Læsetid: 4 min.

Økonomer: Hullet i statskassen bør ikke bremse tiltag

Den stærke velfærdsstat gør, at den danske statskasse er den mest konjunkturfølsomme i forhold til alle andre af OECD's lande. Det gælder både, når det går godt og skidt — og derfor bør vi have is i maven, siger økonomiprofessorer, efter at regeringen har varslet større underskud og færre initiativer
Der er ingen grund til at slække på ambitionerne med det samme, som Margrethe Vestager ellers varslede i går. Selv om hullet i statskassen er større end frygtet, skal politikerne have is i maven, lyder det fra flere økonomer.

Der er ingen grund til at slække på ambitionerne med det samme, som Margrethe Vestager ellers varslede i går. Selv om hullet i statskassen er større end frygtet, skal politikerne have is i maven, lyder det fra flere økonomer.

Keld Navntoft

28. oktober 2011

Regeringen er i fuld gang med at forklare, at hullet i statskassen vil vise sig at være større end de hidtil antagede 85 mia. kr., og at det nødvendigvis må få konsekvenser for den førte politik. Men flere økonomer opfordrer nu politikerne til at have is i maven — det danske budget bevæger sig nemlig så hastigt op og ned, at et enkelt års konjunkturer ikke bør være afgørende.

»Når man taler om et kasseeftersyn, kan det skabe et billede af, at man har overtaget en købmandsbutik og nu går lageret og kælderen igennem. Men vi har faktisk ret meget styr på det regnskabsmæssige, og derfor er vi mere ovre i vurderingsafdelingen,« siger tidligere overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen.

I går bedyrede den radikale indenrigs- og erhvervsminister, Margrethe Vestager, alligevel, at der muligvis ikke bliver penge til daginstitutioner og forskning, som partiet ellers har lovet, og tirsdag understregede Helle Thorning-Schmidt, at der var dømt alvorlig smalhals.

Og selv om markedsøkonomien tegner dårligere, end man spåede for et halvt år siden, og derpå varsler færre politiske initiativer, er der fortsat tale om vurderinger, påpeger Torben M. Andersen.

Større hul

Det har tidligere været på tale, at underskuddet kan vokse helt på til 100 mia. kr. — altså 15 mia. kr. mere end anslået af den tidligere regering.

En del af forklaringen kan være, at privatforbruget er steget mindre end forventet, hvilket smitter af på konjunkturerne. Og netop det danske budget er særlig følsomt over for konjunkturerne — faktisk det mest følsomme af samtlige lande i OECD — påpeger Torben M. Andersen.

»Det er mange penge, men de offentlige finanser svinger rigtigt meget med konjunkturerne,« siger han og betoner, at en udbygget velfærdsstat, et højt skattetryk og et fintmasket socialt sikkerhedsnet let lader sig påvirke af udsving.

»Når det går dårligt, får man færre skatteindtægter og flere udgifter til dagpenge. Omvendt, når det går godt, kan det også hurtigt mærkes i statskassen.,« siger Torben M. Andersen og tilføjer: »Det er konsekvensen af den måde, vi indretter os på. Derfor må vi også have is i maven.«

Han opfordrer til, at man i stedet for at lade sig styre af konjunkturerne skeler mere til de strukturelle budgettal, som angiver balancen mellem indtægter og udgifter over en længere periode.

»Det er selvfølgelig ikke gode nyheder, at økonomien ser ud til at blive dårligere, men det ændrer ikke ved den overordnede dagsorden i den økonomiske politik,« siger han og afviser, at det hul, der nu forventes at blive større, bør give anledning til at aflyse en række politiske initiativer: »Nej, for de mest væsentlige af dem er ikke afhængige af et enkelt år, men af varig finansiering.«

Et eksempel herpå er de såkaldte fattigdomsydelser som starthjælpen.

Også professor i økonomi på Aarhus Universitet Michael Svarer påpeger, at det korte underskud ikke bør overskygge behovet for de langsigtede reformer og investeringer.

»Bare fordi underskuddet for 2012 bliver 10 milliarder mere, end man havde regnet med, betyder det ikke, at man skal fare ned i et musehul og undlade at gøre de ting, man havde regnet med, og som ellers var fornuftige,« siger han og understreger, at der naturligvis er god fornuft i at have penge til sine projekter.

»Men man skal passe på med ikke at blive forblændet af, at der på kort sigt er store underskud, som i høj grad skyldes, at der lige nu er mange mennesker, som er på overførselsindkomster,« siger Michael Svarer.

Dårlig undskyldning

Ifølge Venstres finansordfører, Peter Christensen, burde regeringen allerede i de økonomiske redegørelser tidligere på året have forudset, at pengene ikke ville række til de mange valgløfter. Derfor er der tale om en dårlig undskyldning, når regeringen henviser til sit kasseeftersyn nu.

»Regeringen forsøger at finde en forklaring på deres mange løftebrud. Men allerede i den seneste økonomiske redegørelse, og da de afgav alle løfterne, stod det klart, at der ikke var råd, og her fremgik det også, at underskuddet risikerede at blive større. Det eneste, der nu har ændret sig er, at deres løfter er gået fra at være urealistiske til at være endnu mere urealistiske,« siger Peter Christensen.

Først i næste uge løfter regeringen sløret for resultaterne af kasseeftersynet. Men ifølge Socialdemokraternes finansordfører, John Dyrby Paulsen, er det også ambitionen at have is i maven. Han henviser dog til, at regeringen er omfattet af EU's krav.

»Jeg er enig med økonomerne. Men vi er forpligtet til at overholde EU's krav, og vi kan heller ikke være fuldstændige ligeglade med, hvordan forventningerne til dansk økonomi næste år ser ud. Desuden skal man jo også tænke sig om, når man bruger penge. Men vi opgiver ikke vores ambitioner,« siger han og kalder det »rent vrøvl«, når Venstre taler om løftebrud.

»Der er ikke tale om ét eneste løftebrud,« fastholder John Dyrby Paulsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man skal lade være med at styre efter økonomien, men i stedet løse de faktiske problemer, så retter økonomien sig af sig selv.

Leif Højgaard

Godt Peter - hvis der træffes lønsomme beslutninger bliver økonomien automatisk god. Økonomi er ikke noget der forløber som en funktion af tiden men noget der skabes af engagerede folk med sans for samvirke og på en måde der tjener helheden bedst.

Peter, hvis du havde skrevet 'vigtigste' istedet for 'faktiske' havde jeg været enig. At Venstre ikke kan vente på at komme til at skrige: PENGENE FOSSER UD AF STATSKASSEN, skal ikke forhindre regeringen i at giver sig god tid til at lappe hullerne og foretage en fornuftig prioritering.

Det skulle i øvrigt ikke undre mig hvis den ovenfor nævnte lidt forslidte talemådede, som følge af den omsiggribende krigsretorik i det politiske sprog, ændres til: STATSKASSEN STYRTBLØDER.

Olav Bo Hessellund

Som barn så jeg mange film med Marx Brothers i den nu for længst nedlagte Vester Bio på Vesterbrogade. I en af filmene er brødrene ved at tabe en hockeykamp. Men opfindsomme som de altid er, finder de hurtigt en løsning på problemet – de flytter blot målet, så de lettere kan få pucken ind i målet.

Den nye regering følger Marx-brødrenes opskrift. Selvfølgelig kan der ikke blive råd til velfærdsløft, beskæftigelsesløft, nedsatte takster på offentlig transport, folkeskolereform, sundhed, børnecheck osv., når S og SF efter valget holder brandudsalg i forhold til deres Fair Løsning og i stedet stort set overtager den tidligere borgerlige regerings økonomiske politik og tilmed lover skattelettelser. Vi har fået en ny regering, men hvor er den nye politik?

Hvad der ikke lykkedes for socialdemokraten Per Hækkerup i 60’rne, nemlig at eliminere det dengang nye SF, ser de nu ud til selv at sørge for vil ske gennem et gigantisk selvmål ved næste valg.

Jeppe Brogård

Skønt at se en keynesiansk økonom citeret omkring samfundsøkonomi igen.

I øvrigt ser oversigten over dansk økonomi de seneste 5 år desværre ud til at have en mere negativ tendens end positiv. Samtidig er skiftet i økonomisk plus til minus for dansk olieøkonomi estimeret til 2012.

Så for min del vil jeg rigtig gerne vente til de nye muligheder, der opstår til næste års budgetforhandlinger fra januar 2012.

Det er i øvrigt en særskilt grund til at tage den med ro nu. Man har forhandlet finansloven for 2012 hele året allerede. Under det gamle regime, vel at mærke. At forestille sig, at ABF-regingen løser det hele modsat i et snuptag til sidst er halsløs gerning.

Jeppe Brogård

@ Olav Hessellund

Flytte mål er en udbredt sport for tiden: Oppositionen raser over, at regeringen ikke gennemtrumfer sin egen politik henover hovedet på oppositionen.

Medierne udstiller deres egen ekstreme bias helt uden hensyn til, at de tidligere bedyrede deres upartiskhed.

Og SF har flyttet sit perspektiv fra protest til ledelse af det danske samfund. Det har vi gjort på 5 år og vel kunne det have været opskriften på splittelse. For hvordan skal medlemmerne agere nu, når vi hele liver har været imod for imods skyld?

Ikke desto mindre er SF kommet i regering på en bølge af politikudvikling og alliancebygning uden sidestykke siden Venstres bedrift i 80´erne. Ikke desto mindre står partiet samlet om den udvikling, vi har gennemført som parti. Ikke desto mindre er det gået over stok og sten med hårde ryk på en halvårlig basis siden 2005.

SF 2011 er i al beskedenhed en meget flot fortælling om at gu ka vi så og lad os bare kommer videre derudad. Sammen.

Kristian Rikard

Jeg synes, at man skal gøre begge dele samtidigt - "toe and heel". Men det er som bekendt lettere i teorien end i praksis.
Og så mener jeg rent psykologisk, at kasseeftersynet er godt nok. Det giver da indtyk af en vis ordentlighed. Sidste år fandt Claus Hjort lige pludselig 50 milliarder, og det ville da lune. Men jeg foretrækker altså Corydon og Vestager til at fortælle mig det - både det gode og det mindre gode, som der måske nok bliver en vis overvægt af :-(.

Der er et aspekt i denne diskussion, som man ikke har taget med i betragtning. Fra et rent teoretisk økonomisk synspunkt kan Svare og Andersen have ganske ret i deres "ro på" holdning fordi de er godt inde i detaljerne i den danske økonomiske model.

Der kan imidlertid opstå problemer på en anden front, og det er i finansmarkederne, som, især i disse tider, lægger stor vægt på de overordnede resultater så som konvergenskrav for eksempel. Der risikerer vi, at de finere nuancer i den danske økonomi går tabt, og at renten på vore udlandslån af den grund presses op. Der er i det mindste et tidligere eksempel på hvordan for eksempel vores boligobligationsmarked tilsyneladende ikke er blevet forstået af rating bureauerne.

Kreditmarkederne vil utvivlsomt stramme til - og det endda hvis verden er heldig, risikoen for at de fryser til er stadig store - og der vil derfor være i landets (befolkningens) langsigtede fordel at holde underskuddet så begrænset som overhovedet muligt.

Lise Østerberg Bahr

Jubiii - for så vidt angår BETALINGSRING - så skal vi alligevel ikke ha´en samfunds-administrativ-fordyrende betalingsring - til de bilkøer der udebliver i myldretiden, idet arbejdspladserne til menigmand jo bliver ikkeeksisterende ??

Udenlandske biler skal nok ikke alligevel betale,
(særordninger kan jo forekomme via lovgivning - så visse kredse kan få deres økogrønt og nye spabade leveret)

Dvs. direktører, der jo nok har deres på det tørre, og har råd til at være ligeglad, kan jo blot tage bilen - det er ikke sikkert der er så mange tilbage, når middelklassen bliver fejet mere og mere ud til kantstenene, og alligevel er nødt til at tage cyklen, pedalerne - der BLIVER såmænd nok plads nok til ham - direktøren - glem køen hr. direktør, du får nok banen for dig selv så !

Glemt så også alt om broer og motorveje, for hvem skal køre på dem - i deres store gamle benzinslugere (de får jo ikke råd til at skifte dem) eller de små bitte el-biler med plads til 2 ?) osv. osv.

Søren Kristensen

Hvis regeringen giver op allerede nu og de borgerlige kommer til magten igen, gælder det stadig om at finde balancen mellem at sætte tæring efter næring for at få enderne til at mødes og danskerne til at svinge dankortet lidt mere for at sætte gang i væksten, for uden vækst bliver der ikke råd til velfærd som vi kender det.

Lise Østerberg Bahr

Søren Kristensen.

Dankort = penge, men alle de ledige, og mindrelønnede, der bliver flere og flere af samt kontanthjælpsmodtagerne og de frivilligt "arbejdende" uden løn - folk der skal arbejde 3 måneder i "try and hire"-smarte jobs (dvs. uden løn i 3 måneder el. mere) kan da ikke svinge særlig meget - hvad skal de svinge ?

Jens Jørn Pedersen

Problemet er, at man stadig kører frem efter de samme mønstre. Masserne skal betale, også når det går galt for spidserne. Hvis jeg tager 1.000 af kassen, så bliver jeg straffet, men spidserne, der tager 100.000.000, bliver ikke straffet. Tvært imod.
Med den nuværende økonomiske tænkning er det nødvendigt at investere for at få afkast.

Vi skal således investere i uddannelse, strukturering og vedvarende energiteknologi. Det er den eneste vej frem.

Vi skal også lære, at ren markedsøkonomi ikke virker, når folk er for grådige - hvad de altid vil være.

Jens Jørn Pedersen

Nu er det sådan, at rigtig mange mennesker i meningsmålinger vil stemme på Venstre. Ja, det er omkostningsfrit nu! Det kan man således ikke regne med!

Desuden ser det ud til, at hovedparten af vælgerne stemmer for at få mest mulig i pungen her og nu. Hvilket vi ikke kan leve af på lang sigt.

Jeg tror på indtil videre, at de nuværende ministre er i stand til at løfte opgaven. Helle gør en god figur internationalt, men hun er også meget skarp i interviews.

Jens Jørn Pedersen

Kære Søren Kristensen
Ja, han anvendte det kendte elevatorblik. Kan hun bruges til noget?
Han kan vist ikke bruges til meget mere.
Men Helle kan bruge indersiden, da hun har noget mellem ørerne.
Margrethe og Helle er to stærke kvinder, der får styr på det, hvis man giver dem lov.
Jeg mærker allerede en anden stemning i almindelighed. Det er efterhånden kun pressen/journalisterne, der formentlig er betalt af Venstre, der fortsætter jagten.
Ka' du ha' en go' da'!

Olav Bo Hessellund

Tom:
Ja, det ser også ud til at være den eneste forskel på den tidligere statsminister og hende, vi nu har fået...

Kristian Rikard

Det er også en fordel, at hun taler fransk. (til husbehov). Det er jo trods alt det sprog de frække aftaler og de egentlige beslutninger bliver truffet på i de stille nattetimer.

I ugens udgave af Weekend-Avisen tager økonom Niels Enrum netop livtag med denne hele problematik. (1.sektion side 13)

Retorisk stillende spørgsmålet om DREAM-modellens svar på om det at nedlægge folkeskoler en god idé, påviser han, at ja, det er en god idé. Det er jo en kæmpe-udgift for samfundet at gøre dette.

Han påviser også at DREAM- modellen (som er den model som man bl.a. regner efter i finans-ministeriet) har en idbygget fejl. Modellens forudsætning er nemlig den at når man smider 100.000 ekstra arbejdsløse ud på markedet, ja så vil lønnen automatisk sænkes og der vil dermed komme flere i arbejde. Derfor kommer dette facit ud i den anden ende, når man f.eks. fra Finans-Ministeriet regner på hvad en afskaffelse af efterlønnen vil betyde. Altså en tautologi - en cirkel-slutning.

Da jeg for mange år siden gik på universitet, havde jeg et kort kursus i humanistisk matematik, som nogle matematik-studerende, herunder flere kvindelige matematikere, lavede for os humanister. Og de vidste en masse om matematik, men vi humanister blandede os mere i den offentlige debat end de gjorde.
Og her lærte jeg at forudsætninger, præmisserne, for hvad man putter ind i en matematisk model faktisk kan styre hvad man vil have ud i den anden ende.

Hvis man f.eks. mener at det at sænke skatten 10% giver X antal mere arbejdere, ja man så putter man da den forudsætning ind i modellen. Og stor er over-raskelsen så, når man ser, at ved at sænke top-skatten med 10%, så kommer der (automatisk, vel og mærke), 10.000 eller 20.000 flere i arbejde.

Økonomerne, politikerne og regnedrengene i finans-ministeriet synes at have glemt at en model netop en model af virkeligheden, lavet til en beskrivelse af hvordan virkeligheden fungerer - holdt i et enkelt, ofte forsimplet format, ikke den skinbarlige virkelighed selv.

Kristian Rikard

til Rasmus Larsen,
Tak for link. Jeg kender ikke forfatteren, men det er som talt ud af min mund. Hvis vi kunne starte med at konstatere, at økonomer ikke er politikere, og at politikere sædvanligvis ikke er arbejdende økonomer, så ville meget være vundet. Hverken SMEC, ADAM eler DREAM har nogensinde prætenderet, at "kunne lave politik". Derimod har de været det til enhver tid bedste redskab, til at konsekvensberegne bestemte tiltag, under en streng ceteris paribus forudsætning.
Og det har ikke været og vil aldrig blive andet.
Når man ophæver ceteris paribus forudsætningen bliver det politik, men så har det ikke noget med den oprindelige forudsætning at gøre. Så simpelt
mener jeg egentligt, at det kan siges.