Læsetid: 3 min.

Øget lighed har lange udsigter

Selv om de svageste får det bedre, er S-R-SFs regeringsgrundlag ingen garanti for øget lighed i samfundet, mener selv regeringsvenlige økonomer, der sætter deres lid til de flotte hensigtserklæringer, mens andre vurderer, at skattelettelser på arbejde ligefrem kan øge uligheden
5. oktober 2011

»Regeringen lægger vægt på at begrænse uligheden. Regeringen vil måles på at mindske fattigdommen og sikre reelt lige muligheder,« skriver S, R og SF i regeringsgrundlaget. Men det risikerer at ramme de svageste, når den nye regering vil sænke skatten på arbejde, ophæve multimedieskatten, øge arbejdstiden og hæve afgifterne på tobak, alkohol og fedt, vurderer en række økonomer.

»Man vil eksempelvis afskaffe multimedieskatten, hvilket i høj grad er en skattelettelse for de stærkeste, samtidig med at man vil hæve afgifterne på fedt, alkohol og tobak, som i høj grad rammer samfundets laveste,« siger Jan Kæraa Rasmussen, cheføkonom hos LO.

Samme vurdering har professor i økonomi ved Roskilde Universitet Jesper Jespersen:

»Sådan noget som tobaks- og fedtafgifter vender den tunge ende nedad og har en negativ fordelingsmæssig konsekvens. Uanset hvor sympatiske intentionerne ellers er,« siger han.

Løfterne om en millionærskat og en ekstra skat til bankerne er droppet. I stedet er der blandt andet lagt op til en »markant« sænkelse af skatten på arbejde og accept af VK-regeringens planlagte topskattelettelser i 2014.

Mange af de store, betydningsfulde områder står dog endnu hen i det uvisse. Eksempelvis er en afklaring af førtidspensionen og flexjob-ordningen udskudt til trepartsforhandlingerne, og måske endnu vigtigere er den varslede skattereform endnu uafklaret.

Afgifterne rammer

Professor i økonomi på RUC Jesper Jespersen mener derfor ikke, at man ud fra regeringsgrundlaget alene vil se nogen særlig målbar effekt på ligheden i samfundet generelt. »Hvis man alene kigger på den skattepolitik, der er lagt op til her, er den ikke lighedsskabende — om noget er den ulighedsskabende. Man skriver godt nok, at det skal være en »social afbalanceret skattelettelse«, men bare det at flytte noget af skatten på arbejde over på de her 'grønne' afgifter, rammer man i høj grad de socialt svageste,« siger han.

Et flertal af de økonomer, som Information har talt med, er enige om, at regeringens tiltag, som de står nu, sandsynligvis ikke foreløbig vil kunne måles på Danmarks generelle lighed, den såkaldte Gini-koefficient, der angiver ulighed i indkomstfordelingen.

»Der er ingen tvivl om, at der for de allersvageste vil ske en markant forbedring, når man afskaffer eksempelvis kontanthjælpsloftet og starthjælpen. Men det er så relativt få mennesker, det drejer sig om, at det i sig selv ikke vil være målbart for samfundet som helhed,« siger økonomiprofessor på Aarhus Universitet Michael Svarer.

Jan Kæraa Rasmussen kalder skattereformen 'den blinde makker' i regeringsgrundlaget. Nok kan han påpege en række områder i grundlaget, som vil være lighedsskabende, men hvis man sænker skatten på arbejde uden samtidig at regulere overførselsindkomsterne, kan man risikere at skabe større ulighed, vurderer han.

»Problemet med at vurdere effekten af en skattereform er jo, at vi endnu ikke ved, nøjagtig hvordan de forskellige tiltag skal finansieres. Men der er ingen tvivl om, at skatteområdet er en blind makker, der potentielt kan være ulighedsskabende.«

Vigtige signaler

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd hæfter man sig ved, at fattigdomsbekæmpelse specifikt er nævnt i regeringsgrundlaget.

»At de overhovedet nævner fattigdomsbekæmpelse og lighed konkret i grundlaget er et skridt i den rigtige retning. Og derudover er der flere konkrete tiltag, som vil have en meget stor effekt på de allersvageste i samfundet — afskaffelsen af kontanthjælpsloftet, starthjælpen, 450-timers-reglen — det vil virkelig rykke,« siger chefanalytiker hos AE-rådet Jonas Schytz Juul.

Økonomerne er generelt enige om, at afskaffelsen af de såkaldte fattigdomsydelser vil have en mærkbar effekt hos samfundets laveste. Også det aflyste skattefradrag for sundhedsforsikringer og pensionsindbetalinger vil øge ligheden, vurderes det.

Kan det måles?

Ifølge professor i økonomi Ove K. Pedersen fra CBS er det også lighedsfremmende at løfte uddannelsesniveauet og skabe praktikpladser til alle.

»Den store lighedsskaber i det nuværende regeringsgrundlag er uddannelses- delen,« siger Ove K. Pedersen.

Også socialforskeren Finn Kenneth Hansen fra Center for Alternativ Samfundsanalyse understreger, at alene intentionen om lighed er afgørende.

Han mener faktisk, at der om få år vil være sket en målbar udvikling.

»Flere elementer i regeringsgrundlaget trækker i retning af mindre ulighed, og selvom vi først kan måle det om et par år, vil mit bud være, at uligheden vil falde lidt,« siger han.

Siden midten af 90'erne har uligheden været stigende, men ligheden hænger tæt sammen med konjunkturudviklingen. Derfor faldt uligheden i 2009, fordi krisen udlignede forskellene mellem rige og fattige lidt.

Men de politiske bestræbelser på at komme uligheden til livs er ikke set tilsvarende siden 60'erne og 70'erne, vurderer Jørgen Rosted, der er tidligere departementschef og kommentator om velfærd og arbejdsmarked.

»Nu har man overtaget fra en regering, hvor uligheden var blevet væsentlig forværret. Der er igen blevet tale om fattigdom i Danmark, og derfor er der behov for at rette op,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg er alvorligt bange for, at den fulde regning for skattelettelser og afgifter sendes til alle pensionister, førtidspensionister og flexjobbere.
Ser man på hvad SRVSF siger og mener omkring bare Satspuljen, så giver det godt grundlag for, at de også vil lade de forskellige typer af pensionister betale for de skattelettelser der skal finansieres med afgifter, og tag med, at der kræver jo kontante penge at hæve overførselsindkomsterne, hvilket de 99% sikkert ikke vil for at kompensere.

At S og SF ikke kæmpede for noget efterløn undre mig heller ikke. Thorning har jo selv skrevet inden hun blev S-formand, at hun mener den skal afskaffes. Nu har hun set sit snit til at luske det hun ønskede in af bagdøren med undskyldninger om mandater. Kan man forvente, at der blev forhandlet hårdt for efterlønnen med de Radikale fra Thornings side, når hun inders inde selv ønsker den afskaffet.

SF, godt jeg denne gang ikke stemte på dem, jeg så det komme, andet kunne jo ikke komme. SF har solgt sig for biler og taburetter, hvor de ville være bedst tjent med, at holde sig uden for regeringe, som støtteparti til en ren mindretalsregering. SF vil nu lide samme skæbne som Konservative, det bliver en voldsom deroute og jeg spår de bliver mindre en Enhedslisten ved næste valg.

At Enhedslisten jubler forstår jeg heller ikke. godt nok er der kommet noget håndgribeligt på miljo siden, men der er intet ud over det. Mit hår er, såfremt EL f¨r mulighed for at vælte regeringen på et strategisk godt tidspunkt om ca, 1 til 2 år så skal de gøre det.