Baggrund
Læsetid: 4 min.

Økonomer modsiger nationalbankdirektør

Regeringens planer om at fremrykke offentlige investeringer til 2012 kan have direkte negative konsekvenser for økonomien, mener nationalbankdirektør Nils Bernstein. Men hans kritik er misforstået, siger flere økonomer nu. For alternativet er at sidde på hænderne, og dét ville for alvor være risikabelt
Nationalbankdirektør Nils Bernstein advarer mod en vækstpakke med fremrykkede offentlige investeringer.

Nationalbankdirektør Nils Bernstein advarer mod en vækstpakke med fremrykkede offentlige investeringer.

Keld Navntoft

Indland
14. oktober 2011

Hvis regeringen gennemfører sin vækstpakke med fremrykkede offentlige investeringer, kan det have en meget uheldig effekt på den danske økonomi. Det slog nationalbankdirektør Nils Bernstein i går fast. For hvis man sætter alt ind på at sparke gang i væksten i 2012, vil de efterfølgende år med færre offentlige investeringer være tilsvarende belastende for økonomien, mener Bernstein.

»Jo flere tiltag, for eksempel i form af fremrykning af offentlige investeringer, der foretages i dag, des større bliver den opbremsning, der skal finde sted på et senere tidspunkt,« sagde Bernstein i går til Børsen.

Men den udlægning holder ikke, vurderer en række økonomer nu.

»Jeg er ikke enig med Nationalbanken. Der er selvfølgelig ikke meget fidus i at lave vækstpakker, hvis det udelukkende handler om at stimulere beskæftigelsen her og nu. Men hvis man sørger for, at der også er et mere langsigtet perspektiv i vækstpakkerne som at forbedre skolerne, satse på uddannelse, reparere vejene og så videre, så kan det virkelig have en god effekt på økonomien,« siger professor i økonomi fra Aarhus Universitet Nina Smith.

Hun vurderer, at regeringens vækstpakke netop indeholder mange af de langsigtede elementer, der kan få gang i økonomien — også på den anden side af 2012.

Da Nils Bernstein i går advarede mod regeringens vækstpakke, var det i forbindelse med, at han offentligt nedjusterede bankens egne forventninger til den danske vækst fra for blot en måned siden. Gældskrisen kommer altså til at ramme væksten langt værre end tidligere forudset, mener Bernstein. Men netop af den grund er det vigtigt at gennemføre vækstpakken, vurderer økonomiprofessor ved Syddansk Universitet og tidligere økonomisk vismand Christen Sørensen.

»Det er jo netop nu, vi skal handle. Jeg kan slet ikke se, hvorfor man ikke skulle sætte gang i de offentlige investeringer, som man alligevel skulle lave på et tidspunkt. Sagen er, at konjunkturerne er på vej ned, og eksporten er på vej ned. Hvis ikke man skulle sætte gang i væksten nu, hvornår skulle man så?« siger Christen Sørensen.

Forsigtighedsprincip

Ifølge Michael Svarer, professor ved Aarhus Universitet, udtaler Nationalbanken sig ud fra et forsigtighedsprincip, som man godt kan sætte spørgsmålstegn ved.

»Når Nationalbanken ikke anbefaler vækstpakken, er det jo, fordi der trods alt har været en beskeden vækst i Danmark i det første halvår af 2011. Og vurderingen er, at vi i løbet af de næste par år vil bevæge os hen imod det naturlige leje for økonomien. Hvis det er rigtigt, er der ingen grund til at bruge pengene nu på at skubbe gang i noget, som egentlig ser ud til at udvikle sig fint selv. Så har Bernstein måske ret i, at det måske er bedre at gemme på pengene, så har man noget at tage af, hvis økonomien for alvor skulle dykke på et senere tidspunkt. Men det er meget svært for ikke at sige umuligt at forudsige,« forklarer Michael Svarer.

Men argumentet om at gemme på pengene til en eventuel nødsituation er helt bagvendt, mener Christen Sørensen. For Nationalbanken kan ikke på én gang sige, at økonomien ser værre ud end forventet, som Nils Bernstein slog fast i går, og samtidig kræve, at vi holder på pengene til værre tider.

»Det undrer mig, når Nils Bernstein selv nedjusterer sine forventninger, at han stadig mener, at vækstpakken er overflødig. Argumentet om, at man skal have penge i kassen, til hvis det pludselig går endnu værre, holder ikke. Det kan man jo altid sige, og så kunne man aldrig gøre noget. Det synes jeg ikke er særlig klogt for at sige det mildt,« siger Christen Sørensen, som i modsætning til Bernstein vurderer, at fremrykkede offentlige investeringer som for eksempel infrastruktur- investeringer er et absolut must.

Langsigtet effekt

Økonomiprofessor fra Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen deler Bernsteins bekymring omkring vækstpakken, fordi man risikerer at spilde en masse penge på kun at investere i ét år, uden nogen særlig effekt på de efterfølgende år. Dog mener Bo Sandemann Rasmussen også, at vækstpakken faktisk kan være gavnlig, hvis investeringerne strækker sig over flere år.

»Som jeg forstår regeringens planer, vil de øge de offentlige investeringer i 2012 med 10 milliarder og efterfølgende skære lidt i de følgende år, hvilket ikke giver særlig god mening. For hvorfor lige 2012? Men hvis man sætter en masse i søen i 2012, som så ender med at strække sig ud over både 2013, 2014 og 2015, så er det helt klart en fordel,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Nina Smith ser positivt på vækstpakken, men der er dog én betingelse, mener hun: Regeringen er nødt til at skaffe finansieringen. Derfor er tiltag som efterlønsreformen en nødvendig betingelse, mener hun. Og efterlønsreformen alene kan ikke gøre det.

»Man er nødt til at sørge for at få flere mennesker i beskæftigelse, som arbejder længere tid, så der kommer flere skatter ind. For det er klart, at denne offensive strategi, som disse vækstpakker er et udtryk for, kræver, at man kan finansiere det. Regeringen er nødt til at få succes med trepartsforhandlinger, førtidspensionsreformen og så videre,« siger Nina Smith.

Socialdemokraternes finansordfører, John Dyrby Paulsen, tager nationalbankdirektørens kritik med ophøjet ro:

»Det er ikke alt, hvad Nationalbanken siger, som er mejslet i granit og skal forstås som den eviggyldige sandhed. Vi har en idé om, at denne kickstart kan hjælpe. Den vil ikke med et fingerknips ændre Danmarks økonomiske situation og de finanspolitiske udfordringer. Men vi tror på, at det vil skabe job, og det er vigtigt i den situation, vi befinder os i nu.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Nationalbankdirektørens anbefaling lyder hel grotesk også set i den tidligeres regerings anbefaling om at de private husholdninger skal ud og svinge dankortet for at sætte gang i forbruget til at få gang i væksten. Her hånes folk for at holde på deres penge til værre tider og så mener en af den tidligere regerings faste støtte nu, at det offentlige skal holde på deres penge til værre tider ved at udskyde nødvendige renoveringer og anlæg endnu længere. Det virker noget uovervejet og virker som om Nationalbankdirektøren ikke tror på en kickstarts virkning – så er det bare mærkeligt at det virkede for SR- regeringen i 1990érne.

Godt at der kommer lidt nuancer ind i denne debat, ved at Information lader andre fagøkonomer komme til orde og modsige Bernstein. Blot fordi han er nationalbankdirektør er han jo ikke nødvendigvis klogere end alle sine lige så dygtige kolleger.

Leif Højgaard

Mon ikke manden har været for længe i branchen og misforstået at penge ikke skal ligge og samle støv, men være flittige og arbejde for folket. Nationalbanken er ikke noget museum, men et værktøj for et aktivt samfund.

Fin artikel. Kunne man fortsætte med at præsentere nuancerede og dog relaterede rundbordskommentarer fra forskellige økonomer (fra banker, universiteter og embedsværket), så ville information have landets bedste dækning af samfundsøkonomisk stof.

Konsekvensetik i sin nødeskal. Ingen ved valg følgerne vil være?

Søren Kristensen

Det er jo igen det her med bankdirektører, at de måske ikke altid er så kloge som de giver sig ud for at være, uden jeg selv skal gøre mig klog. Jeg ved bare at penge ligsom alt muligt andet er til for at blive brugt og helst på noget fornuftigt og mon ikke det i virkeligheden er dér skoen trykker: at vi endnu ikke har gjort os klart hvori fornuften består? Den dér med at pengene bare skal fyres af på forbrug tror folk åbenbart ikke længere på og det gør de måske klogt i.

Dorte Sørensen: Det er for så vidt to forskellige ting (svingning af dankortet og fremrykning offentlige investeringer) selv om de har samme positive effekt på økonomien. Så vidt jeg har forstået det, så er Nils Bernstein imod vækstpakkerne fordi, at det kan forværre statsgælden. Desuden har man blandede erfaringer med kickstarte økonomien, da vækstpakkernes timing har en tendens til at være dårlig pga. at politikernes forhandlingerne trækker i langdrag.

Når det er sagt, er jeg også uenig med Bernstein. En fremrykning af de offentlige investeringer har en gavnlig effekt både på lang sigt og på kort sigt.

DK trænger i den grad til en ny nationalbankdirektør. Hans visioner er som blå bloks. Frys samfundet ned og vent på bedre tider.

Når han nu ved, at der kommer vækstpakker, burde han ikke fortsat fremture med VKO's nedfrysningsideologi, men burde erkende, at borgerne/vælgerne ikke ønsker, at samfundet skal gå i stå under denne frygtelige nedtur, der rammer DK efter 10 år med en elendig borgerlig økonomisk styring.
Bernstein burde istedet for bibringe med, hvordan vi planter vækstpakkerne bedst, og hvor de har de bedste vækstmuligheder. Det evner manden kort og godt ikke, fordi han mener, han skal optræde upolitisk. Men gør han nu det? http://www.information.dk/telegram/278621

Nedfrysningsideologien er nedstemt af folket, og vi har en nationalbankdirektør, der har stået i spidsen for en økonomi, der bløder, og en ideologi om vækstpakker kun er noget, der batter for bankkollegaerne i den private sektor. Det kan simpelthen ikke passe, at der ikke findes dygtigere ledere til hans post, der kan se længere end sin egen ideologiske næsetip.

Nationalbanken er leveringsdygtige i neoliberalistiske partsindlæg. Burde sådan en institution ikke være politisk neutral?

Torben K L Jensen

Så meget mere underligt,virker det at klovnen fyrer 400 mia.
af for at understøtte banker,der er så meget på røven
at det kun er spørgsmål om tid,før de må dreje nøglen om.

Forresten er nationalbankdirektøren klassisk Keynes-hadende, som alle gode neo-liberalister.

Torben - ja!
Og der kan man tale om penge, som IKKE er produktive.

Johannes Nielsen

Bemærk at det for en gang skyld faktisk er fagøkonomer Information lader komme til orde og ikke den sædvanlige garde af uduelige lommefilosoffer som Jesper Jespersen, Bent Greve og Johannes Goul Andersen - tak til Information for at hæve niveauet.

Det kan siges meget enkelt: Nils Bernstein er Lars Løkke's mand.

Endnu en gang ser vi her demonstreret at økonomi ikke er en videnskab, men at den enkeltes holdning i høj grad er baseret på hvilke økonomiske trosretning og politiske holdninger man hælder til.

Måske er synspunktet om at man aldrig skal foretage sig noget, lige gyldigt hvor sløjt det står til, for at have penge i kassen til at foretage sig noget hvis det senere skulle komme til at stå sløjt til, ikke så let at absorbere.

Medmindre man tror på at alt nok skal gå i orden af sig selv når blot man venter tilstrækkeligt længe - Problemet er at dét har vi ikke tid til at vente på, for vi er her kun endeligt længe: Vi har derfor brug for vækst og jobs nu, ikke nogle diffuse løfter om hvad der evt. kunne ske i en fjern fremtid.

Der skal være plads til os allesammen, ikke kun til de velbjærgede ;o)

Johannes Nielsen

# Wilhelm May

Sørgeligt når debatniveauet falder så langt ned som det du præsterer her - du prøver ikke engang at forstå hvad manden siger endsige forklare verden hvorfor du mener han tager fejl.

Men denne Nationalbank direktør vil til gengæld gerne afsætte nye 400 mia til super billige lån til bankerne, som han lige oplyste forleden.

Jeg mener det er nemt at se hvilken farve han har.

Mon ikke snart der skal luftes ud og hovedrengøres i kassen overfor Christiansborg?

Den nuværende ledelse virker ikke bare ude af stand til, at forstå Nationalbankens nationaløkonomiske funktion, men også fuldstændigt ude af trit med bankens politiske rolle.

Med lån, garantier, bankpakker og overtagelse af bankers gæld i Finansskraldespandsselskabet er vi snart tæt på at staten hæfter for, har lånt ud, vil låne ud og overtaget gæld for 1000 mia. Man undskylder brugen af astronomiske mia beløb med, at samfundet vil lide hvis vi ikke gør det. Samfundet og skatteyderne lider faktisk mere ved at gøre det de gør.

Brugte vi kun de 400 mia. som denne tosse af en National bankdirektør vil låne som nye billige penge til bankerne, kunne vi kickstarte vores økonomi i et historisk omfang aldrig set tidligere. Vi kunne samtidig reformere hele banksektoren, så de og deres direktører, grådige kunder og aktionærer kan gå konkurs og det vil rage os en skid.

Alle de penge kunne være brugt meget mere fornuftigt i investering i jobs og samfund samt som nævnt gennemgribende reform af banker, samt en statsbank der varetager samfundsvigtige interesser. Brugte vi alle disse fantasiliarder rigtigt, havde vi ikke de problemer vi har og som bankerne jo siger de skal have flere penge til i 2013 igen.

Finans eliten tager røven på os alle, de ved det hele bryder sammen, og vil nu have så meg ud af os alle inden sammenbrudet.

Søren Furbo Skov

@Johannes Nielsen: Og det falder sjovt nok sammen med den sjældne begivenhed, at fagøkonomerne mener det, Informations læsere mener. Hvis Information i fremtiden rent faktisk vil lade fagøkonomerne komme til orde er det prisværdigt, men jeg vil vente med min ros til jeg har set, at det er tilfældet.

Johannes Nielsen

# Søren Furbo Skov

God pointe :-D

Måske jeg er for hurtig ude...

Nationalbankdirektørens vurdering er ikke en enkelt mands vurdering.

Nationalbanken ( Danmarks centralbank) har en stab af økonomer, og har kontakt og møder med finansministeriet, økonomiministeriet , banker og finansieringsinstitutter samt med centralbanker i udlandet - så kan man her over for sætte en gruppe økonomiske professorer, der har et væsentligt mere begrænset kontaktnet i den "pulveriserende" dagsaktuelle verden.

Man skal være lidt forsigtig med uden videre at "skyde Nationalbanken ned".

Er det ikke på tide at vi få fundet et nyt emne til denne post. Det var slående med de renteforhøjelser som NB anbefalede på et tidspunkt hvor økonomien var gået i bakgear. Jeg kan ikke forstå at han skal ha 3X Bernankes løn? Han er fuldstændig ud af kontakt med boligmarkedet og med ledigheden???

Jan Kauffmann: Man kan ikke sammenligne den udvidede låneramme på 400 mia. kroner med en vækstpakke. De kan ikke postes ud i offentlige investeringer eller forbrug. Det vil svare til, at staten lavede monetær finansiering af sit budgetunderskud.

Til gengæld synes jeg, at det er lidt farligt, at bankerne kan stille deres egne udlån til sikkerhed modsat stats- og realkreditobligationer som det før har været.