Læsetid: 4 min.

Manglen på arbejdskraft er udskudt

Krisen trækker ud, og den meget omtalte mangel på arbejdskraft er udskudt — måske helt aflyst, lyder det fra økonomer
Krisen trækker ud, og den meget omtalte mangel på arbejdskraft er udskudt — måske helt aflyst, lyder det fra økonomer
19. oktober 2011

I 2007. I 2012. I 2015. I 2020. Eller måske slet ikke. Truslen om manglen på arbejdskraft er langtfra så overhængende, som hidtil antaget. Krisen har nemlig bidt sig fast i et omfang, som bør få al tale om mangel på hænder til at forstumme — i hvert fald de kommende år, mener flere økonomer.

»Grænsen for, hvornår vi vil mangle arbejdskraft, er udskudt, og intet tyder på, at vi på kort sigt vil stå over for det problem. Vi vil sandsynligvis se samme ledighedsniveau næste år,« siger Michael Svarer, som er professor ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet.

Han påpeger, at man før finanskrisen stod over for en akut mangel på arbejdskraft, som har ført til den tilbagetrækningsreform, som nu står for at blive vedtaget. Men ifølge Michael Svarer vil ledigheden bide sig fast de næste to-tre år. Med efterlønsreformen og den højere pensionsalder er Danmark godt rustet til en demografisk udvikling med flere ældre.

»Forhåbentlig kommer vi slet ikke i en situation, hvor vi vil mangle arbejdskraft,« siger han, men påpeger samtidig, at underskuddet på de offentlige finanser kræver en øget arbejdstid fremover:

»Og skal vi fastholde den danske velstand, vil det være en udfordring at få de 800.000, der står uden for arbejdsmarkedet, med. Den udfordring er blevet mere akut,« siger Michael Svarer.

Bengt-Åke Lundvall er professor i økonomi ved Aalborg Universitet. Han har i flere årtier fulgt udviklingen i ledigheden og flere gange været på kant med Finansministeriets optimisme.

Og ifølge Bengt-Åke Lundvall er tiden slet ikke inde til at vedtage reformer, der øger arbejdsstyrken.

»Vi er i en ekstrem usikker situation. Måske kan vi se fremtiden lidt mere klart om to eller tre år og blive mere sikre på, om vi er på vej ind i en langvarig depression, eller om der tegner sig en løsning på euro-krisen og den globale finanskrise,« siger han og anfører, at det indtil da vil være fornuftigt at udskyde beslutninger om reformer, som vil være vanskelige at tilbagerulle.

Mens man fra politisk hold lægger 2020-planer, der skal sikre et øget arbejdsudbud, er Bengt-Åke Lundvall langtfra sikker på, at arbejdsløsheden er væk om ni år.

»Det er en trossag, men sandsynligheden for, at arbejdsløsheden er væk i 2020, anser jeg for mindre end 50 procent. Mange økonomer har helt glemt den permanente arbejdsløshed, vi oplevede op gennem 80'erne,« siger han.

Økonomiprofessor ved Syddansk Universitet Christen Sørensen anfører, at dansk økonomi er ødelagt af den lempelige finanspolitik, der blev ført under Fogh-regeringen. Om krisen siger han:

»Der har aldrig været en forståelse for, at det her var langvarigt.«

Langdistanceblændere

I 2008 spåede Christen Sørensen, at krisen ville vare omkring ti år — et scenarie han i dag fastholder samtidig med betoningen af, at den offentlige sektor bliver strammet gevaldigt op i såvel Danmark som resten af Europa.

»Jeg forstår ikke, at man kan tro, at manglen på arbejdskraft er den store udfordring,« siger han og retter kritikken mod de politikere og økonomer, som i årevis har talt om den truende mangel på hænder:

»Det er langdistanceblændere, som har vist sig at tage fejl igen og igen. Jeg tror ikke, at vi kommer til at mangle arbejdskraft de næste syv år,« siger Christen Sørensen.

I 2006 vurderede Arbejderbevægelses Erhvervsråd (AE-rådet), at det samlede danske arbejdsmarked i 2015 vil mangle ca. 136.000 med en erhvervsuddannelse og ca. 66.000 med en videregående uddannelse.

I dag siger chefanalytiker i AE-rådet Frederik Pedersen:

»Vores analyse fra 2006 forudså jo slet ikke, at vi ville komme ind i en krise af de her dimensioner. Så det er klart, det har fuldstændig rykket ved forudsætningerne for den fremskrivning. I dag er det meget svært at få øje på, at der skulle være så store problemer med arbejdskraften inden for de nærmeste fire-fem år,« siger han.

Først skal krisen væk

Tidligere vismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen bekræfter, at manglen på arbejdskraft er udskudt:

»Lige nu er det ikke vores største problem. Det er derimod krisen og arbejdsløsheden,« siger han. Hvornår behovet for arbejdskraft vil genopstå, afhænger af krisens varighed, påpeger Torben M. Andersen.

»Men forudsætningen for at fastholde og styrke vores velfærdssamfund er en høj beskæftigelse,« siger han og påpeger, at også regeringen anerkender behovet for en øget arbejdsstyrke i det grundlag, som varsler øget arbejdsudbud i samarbejde med fagforeningerne.

»Fremskrivninger viser, at der efter 2020 vil være et systematisk underskud — det peger på, at der fortsat er et problem med arbejdskraft, der skal løses.«

Men ifølge Bengt-Åke Lundvall er den demografiske udviklingen blevet tillagt så megen betydning, fordi den er det eneste, man synes at kunne forholde sig sikkert til:

»Man kan ikke på grundlag af de tal sige, at vi ikke vil mangle arbejdskraft. Det afhænger af, om vi får fuld beskæftigelse, hvilket er usikkert. Men hele forestillingen om, at man kan dele virkeligheden op i kort og lang sigt er forkert. 30'ernes krise var så langvarig, at aldersstrukturen ikke havde nogen indflydelse på arbejdsløsheden,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vi er nu mange som aldrig har kunne få øje på den mangel. Vi har til gengæld kunne se en udbredt tro på den mærkelige teori, at bare man laver arbejdsløse nok, så opstår der job helt af sig selv, ud af det blå.
Det er nok den teori som har styret politikerne, og ikke troen på at man kunne spå om fremtiden.
Teorien dækker selvfølgelig bare over en del og hersk politik som skal presse lønningerne og ødelægge solidariteten.

Michael Kongstad Nielsen

Forestillingen om mangel på arbejdskraft forudsatte, at "festen" fortsatte. Samme tro som lå bag Roskilde Bank, Amagerbanken, Fjordbank Mors, Maxbank. Kunne de rigtige fagøkonomer ikke se ud over disse ønsketænkninger? Åbenbart ikke.

Det får nu nok ikke politikerne til at ændre kurs, for der stikker noget andet bag end sunde samfundsanalyser.
fatamoganaer. At de havde besindet sig på, at festen aldrig skulle have været der, og nu var eftretrykkeligt slut. Men nej.

, man blev ved med at sige: "vi får mangel på arbejdskraft, hvis ikke vi får en tilbagetrækningsreform" osv. Goddag mand økseskaft.

John Rohde Jensen

Hele cirkuset om tilbagetrækningsreformen og udsættelse af pensionsalderen har aldrig haft noget at gøre med mangel på arbejdskraft.

Det handler om at pensionssystemet er dybt underfinancieret. Derfor skal pensionsalderen hæves for at sænke udgiften til pensioner.

Hvordan man så kan spare penge ved at sætte folk på understøttelse etc i steddet er en anden historie, men det er jo en anden kasse ...

Savner i artiklen en skelnen imellem mangel på arbejdskraft i bred, gennemsnitlig almindelighed og mangel på arbejdskraft med bestemte kvalifikationer.

Her diskuteres vist kun det første.

Prøv fx at spørge Danmarks Lærerforening, om der kan forventes lærermangel eller FOA, om der kan forventes mangel på SOSU-assistenter.

Politiske forsøg på at forudsige fremtidens arbejdskraftsbehov indenfor bestemte faggrupper har altid været notoriske forkerte.

Anders Reinholdt

Dette var vi flere lægmænd der fremhævede på adskillige fora allerede for flere år siden. Men man behøver altså ikke være historiker for at vide, at det er yderst vanskeligt at spå om fremtiden.
De økonomiske spåmænd er værdiløse i den overordnede debat angående samfundets fremtidige udformning - de er i stand til at forudsige nøjagtig lige så meget som meteorologerne. Og når de så kollektivt skamrider deres nyliberale kæpheste, så gør de samfundet langt mere skade end gavn. Vi har brug for ærlige visioner - ikke spekulative, ideologisk betændte kausalitetsforklaringer.

Vi har set hvad der venter, og det er på vej... en total nedsmeltning. Demonteringen af velfærdsstaten, svarer til at save den gren over man sidder på.

Den selvforstærkende effekt, vil være yderligere tab af arbejdspladser. Uddannelsesniveauet vil falde, et sundhedsvæsen i knæ, som vil fungere som en virus ned gennem rækkerne.

Inden længe vil Kina begynde at tage vand ind for alvor. Når det sker vil panik, rædsel være en realitet.

Nu blev jeg beskyldt for dommedags profeti tidligere i dag, i en anden sammenhæng. Det er det jo så ikke, blot kapitalisme.

Man må vel nu forvente, at alle de politikere og økonomer, der har begrundet forringelsen af efterlønnen og afkortningen af dagpengeperioden med henvisning til de mange hænder, vi lige straks ville få brug for, nu ændrer kurs.

Rul forringelserne tilbage.

Manglen på arbejdskraft er udskudt.

Det kunne enhver idiot da regne ud allerede i 2008 da Kapitalismen røg på røven, igen igen.

De er godt nok ikke for hurtige disse højt uddannede Økonomer.

»Forhåbentlig kommer vi slet ikke i en situation, hvor vi vil mangle arbejdskraft,« siger Proffesor i Økonomi Michael Svarrer.

Sig mig er manden dum?

Den situation vil næppe nogensinde opstå, det er en total tom trussel, fordi at inden vi næste gang får næsten fuld beskæftigelse, vil Kapitalismen gå på røven igen, med arbejdsløshed til følge.
Dette er jo en evigt tilbagevendende begivenhed, man fristes til at kalde det en Naturlov.

Det er "fantastisk" når højt uddannede kloge-Åger fremlægger indlysende sandheder, 3 år efter at de var realiteter for enhver anden der lever i det virkelige liv.

Politiken og Nykredit har nu opdaget hvad vi andre har vidst i årevis ;o)

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge​/2011/10/18/064837.htm

De seneste tal fra Danmarks Statistik for ledigheden for Danmark er fra august 2011 :

http://www.dst.dk/pukora/epub/​Nyt/2011/NR458.pdf

For at få en idé om forskellen mellem de 3 forskellige tal for ledigheden, Den registrerede ledighed, Bruttoledigheden og Ledigheden iflg. Arbejdskraftundersøgelsen (AKU-ledigheden) er flg. link nyttigt:

http://jp.dk/indland/indland_p​olitik/article2532401.ece

I Europa ser det således ud :

http://epp.eurostat.ec.europa.​eu/statistics_explained/index.​php/Unemployment_statistics

I årevis har vi hørt på det kollektive fupnummer at der ville opstå en skrigende mangel på arbejdskraft, men der er aldrig nogen der har kunnet redegøre meningsfuldt for hvorfor og hvornår det skulle ske.

Derimod har man været utroligt meget optaget af at øge arbejdsudbuddet i en tid hvor det er let at se at der langt fra er job nok at få og heller ikke bliver det foreløbig.

Ganske vist er der i disse år flere der forlader arbejdsmarkedet end der kommer ind på det, men samtidig har vi en AKU-arbejdsløshed på langt over 200.000 og en dyb og langvarig krise, ikke blot i Danmark men over det meste af den vestlige verden.

AKU-ledigheden (fra Arbejdskraftundersøgelsen) anvendes i resten af Europa, men i Danmark anvendte den tidligere regering i stedet Den registrerede ledighed der kun er ca. det halve.

Martin Sørensen

Åbenbart så er det en forudsætning, for et samfund at vi skal ha en stor gruppe der falder igennem alle net og lander på gulvet uden at de fanges af et sikkerheds net, det er et, idial samfundet set i økonomers øjne, manglen på arbejdskraft var hoved årsagen til at skære 4 års dagpenge til 2 års dagpenge, nu sender man direkte folk ud, væk fra hus og hjem. lytter man til økonomerne så er det helt enkelt alt afgørende vigtigt at vi nu taber 38000 familier på gulvet til næste år. jeg er mere og mere sikker på at økonomer er højt udannede psykopater

Birger Nielsen

Med udgangspunkt i det eksisterende samfundssystem, bliver vi nødt til at forholde os til en længere gennemsnitslig levealder og omkostningerne der er forbundet med dette.

Så en regulering på et eller flere områder - tilbagetrækningstidspunkt, folkepension mm. - vil næppe være til at komme uden om.

Dorte Sørensen

Birger Nielsen
Mht. den længere levetid er der taget hensyn til i Velfærdsaftalen fra 2006, hvor et stort flertal i Folketinget bl.a. vedtog at tilbagetrækningsaldre skulle følge den længere levetid.

Nu må Det Radikale Venstre skrotte deres efterlønsreform eller påtrage sig ansvaret for 1000-vis af unge der aldrig kommer igang på arbejdsmarkedet. De radikale lytter vel stadig til økonomerne?

Søren Kristensen

Det her med levetiden er måske lidt tricky. Min sygeplejerske veninde har bemærket at vores generation (vi er fra midthalvtredserne i forrige århundrede) er særdeles levedygtig i forhold til tidligere generationer, mens nutidens unge, for manges vedkommende, ikke lever af den samme sunde kost som vi gjorde, men mere noget i retning af pizza, Dan Cake, Coca Cola og chips og derfor ikke kan forventes at være lige så immune overfor alderdommen, som vi der blev pumpet med sødmælk, havregrød, vitaminer og levertran.

Sygeplejerskens indlæg er sikkert det rene hjernespin, men alligevel nok til at have sået et lille frø af tvivl om den demografiske udviklings forudsigelighed, i hver fald i mig.

Maiken Guttorm

Søren Kristensen

Muligvis, men de hverken ryger eller drikker tilnærmelsesvis så meget som ældre generationer.

Anyway, jeg er med så langt, at det er tåbeligt at forvente en evig opadgående kurve.

Søren Kristensen

Jeg synes nutidens unge har meget mere "afslappet" forhold til fx. alkohol, end vi havde, Mange af os forsagde det jo næsten, i begejstringen for andre og mere bevidsthedsudvidende stoffer.

Søren Roepstorff

Til gengæld fylder de unge sig i langt højere grad med medicin og stoffer, for at kunne leve op til kravene om performance.

Vi kan da roligt regne med at den gennemsnitlige levealder vil falde i takt med at vi får en Arbejdsløshed der med stor sikkerhed vil runde de 300000 i nær fremtid.

Hvor er de radikales argumenter for, at afskaffe efterlønnen?

Eller lytter man kun til eksperter, når de siger det man gerne vil høre?

Hvorfor er det, at radikale for alt i verden vil afskaffe efterlønnen. Faktisk sætter de deres egen regering i et dårligt lys? Hvorfor denne iver?

Hvad er deres motiv?

Søren Kristensen

Så er vi enige Søren Roepstorff; de unge livet livet farligt og nogen af dem bliver ikke så gamle som demografien anbefaler, men sig det ikke til dem for det virker garanteret bare animerende. Så vidt jeg husker.

Søren Kristensen

Man kunne håbe at motivet for at afskaffe efterlønnen var en radikal reform af arbejdsmarkedspolitikken i retning mod mere solidaritet med de der ikke er/var omfattet af efterlønsordningen. Det var i hvert fald et af argumenterne. Men håbet er som bekendt lysegrønt og mere virkningsfuldt er sikkert statistikkerne etterhånden som de indløber - ellers er stemmesedlerne ved næste valg.

Jeg anser det som enormt skadeligt for vort samfund, at vores beslutningstagere bliver rådgivet af højt uddannede Akademikere fra Universiteternes Parnas, hvis verden og hele liv befinder sig i en teoretisk tankeboble, et Lærd paralelsamfund som i skræmmende grad slet ikke ligner det samfund som de får en enorm høj løn for at vejlede.

Når man har læst denne artikel, sidder man tilbage med en fornemmelse af, at de absolut ikke har nogen forbindelse til den verden der er udenfor deres egen Videnskabelige Klan.

Og fra den dag de begynder at udarbejde en Økonomisk plan for vort samfund og til den er klar og ligger på Økonomiministerens bord, da har hele Verden i mellemtiden overhalet dem indenom, og så står de der som et par Dådyr der er fanget ind i billygternes skær, og bliver kørt over af udviklingens kæmpe lastbil
Og man burde stille dem dette kontrolspørgsmål:

"Hvilket år befinder vi os i for nuværende?".

De bliver ALDRIG deres løn værd.

Niels Engelsted

I modsætning til Sverige og England har Danmark fravalgt devaluering som et middel til at øge konkurrenceevnen og er derfor henvist til såkaldt intern devaluering, der alene sigter mod at sænke arbejdslønningerne mens gæld og tilgodehavender forbliver intakte. Men i lande, hvor der stadig findes faglig organisering, er lønnen ”sticky”, hvormed menes, at organisationerne øger modstand mod lønreduktioner. Midlet herimod er arbejdsløshed, der i sidste ende tvinger de arbejdstagende til at se lyset, og for at nå hurtigere frem til sidste ende må dagpengeperioden forkortes og den slags. For at øge arbejdsløsheden må man øge UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT, flere må ud og forsøge at sælge deres arbejdskraft på markedet, så vi kan få mere konkurrence om de få job. Et vigtigt middel her er selvfølgelig en kraftig forøgelse af tilbagetrækningsalderen, for eksempel afskaffelse af efterlønnen. Sådan står der i økonomernes manualer, men det lyder ikke for godt i almindelige menneskers ører, at nationens velstand afhænger af en stor arbejdsløshed. Jamen, så siger vi bare, at alle disse tiltag er nødvendiggjort af MANGLEN PÅ ARBEJDSKRAFT i den nærmeste fremtid. Uha dadada, der vil slet ikke være mennesker nok til at undervise børnene, passe de ældre og pleje de syge. Jamen, kan de virkelig få os til at tro på det?
Ja, ja, vi tror på økonomer, som de Radikale siger.

Men nu har økonomerne ifølge artiklen skiftet mening. Er det arbejdsløshedstallene, de endelig har fået øje på? Det tror jeg ikke, tallene har været der længe. Snarere er det måske ekkoet fra Occupy Wallstreet. Også økonomiprofessorer er følsomme over for stemningen hos deres studerende. Har man lov at håbe på et paradigmatisk omsving?

Niels Engelsted

I modsætning til Sverige og England har Danmark fravalgt devaluering som et middel til at øge konkurrenceevnen og er derfor henvist til såkaldt intern devaluering, der alene sigter mod at sænke arbejdslønningerne mens gæld og tilgodehavender forbliver intakte. Men i lande, hvor der stadig findes faglig organisering, er lønnen ”sticky”, hvormed menes, at organisationerne øger modstand mod lønreduktioner. Midlet herimod er arbejdsløshed, der i sidste ende tvinger de arbejdstagende til at se lyset, og for at nå hurtigere frem til sidste ende må dagpengeperioden forkortes og den slags. For at øge arbejdsløsheden må man øge UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT, flere må ud og forsøge at sælge deres arbejdskraft på markedet, så vi kan få mere konkurrence om de få job. Et vigtigt middel her er selvfølgelig en kraftig forøgelse af tilbagetrækningsalderen, for eksempel afskaffelse af efterlønnen. Sådan står der i økonomernes manualer, men det lyder ikke for godt i almindelige menneskers ører, at nationens velstand afhænger af en stor arbejdsløshed. Jamen, så siger vi bare, at alle disse tiltag er nødvendiggjort af MANGLEN PÅ ARBEJDSKRAFT i den nærmeste fremtid. Uha dadada, der vil slet ikke være mennesker nok til at undervise børnene, passe de ældre og pleje de syge. Jamen, kan de virkelig få os til at tro på det?
Ja, ja, vi tror på økonomer, som de Radikale siger.

Men nu har økonomerne ifølge artiklen skiftet mening. Er det arbejdsløshedstallene, de endelig har fået øje på? Det tror jeg ikke, tallene har været der længe. Snarere er det måske ekkoet fra Occupy Wallstreet. Også økonomiprofessorer er følsomme over for stemningen hos deres studerende. Har man lov at håbe på et paradigmatisk omsving?

@ Niels Engelsted
Du kan meget vel have ret, men så har vi netop brug for Occupy Wall Street. En statsstøttet, borgerlig og liberal presse, der fører befolkningen bag lyset sammen med folkfra universiteterne, lyder ikke godt. Min gamle lærer, der selv underviste på et universitet påstod: At DK kun havde et problem, idiotpuklen på de danske universiteter.

Det understreger bare, hvad vi er mange, der har vidst hele tiden: at den latente arbejdsstyrke er langt større end behovet for arbejdskraft, og at det kun er den latterlige flytten om på pengene mellem individer for ligegyldige tjenester og varer, der er tale om. I stedet bør man godtgøre, at produktion er nødvendig og gavnlig, før man tillader, at den igangsættes - og så blot dele de helt nødvendige varer, som alle behøver for at opretholde livet. Hvis arbejskraften efterspørges, er den dér; men når det ikke er tilfældet, må vi koncentrere os om det, der er nødvendigt for alle, udvikle dét, der i fremtiden kan sikre os et godt og rimeligt liv - men først og fremmest en voldsom satsning på dannelse og uddannelse, der dels kan berige vore liv, dels give os langt større evne til at manøvrere både egen tilværelse og fællesskabets krav på os som borgere.

Det som hverken økonomer eller politikere vil erkende er at vi er i en PERMANENT krise..

Der kommer ikke "gode" økonomiske tider igen.
Det nuværende kapitaliske "system" har nået sin udløbstid, ja er faktisk langt over sidste udløbsdag.
Systemet sidste krampetrækninger var at få borgerne til pantsætte deres boliger og fremtidige arbejdskraft for at låne penge til ødelæggende afladsforbrug og fortælle blanke egocentrede politikere at de begge var uundværlige...

Vi bliver nødt til at vælge ledere der er i stand til at forholde sig til klodens virkelige problemer i stedet for at diskutere hvor næste fix skal komme fra...

Jeg er ikke Professor i Økonomi, og på trods af det, har jeg siden jeg var Teenager vidst at Kapitalismen er afhængig af en vis procentdel af Arbejdsløshed for at kunne holde produktionsomkostningerne(Lønnen) nede.

Derfor er det absurd overhovedet at forestille sig en mangel på Arbejdskraft, for 100% fuld beskæftigelse vil betyde døden for det Kapitalistiske system.
Til at undgå dette har vi Krige, som både reducere arbejdstyrken og åbner op for nye markeder og dermed skaber fornyet balance i den konstante procent af elendighed.

Jens Overgaard Bjerre

Hvis det ikke var så tragisk så kan man ikke lade være med at grine lidt. Over de højtuddannede og kloge økonomer. Og som ikke kan se krisen før den har varet et par år. "Vi mangler hænder", var et slagord for et par år siden. Hver eneste gang en politiker eller økonom åbnede munden kom dette begave udtryk over hans læber. Gud fri mig vel. De må sidde godt i det, dem som kommer med den slags udtalelser. Prøv at sætte dem fri eller på en eller anden social ydelse og så hør hvad de så vil forudsige. Verden undergang sikkert.Det er da et mærkværdigt fag, at være økonomisk spåkone. Men det må jo være godt betalt; man kan åbenbart få dem til at sige hvad som helst.

Mikkel Rosendal

Igennem folkeskolen og gymnasietiden skulle jeg, og mine medstuderende, altid lægge ører til, hvordan vi var ”den tynde årgang”, og hvordan vi i fremtiden skulle være drivkraften i det danske samfund, som skulle tage sig af den stigende gruppe af ældre som ville komme. Det skete bare ikke…

Efter mange års skolegang, så kan jeg ikke beskrive, hvor umotiverende det er for os unge at vågne op til virkeligheden. En virkelighed hvor vi faktisk er ubetydelige. Det er ekstremt frustrerende, at skulle starte sin ”karriere” på arbejdsmarkedet med – ja, ikke at være på arbejdsmarkedet.

At mange må få kontanthjælp lige efter at have fuldført deres uddannelse er direkte nedbrydende.

Jeg kan ikke helt få det til at passe. Alle skal arbejde 12 minutter mere? Hvad med lige at få de sidste med på vognen først? Jeg vil gerne arbejde 12 minutter længere– og også mere!

Det har kun det ene formål, at regulere løntrykket, intet andet.

Jeg har mistet alt tiltro til de radikale siden de startede forhandlingerne om tilbagetrækningsreformen. Det er ikke en politik jeg kan støtte, hverken nu, eller fremover. Når man sætter penge før mennesker, så har man trængt sig selv op i en krog. Jeg er ikke klar over hvad S havde regnet med, men lidt grøn energi der løber ud i olie, sælger altså ikke. Jeg er glad for det tilgodekommer indvandrere, men, det er bare lidt tyndt. Og bliver økonomien forringet, så ved man godt hvor øksen svinges først, også kaldet en bjørnetjeneste.

Alle de proklamerede opfølgninger på kreativ embedsførelse er syltet, så der er lige endnu en kamel(eller 20). Så økonomien var selvfølgelig af højeste priorit, og her har S +SF umiddelbart svigtet deres mandat.

Tværtimod har man givet køb på den almene lønmodtager, arbejdsløse m.m

Jeg kan ikke se der sker noget, det hele cykler videre. Samme aktiverings show, nu fordoblet. Det ender vel med det 'fungerer'.

Fra tirsdag den 20. november 2001 til onsdag den 14. september 2011, dvs. i 3.585 dage = 9,82 år, havde vi regeringer der troede på at udbud af arbejdskraft skaber sin egen efterspørgsel (Says lov):

Når blot arbejdsløse udbyder deres arbejdskraft vil de automatisk få arbejde, selv om der ikke er arbejde at få.

Men da arbejdsløse der udbyder deres arbejdskraft automatisk får arbejde, kan man nøjes med at kontrollere at arbejdsløse udbyder deres arbejdskraft og behøver ikke at interessere sig for jobskabelse.

Præcis sådan en politik førte de borgerlige. At der så i virkeligheden var en AKU-ledighed over 200.000 camouflerede de ved at benytte Den registrerede ledighed, der kun var ca. halvt så stor.

http://da.wikipedia.org/wiki/Says_lov

Jeg hæfter mig ved, som det er påpeget i flere kommentarer, at man ikke bhøvede den store ledvogtereksamen for at se de fænomener nærme sig, som nu er væltet ned over os som laviner: Krise, arbejdsløshed.
Og jeg kan ikke lade være med igen at sparke ud efter journalisterne. De har i de sidste 10 år opført sig totalt 'embedded'. De har opført sig aldeles som indforskrevne propagandister i Fogh/Løkke regeringernes kamp mod den danske samfundsmodel.
Alt hvad vi nu ved og kan se, har jo som det fremgår her været sagt igen og igen og igen og igen.
Af og til bringer det Henrik Sass's bemærkning om at nogen af de her journalister ikke burde få del i fællesskabets støtte til den kritiske presse - fordi de netop ikke har været kritiske, men i stedet 'embedded'

Langt de fleste af Journalisterne har jo også et habilitets problem, de er jo lønnet at store Mediekoncerner, med Bestyrelsesmedlemmer der stemmer Blåt.
Og man bider jo nødigt den hånd der fodre en

Sider