Læsetid: 2 min.

Økonom: VK’s økonomiske politik lever videre i den nye regering

Den nye regering vil øge arbejdsudbuddet med 135.000 i 2020. Ifølge økonomiprofessor er det en videreførelse af den tidligere regeringens økonomiske politik. Samtidig er han skeptisk overfor den nye regerings mulighed for at leve op til sit regeringsgrundlag
Den nye regering vil øge arbejdsudbuddet med 135.000 i 2020. Ifølge økonomiprofessor er det en videreførelse af den tidligere regeringens økonomiske politik. Samtidig er han skeptisk overfor den nye regerings mulighed for at leve op til sit regeringsgrundlag
3. oktober 2011

I det netop fremlagte regeringsgrundlag for den nye S-SF-B regering er der lagt op til store reformer af arbejdsmarkedet.

Reformer, der alt i alt skal øge arbejdsudbuddet med 135.000 inden 2020. Ca. halvdelen kommer fra den tilbagetrækningsreform som VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti og de radikale vedtog i foråret.

Men 135.000 nye job i 2020 er ifølge professor og tidligere overvismand Christen Sørensen »meget optimistisk.« Han tvivler på, at det bliver muligt for den kommende regering at få arbejdsmarkedet til at skabe så mange job på så kort tid.

Han hæfter sig ved, at der i lang tid har været en tiltro til, at hvis man bare øgede arbejdsudbuddet, så ville beskæftigelsen komme af sig selv. Ifølge Christensen Sørensen har den tiltro overlevet regeringskiftet og udgør også grundstenen i den nye regerings økonomiske politik også selv om den nye regering har bebudet offentlige investeringer for at skabe arbejdspladser.

»Man skal jo huske på, at de 10 mia. kr. som den nye regering vil bruge på offentlige investeringer højst skaber 10.000 jo.« siger han og påpeger, at den nye regerings økonomiske politik langt hen ad vejen kommer til at afhænge af at lønnen i Danmark ikke udvikler sig særligt kraftigt.

»Og om fagforeningerne vil være med til at være så tilbageholden regeringen kræver af dem, når cheflønningerne stiger så kraftigt i det private og offentlige, er jo tvivlsomt,« siger han.

Løntilbageholdenhed

Helle Thorning-Schmidt understregede flere gange under valgkampen nødvendigheden for, at lønmodtagerne indstillede sig på tilbageholdenhed. I regeringsgrundlagdet er denne pointe endnu en gang understreget:

»Danske lønmodtagere har før vist, at de i en krise er parate til at være tilbageholdende. Det har vi brug for igen. Behovet for at forbedre dansk lønkonkurrenceevne over for udlandet vil derfor indgå i regeringens kommende trepartsdrøftelser med lønmodtagerne og arbejdsgiverne. Vi skal stå sammen om at genoprette dansk økonomi og skabe ny vækst.«

De sidste 65.000 personer som regeringen ønsker at øge arbejdsudbuddet med - altså de, som ikke er en konsekvens af den i foråret vedtagne tilbagetrækningsreform, er derimod nye tiltag, om end nogle var varslet på forhånd, som fx. trepartsforhandlinger, der skal øge udbuddet med i alt 20.000 svarende til 4 mia. kr.

De sidste 35.00 skal komme gennem det som i det nye regeringsgrundlag kaldes:

»Reformer af aktivering, kontanthjælp, fleksjob, førtidspension, international rekruttering, uddannelse, forebyggelse, integration mv.« skal give i alt 28.000.

Disse reformer består i, at få de unge hurtigere gennem deres uddannelser, en sænkning af det overordnede sygefravær samt en reform af fleksjobordningen og førtidspensionen

Derudover foreslår den nye regeringen også en skattereform, der skal gøre det mere eftertragtet af arbejde ved at sænke skatten »markant på arbejde,« hvilket skal udmønte sig i 7.000 nye arbejdspladser.

Derudover indeholder regeringens økonomiske politik en del af de allerede bebudede stigninger på afgifter mm. Der bliver derimod ikke pillet ved hverken boligskatten eller rentefradraget trods de radikales ønsker om en reform af dette område.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Han hæfter sig ved, at der i lang tid har været en tiltro til, at hvis man bare øgede arbejdsudbuddet, så ville beskæftigelsen komme af sig selv.

GP:

Det er problemet i en nøddeskal. En fuldstændig vanvittig teori, der modsiges af al tilgængelig historisk viden.

Historien er fuld af arbejdsløshed. Mangel på arbejdskraft er et ukendt fænomen.

Om så samtlige danskere stillede sig op på Rådhuspladsen med tilstødende sidegader og råbte i kor:

"Vi stiller os til rådighed for arbejdsmarkedet"

Ville det ikke skabe een eneste ny arbejdsplads.

Det bygger på Erasmus Montanus logik, hvor der byttes om på årsag og virkning.

Det er forbrugerne, ikke udbuddet af arbejdskraft der skaber forretningsmulighederne.

Globaliseringen viser, at der på ingen måde behøver være personsammenfald mellem forbruger og producent.

Børnene i Bangla Desh, som farver tøj i opløsningsmidler til knæene, producerer en masse, men forbruger intet.

En dansk bankøkonom, der netop har fået "det gyldne håndtryk", har en kolossal evne til at forbruge, men har næppe nogensinde produceret noget som helst.

Disse reformer af fleksjob og førtidspension er jeg lidt nysgerrig på. Er det (også) de samme planer som Støjberg skræppede op om?

Når nu integrationsministeriet så fornuftigt blev ombragt, kan det undre at man ikke også skar struben over på VK's egen gøgeunge, beskæftigelsesministeriet. Stedet hvor din arbejdsløshed bliver gjort til dit personlige problem.

-ehm-

Nej, det der lever videre er den økonomiske politik, der blev skabt under Nyrup-regeringen i SR-regeringen i 1990erne. Og som til dels blev grundlagt i 1980erne under Schlüter-regeringerne i 1980erne...

Præcis - det kaldes for "reaganomics".

Ifølge wiki blev det faktisk udtænkt af en arbejdsløs filmskuespiller ved navn Ronald Reagan.

Den kulminerer først når man begynder at rive skoler ned for at bygge fængsler.

Reaganomics, supply side-economy, trickle down osv. gik nogenlunde svanger med new public management-bølgen, som vi idag ser dominere styringen af de vestlige stater.

Reagan udtænkte ikke planerne, men var under kraftig påvirkning af bl.a. Chicago-skolens monetaristiske doktriner. Formentligt drømte han hyppigt om Cagan, Friedman, Brunner og deres lodrette Phillips-kurve.

Karsten Johansen

Dette er mye eldre enn som så.

Den forhatte Marx gjorde i sin tid tykt narr av denne reaganomics-"teori", som på hans tid var kjent under navnet "Says lov": Ethvert utbud skaper sin egen etterspørsel.

I dette tilfellet tror regjeringen - offisielt - som alle sine forgjengere at større utbud av arbeidskraft gir fler i arbeid. Uoffisielt vet de selvsagt at grunnen til at de tror dette er den liberalistiske tiltroen deres til at større arbeidskraftutbud gir billigere arbeidskraft - regjeringen stoler som f. eks. sine greske kolleger på, at hvis bare lønningene faller så går alt så mye bedre (og så håper de at LO osv. holder seg i ro). Her glemmer de selvfølgelig at noen jo må kunne kjøpe det som den billigere arbeidskraften produserer - og hvem skal mon det være, når alle stater kappes om å sende sine lønninger nedover?

Vi kjenner resultatet av en slik politikk fra historien i mellemkrigstiden: først fascisme (i de mest kriseramte økonomiene) og handelskrig og siden krig.

Selv på sine egne gale premisser er den borgerlige økonomiske teorien det rene selvmotsigende nonsens. Rasjonell i detaljene, men schizofren i heleheten.

I dag er det dessuten åpenbart for alle at veksttenkningen også fører til klimasammenbrudd og økologisk sammenbrudd.

Så hvad fik vi; videreførelse af VKO politikken, men bare med nye yngre ansigter, gad vide om det er mere spiseligt bare fordi det er nye unge ansigter.

Søren Kristensen

Man kan på mangfoldige måder tilskynde til etableringen af nye arbejdspladser, men selvfølgelig ikke uden at det går ud over det generelle lønniveau (lagkagen har den størrelse lagkager nu engang har) og man kan imødekomme de arbejdsløse som pga. automatisering og rationalisering har svært ved eller aldrig finder plads på fremtidens arbejdsmarked, med uddannelse og anden underholdning og endelig kan man stille arbejdskraft til rådighed for jobs som endnu ikke eksisterer, for at være på den sikre side. Så kan man næsten ikke gøre mere.