Nyhed
Læsetid: 4 min.

Ny værdipolitik gror i ghettoen

I ti år handlede værdikampen mest om de fremmede. Men med SRSF-regeringen er en ny værdipolitik ved at vokse frem, og et af de områder, især Socialdemokraterne kan profilere sig på, er uligheden i de udsatte boligområder
Ghettoer hed de under VK-regeringen. Nu hedder de udsatte boligområder, og det er blot ét tegn på, at S vil kæmpe værdikamp på boligområdet.

Ghettoer hed de under VK-regeringen. Nu hedder de udsatte boligområder, og det er blot ét tegn på, at S vil kæmpe værdikamp på boligområdet.

Kristine Kiilerich

Indland
22. oktober 2011

SRSF-regeringen har allerede markeret en ny værdipolitisk dagsorden med en ganske anden tilgang til udlændinge- og integrationsområdet.

Men det ikke det eneste område, hvor den nye regering kan føre værdikamp. Efter ti år er boligområdet igen på socialdemokratiske hænder, og ifølge historiker og professor emeritus Claus Bryld er det en oplagt mulighed for at føre en ny værdipolitik.

»Det har været et vigtigt ministerium for Socialdemokraterne, og hele den almene boligsektor er jo et socialdemokratisk projekt. Hvis Carsten Hansen (S) bliver en god minister, bliver det et virkelig betydningsfuldt område, hvor regeringen kan markere sig i spørgsmålet om lighed kontra ulighed,« siger han.

Analysechef Jens Jonatan Steen fra centrum-venstre tænketanken Cevea er helt enig:

»Der er absolut indikationer, og jeg synes, vi kan forvente os meget af det. Det er helt essentielt i forhold til at få gjort op med uligheden, at vi får gennemanalyseret og lavet nogle nye og drastiske tiltag på boligområdet. Den opdeling, der finder sted i dag, er helt uholdbar.«

Ikke mere ghetto

Da VK-regeringen for et år siden lancerede en ghetto-strategi, var målet at gøre op med ikke-danske værdier og parallelsamfund. Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) satte sågar spørgsmålstegn ved, om beboerne i ghetto-områderne overhovedet var danske.

»Fordi dansk er et sprog, der tales af et mindretal. Fordi børn kan lege ude på gaden om aftenen. Fordi forældrene ikke skal op til noget næste dag. Fordi alle paraboler er rettet væk fra danske nyhedsudsendelser mod fjernere egne, som man orienterer sig imod,« sagde han blandt andet.

Et år senere er ordet ghetto erstattet med 'udsatte boligområder', og den ændrede retorik er et tegn på et skifte i værdipolitikken, mener Claus Bryld.

»Alene den nye sprogbrug gør, at signalerne er anderledes. Det betyder noget i sig selv og for selvopfattelsen i boligområderne, at man ikke længere kalder det en ghetto. Det er helt klart et værdipolitisk signal.«

Jens Jonatan Steen er af samme opfattelse og kalder det et samfundsmæssigt svigt at give det enkelte boligområde ansvaret for alle problemerne, som han mener, det har været tilfældet indtil nu.

»Det bliver ikke nemmere for beboerne selv at løse problemerne, når de får en mærkat på, der siger, de er en ghetto og et problem. Selvfølgelig er områderne en del af problemet selv, men det er også et samfundsmæssigt problem, at boligområderne bliver placeret og opdelt på en bestemt måde,« siger han og fortsætter: »Vi så, at den forrige regering skar år efter år på den boligsociale indsats, selv om der var flere og flere skyderier og problemer i nogle de her boligområder. Så det er absolut et område, hvor der skal sættes ind og findes nogle nye løsninger.«

Fordelingspolitik

Traditionelt har boligområdet været højt profileret af især Socialdemokraterne, og netop derfor er det også oplagt, at den ny By, Bolig og Landdistriktsminister er socialdemokratisk og hedder Carsten Hansen.

»Boligpolitik er nærmest grundessensen af den socialdemokratiske velfærdsarkitektur. Det var at bygge boliger, som arbejderne havde råd til, og sørge for at der var bad og toilet. Vi har hele bydele i København, som er socialdemokratisk opført,« siger Jens Jonatan Steen og tilføjer, at boligpolitikken også kan bruges til at føre en ny socialpolitik:

»Opgøret med den stigende ulighed, vi har set de sidste ti år, skal helt klart finde sted på boligområdet.«

Journalist og forfatter Erik Meier Carlsen påpeger ligeledes, at boligpolitikken er et område, hvor der er muligheder for at lave en betydningsfuld fordelingspolitik.

»Men det er også noget, der bliver bekosteligt, og med de overordentligt dystre udsigter for den europæiske økonomi, i hvert fald for den her valgperiode, kan det blive vanskeligt at give krop og fylde til sådanne strategier,« siger han, men mener ikke desto mindre, at det er oplagt for især Socialdemokraterne at satse på boligområdet.

»Der er ingen tvivl om, at der er nogle problematiske uligheder i hele boligpolitikken, f.eks. bliver vanskeligt stillede familier sat på gaden. Men vanskeligheden ved at forfølge det er de økonomiske aspekter. Der skal satses mange penge på det, og hvor skal de komme fra?«

Jens Jonatan Steen mener tværtimod, at der trods økonomisk krise netop på boligområdet er større handlerum:

»Alt koster penge, og når det er så svært at gøre noget på f.eks. skatteområdet, er det måske lige præcis på boligområdet, der er nogle muligheder for og genveje til at gøre en reel forskel for almindelige hårdarbejdende mennesker.«

Først og fremmest drejer det sig om at få mangfoldigheden tilbage i de almene boliger og især de udsatte eller belastede boligområder.

»Vi skal tilbage til, at det bliver blandede boligformer, hvor der både bor folk fra forskellige klasser, men også hvor der kan være uddannelsesprojekter og foreningsprojekter sammen erhvervsliv, industri og butikker,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Diskussion om sprogbrug, ordet ghetto brugt om udsatte boligområder i DK, gør ikke indtryk på Information, når der skal sættes overskrift?

j

Ja min umiddelbare reaktion på overskriften var da også ... 'det må man da ikke håbe der gør..'
Det er jo sådan set apartheidsamfundets værdier der hersker der, hvilket bag al den økonomisk-sociale indignation som er regeringens rette element ,er en del af hele 'udsatheden'.
Men klart et af de punkter hvor denne regerings variant af nagtens trang til enshed kan vær til gavn - sålænge det altså ikke er ideen, at alle ikke-udsatte områder skal udsættes i menneskerettighedernes navn.
Sådant er politisk sindsforvirring, socialitet eller ej.

Var vi ikke lige blevet enige om at vi ikke må bruge ordet "ghetto"?

V.S. Naipaul skriver i sin bog fra 1990 ‘INDIA - A Million Mutinies Now’:

‘The effect, though the setting was quite diffeent, was like that of the Muslim ghetto of the old bazaar area of Lucknow’.

En ‘ghetto’ er åbenbart ikke kun begrænset til Kbh.NV, Vollsmose og visse andre danske byer.

Jens Overgaard Bjerre

Det er ikke noget romantisk at bo i en leje byggeri. Udfoldelsesmulighederne er få og den sociale kontrol stor. Det er og bliver et økonomisk spørgsmål om man har råd til at flytte eller blive boende.

Der kan være at ældre, som ikke kan klare haven og huset mere kan have interesse i nogle attraktive beliggende og meget dyre lejeboliger. Ellers er det i næsten 100 procent økonomien som afgør hvor man bor.

De fattige bor til leje og de bedre stillede bor i ejerboliger. Det kan heller ikke svare sig andet økonomisk set.

Beklager, men sådan er det. Og ca. 800 årligt har ikke råd til lejeboligerne og bliver smidt på gaden.

Men ellers er det meget lidt vi hører om den million som bor til leje. For hvad er dét værd?

Det er ikke noget romantisk at bo i en leje byggeri. Udfoldelsesmulighederne er få og den sociale kontrol stor.(JOB)

Aaah, der er altså også forskel på lejeboliger, vi er f.eks. så heldige at vi bor i et kvarter med gårdhavehuse på kanten af byen med skønne omgivelser, og da de er bygget i begyndelsen af 60´erne er de ikke så dyre. Vi har da overvejet at købe hus, men opvejede fordele mod ulemper og fandt ud af at vi lige så godt kan blive boende.
Ryger taget af i stormvejr eller kommer der andre skader på huset, så er det Boligforeningen. Er man ejer så hænger man selv på den.
Der er ikke mange der flytter fra vores kvarter med mindre det bliver med fødderne først. Store(105 m2) dejlige velindrettede boliger med 2 små haver og garage til 5500 kr. pr måned.

Så man skal passe på med bare at tænke i Brøndby-tårne når man tænker Lejeboliger.

Jeg er overbevist om at selve Arkitekturen også er med til at præge social adfærd.

@ Bjarne Hansen:

Mener du dermed, at hvis man bor i en lækker arkitekttegnet villa i whisky bæltet, har man en bedre 'social adfærd' end andre?

Nej jeg mener, at bor man i et trøstesløst Betonbyggeri i 20 etager så langt øjet rækker så kan byggeriet i sig selv ikke være særligt positivt ansporende.

Vi har stort set ingen hærværk i vores Gårdhavehuse lejeboliger, derimod er der masser af hærværk i det store Betonbyggeri med 6000 lejemål der ligger en halv km herfra.
Og lejepriser og indkomst niveauet er nogenlunde det samme.

Det handler ikke om boligen, men om social status bundet op på boligen, arbejde, og det vigtigste element, en frugtbar fremtid.

Er Muhammed bekymret for at komme i fængsel? Nej, hans straffeattest er til at tørre røv i, han får ikke et job alligevel. Ergo begynder de fælles værdigrundlag at smuldre. Hvorfor bidrage til noget og nogen der ikke vil en.

Mon det en dag siver ind det hele hænger sammen. Når Muhammed er i problemer, er vi alle i problemer. Så simpelt er det.

Jeg beklager til alle der hedder Muhammed, men billedsprog virker oftest bedst når man appellerer til det bedre borgerskab, der er uden for pædagogisk rækkevidde.

Jens Overgaard Bjerre

@Bjarne Hansen. Så er du/I heldige. Prøv at se kvardrameterpriser-ventetider-beliggenhed osv. og du vil få noget af en overraskelse i de fleste tilfælde. Og jeg kan garanterer dig, at der ikke er mange arkitekter, som bor i lejebyggeriet som dig. Det lyder som om du bor i Albertslund, hvor der er nogle heldige eksempler på ordentligt lejebyggeri.

Omvendt havde jeg en bekendt som købte sig ind i noget eksklusivt fælles byggeri i Værløse. Efter et par år havde han tjent en million uden af have rørt en pensel. Nu står priserne til ca. 4½ mill. Altså har han tjent i omkanten af 3 millioner- stadig uden at røre en finger.

Hvor tror de penge kommer fra? Og hvem skal betale denne boble og varm luft? Jeg er bange for at det bliver lejerne. Der er i hvertfald ikke givet politiske meldinger om det modsatte.

Carsten Hansen

Hvorfor er der "ghettoer" og hvorfor er det et problem?.

Som Odense-borger og dermed med kendskab til bydelen Vollsmose, så kan jeg ikke lukke øjene for at der er problematikker bundet op med at området er befolket som det er.

- Skolerne har op i nærheden af 95 % to-sprogede.
- Dagligdagssproget i området er sjældent dansk
- Ofte er der hærværk og ildspåsættelse.
- Politi-og brandvæsen chikaneres indimellem.
- Der er for få "rollemodeller" at spejle sig i.

Derudover er der indikationer på, at der foretages "børne-vielser" og at tvister afgøres hemmeligt, med Sharia som udgangspunkt.

Er det så ovenstående der gør at mange af vores indvandrere tiltrækkes af området , eller er det bare for at føle sig i trygge rammer blandt ligesindede ?.

Uanset hvad, så forsvinder problemerne ikke ved at at omdøbe "Ghettoen" til "Et udsat boligområde".

Og problemer forsvandt heller ikke med VKO´s ekskluderende tiltag (Starthjælp-200-timers regel osv)

Et indkluderende tiltag som tidlig sprogtest af børn inden folkeskolestart kunne være en mulighed.
Tilegnelsen af sproget er og bliver alfa og omega hvis fremtiden skal blive bedre end nutiden !.

Skal integrationen lykkes bedre, så er parallelsamsund i Ghettoer/udsatte boligområder den største udfordring.

Ingenting forandres ved at gøre ingenting.
At tiden går, er ikke nok.

JOB:

Nej jeg bor i Odense en halv km fra Vollsmose.

Din bekendte i Værløse er omvendt jo også heldig, for han kunne lige så godt sidde i et hus der pga. Finanskrisen er faldet så meget i værdi at kan ikke kan sælge det uden betydelige tab, og være dybt forgældet af Friværdi-lån og ramt af arbejdsløshed.

Du er jo ikke ubekendt med at indtil 2008 blev boligpriserne kunstigt opskruet til det helt uhyrlige.
Eksempel: 2007, Lejlighed i Thorsgade Nørrebro 50 m2 3. sal Pris 3,2 mill. En total urealistisk pris for noget gammelt lort fra 1850. Godt man ikke hænger på den i dag.

JOB:
Nej Arkitekter bor aldrig i de Lejeboliger de selv tegner, deres indkomst ligger som regel til noget i Rungsted.

Hvor tror de penge kommer fra? Og hvem skal betale denne boble og varm luft? Jeg er bange for at det bliver lejerne. Der er i hvertfald ikke givet politiske meldinger om det modsatte.(JOB)

Helt enig.

Carsten Hansen:

Jeg er gammel nok til at kunne huske "Den Sorte Firkant" og den gang boede der ingen af anden etnisk herkomst.
Alligevel havde de også deres egne uskrevne regler, selv sproget var anderledes og deres sociale omgang med hinanden var mig også fremmed.
Jeg er vokset op i det nydelige Vanløse og dengang var "Sorte Firkant" en helt anden verden end det jeg kom fra.

Det sker for alle boligområder hvor myndighederne koncentrere borgere med meget lav indkomst og Sociale problemer.
Hvis 10000 Danskere med lav indkomst og sociale problemer flyttede til Berlin og forrtrinsvis boede i et bestemt område, så ville det område også blive kaldt en ghetto, og beboerne ville få svært ved at få arbejde alene pga. af denne stigmatisering.

Michael Rasmussen

Det helt tankevækkende ved artiklen er den himmelråbende mangel på konkrete initiativer - altså bortset fra ændringen fra ghetto område til udsat område.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Pyt med de konkrete initiativer og de konkrete problemer. Det er tonen, det handler om.

Pyt med de konkrete initiativer og de konkrete problemer. Det er tonen, det handler om.(JSR)

Det kan der være noget om.

Vi har jo masser af Ord-ekvilibrister på Universiteterne der er eksperter i at fremstille ord og vendinger beregnet på kvæle enhver debat om dybt alvorlige problemer(udfordringer) i højpandede Bull-shit ord/vendinger.

I medieverden lyver Journalister jo aldrig, de "vinkler" bare historien på en anden måde end den konkrete sandhed.

Hemmeligheden ved at bevare magten i et Informationssamfund, hvor alle har adgang til al information, er at overvælde modtagerne med unødvendigt megen, forskelligt vinklet, information om samtlige emner.

Hvor vi før havde 2-4 officielle toneangivne meninger om et givent emne, har vi nu tusinder, hvilket selvfølgelig bevirker at offentligheden bliver fuldstændigt døve, og aldrig når ind til problemernes kerne.
Og den offentlige debat kører i det uendelige til vi fuldstændigt har glemt hvad det oprindelige problem egentlig handlede om.

John Grisham beskriver netop dette problem i sin bog Testamentet, hvor et kæmpe stort Advokatfirma driver et lille Advokatfirma til konkurs, fordi det lille udbeder sig alle sagen akter.
De bliver bogstaveligt talt kvalt i information, sandheden ligger derinde et eller andet sted, vi er bare døde inden at vi finder den, og skulle vi finde den ved et tilfælde er det ikke sikkert at vi kan genkende den.

Så i stedet for at holde alting hemmeligt, så er det lige så effektivt at gøre ALT frit tilgængeligt, og så kan vi med god samvittighed kalde vort samfund frit, med fri Presse og Ytringsfrihed.

Så nu røg jeg vist ud af en tangent, sorry.