Læsetid: 4 min.

Lokale initiativer giver grøn gevinst

Viden, engagement og lokalt fællesskab. Det er ifølge et nyt speciale opskriften på, hvordan man sænker energiforbruget blandt danske husejere. Strategien har allerede båret frugt i 'energilandsbyen' Herringløse ved Roskilde
En lille gruppe borgere sidder omkring det maleriske gadekær i Herringløse og taler om deres fælles energispareplaner og deres gennemførselse med Anders Gøricke, stående.

En lille gruppe borgere sidder omkring det maleriske gadekær i Herringløse og taler om deres fælles energispareplaner og deres gennemførselse med Anders Gøricke, stående.

Jakob Dall

3. oktober 2011

Herringløse lidt uden for Roskilde ligner ved første øjekast en ganske almindelig landsby med gadekær, stråtækte huse og ligusterhække. Men kigger man nærmere efter, ser man, at mange af de gamle bindingsværkshuse har spritnye termoruder, og flere steder er håndværkere i fuld gang med at varmeisolere murene. Og det er ingen tilfældighed, at borgerne i Herringløse får lavet så mange energibesparende renoveringer. Herringløse er nemlig Roskilde Kommunes første energilandsby.

»For et år siden talte vi sgu ikke om energi, men nu er der gået lidt trend i at sætte solceller eller jordvarme op,« fortæller landsbyrådets formand, Anders Gøricke, mens han viser rundt i energilandsbyen.

Byens borgere har selv i fællesskab formuleret, hvilke mål og visioner byen skal forfølge. Og den metode er vejen frem for fremtidens energiomlægninger. Det fremgår af et nyt speciale fra RUC, der tager afsæt i netop energilandsbyen Herringløse.

Specialet fastslår bl.a., at et stærkt lokalt fællesskab er en vigtig forudsætning for, at et projekt som energilandsbyen bliver en succes. Og i Herringløse, hvor borgerne tidligere har samarbejdet om f.eks. etableringen af en cykelsti på skolevejen, er fællesskabsfølelsen stærk.

»I Herringløse har vi set, at fællesskabet er en fordel, fordi beboerne tager et større ansvar. De ser det som deres energilandsby, som hele samfundet har en del i,« siger Tina Schjerling, som sammen med Ann-Louise Møhring har skrevet specialet Herringløse som Energilandsby — en undersøgelse af mulighederne for lokal energiomstilling af boliger.

Borgerinddragelse

De to specialestuderende har i samarbejde med Roskilde Kommune været med til at søsætte projektet, og for dem har det været centralt at tage udgangspunkt i borgernes egne tanker og ideer. Derfor arrangerede de en række workshopper, hvor borgerne diskuterede forskellige muligheder. Ifølge Tina Schjerling var netop den proces særligt udbytterig.

»Når man inddrager borgerne aktivt, så kan man også tage højde for, hvad der kan fungere i deres hverdag og for, hvilke ønsker, de selv har,« siger hun og uddyber, at boligejerne på den måde både fik en viden om energibesparelser og fik ideer til, hvad de selv kunne gøre.

Interessen for energibesparelse var stor hos Herringløses borgere, der strømmede til de tre første workshopper i foråret 2011.

»Fremmødet til workshopperne var meget større, end vi havde regnet med. Der kom over 80 mennesker,« siger Ann-Louise Møhring.

Prestige i besparelser

Energibesparelser er ellers ikke det, der normalt står højest på boligejeres ønskeliste over renoveringer. En undersøgelse fra Aalborg Universitet viser, at mange boligejere prioritere nye køkkener og badeværelser højere end f.eks. varmeisolering til trods for, at de ved overtagelsen har modtaget det såkaldte energimærke, der giver anbefalinger til, hvordan energiforbruget kan mindskes.

»Problemet er, at sådan nogle renoveringsprojekter ikke er synlige, men ligger inde bag ved facaderne. Det æstetiske betyder meget for, hvilke renoveringer folk får foretaget. Og det betyder også noget, at hvad de signalerer til omgivelserne,« siger forsker Toke Haunstrup Christensen, som har undersøgt effektiviteten af energimærkningen.

Han vurderer, at ordningen, som den er nu, har en meget lille betydning for, hvilke renovationer der bliver foretaget. Bl.a. fordi der ikke er den samme prestige i hulmursisolering som i et flot samtalekøkken.

Men i Herringløse er det netop lykkedes, at få snakken over hækken til at handle om energirenovering. Ved at vise beboerne hvilke muligheder, de havde, kom der gang i diskussionerne på borgermøderne, fortæller Anders Gøricke.

»Der kom små, gode historier om, hvordan man kunne spare CO2 og på den måde blev der skabt en gejst, og folk var helt oppe og køre. Da gejsten var højest, spurgte man, om folk havde lyst til at være med til det her, og så sagde de ja,« siger han.

En ny lokalkultur

Efter afholdelsen af de møder, som Tina Gliese Schjerling og Ann-Louise Møhring var involveret i, har beboerne selv overtaget projektet og bl.a. afholdt en 'energidag' med stande og informationer om produkter.

Ifølge forsker i miljøstrategier ved Roskilde Universitet, Jesper Holm er Herringløse et eksempel på, at det virker at tænke det sociale og lokale sammen med miljøplanlægning. På den måde kan man på én gang styrke de lokale fællesskaber og udnytte sammenholdet til at foretage miljøforbedringer. Når man ser sine naboer foretage energibesparende renovationer, og når man snakker om det i lokalmiljøet, bliver det også mere normalt og nærværende i hverdagen, vurderer Jesper Holm.

»Man kan sammenligne det med dengang, hvor økologien tog fart, og man skulle rykke den ud af vadmelsklæderne. For mange har det her med energibesparelser og bæredygtighed i byggeriet været lidt knyttet til halmhuse og friland. Det kan godt skræmme parcelhus-danskerne på samme måde som økologisk gulerodskage gjorde det i 70'erne,« siger han og fremhæver, at den tekniske viden om energibesparelser har eksisteret i mange år, men har manglet en forbindelse til hverdagen.

Det mener han dog er ved at ændre sig nu, hvor flere og flere lokale initiativer på miljøområdet dukker op. Før Herringløse har bl.a. Samsø nedbragt deres energiforbrug så markant, at de i dag er energineutrale. Også i byerne ser man lokale initiativer til forbedring af miljøet, f.eks. på Østerbro i København, hvor hjemmesiden 2100.nu hjælper boligforeninger og virksomheder med at sænke CO2 -udslippet

»Der er jo mange forsøg på at genopfinde sig selv som lokalområde, hvor det at genopfinde boliger kan medvirke til at finde en stil og en profil på samme måde som i Herringløse,« siger Jesper Holm.

I Herringløse skilter de ligefrem med deres ny fundne selvopfattelse. Anders Gøricke viser stolt et nyt blankt vejskilt i byens udkant med påskriften: »Herringløse-Roskildes energilandsby.«

Ifølge ham er der ingen tvivl om, at arbejdet med at skabe energilandsbyen, har betydet meget for sammenholdet.

»Ved at man laver det lange seje træk og vise nogle gode eksempler, gør man folk stolte af at leve i en by. Det er nok det vi har gjort herude.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu