Læsetid: 2 min.

Ministre lærer hurtigt at elske embedsmænd

Statsministeriets departementschef gelejdede Helle Thorning-Schmidt gennem de svære regeringsforhandlinger. Vil den hidtidige mistillid til embedsmændene blive afløst af glæden ved den gode ministerbetjening?
Statsministeriets departementchef Christian Kettel Thomsen og afgående statsminister Lars Løkke Rasmussen tager sig et glas champagne ved statsministeroverdragelsen mandag. Den erfarne departementschef kunne allerede under de vanskelige regeringsforhandlinger ude på Hotel Crowne Plaza gøre stor nytte som Helle Thorning-Schmidts sekundant

Statsministeriets departementchef Christian Kettel Thomsen og afgående statsminister Lars Løkke Rasmussen tager sig et glas champagne ved statsministeroverdragelsen mandag. Den erfarne departementschef kunne allerede under de vanskelige regeringsforhandlinger ude på Hotel Crowne Plaza gøre stor nytte som Helle Thorning-Schmidts sekundant

Niels Hougaard

6. oktober 2011

Da Mogens Lykketoft for snart 20 år siden rykkede ind som finansminister, var han så skeptisk over for Finansministeriets evne og vilje til at levere sober talfremstilling, at han truede embedsmændene med at få kørt deres notater ud til Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

AE har været Socialdemokraternes regnemaskine og økonomiske hjælpemotor siden 1930'erne.

Mogens Lykketoft ville have tingene dobbelttjekket dér, inden han ville lægge ministernavn til dem. Sådan lyder en sejlivet anekdote om den skepsis, som Socialdemokraterne nærede til det embedsværk, der i et årti havde betjent Poul Schlüter og hans borgerlige regering.

Men fakta er, at Lykketoft fik et fortrinligt samarbejde med sin departementschef, Anders Eldrup, der ellers et kort øjeblik frygtede, at den nye minister ville fyre ham.

Nu ser historien ud til at gentage sig: Da Helle Thorning-Schmidt var i opposition, var der ingen ende på mistroen over for embedsmændene.

Ledende socialdemokrater raslede ligefrem med såkaldte dødslister: De værste syndere på Slotsholmen skulle angiveligt ekspederes helt til Øvre Volta.

Men så snart man får magten, opdager man hurtigt, hvor god service, man får af systemet: Statsministeriets erfarne departementschef, Christian Kettel Thomsen, kunne allerede under de vanskelige regeringsforhandlinger ude på Hotel Crowne Plaza gøre stor nytte som Thornings sekundant, udlånt af forretningsstatsminister Lars Løkke Rasmussen.

Med andre ord: Topembedsmændene viser sig hurtigt at være uundværlige for et uerfarent og uprøvet regeringshold.

Foghs tilbagetog

Anders Fogh Rasmussen foretog selv en kovending i sin opfattelse af topembedsmændene: Før han rykkede ind i Statsministeriet, beskyldte han Finansministeriets departementschef, Karsten Dybvad, for at være socialdemokratisk partisoldat.

Men da det kom til stykket, undlod han at fyre Dybvad, som ellers var Lykketofts opfindelse. Fogh gik endda et skridt videre: Da Nils Bernstein stoppede som Statsministeriets øverste embedsmand, håndplukkede regeringschefen af alle Dybvad og gjorde denne til sin egen departementschef.

Selv Venstre-ministre, der ellers kan have et horn i siden på DJØF-eliten, lærer altså om ikke at elske, så at respektere embedsmændene omkring sig. Bertel Haarder havde da også et råd til de nye ministre, da han skulle i afskedsaudiens hos dronningen: »De skal være gode ved embedsmændene,« lød det til tv-journalisterne på Amalienborg.

Det skal blive spændende at følge, om ministerholdet tager det råd til sig: Hvor Thorning kan lade sig betjene af Kettel Thomsen i Statsministeriet, har den nye finansminister, Bjarne Corydon, ved sin side fået departementschef David Hellemann.

Dermed er de to nøgleministre fra starten sekunderet af kongerigets mest magtfulde embedsmænd, der vil holde dem fri af mange problemer.

Exitmulighederne

Alligevel kan selv topembedsmænd med en tung magtbase — lige som i sin tid Anders Eldrup —komme i tvivl om nogle af dem vil blive gelejdet ud.

Der er masser af exit-muligheder, som ser pæne ud i offentligheden: Man kan for eksempel blive kommitteret eller ryge ned i en styrelse eller — værst — til Jylland. Det skal blive spændende at følge, hvordan regeringen vil forholde sig til disse muligheder.

I Fogh-regeringen endte det ikke i et større blodbad, snarere en sivende exit, hvor der over et par sæsoner blev skiftet ud på visse nøgleposter rundt om i ministerierne.

Vil samme relativt udramatiske generationsskifte gentage sig? Eller vil denne regering benytte de mange ressortændringer mellem ministerierne til at liste visse embedsmænd hurtigt ud?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jette Abildgaard

Hvem styrer vort land? Er det departementchefen eller statsministeren og regeringen? Umiddelbart giver det ikke meget mening at afholde et valg, hviss det alligevel er de samme klumphoveder, der fortsat skal styre skuden, vel?

Det er politikerne, det bestemmer. Punktum. Sådan er det. Embedsmændene skal hjælpe politikerne med at regere. Sådan er det, Og top-embedsmænd skal i dag også agere og fungere som politiske rådgivere for deres ministre. Og selvom man måske kommer med hvert sit udgangspunkt kan man godt acceptere hinanden og respektere hinanden. Erling Olsen, tidl. boligminister, har engang udtalt, at han fik et godt og konstruktivt samarbejde med sin departements-chef.

Og uanset min egen politiske holdning er det godt, at vi har embedsmændene her i Skandinavien; det sikrer en vis stabilitet i regerings-følelsen. I USA og England og måske også til dels i Tyskland ryger alle top-embedsmænd ud, når der kommer en regering med en anden farve. Og det betyder altså en helt anden sjakren med alting, især da når det gælder det økonomiske område. Her har man eksempler på at en arbejder-regering nationalisere alting, 8 år efter af-nationaliserede en konservativ regering alting osv. osv.
Og det går altså ikke...

Nej regeringen er ikke handlingslammet, men højst sandsynligt godt vejledt af embedsværket, for ikke at lave Grundlovsbrud, som oppositionen prøver at fremprovokere ved deres vedholdne påstande om regeringens løftebrud til vælgerne.

Jeg vedhæfter et indlæg jeg gjorde i en anden tråd.

Fakta er, at der ikke er et eneste parti i Folketinget, der har afgivet et løfte overfor vælgerne, som de har påstået at kunne holde uden et flertal, og udenom Grundloven § 56 :
Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere.

Derudover ville det være betænkeligt, også jfr. Grundloven, at vedtage love der økonomisk vedrører en ikke vedtaget Finanslov jfr. § 46 :
Stk. 1.
Forinden finansloven eller en midlertidig bevillingslov er vedtaget af folketinget, må skatterne ikke opkræves.
Stk. 2.
Ingen udgift må afholdes uden hjemmel i den af folketinget vedtagne finanslov eller i en af folketinget vedtaget tillægsbevillingslov eller midlertidig bevillingslov.

Så hvis nogen er patetisk: adj. - , -e
1. som er højtidelig og følelsesladet
2. (neds.) som vækker medynk på en latterlig måde, ved at påstå løftebrud, kan det kun være de udspørgere, der vedblivende trods svar om mindretalsproblemer, mener at en mindretalsregering, har pligt til at tilsidesætte Grundloven, fordi et parti har udtrykt deres ønsker, hvis de opnåede eller indgår i et flertal.

Men derimod er det tankevækkende, at en statsminister valgt på kontraktpolitik, bl.a. om efterløn, dagpengeperiode og pensionsalder, uden folkeafstemning overgav sit embede til Lars Løkke, som straks proklamerede, at kontraktpolitikkens tid er forbi, og derefter brød mange af de løfter Anders Fogh blev valgt på.

Ikke ret mange kan overbevise mig om, at oppositionen, og især Lars Løkke ved sin sene udskrivning, ikke har haft en skjult dagsorden, jfr. dagens debat i Folketinget.

De vedhæftede Grundlovsparagraffer belyser min påstand, for ingen i oppositionen er i tvivl om netop disse §'er, og ingen i oppositionen er i tvivl om, at regeringen ikke kan efterkomme et eneste af oppositionens angreb, med mindre Grundloven overtrædes jfr. konsekvenserne af de vedhætede Grunlovsparagraffer nedenfor.

§ 45
Stk. 1.
Forslag til finanslov for det kommende finansår skal fremsættes for folketinget senest fire måneder før finansårets begyndelse.
Stk. 2.
Kan behandlingen af finanslovforslaget for det kommende finansår ikke forventes tilendebragt inden finansårets begyndelse, skal forslag til en midlertidig bevillingslov fremsættes for folketinget.

§ 46
Stk. 1.
Forinden finansloven eller en midlertidig bevillingslov er vedtaget af folketinget, må skatterne ikke opkræves.
Stk. 2.
Ingen udgift må afholdes uden hjemmel i den af folketinget vedtagne finanslov eller i en af folketinget vedtaget tillægsbevillingslov eller midlertidig bevillingslov.

Det er korrekt når regeringen fremhæver, at de er en mindretalsregering, og at de først kan stille lovforslag, når der er vedtaget en Finanslov eller midlertidig bevillingslov.

I øjeblikket oplever man et veritabelt angreb på folkestyret og opfordring til brud på Grundloven, når oppositionen fremturer som de gør, overfor regeringen, som kun har siddet i 3 dage.

DF's indignation over at regeringen har aflyst folketingssamlinger i stedet for at trække i arbejdstøjet er et vælgerbrag, da det er uden mening at afholde folketingssamlinger uden Folketinget incl. desværre også DF har vedtaget mindst en midlertidig bevillingslov forinden Finansloven for 2012, som ikke engang VKO har vedtaget da de havde flertallet.

Håber at regeringen har gennemskuet VKO's skjulte dagsorden, for taktiskt at komme tilbage til magten trods valgnederlaget.

Mine 3 forrige indlæg belyser samtidig embedsværkets dygtige håndtering og vejledning af, hvordan den nye regerings problemer med VKO skal takles, uden at regeringen virker belærende overfor et i forvejen forsmået VKO.

Betyder dette at regeringen VK1, fra 21.november 2001 til 2005 begik Grundlovsbrud, da den åbnede finansloven for år 2002. Finansloven for år 2002 kom jo først på plads i februar i år 2002?

Og selvom der ikke er møder i Folketinget, går jeg da ud fra, at politikerne alligevel skal ind og checke post, svare på mails, deltage i møder mm?

Jamen - det er da uhyggeligt, hvor meget folk går og glemmer.

Dybest set handler historien her jo om, at den gamle engelske fjernsynsserie "Yes minister" stadig holder vand...30 år efter den blev lavet.

@ Karsten Aaen

Nej, for folketinget vedtog midlertidige bevillinger før lovene/udgifterne blev brugt frem til finansloven for 2002 blev vedtaget.

Du kan selvfølgelig hævde det er uhensigtsmæssigt, og der er jeg nok på. Men, en påkrævet udskiftning efter fire valgperioder.

Alle med bare basal politologisk forståelse ved, at nye ministre er DYBT afhængige af de ledende embedsmænd, og det bliver sandsynligvis ikke mindre med den hob af meget urutinerede ministre (EkstraBladet kaldet den gode Thor for konfirmanden), som ikke aner en kæft om, hvordan dagens gang er i et ministerie.

Det danske embedsmandstand er dog blandt de allermest objektive, så der er absolut ingen grundt til at betvivle, at der vil blive ydet den rigtige ministerbetjening.

Claus E. Petersen

Hold styr på et hus med 800.000 familiemedlemmer...

Tro mig, den der arver posten som overhoved vil være lykkelig for enhver med indsigt og uden arvelod der kan orientere om hvordan tingene foregår.

Søren Kristensen

Gad vide om det hele ikke kan koges ned til om den enkelte embedsmand kan holde ud at føre den politik der nu engang er på dagsordenen eller ej?

Claus E. Petersen

@Søren Kristensen

Embedsmænd i ministerier er vist ret ligeglade med politik. Det er mit indtryk at disse mennesker er dybt professionelle i deres arbejdsopgave; at betjene (rådgive) ministre bedst muligt og uden nogen form for parti.

Et mosefund.
Øvre Volta! Hvorfor ikke Sovejtunionen eller Jugoslavien? Eller harcellerer Mose over socialdemokraters uvidenhed om politisk geografi? De er nu mestendels så unge, at de har lært at sige Burkino Faso - lidt fejl skal der vel være.
Men ikke særlig respektfuldt noget af det over for et hovedmodtagerland af dansk bistand.