Læsetid: 3 min.

Må man forske i fremtidens fødselsrater?

Der bliver født flere børn i u-landene end i Vesten, men det er kontroversielt at snakke højt om. Det gælder selv for de demografer, der forsker i emnet. Fælles for dem er, at de bevæger sig på en knivsæg mellem videnskab og politik
31. oktober 2011

De bliver hængt ud og modtager dødstrusler. Sådan går det i hvert fald for et udsnit af demografer, der forsker i befolkningsudvikling og etnicitet. Alene det at beskæftige sig med, hvem der i fremtiden kommer til at føde flest børn, bliver af mange mennesker opfattet som et kontroversielt emne.

»Inden for demografien balancerer man hele tiden på en knivsæg mellem akademia og politik, fordi forskningen tit bliver brugt til at fremme et bestemt politisk synspunkt. Etnisk sammensætning får generelt gemytterne til at flamme op i mange dele af samfundet,« siger Hans O. Hansen, som er lektor emeritus ved Det Økonomiske Fakultet på Københavns Universitet og har forsket i demografi i flere årtier. Han har mange gange oplevet, hvordan hans forskning bliver brugt til at fremme et bestemt politisk standpunkt.

»Det er specielt de højre-orienterede kredse, der har været optagede spørgsmålet og brugt min forskning. På et tidspunkt modtog jeg også dødstrussel på baggrund af noget, jeg havde sagt,« siger han.

Også i udlandet er demografiforskning betændt. Fred Pearce er en anerkendt britisk forfatter og klimajournalist, der sidste år skrev bogen Peoplequake: Mass Migration, Ageing Nations, and the Coming Population Crashom myter og fakta i debatten om overbefolkning. Ligesom Hans O. Hansen fik også Fred Pearce mange skeptiske tilbagemeldinger på sin research.

»Der kom en del reaktioner fra folk, som påstod, at jeg af politiske årsager forsøgte at tale problemet med overbefolkning ned, eller at jeg havde en skjult agenda imod familieplanlægning. Det var egentlig ikke selve indholdet af bogen, der blev sat spørgsmålstegn ved, men mine motiver,« forklarer han.

Forbudt forskning

På samme måde blev der sat spørgsmålstegn ved de metoder, som den danske institution DREAM, der foretager langsigtede strukturanalyser af den danske økonomi, benyttede, da de i 2001 begyndte at lave fremskrivninger, som var opdelt på herkomstgrupper. DREAM-gruppen var på det tidspunkt nogle af de første, der brugte kategorierne 'indvandrere' og 'efterkommere' i deres fremskrivninger, og det vakte vrede, fortæller chef i DREAM Peter Stephensen: »Da vi først begyndte at lave opdelingen mellem indvandrere og efterkommere, fik vi nogle voldsomme tæsk. En kritiker mente eksempelvis, at han ikke havde set noget lignende siden Nazityskland. Balladen udsprang ikke af en konkret kritik, men handlede om, at vi alene beskæftigede os med emnet. Der var mange, der ikke mente, det var en god idé,« siger han.

»Man ved godt, at ens fremskrivning ikke er korrekt, men at den udpeger nogle tendenser. Det er det, den skal bruges til. Men i debatten bliver tallene brugt som om, de er den rene sandhed,« siger han og tilføjer, at det kan blive problematisk, hvis fremskrivningen rammer ind i et politisk varmt emne: »I de tilfælde ved man, at det bliver brugt benhårdt,« siger han.

'Too many black babies'

Brendan O'Neill, der er chefredaktør på det britiske onlinemagasin Spiked, har i flere år skrevet om demografiforskning, og han mener, at medierne er med til gøre debatten om befolkningsudviklingen betændt. Gennem de seneste måneder har han overvåget mediedækningen i anledning af, at befolkningstallet snart rammer syv milliarder, og undervejs opdagede han et tydeligt mønster: Alle artikler om emnet var illustreret af fotografier af ikke-vestlige mennesker — afrikanske spædbørn, propfyldte tog med indiske mænd og kvinder eller trafikanter fra Taiwan i tætpakkede gader.

»Medierne er opmærksomme på at være politisk korrekte, og artiklerne er generelt set præget af en neutral sprogbrug med udtryk som 'familieplanlægning' og 'klimaoverbelastning'. Men ser man alene på billederne, skriger de til himlen: ' Too many black babies!',« siger Brendan O'Neill. Billeddækningen afslører en lille, men nærværende vestlig frygt for en oversvømmelse af fremmede migranter, mener han. Og frygten bliver ikke mindre af den sparsomme forskning og formidling på området.

»Det er problematisk, fordi det kan intensivere den frygt, nogle måske kunne føle overfor den store verden, der trænger sig på,« siger Brendan O'Neill.

Ubegrundet frygt

Fred Pearce peger på, at frygten for overbefolkning er unødvendig, fordi tendensen med faldende fertilitet er så tydelig, at de videnskabelige uenigheder på området efterhånden er marginale.

»Der er selvfølgelig uenighed om, hvornår befolkningsudviklingen topper og vender, og det kan heller ikke FN regne ud nøjagtigt. Men der er intet videnskabeligt, der tyder på, at der vil finde en uendelig befolkningstilvækst sted — noget sted på jorden,« siger han Fred Pierce og tilføjer:

»Mens fertilitetsraterne er meget høje i Afrika og visse steder i Mellemøsten, ser det ud til, at de vil være faldende fremover. Frygten for oversvømmelse af udlændinge til Vesten, som især fylder i migrationsdebatten, er ganske ubegrundet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars R. Hansen

"Frygten for oversvømmelse af udlændinge til Vesten, som især fylder i migrationsdebatten, er ganske ubegrundet"

Jamen det var da herligt at få dén lagt i graven - så behøver vi ikke tale mere om den igangværende og fuldstændig konstaterbare befolkningsudskiftning i Vesten...

Fødselsraten er slet ikke interessant, det er derimod kvindens alder ved første barn og kvindens uddannelsesniveau ved første barn.
Altså sæt pigerne på skolebænken så kommer resten af sig selv.

Marianne Rasmussen

@Søren LOm

Nok lige lovlig forenklet sagt, men ja - det er ét af de vigtigste punkter.

Spørgsmålet er nok snarere om der er et par generationer til at gøre det i. Det tager tid at oplyse lande, hvor flertallet er analfabeter. Og til at ændre årtusindgamle holdninger.

De vestlige lande har meget svært ved at sætte sig ind i hvilken enorm hæmsko analfabetismen er.

Det er rigtigt, at kvinderne skal sættes på skolebænken, men først skal mændene og mange lande indse det. Det burde prioriteres meget mere at påvirke dem i den retning.

Hvem er indvandrere og hvem er efterkommerne? Hvornår er man dansk nok? eller vil der altid bare lige mangle 10% - som det hed i en meget morsom og satirisk vise i dette års cirkusrevy.

Er Özlem Cekic f.eks. tyrker, dansker eller - og? Eller er hun indvandrer eller efterkommer?

Og ja, noget lignende som at opdele folk i kasser med invandrere og efterkommere er altså ikke set siden nazi-tiden, eller sovjet-tiden. Der ligger nemlig dem fordom som hedder at stort set alle efterkommere af indvandrerne (læs: muslimer) er et problem.

Hvornår er indvandrerne danske nok til ikke længere at kunne kalde sig efterkommere af f.eks. tyrkere, somaliere, iranere eller irakere.

For det er jo garanteret ikke børn af nordmænd gift med danske kvinder, man opgør som efterkommere vel, men børn af udenlandske gift, f.eks. fra Australien, gift med danske mænd. Hvilket gør Marys børn, Kronprinssens, I ved, til efterkommere af en - australier.

Efterkommere handler nemlig i praksis om en eneste ting; folk som er mørkere i huden end den farve på huden, som den normale dansker har. Og det er derfor, kritikerne mener, at der ikke er set noget lignende siden nazi-tiden. Fordi det handler om - hudfarve. Og ikke andet. Det man kan se handler det om. Intet andet.

Ingen tænker på at hollandske landmænd er indvandrere, ingen tænker på at tyske sosu-assistenter er indvandrere, ingen tænker på at amerikanske hvide professorer er indvandrere. Men lige så snart vi har en person som er mørkere i huden end normaldanskeren, er han eller hun en indvandrer. Og hans børn efterkommere af en indvandrer, f.eks. Manu Sareen må så bestemt da være være en efterkommer, og hans børn må da bestemt også være efterkommere --- eller hyr.

Der er temmelig mange sammenfald mellem Global Hunger Index, og så de lande med den højeste befolkningstilvækst. Det er næppe et tilfælde.

Afrika har idag 1 mia. mennesker, hvoraf nogle hundrede millioner lever under sultegrænsen, og vil, iflg. FN, runde 2 mia om 40 år. Når 3-400 mio. sulter i Afrika i dag, hvad skal de næste 1000 mio. så leve af?

Robert N Gjeertsen

Det er ganske interessant at 'demograferne'
(eller måske 'befolknings-økonomerne' ?) godt ved
at de ballancerer på en knivs-æg .
De burde tænke lidt over hvor lille forskellen på de to ord 'demografi' og 'demagogi' egentlig er !

Kristian Rikard

Det er noget frygteligt sludder, at sige at "Og frygten bliver ikke mindre af den sparsomme forskning og formidling på området". Der er masser af forskning, som peger lige nøjagtigt i den samme retning, som også artiklen fremhæver.
Formidlingen kan måske siges at være mindre hensigtsmæssig, men det er da mest fordi journalisterne ikke gider at sætte sig ind i helt simple fundamentale sammenhænge, men allermest fordi den demografisek udvikling faktisk går meget langsomt - alt alt for langsomt til at medier og journalister kan få fede overskrifter på det.
Robert N Gjeertsen. "De burde tænke lidt over, hvor lille forskellen på de to ord ‘demografi’ og ‘demagogi’ egentlig er!"
Det tror jeg faktisk, at der er mange nationaløkonomer, der tænker rigtigt meget over. Her i Danmark er hovedparten af alle
(ca. 15-20 stk.) teoretiske demografer først uddannede som cand. politter. og har så bagefter specialiseret sig indenfor demografi.
Med hvilken ret, om jeg må spørge tillader du dig at tale om demagogi? Aner du overhovedet, hvad du taler om?
Ad DREAM. Når man i sin tid delte befolkningen op i "endogen" og "ikke-endogen" var det udelukkende ud fra helt legitime videnskabelige overvejelser.
Endogene danskere opfører sig på en lang række parametre anderledes end 1., 2. eller 3. generations indvandrere. Selv om forskellene hurtigt bliver mindre. Men hvis man skal give et retvisende billede af samfundsøkonomien, f.eks. beskrevet ved alderssbetingede erhvervsfrekvenser eller fetilitet eller andet, så er det ret fornuftigt at have styr på de indgående kvantitative størrelser.

Man må ikke forske i noget der kunne risikere at pege i retning af at den tredje verden er problemet og den vestlige civilisation løsningen. Godtnok har skøre kugler som Gandhi været inde på sådan noget med at 'vestlig standard' var en god ide også for den tredje verden, men han var vist heller ikke en rigtig 'fighter', og må sorte så ikke få børn når hvide må.
Hudfarver er vigtige - 'når man ikke er racist' .... jae, og sådan kører det upside down vrøvl jo, når man skal sikre sig at ens verdensbilllede ikke udfordres og 12-15 milliarder mennesker er go'e nok og har ret til at være her nå ! Vi er mange der mener ... (ja, utvivlsomt .. 15 milliarder fluer kan ikke tage fejl...)

Man ved det godt, det er mere et spørgsmål om at indrømme det, og fastholde det som vidensteori på samme piedestal som 'udviklingslæren' og 'termodynamikken' :

Ca. halvanden milliard mennesker - og lavvækst - og den kristne verdens samfundsindretninger og videnskabssyn - så er der ikke mere Social Indignation af betydning ...(det er venstrefløjens officielle næringssubstrat, så den visner med .. men det skal ikke være det afgørende !!)