Nyhed
Læsetid: 4 min.

Mænd gider ikke bede deres kone om lommepenge

Flere kvinder end nogensinde før er hovedforsørgeren i familien. Men når kvinden tjener mest, bliver manden ofte utilfreds med sin økonomiske situation, viser undersøgelser. Mændene skal lære, at kvindens økonomiske fremgang faktisk kan være en gave for deres maskulinitet, siger mandeforsker
Indland
3. oktober 2011
Det er taget Erik Holm lang tid at acceptere, at hans kone tjener mere end ham, blandt andet fordi har hjemmefra er opdraget til, at det er manden som skaffer mest til huse

Det er taget Erik Holm lang tid at acceptere, at hans kone tjener mere end ham, blandt andet fordi har hjemmefra er opdraget til, at det er manden som skaffer mest til huse

Sara Galbiati

39-årige Erik Holm tjener færre penge end sin kone. Betydelig færre. Selv om han besidder en relativt magtfuld stilling som redaktør i mediehuset Ingeniøren, hvor han både har ansatte og ansvar, kommer han aldrig op at tjene lige så meget som sin kone, der er underdirektør i Nykredit.

»Hun har intet problem med at tjene mest. Men hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg sgu nok haft det svært med det. Jeg er jo opdraget traditionelt, hvor det var mændene, der bar mest til bålet, hvor man skulle være generøs og give, når man var ude, og alt det der. Når man så hele tiden halser lidt bagefter, bliver det svært,« forklarer Erik Holm. Og han er ikke alene. En ny undersøgelse viser, at der i dag er flere kvindelige hovedforsørgere end nogensinde før, men kvindesuccesen kommer ikke uden en slagside.

Ifølge en undersøgelse som seniorforsker hos Rockwool Fonden Jens Bonke har foretaget — første gang i 1994 og senest i 2009 — falder mænds generelle tilfredshed med deres økonomiske situation, når deres kvindelige partnere begynder at tjene mere end dem selv. Og det gælder uanset, hvilken effekt det har for parternes rådighedsbeløb, eller hvor mange penge familierne ellers har. Jens Bonke, der forsker i indkomstfordeling og dens påvirkning på familiernes tilfredshed, har bearbejdet det statistiske materiale, der omfatter over 4.000 danske familier, og ifølge Bonke er tendensen klar.

»Det siger sig selv, at begge parter i en eller anden grad foretrækker ikke at være økonomisk underlegen, så at sige. Men der er ingen tvivl om, at utilfredsheden boner mere ud hos mændene. Mænd er meget mere følsomme over for at tjene mindre, og tallene viser tydeligt, at når manden tjener mindre end sin kone, er han generelt mere utilfreds min sin økonomiske situation. Uanset, hvor meget eller hvor lidt familien samlet set tjener,« forklarer Jens Bonke.

For Erik Holm blev hans årelange, tavse frustration anledningen til at skrive bogen Manddomsprøven — powerkvinderne kommer,der netop er udkommet. I bogen interviewes en række mænd, der er gift med prominente, velhavende kvinder.

»Stort set alle de mænd, jeg har talt med i forbindelse med bogen, siger, at de har det rarest, hvis det er dem, der tjener mest. Og vi snakker altså om mange forskellige typer — alt fra håndværkere, selvstændige og økonomer. Men det er de færreste, der kunne finde på at sige det højt. Det gør man bare ikke,« siger Erik Holm.

Underhunden

Ifølge Jens Bonke er det dog ikke kun mændene, der lader sig påvirke af, om det er manden eller kvinden, der tjener pengene.

Hans forskning viser, at kvinderne langt fra i samme grad som mændene er utilfredse, når partneren tjener flest penge. Tværtimod er kvinder ofte tilfredse, hvis manden tjener lidt mere eller lige meget. Til gengæld bliver kvinder oftere mere tilfreds med deres økonomiske situation, hvis hun tjener flere penge end sin mand.

»Men kun til et vist punkt! Kvinderne er — ligesom mændene — godt tilfredse, hvis de tjener mere end deres partnere. Men tallene viste også, at hvis kvinden tjener over 53 procent mere, begynder deres tilfredshed at dale. De gider ikke en mand, som er alt for økonomisk underlegen,« siger Jens Bonke.

Befrielse

Ifølge mandeforsker fra RUC Kenneth Reinicke skal en del af forklaringen på mændenes utilfredshed med deres økonomisk stærke kvinder findes i fortiden.

»Mænd gider ikke at skulle bede deres koner om lommepenge. Det er der nok ingen der vil, men især for mænd kan det føles kastrerende. Hos mange er der stadig nogle gamle rodfæstede forestillinger om, at manden bør være ansigtet udadtil, at det er hans arbejdsidentitet, der er den vigtigste for familien, og så videre, og så videre. Nogle mænd føler helt klart, at det er en trussel mod deres maskulinitet, når den identitet bliver 'taget fra dem',« siger Kenneth Reinicke.

Men han mener dog, at der er en udvikling på vej. For det første vil flere mænd i sagens natur være tvunget til at vænne sig til det, fordi udviklingen i kvindernes økonomi ikke ser ud til at ændre sig foreløbigt. Men det behøver ikke alene være en stor, umulig pille at sluge, mener Kenneth Reinicke. Tværtimod kan kvindernes økonomiske succes være en gave for mændenes maskulinitet.

»Det er stille og roligt ved at gå op for mange mænd, at den traditionelle arbejdsdeling, som rigtig nok ikke har været til fordel for kvinder, faktisk heller ikke har været det for mænd. For mange har jo betalt en høj pris for deres maskulinitet i form af stress, nedslidning, og så videre,« siger Reinicke.

»På den måde er ligestillingsprojektet jo også et frigørelsesprojekt for mænd, som ikke kun behøver handle om, at jeg som mand skal afgive magt til dig som kvinde. Jeg kan faktisk udvikle mig meget som både mand og menneske, fordi alle de gamle rigide forestillinger også er temmelig begrænsende. Hvis man ikke skal rende rundt og tænke, at hele ens maskuline værd skal hænges op på lønchecks og titler, kan den jo hænges op på alt muligt andet. At ens familie har det godt, at man er sund og rask for eksempel.«

For Erik Holm har arbejdsprocessen med bogen i høj grad også været terapeutisk for ham. Han arbejder på at acceptere, at man ikke er mindre mand, bare fordi ens kone har den største lønseddel.

»Min stolthed har gennem årene lidt en smule, fordi jeg ikke kunne præstere lige så godt som hende. Det er fjollet, det ved jeg. Men nu er der i hvert fald taget hul på det.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Marianne Mandoe

Et eller andet sted har jeg enormt ondt at de mænd der ikke kan finde ud af at komme ind i det nye årtusind.

Jeg vil ikke være skadefro, og er det heller ikke, når jeg siger at det måske er en god undervisning for mandekønnet når mænd står frem og beretter som gjort her.

For i bund og grund burde det, BURDE det, være fuldstændigt ligegyldigt hvem der tjener mest, hvis bare regningerne bliver betalt, ungerne har hvad de skal bruge og man ikke behøver at tælle på knapper den sidste uge hver måned.
Dårlig økonomi er noget af det der i DEN grad kan slide en familie i stykker.

Martin Kristensen

Jeg synes egentlig ikke casen er speciel repræsentativ...hvis du er redaktør for Ingeniøren eller lignende skal du vel ikke bede om lommepenge?

Problemet er ikke når kvinden tjener mere end den iøvrigt højtlønnede mand - for så har man to parter der tilsammen har en strålende økonomi men kan fungere hver for sig. Det er derimod hvis du har en kvinde med en længevarende uddannelse - eller evt. en professionsbachelor - og en mand med en lav indkomst, evt. uden arbejde. Så er manden nemlig afhængig og det kan ingen lide - og specielt ikke når man er opdraget til at være forsørger.

Iøvrigt enig med Marianne Mandoe - det burde ikke være et problem, og det er forhåbentlig et forbigående fænomen her i en brydningstid, men derfor skal man selvfølgelig tage alvorligt at det for nogen er et problem.

Karen von Sydow

Hm,
er manden mon ved at udvikle sig til den gamle 'kvinde'?

Interessant er det.

Anne Marie Pedersen

"På den måde er ligestillingsprojektet jo også et frigørelsesprojekt for mænd, som ikke kun behøver handle om, at jeg som mand skal afgive magt til dig som kvinde. Jeg kan faktisk udvikle mig meget som både mand og menneske, fordi alle de gamle rigide forestillinger også er temmelig begrænsende."

Smukt og klart formuleret!

Andreas Andersen

Det er ikke ligegyldigt, hvem der tjener mest, og kommer aldrig til at være det. Ligesom det aldrig kommer til at være mænd, der føder børn.

Inger Sundsvald

Men i dag har vi fået en mandlig ligestillingsminister. Det er i den grad ok.

Hvordan kan det være at historiske landvindinger - i form af en høj kvindelig indkomst - i kønsdiskursen, bliver problematiseret så det er til ulempe for partneren (manden)?

Michael Kongstad Nielsen

Artiklen er en promovering af en enkelt mands nye bog. Hvordan han har tid til både at være redaktør i Mediehuset Ingeniøren, og skrive bøger, kan man så undre sig over, for han skal vel også vaske op, stryge tøj og sådan noget engang imellem, men ligemeget, for om lidt giver bogen ham så mange ekstra indtægter, at han kommer på omgangshøjde med Nykreditkonen.

Bortset fra, at emnet er oldgammelt og fortærsket, og der ikke er noget nyt under solen der, og man kan også spørge: hvem sidder bag rattet, når familien er ude at kører bil? Hvem ordner haven og garagen, mens den anden pynter vindueskarmen? Hvem holder kontakten med tanter og onkler, mens den anden husker de gamle boldkammerater? Hvem ligger forresten øverst - stadigvæk? Og det hele er så individuelt, og mænd er voksne mennesker med forskellige kvaliteter og indhold, så den stereotype fremstilling, som vi her er vidne til, kan højst bidrage til at klø myggestikkene og pleje fordommene, samt naturligvis underholde avisens læsere.

Mærkeligt forresten, at Rockwool Fonden ikke har noget bedre at tage sig til.

Inger Sundsvald

Måske vi kan blive enige om at det ikke er et voldsomt (samfunds)problem?

Majbritt Nielsen

Spøjst, som om det "kun" er mænd de rhar problem med at bede om lommepenge.

På mærmeste hold har jeg kendskab til et par veninder der tjener mindre end deres kærester/mand.
Og de synes ikke det er sjov at skulle snakke større indkøb, eller endnu være i deres optik. At de gerne vil have lidt flere penge, da specielt vintertid koster nyt tøj til unger.

Så stik lige piben ind til de mænd. I er ikk unikke. I har bare smagt lidt af det i tager som en selvfølge at kvinder må gøre.
En tidligere kollega mente i ramme alvor at hans kone, kun måtte få 2000 kr om måneden(2006), ud over medbudgettet. For det var trods alt ham der tjente pengene. Og han holdt regnskab med det. Hmmm:

Martin Jeppesen

Jeg kan ikke se hvorfor det her skal gøres til en kønsproblematik. Jeg er sikker på at man kan finde lignende omstændigheder i et homoseksuelt forhold, og så falder bunden ligesom lidt ud af kønsargumentet.
Det handler om i mine øjne mere om at det er uattraktivt at have en økonomisk underlegen partner (og ikke kun målt i forhold til en selv). Det er jo ifølge artiklen (bogen?) også kvindernes mening.
Jeg synes i høj grad det er et spørgsmål om økonomi og status i samfundet. Så kan man så spørge om det er godt eller dårligt at økonomi og status har så stor indflydelse på parforhold.

Majbritt Nielsen

Martin Jeppesen
Øv jeg kan kun trykke anbefal en gang på dit indlæg.
Det er lige stort et problem for den ene som den anden.

Michael Kongstad Nielsen

Martin Jeppesen - mit svar på dit spørgsmål er:
Det er dårligt. Men der er 10.000 andre ting, der gør partneren interessant og attraktiv, end den økonomiske formåen. Så helt ærlig, hvorfor denne fokus på penge?

Majbritt Nielsen

@Michael Kongstad Nielsen

Måske hvis der er nogt galt i forholdet. Så kommer de ting frem der måske er underordnet i "godt vejr". Derved kan de blive en del af problemet. For det er ulige nemmere at skændes over opvasken ikke bliver taget, end de måske tungere problemer.

Jesper Frimann Ljungberg

Lommepenge... tja.. det kunne da være rart.

Hjemme hos os har vi fælleskassen som betaler alle regningerne og så er der min kones konto.
Der er så godt nok mig der styrer netbanken, betaler regninger og laver skat.
Og henter den lille der lige er begyndt at tude.. nå sengetid

// jesper

Claus E. Petersen

Man beder sine forældre om lommepenge.
Når man er flyttet hjemmefra styrer man vel selv om man skal bede om lov, uanset om man er gift eller hvad?
Hvis man ikke *kan* flytte hjemmefra må man jo så acceptere at ens økonomiske frihed er lagt i hænderne på et andet menneske.

I Danmark er det forholdsvis nemt at faa noget statistik paa dette omraade. Har nogen af forskerne besvaeret sig med at faa en opgoerelse over hvor stor en procentdel af de danske husstande hvor kvinden tjener mere end manden. Og hvordan denne procent har aendret sig i f.eks. de sidste 25 aar?

Jeg ved godt det er sjov at filosofere sig til problemer, men de er jo mest relevante for en stoerre kreds hvis de ogsaa eksisterer i den virkelighed vi alle kan observere.

Søren Kristensen

Der er så meget mænd ikke gider.

Michelle Poulsen

Hvor bliver jeg provokeret at hele tanken om at bede om lommepenge. Jeg så et afsnit af gabestoks-programmet Luksusfælden, hvor en kvinde (pædagog) havde bragt hele familien i økonomisk uføre fordi hendes vattede mand (læge) lod hende bruge alle hans penge til dyre indkøb. Hun blev helt grøn i hovedet ved tanken om at hun nu var nødt til at købe tøj i H&M....
Jeg mener at økonomisk ligestilling handler om at man er fælles om udgifterne til hus, børn, bil osv - mens ens private forbrug forbliver privat. Hvis man vælger at uddanne sig til pædagog hører det ligesom også til pakken at man ikke kan bruge 25.000 kr. om måneden på at shoppe mærkevaretøj på nettet. Det er jo for fanden ikke hende, der har slidt sig gennem en lægeuddannelse. Det er barnagtigt at gøre sig afhængig af sin partner, og jeg mener det må fordreje ethvert parforhold hvis den ene er den anden økonomisk underlegen. Man kan f.eks. spørge sig hvad hun mon forventes at gøre tilgengæld for sine lommepenge - og så bliver det pludselig rigtigt grimt. Føj!

Selv om noget ikke er en stor samfundsproblematik, kan det da godt være spændende at læse om.

Martin Stoltze

Selv om han besidder en relativt magtfuld stilling som redaktør i mediehuset Ingeniøren, hvor han både har ansatte og ansvar, kommer han aldrig op at tjene lige så meget som sin kone, der er underdirektør i Nykredit

Hallo, har manden ikke nogle rigtige problemer at skrive om? Hvis han har fast arbejde i mediebrancken, så er han økonomisk uafhænging og skal ikke bede nogen om lommepenge. At hans kone så har et endnu bedre job er da godt for begge parter. Jeg ville sgu være glad hvis min kone fik en direktørløn. Så ville jeg turde blive selvstændig få fuldtid, tænk hvilken frihed!

Det ville, hvis det ellers er værd at snakke om, også give mig mulighed for at udfolde min maskulinitet mere end som offentligt ansat. At sætte ting i gang og udvikle dem er for mig meget vigtigere end månedslønnen, og det kan godt ses som noget typisk maskulint (selvom der selvfølgelig også findes kvindelige iværksættere)

Når det er sagt, så er det et problem, at der findes en gruppe af tabermænd. Erik Holm er bare ikke en af dem.

@Anders Krog

Enig! Men saa er genren vel en roman - eller lignende - her laegger artiklen jo forskning paa bordet.

Martin Jeppesen

Et andet interessant spørgsmål, gider kvinder (i vore dage) bede deres mænd om lommepenge? Jeg tvivler.
Økonomisk afhængighed er ubehageligt for både mænd og kvinder i et samfund, hvor penge er den vigtigste faktor i ens sociale status.