er det diametralt modsatte af liberalisme og frihed.

Vi har set det under topmødet i KBH. hvor meget man overlader til borgerne. Politiet agere mere og mere som i en politistat. Er det ikke langt ude at kalde det liberal?

Det er virkelig underligt, at Danmarks borgere skal stemme på socialister for at få frihed. Men det siger, at den struktur, som journalister krampagtigt har forsøgt at holde fast i ikke eksisterer mere. KÆRE JOURNALISTER PUDS BRILLERNE OG PRØV AT FORSTÅ DET, DER SKER!!!!

Morten Nygaard Christensen

Kære journalist.

Det er simpelthen umuligt at forstå, hvad du / alle citerede i artiklen egentlig mener, når det bare bliver en sludder for en sladder om "liberalisme" og "liberal".

Liberal som i hvad? Liberal som i ingen økonomisk omfordeling eller som i individets frihed skal beskyttes?

Mads Kjærgård

Synes det er underligt at man taler om socialisme/liberalisme etc. det virker ikke som om, at der er nogen forskel overhovedet. På mig virker det som om, at Orwells 1984 stat er meget tæt på og at de værste og meste dystre Science Fiction historier er ved at blive til virkelighed! Kommer til at tænke på Bradburys "Ildsøglen" når jeg læser alt det her og ser de forskellige regeringers programmer, der står "borgerstyring" på dem alle sammen. Og når jeg ser alle de meningsløse fordummende realityshows der kører, så kommer uvilkårligt også til at tænke på Farenheit 451. Det værste er, at folk ser ud til at følge med som kvæg på vej til slagteren!

Jens Jørn Pedersen

Kære Jens O. Bjerre. Du giver netop udtryk for det, der i stor udstrækning er problemet. Hvis jeg ikke får det, jeg har stemt for, så er det ikke en god regering!

Danmark drejer sig jo ikke om dig og mig, men vi kan få bedre vilkår, hvis Danmark har gode vilkår.

Når der vælges til Folketinget, så ser de fleste ud til at sætte kryds efter om de får en 10'er ekstra i pungen eller ej. Set i landsperspektiv, så er det uinteressant.

Det var vel først og fremmest de nationalkonservative og -populistiske værdier, som Dansk Folkeparti står for, der tabte valget. Og som modpol hertil kan man vel godt sige, at det var liberale værdier, der vandt valget. Men vel at mærke mere i betydningen tolerence, åbenhed over for omverdenen og vægt på personlig frihed end i betydningen minimalstat og lavere skatter.

Valget vindere var Enhedslisten, Radikale og til dels Liberal Alliance. Altså de tre partier, som ikke havde underlagt sig dogmet om, at et flertal af danskerne i virkeligheden deler DF`s nationalkonservative og -populistiske holdninger, og at man for at bevare/vinde magten derfor skal tilslutte sig disse.

Taberne ved folketingsvalget var jo således ikke så meget DF selv, selvom de dog mistede 3 mandater. Taberne var SF og Konservative, og en hovedårsag hertil er givetvis, at disse partier vælgere synes, at de har fjernet sig for meget fra deres udgangspunkt ved at indordne sig under krav fra helholdsvis Venstre og Socialdemokraterne om, at man af hensyn til kampen om magten skal overtage store dele af DF`s værdier og retorik.

Det vigtigste resultat af valget bliver vel derfor, at DF fremover kommer til at "fylde" langt mindre i dansk politik. Og da DF er det mest uliberale parti af alle, vil det selvfølgelig give politiken et mere liberalt præg.

Liberal skal forstås som i 'liberalt erhverv', altså fri som ikke-ansat og besiddende. Resten af befolkningen er bare kvæg i liberalisternes øjne.

"En del vælgere har for eksempel vaklet mellem de to umiddelbare modsætninger, Liberal Alliance og Enhedslisten, formentlig fordi de deler et relativ systemkritisk og antiautoritært segment af unge mennesker...........Det tyder på, at der er nogle vælgere både til venstre og højre, der mener, at det er vigtigt med en form for personlig frihed og frihed fra statens indblanding,« siger Jacob Mchangama "

Denne konstatering hviler på partiernes egne meldinger og viser rød-blå positionernes endeligt.
For mig er her intet nyt, men analysen konstaterer bagud, at sådan er det. Se tilbage i Johannes egne artikler i foråret.

Desværre er hovedparten af indlæggene her gammeldags stillingskrig, hvor vensteorienterede dogmatikere sidder i den velkendte grøft, og smider lort over vejen.

I har ikke indset at verden er forandret og at vi alle skal op midt på vejen og bekæmpe de dårligdomme samfundet lider af, også globalt.
Det der demonstreres om netop nu og den ustyrlige globale vækst og uretfærdighed, skulle alle kunne samles om.

Istedet for rygmarvsreaktionernes ævl og kævl.

Venstre's regeringstid var ikke liberal. Fogh udskiftede de løstgående 'smagsdommere' med politiske kommissærer, og holdt dem i sit faste greb. Han vidste, at hans faste greb behøvede kraft fra højre, og gav Fanden i hvad det havde af betydning for befolkningen. Det åbnede for en hidtil uset hård politk og hård politisk: Fogh's kontrol-mani som han ønskede at demonstrere kunne klemme om alt. Kombineret med DF's fremmedhad, og Løkke's had mod offentlige institutioner.
Vi var på vej mod en statsform, hvor fællesskabet ikke ville påtages sig ansvaret for nogen, men have kontrol over alt - undtaget de økonomiske kræfter.

Vi var heldige. Det var kun Lars Løkke's manglende organisatoriske evner der bragte regimet til fald. Og det faldt virkelig. Selvom der stort set ikke blev rykket ved stemmerne var der tale om et markant kollaps.

Det er tydeligt, hvordan de tidligere magtmenneskers tale - nu hvor den ikke er bakket op af politisk magt - fremstår som udemokratisk, hysteri, skidtsnak, klynkeri, perfiditet osv. Destruktiv over for en ny regering som af ruinerne i alle måder søger at genåbne den konstruktive demokratiske dialog. Alene det, får ministrene til at fremstå som ganske fornuftige - uanset om man er enig med dem eller ej.

Inger Sundsvald

Jacob Mchangama siger:
»Det link mellem det autoritære og velfærdsstaten har danskerne ikke været opmærksomme på før, men nu hvor økonomien ikke bare tillader, at vi lader det hele sejle, så begynder velfærdsstaten at vise nogle grimme sider af sig selv. Hvor vi som borgere får en interesse i og et incitament til at kontrollere vores medborgere og sikre, at de ikke får for meget«

Ja, når kapitalen ikke længere kan skovle uhæmmet ind til sig selv og vennerne, må der fyres op under en ny liberal værdikamp. For kan det passe at en arbejder skal have over 100 kr./t., og kunne en folkepensionist ikke klare sig med lidt mindre end 2500 kr./md. til rådighed, når alt er betalt?

Det er jo meget uretfærdigt, at en person der er så meget værd som 3000 kr./t. kun får lov at beholde 3 sølle mio./år til sig selv efter skat, og efter kun at have fået samme fradrag som en på overførselsindkomst, som har 30.000 kr. til alle udgifter om året. Så er der muligvis andre muligheder for fradrag, men det er en anden sag.

Den borgerlige selvopfattelse af eget værd, og opfattelsen af velfærdsstatens umulige barnepigementalitet og ødslen med DERES surt tjente millioner indenfor normal arbejdstid, er legendarisk – men fandeme også forstemmende!

Philip C Stone

@Kristian Rikard

"Al det der retoriksnak og italesættelse som f.eks. Arzrouni forsøger sig med, om hvad Schüler sagde ved Slaget på Reden eller Marx måtte have tænkt for 100 år siden, da den offentlige sektor udgjorde 3 % af samfundsøkonomien (og ikke som idag beskæftiger 40% af arbejdsstyrken) er jo det rene vås. fuldstændig lige så våset som at sammenligne arbejdsløsheden under Anker Jørgensen i 70’erne med idag.
I min optik er Venstres og de mere højreorienterede partiers sørgelige skæbne kort sagt, at de tænker beton og statisk/historisk og ikke dynamisk."

Et menneske har forskellige slags hukommelse. Den vigtigste af disse er langtidshukommelsen. Det er den der forlener oplevelser med mening og gør os i stand til at lære af erfaring. Et menneske uden langtidshukommelse er et menneske som er hjerneskadet. Historisk viden er at samfunds kollektive langtidshukommelse. Et samfund uden historisk hukommelse er et hjerneskadet samfund.

"...eller Marx måtte have tænk for 100 år siden..."

Hermed viser du at du ikke aner hvorfor Marx stadig opfattes som én man fortsat kan lære af. Det er aldrig en god idé at udtale sig skråsikkert om det man ikke ved.

Mht. relevansen af historisk viden: Flere kommentarer udtrykker utilfredshed med artiklen. Jeg vil påstå at en af grundene til at artiklen er utilfredsstillende er at journalisten ikke stiller spørgsmål som er grundet i en historisk bevidsthed. Ganske enkelt, hvordan har det set ud i samfund som er blevet regeret ud fra en liberalistisk ideologi? Hvordan holder denne virkelighed sig til liberalisternes påstande? Uden historisk viden har man ingen virkelighed at konfrontere disse påstande med. Uden historisk viden kan man ikke skelne mellem fakta og myter.

Brian Pietersen

Nu er liberal = frihed, meget godt, men, hvis vi skal leve sammen, i det samme samfund, og få tingene til at fungere, så er det liberalistiske system intet værd, med mindre vi kan li at se tiggere og folk leve under kummerlige forhold og det vil jeg selvfølgeligt ikke støtte, jeg vil støtte et socialistisk samfund, et samfund hvor vi alle kan eksistere på rimelige vilkår.

Sådan som Danmark har udviklet sig i al for lang tid, har vi mistet fælles indtægtskilder = offentlige virksomheder, som giver overskud til os alle, vi har stort set snart ødelagt alt i vores land, så nu kan vi begynde at samle stumperne op fra liberalismens altødelæggende adfærd.

Brian Pietersen

Jonas Nielsen

altså, jeg kan ikke li liberalisme fordi man så allerede for 200 år siden hvad det førte til, skulle du få Peter til at læse nogen burde det være John Stuart Mill, som netop prøvede som en af de første, at finde et system som ikke ødelagde et samfund totalt.

Brian Pietersen

Jeg skal retfærdigvis skrive i forhold til T. Paine, at jeg godt kan forstå at han kæmpede mod det regime "konge og religion" som han gjorde.

men derfra til liberalisme som samfundsmodel, siger jeg nej tak, også til første del, men ja atk til et socialistisk land med frihed under ansvar, som så gælder for alle, og dermed at andre hjælper dem som har behov.

Jonas Nielsen, du bør sætte dig ind i, hvad det var for systemer, de liberalistiske tænkere støttede med deres skriverier. Du har et meget for rosenrødt billede af de samfund, deres tankegang - og herunder ikke mindst Tom Paine - legitimerede.

Kristian Rikard

Joans Nielsen,
Må jeg foreslå at begynde Platon, han er netop udkommet i nyoversættelse, 3. bind er på vej - og han er altså ikke så dum endda, når man tager hans alder i betragtning :-)

Brian - Hvis jeg ser på det, du faktisk skriver : "....et samfund hvor vi alle kan eksistere på rimelige vilkår." - Det kan altså kun være et socialistisk samfund ?
Og videre : "....... så nu kan vi begynde at samle stumperne op fra liberalismens altødelæggende adfærd." - Har Danmark i de sidste 50 år været præget af liberalisme ?
Overfladiske påstande, for ikke at sige vrøvl.

Visse vasse, Peter Hansen. Det eneste liberalistiske der var ved VKO regeringen, var da de liberaliserede flaskepantmarkedet, og gav os lov til at købe dåsecolaer i Danmark.

Brian Pietersen

Leo,

ja i min kan det, og ja igennem de sidste 10 år er mange ting i vores land ødelagt, men man kan sige at Schluter gjorde også sin del i 80erne, og det er der sådan set heller aldrig blevet rettet helt op på, efter ham, blev danskere mere egoistiske, og det kunne tydeligt mærkes på arbejdsmarkedet.

Johannes, vi burde kunne være her alle sammen, men det er tydeligt for enhver hvem der ikke er plads til i vores samfund, og det vil jeg gerne have lavet om.

Finanslov 2011: Kontanthjælp 2,7 mia. kr. Hovedhadetema i medierne.
MAX Bank tab for staten 4 mia. kr. en bemærkning i forbifarten.
Ingen i medierne har endnu dvælet ved disse proportioner.
F#¤% de fattige!

For at alle skal acceptere at det er godt i et socialist samfund skal ALLE være lykkelige socialister. Det er utopi.
Derimod an socialister godt være lykkelige i et liberalistisk samfund. Her har man ret til at søge sammen med ligeværdige og lave sit eget samfund i samfundet og leve som man har lyst til.

Det blander jeg mig ikke i

Folk har nogle besynderlige forestillinger om socialisme og kommunisme - baseret på den fejlagtige opfattelse, at de var praktiseret i den gamle østblok. Det var de ikke, samfundene var ikke klar til dem, det kræver iflg. analyserne et helt andet udviklingstrin, end samfundene havde nået. Til gengæld er verden i dag mere end moden til at tage skridtet - efter at have kunnet få alt, hvad man pegede på, og derigennem have opdaget, at det er det kedeligste i verden. Den kapitalistiske drift mod at blive har ikke noget med frihed at gøre, det har derimod den socialistiske ret til at være.

Man river hele tiden de venstreorienterede de mio døde, Stalin og hans isme forårsagede i næsen; men man fortier de endnu flere mio, som kapitalismens krige og klassekampe stadig medfører.

Brian - Spørg Thorning,Nyrup og Anker og deres kammerater om de var /er liberale og tilhængere af liberalismen.
Siger de ja, gir` jeg dig ret.

Nej, et moderne, dansk, liberalt samfund har aldrig eksisteret i landet.

John Vedsegaard

Dejligt provokerende debat. Der så, mellem linjerne, siger at alle partier i virkeligheden er midt søgende da det er der de fleste vælgere også befinder sig.
Endvidere har vi så her beviset på at stort set alle politikere, uanset side, kun arbejder på at få bedre forhold for sig selv og er bedøvende ligeglade med resten af befolkningen.

En svag artikel. En af liberalismens fædre Adam Smiths argumenterede for, at mennesket der i sine økonomiske relationer på markedet udelukkende var motiveret af sine egne interesser og sit
materielle begær, via ”den usynlige hånd” affødte vækst i den kollektive rigdom. Marx var enig i analysen, men socialt indigneret over proletarens elendighed. Set ud fra den vinkel er hele ”rød blok” på Marx’s side. Spørgsmålet er om det ikke kun er LA, der er på Adam Smiths side? Desuden skylder Anders Samuelsen og de andre liberalister os en forklaring på, hvordan ”den usynlige hånd” kan løfte os ud af klimakrise m.m.. Her kunne artiklen passende tage sit udgangspunkt og stille de relevante spørgsmål

Nej, Jonas Nielsen, du læser noget ind i liberalismen, der aldrig har været dens anliggende. Liberalismen er købmændenes og fabrikanternes ideologi, der gør dem til en særlig klasse, fjernt fra pøbelen, der ses som nærmest en anden race. Disraeli talte om "one country, two nations".

Peter Hansen

Du fortsætter tilsyneladende din hellige krig mod liberalismen:)

Liberalisme og socialisme er jo ikke andet end eksempler på positive versioner af, hvordan nogle tænkere ønsker, at verden skal se ud.

Ismerne svagheder er, at de oftest bygger på for mange normative forudsætninger, og skal realiseres af dødelige mennesker med egeninteresser, hvilket vi fx ser i USA eller så i Sovjetunionen.

Det gør jo ikke ismerne uønskede, fordi de ikke er blevet udlevet på den 'rigtige' måde.

Stig Bøg - Jeg mener ikke,at partiet LA har nogen officiel (valgkampen) klar holdning til det globale klimaproblematik.
Heller ikke til at tackle griskhedens kamphunde i finansverdenen.
Jeg tror problemet for LA er, at man ikke har diffineret grænser for liberaliteten på flere områder.

Dog er der et afsnit i partiprogrammet om miljø, klima og energi, med 6 kortfattede punkter.

@ Leo Nygaard
Jeg efterspørger bare LA og liberalisternes løsning af den globale opvarmning, forurening m.m.. Desværre henviser de kun til ”den usynlige hånd”, som vi ikke kan vide noget om. Det var også typisk, at Anders Samuelsen under en debat i TV erkendte, at han intet anede om grøn energi m.m. Virkeligheden ramte ham med 180 grader, men han opdagede det ikke. Det er skræmmende, at liberalisterne lukker øjnene, men så har de Lomborg.

Hvis de liberale vil være de virkelige sejrherrer, må arbejde de mere på sagen.
Bannerførene LA svigter ved ikke at sætte grænser for liberaliteten, som jeg fremhæver ovenfor.
Gør de det nu og fremover, samtidig med at klarlægge den sociale profil, kan det blive en sejr.
Mistænkeliggørelsen af det liberale projekt som asocialt og elitepræget pengeparti, er berettiget pga dette svigt.
Oplysning til borgerne, tak, ellers nederlag.
Hilsen et tidligere medlem i 3 år.

Brian Pietersen

Der er jo ikke noget samfund i den liberalisme i her beskriver.
Den vil ikke kunne tackle nogle samfundsmæssige problemer, den kan kun fungere hvor hvor der er langt mellem mennesker, hvor man lever i et overflødighedshorn af mad og produkter.
Der vil stort set alle styreformer kunne fungere, da der som sådan ikke er behov for andet end få infrastrukturer.

Da liberalismen kom til verden, var der mange færre mennesker, mange flere råvarer, og der kunne den heller ikke fungere.

Man er jo dybest set egoister som liberalist, dermed er der helle rikke meget at bygge et samfund på.

Sider