Kommentar
Læsetid: 2 min.

Ny regering lover tiltrængt reform af den offentlige sektor

Regeringsgrundlaget rummer væsentlige og hårdt tiltrængte reformtanker om den offentlige sektors styring. Men de fortjener et par velmente benspænd
Indland
11. oktober 2011

Den seneste uges debat om regeringsgrundlaget er, som man kunne forvente, gået uden om det afsnit i programmet, der handler om 'Ny styring af den offentlige sektor'. Det med styring og ledelse ligger nu en gang langt under den politiske horisont.

På den anden side er det tankevækkende, at mens råderummet for en selvstændig dansk økonomisk politik kun er marginal i forhold til de internationale konjunkturer, så skulle man tro, at der er mere frit slag for regeringens indretning af den offentlige sektors styring.

Derfor vil regeringsgrundlagets administrative program sikkert tænde et forhåbningens lys blandt de mange tusinde offentligt ansatte på plejehjem, folkeskoler, hospitaler, politistationer osv.

Der lægges nemlig op til et brud med de seneste 20 års stadig mere detaljerede regel- og kontrolstyring. I stedet lancerer regeringen en hel vifte af reformer med positive markeringer som tillid, faglighed, afbureaukratisering, faglig stolthed, arbejdsglæde, moderne ledelsesformer osv. Inden jeg i det følgende vil slå lidt skeptiske skår i forventningens glæde, skal det understreges, at der virkelig er brug for reformer på dette område, og at de lancerede initiativer peger i den helt rigtige retning.

Sagen er bare, at sådanne reformtanker vil støde på alvorlige problemer, så snart de møder virkeligheden. Ikke fra truende afsmitninger af det økonomiske kaos i Sydeuropa og udviklingen på de internationale børser. Formentlig heller ikke fra oppositionen, der har luftet de samme reform ønsker. Nej problemerne hænger — når det drejer sig om styring og ledelse — sammen med mere fundamentale kræfter i det politisk-administrative systems måde at fungerer på. Lad mig skitsere to af de mest åbenlyse systemiske benspænd.

Første benspænd

For det første vil en øget frihed til decentral ledelse og faglig udfoldelse føre til, at opgaverne i de udførende led bliver løst forskelligt. Med andre ord, at de offentlige ydelsers omfang og den måde de leveres på varierer både fra kommune til kommune og mellem de enkelte offentlige institutioner. Efter at vi alle (borgere, folketing og centraladministration — og ikke mindst pressen) i de senere år har krævet og fået stadig mere landsdækkende ensartethed og regelstyret uniformitet i den offentlige service, skal der virkelig udvises politisk mod og nytænkning, hvis denne udvikling skal rulles tilbage.

Andet benspænd

For det andet må reformprogrammets tilsagn om øgede decentrale beføjelser og 'fokus på tillid' bygge på forventninger om, at alle implicerede parter i bedste korporatistiske ånd lever op til regeringsgrundlagets titel, 'Et Danmark, der står sammen'.

Regeringens udspil kræver stram udgiftsstyring, hård prioritering, effektivisering med forbedret kvalitet og frigørelse af ressourcer (læs besparelser) for blot at nævne et udpluk af de signalflag, der hejses. Hvad nu hvis der blandt kommunerne, de offentlige ansatte og deres organisationer er nogle, der i arbejdet med at udføre de mange opgaver sætter sig til modværge og ikke står helt så meget sammen med regeringen, som den selv ønsker?

Det vil tære på den højt besungne tillid og blive mødt med de kendte styringsmetoders dokumentationskrav, nærmere retningslinjer, minimumstandarder og andre uniformerende tvangstiltag.

Velmente benspænd opstilles for at provokere ambitionsniveauet og udfordre kreativiteten.

I den offentlige sektors styring behøver man ikke at lede efter nye, finurlige benspænd. Dem er der allerede rigeligt af. Lad os håbe, at de tvinger den nye regering til både nytænkning og handlekraft.

 

Christian S. Nissen er debattør og forfatter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her