Læsetid: 4 min.

Også højtuddannede kan se frem til høj arbejdsløshed

Tag en uddannelse, så er du sikret job. Sådan har budskabet i mange år lydt fra både forskere og politikere. Men så længe krisen kradser, kan også de højtuddannede se frem til ledighed ligesom alle andre grupper, lyder det nu. Aldrig har der været så mange arbejdsløse akademikere, viser nye tal fra DJØF
20. oktober 2011

Aldrig har der været så mange ledige DJØF'ere som nu. Og det gælder over hele linjen fra de nyuddannede til de langtidsledige. Det viser de seneste ledighedstal fra fagforbundet DJØF.

»Vi er meget bekymrede over udviklingen med ledigheden blandt vores medlemmer. Især blandt de nyuddannede. Det ser rigtig skidt ud, og det ser heller ikke ud til at ændre sig lige foreløbigt,« siger arbejdsmarkedspolitisk chef i DJØF, Lars Munch.

I gårsdagens Information slog flere økonomer fast, at den økonomiske krise ser ud til at vare meget længere end først antaget, og derfor vil den længe ventede mangel på arbejdskraft ikke være en realitet lige foreløbig. Og så længe, krisen kradser, så længe vil arbejdsløsheden — også blandt akademikere — være høj, vurderer Lars Munch.

Siden finanskrisens start i 3. kvartal af 2008 har omfanget af arbejdsløse akademikere kun været støt stigende, og i dag er hele 35,5 procent af de nyuddannede DJØF'ere stadig ikke i beskæftigelse et år efter endt uddannelse.

Ikke skånet for krisen

Lars Munch affejer tesen om, at de højtuddannede ville være langt bedre rustet til at klare sig smertefrit igennem krisen. Tværtimod, siger han. DJØF har tidligere lavet en fremskrivning af manglen på arbejdskraft frem mod 2030, som viste, at efterspørgslen på DJØF'ere ville stige allerede i 2015, og at der til den tid ligefrem ville mangle højtuddannede. Men det er ikke længere tilfældet, vurderer han.

»Fremskrivningen var jo i høj grad baseret på demografien og på, hvordan de tidligere konjunkturer har været. Men der er nu meget, der tyder på, at den efterspørgsel bliver udskudt, og at krisen her er langt dybere, end nogen havde regnet med. Og vores medlemmer kan i dén grad mærke det,« siger Lars Munch.

Akademikere hårdt ramt

Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Frederik Pedersen slår fast, at DJØF'erne dog ikke er allerhårdest ramt i forhold til de lavt — og uuddannede. Men også han ser, hvordan de højtuddannede i langt højere grad end forventet er blevet ramt af krisen.

»Dem, det er gået relativ hårdest ud over, er stadig de lavt — og uuddannede. Men hele ideen om, at de højtuddannede ville blive skånet for nogen voldsom ledighed, har vist sig at være forkert. Når man er i en kæmpemæssig krise som denne, vil det selvfølgelig ramme bredt,« siger Frederik Pedersen.

Især nedskæringer i den offentlige sektor har spillet en afgørende rolle for akademikernes arbejdsløshed, siger Lars Munch: »Den offentlige sektor har jo fyringsrunder, hvilket har ramt akademikerne hårdt. Og i det private er væksten endnu ikke kommet i gang igen.«

Det nye proletariat

På jobcentret på Nyropsgade i København oplever man ligeledes, hvordan det i stigende grad er de højtuddannede, der sidder og skriver CV'er og er til aktiveringskurser i centret.

Jørn Ingemann Christensen er beskæftigelsesvejleder på jobcentret og har været det siden 1979. Han har personligt oplevet, hvordan klienterne, han kommer i kontakt med, har ændret karakter.

»For 15 år siden var situationen her i landet noget anderledes. Du havde store ufaglærte grupper, hvor det krævede mange ressourcer at få dem gjort klar til arbejdsmarkedet, og det var dem, der sad her.« siger han.

»I dag er det lige omvendt. Det store proletariat i dag er jo de langvarigt uddannede,« siger Jørn Ingemann Christensen. »Hele tanken om 'Tag en uddannelse, så kommer du i job', den gælder simpelthen ikke længere. Rigtig mange af dem, jeg møder, mangler ikke uddannelse — tværtimod har de for meget uddannelse. Det er et paradoks, at man beder folk om at tage en lang uddannelse for, at de så kan ende her og glo,« siger Jørn Ingemann Christensen.

Det er de nyuddannede sociologer, der er hårdest ramt af arbejdsløshed, forklarer Lars Munch. Men også de samfundsvidenskabeligt uddannede mærker krisen, siger han: »Det, man desværre må konstatere, er, at alle samfundsvidenskabelige uddannelser er ramt af denne krise. Bare i 2008 var der decideret efterspørgsel på eksempelvis økonomer og jurister, og mange af dem blev hentet af arbejdsgiveren allerede ved eksamensbordet. I dag går mange af dem ledige, flere end nogensinde før,« siger Lars Munch.

På sigt nødvendig

Men blot fordi, også de højtuddannede er ramt af arbejdsløshed, er de mange år på skolebænken ikke spildt, vurderer tidligere vismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen. For så snart vi er på den anden side af krisen, vil det igen være de højtuddannede, der er behov for. Endda i endnu højere grad end tidligere.

»Det kan selvfølgelig være svært for de nyuddannede, der ikke kan få job, at få øje på lige nu, men når krisen en dag er overstået, vil der være brug for dem. Tendensen til, at jobbene hovedsaligt forsvinder i den nedre del af hierarkiet så at sige, den vil fortsætte,« siger Torben M. Andersen.

Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens erhvervsråd Frederik Pedersen vurderer også, at de lange uddannelser trods alt er en god investering på den anden side af krisen.

»De tendenser, vi har set igennem mange år, med at virksomhederne efterspørger uddannet arbejdskraft, netop på bekostning af de lavt- og uuddannede, ser ikke ud til at ændre sig. Så der er al mulig grund til at tro, at det er de højtuddannede, der er brug for på den anden side af en krise. Men hvornår det sker, er der endnu ingen, der kan forudsige,« siger Frederik Pedersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Fra tirsdag den 20. november 2001 til onsdag den 14. september 2011, dvs. i 3.585 dage = 9,82 år, havde vi regeringer der troede på at udbud af arbejdskraft skaber sin egen efterspørgsel (Says lov):

Når blot arbejdsløse udbyder deres arbejdskraft vil de automatisk få arbejde, selv om der ikke er arbejde at få.

Men da arbejdsløse der udbyder deres arbejdskraft automatisk får arbejde, kan man nøjes med at kontrollere at arbejdsløse udbyder deres arbejdskraft og behøver ikke at interessere sig for jobskabelse.

Præcis sådan en politik førte de borgerlige. At der så i virkeligheden var en AKU-ledighed over 200.000 camouflerede de ved at benytte Den registrerede ledighed, der kun var ca. halvt så stor.

http://da.wikipedia.org/wiki/S​ays_lov

Vibeke Nielsen

Hvorfor har I kun talt med DJØF? AAK ville ikke sige, at det er de nyuddannede sociologer, der er hårdest ramt, men arkitekterne og de kommunikationsuddannede. De er ikke blot storledige som nyuddannede, men over hele linien.

Prøv engang at tage på besøg hos en af de anden aktør-firmaer, der har specialiseret sig i akademikere. I får et chok over, hvem der er bænkevarmere. I får et chok over, hvor hurtigt ledighed ødelægger selvværdet hos folk, der var på toppen på deres studier eller på jobbet indtil ledigheden. Og over hvordan de akademiske bænkevarmere bliver behandlet. Folk med lange karrierer bag sig bliver sat til at lære at skrive CV. For det ligger i luften, at de selv er skyld i deres ledighed. De må jo gøre noget galt. Være dumme. Eller noget...

Jeg må indrømme, at jeg har meget svært ved at mobilisere medfølelse med DJØFferne, der i den grad har kannibaliseret hele det offentlige område, så egentligt uddannede fagpersoner sjældent ansættes til at varetage relevante områder, selvom det er dem, der bedst kan vurdere pengenes klogeste anvendelse. Kulturministeriet burde være befolket med folk fra de æstetiske uddannelser, men det er altså DJØFfere, jurister og økonomer, der anses for at være kompetente. Økonomi og administration, der egentlig blot er hjælpediscipliner til at få tingene til at foregå, har taget têten, og derfor kan der foregå et massivt spild af tid og penge på det, DJØFfere kan, nemlig administration og regeltænkning.

Nu er det altså ikke kun Djøf'ere som er akademikere, vel? Magistrenes A-kasse har også en stor andel af akademikere, det samme har arkitekterne, det samme har, ligesom AAK har akademikere.

Djøf'erne er måske begyndt at vågne op nu, fordi det er deres egne medlemmer det går ud over nu; nu er det djøf'ernes medlemmer som bliver sat til at finde deres indree fugl, skrive CV mm. - totalt irrelevante ting og sager ifht. deres uddannelse mm.

Og hvis de virkelig mener deres kritik alvorligt, så må de jo rette henvendelse det rigtige sted, nemlig til ministeren og Folketinget, så de kan lave tingene om.

Og sørge for at folk kan få noget efter-uddannelse, så de kan komme over i en anden branche end den de lige er uddannet til. F.eks. som i 1990'erne under SR-regeringen med dens aktive arbejdsmarkedspolitik.

Ganske vist blev dagpengeperioden sat ned fra 7 år til 4 år dengang, men SR-regeringen sørgede også for, at folk (deriblandt mig) fik omskoling og efter-uddannelsee, så vi kunne komme ind i andre brancher, f.eks. en indvandrerlæreruddannelse, et nyt bifag eller noget helt tredje.

I dag kan man ingen af delene; jo hvis man vil betale cirka 36.000 kr. for et bifag i engelsk, eller det samme for et linjefag i engelsk. Eller cirka 12.000 kroner for en FVU-uddannelse.....

I gamle dage kunne man også godt tage et bifag på et universitet på tomplads-ordningen; det må man også gerne stadigvæk, men kun 6 timer om ugen...

Og det var måske fint nok dengang der var arbejde at få, men nu....derfor skal dette ændres...og det gerne så hurtigt som muligt....

Leif Højgaard

Peter, hvor er det rigtigt - politikerne og juristerne skaber spændetrøjerne og holder buret rent.

Til alle de kreative - mist ikke humøret, modet og selvværdet, men plej det lille talent der gør dig unik og vær kreativ. Selv små detaljer kan gøre store forskelle.

Vibeke Nielsen

Karsten Aaen

Lærerne er også arbejdsløse, så den der bifagsuddannelse får dem, der står med en arkitektuddannelse, måske ikke så meget ud af. Hvad man ikke vil indrømme i dag er, at der ikke er jobs nok til alle. Uanset hvor mange bifag de tager. Det er jobskabelse, der skal til. Ikke efteruddannelse til folk, der allerede har læst videre i 5-8 år. Du skulle bare vide, hvem man møder i A-kassen. Jeg har jo selv en del erfaring med det. Og nej. Folks problem er ikke, at de mangler mere uddannelse oven i den alenlange uddannelse, de allerede har. Der er simpelthen for få jobs at søge til for mange ledige.

De kreative kan glemme at leve af deres uddannelse. Hele den kreative branche er i den grad præget af, at der satses på frivillige, hvis vi taler det offentlige og hungrige unge, der prøver på at få noget mere på CV'et ved at arbejde gratis, hvis vi taler det private.

Jeg ved det udmærket godt, at folk er arbejdsløse i store mængder nu. Jeg siger blot at vi som samfund også må være parat til at have folk som kan gå ind og tage over, når der kommer gang i hjulene igang, herunder, underviset folk. Og nu kan en bifags-uddannelse eller en bachelor-uddannelse i engelsk jo også bruges andre steder end lige indenfor undervisning.

Det var blot ment som et eksempel på at det er blevet langt langt dyrere for folk at opkvalificere sig, også for almindelige arbejdere på VUC f.eks.

Søren Roepstorff

Jeg håber, at DJØF selv kan se det nærmest barokt pinlige i, for det første at deres fremskrivning ikke passer en meter, og for det andet at de ikke siden krisen startede i 2008(!) har kunnet forberede deres medlemmer på de svigtende jobudsigter. Hermed en advarsel til alle om økonomernes manglende formåen!

Efter spydighederne vil jeg så komme til det jeg ser som de egentligt grundlæggende problemer:

Der findes næppe mange DJØFer, der ikke på overbevisende måde kan vise den gode forretning i netop deres stilling, og da deres uddannelser netop er baseret på komplekse problemstillinger, ender mange af dem i den offentlige administration. Her sidder de og finder sparemuligheder, som igen og igen berøver os andre borgere for vores nødvendige kerneydelser, men retfærdiggør DERES løn. Vi får endeløse mængder af forklaringer på, hvorfor vores veje er hullede, hvorfor den offentlige transport ikke fungerer, hvorfor kloakkerne falder sammen, hvorfor børnene ikke bliver dygtige nok, fortsæt selv listen.

At tendenser peger på, at der bliver endnu mere brug for de højtuddannede efter krisen, gør mig temmeligt bekymret, for det er jo under forudsætning af, hvordan det er gået hidtil, og den udvikling er jeg ikke sikker på er holdbar endsige ønskelig. Der må da være grænser for, hvorlænge vi kan basere vores samfund på fortsat vækst. Det er i hvert fald klart, at problemet ikke løses ved endeløs vækst af akademikere, for hvem skal så reparere vejene osv.

For en del år siden hørte jeg en udsendelse på P1, hvor en murermester så en problematisk udvikling i uddannelsesstystemet, som han beskrev. Han sagde, at før i tiden kunne man finde en dygtig murerarbejdsmand, en dygtig murersvend, en dygtig bygningskonstruktør, arkitekt osv, men efter uddannelse fik højere status, blev den potentielt dygtige murerarbejdsmand en middelmådig murer, den potentielt dygtige murer blev en middelmådig bygningskonstruktør osv. Han understregede sin pointe med et besøg i en klasse på uddannelsesstedet, hvor han spurgte en lærer, om han, nu hvor de havde arbejdet sammen i tyve år, kunne sige, hvor mange elever ud af de 25 i klassen, der kunne leve op til hans krav til en lærling. Svaret var tre måske fire!

Maiken Guttorm

Karsten Aaen

Det er naivt så det står efter sig, sagt i bedste mening, men med en betydelig vrede over tingenes tilstand bag ved - som selvfølgelig ikke er rettet mod dig.

For det første fordi troen på 'gang i hjulene' er blevet en tom og gratis omgang at slynge ud, så længe den politiske vilje til at lave tingene radikalt om er fraværende.

For det andet fordi vi er nogle der nu bliver overhalet af nyligere udklækkede, efter den tåbelige devise om uddannelses forældelse. Selvfølgelig sker det igen.

Når man har uddannelse + det løse, og stadig ikke kan komme nogen vegne, hvor mange ting skal man efterhånden halv-studere sig i?

Venligst, stik ikke arbejdsløse flere blår i øjnene, vi kan næsten ikke se for dem der allerede sidder der.

Mads Kjærgård

"På den anden side af krisen", hmm jeg spekulerer på om der kommer en anden side. Så længe vi har de uduelige politikere, der tror at de lever for 150 år siden og fører politik derefter, så bliver det ikke bedre. Mht. DJØFere så er der jo mange faggrupper organiseret der og det er ikke alle, der er "systemidioter", men det er så nok også dem, der er fyret. For "idioter" er højt værdsat hos politikerne, de præsenterer nemme løsninger og prøver ikke at komplicere tingene ved at involvere virkeligheden. Says lov er et godt eksempel!

På den anden side af krisen? Beklager, uden at male fanden på væggen etc, så er det da klart, hvad der ligger for enden af denne krise.

Der bliver ikke nogen forskel mellem denne krise og alle de øvrige økonomiske kriser i historien. Og folk, som kan deres Marx, ved det også godt.

Enhver kan vel indse, at behovet for jurister , nationaløkonomer, sociologer , arkitekter o s v ikke er voksende ud over alle bredder.

Der er i meget højere grad behov for tekniske uddannelser fremover, for det er de tekniske uddannelser , der er grundlaget for nye indtægtsgivende industrier/produktioner og omlægningen af vores energi forbrug og begrænsning af CO2 o s v.

Leif Højgaard

Godt sagt Robert, men de nye indtægtsgivende industrier/produktioner kan ikke se skoven for bar træer. De sidder stand-by i venteposition.

Lidt bekymrende at læse at Kina uddanner ca 100.000 civilingeniører om året... Indien ca lige så mange... Jeg er overbevist om at kinesisk eller indisk ingeniør er mindst lige så kompetent som en dansk... oveni langt mere 'sulten'... og koster langt mindre end sin danske kollega... = Cheap Brain Power..

Leif Højgaard

Måske kunne det værd for DJØF'erne at overveje en slags arbejdsdeling hvor ældre og erfarne selv fandt en yngre og arbejdssøgende kollega, som de så kunne oplære i sine specialiteter ligesom i en slags mesterlære.

Søren Kristensen

Vi handler allesammen i NETTO, en stor rodebutik med et minimum af service og etisk fornemmelse og på ingen måde hyggeligt, men det er billigt og fordi det er billigt har vi råd til at give ungerne en akademisk uddannelse eller som minimum en studentereksamen, som dog kun halvdelen får brug for i praksis. Den anden halvdel bliver arbejdsløse, hvis eneste trøst er at de kan handle billigt i NETTO. De kan sikkert også få et job, hvis det kommer dertil.

Undskyld til NETTO.

Der findes ikke 'for megen (ud-)-dannelse' - et latterligt begreb, men der findes forkert uddannelse.

Uddannelse i dag er endog meget faglig - det gælder også i grundskolen formentlig. Leg er man ikke så glad for, og humaniora skyer man - eller 'må ikke- fordi man kunne krænke nogens 'kultur' eller sådan noget pjat dér.

Men når der er nok arbejdsløse DJØF'ere, så opdager de det nok førf eller siden i de besluttende lag, der jo også har mange gående af slagsen. Der fandtes jo heller ikke rigtig sådan arbejdsløse i DK som det var 'synd for' - før bankerne begyndte at fyre artige vandkæmmede drenge i senfirserne. Før det var det bare nasserøve fra 3F eller endnu længere nede .....
Tålmod..støn.

Iøvrigt, nu vi snakker om uddannelses-kvaliteter, så havde Tidehverv en ganske pudsig artikel fornylig, som påpegede hvordan massiv humaniora fra barnsben af i uddannelsessystemet førte til, at 'vestjydske børn' havde et højere kulturelt informationsniveau og større læsefærdighed end hvad 9ende klasserne afleverer i dag. Det er Tidehverv, der pensles tykt angående iagttagelsen, og det kulturelle informationsniveau der hyldes var nok mere mekanisk end til at tåle en direkte sammenligning, men det er inde på noget i al sin kuriøsitet ;-)

Hvor er det forbandet, at flere års (9 år) viden om , at 80% af samtlige ledige ikke har været en del af ledighedsstatistikken, nu fremstilles som en nyhed, der kommer totalt bag på alle.

Det mest fantastiske ved problematikken er, at det først efter 9 års eksistens nu kommer som et chok for DJØF'ere og andre akademikere, at den officielle ledighedsstatistik, opfundet af Claus Hjort Frederiksen og udarbejdet som lovgivning af DJØF'ere, udelader at medregne i ledighedsstatistikken, også de arbejdsløshedsforsikrede der enten er:

ledige i aktivering.
ledige til personlige samtaler (ca. 1 time = en dag pr. 3. mdr.) i jobcentret.
ledige på løntilskud.
ledige på ferie.
ledige på "kursus" hos anden aktør.
ledige på syge- dagpenge.
ledige på 6 ugers erhvervsmæssigt optjent selvvalgt efteruddannelse.
fleksjobbere.
ledige der er faldet helt ud af både dagepenge- og kontanthjælpsmuligheder.

Kun Claus Hjort Frederiksen og de DJØF'ere i ministeriet der har udarbejdet den indtil nu førte statistikmetode, hvor kun ledige på dagpenge skal tælles som ledige, kan se logikken og ærindet ved at fortie eller skjule for offentligheden 80% af en reelt samlet ledighed, som pludselig forsvandt, da Claus Hjort Frederiksen blev beskæftigelsesminister.

Det mest groteske og umenneskelige er, at samtidig med ikke i perioder at tælle med i statistikken, så kan og bliver de ledige sanktioneret, hvis ikke de er aktivt jobsøgende i de perioder hvor ministeriet taktiskt ikke tæller ledige med i leddighedsstatistikken, selv om det ville medføre en ca. 80% forøgelse af den samlede ledighed.

Håber af medmenneskelige årsager, at de som i årevis nedladende har plæderet for, at man jo bare kunne tage et arbejde, nu forstår hvorfor det i 9 år ikke har været bare lige, da det hele har hvilet på en statistisk løgn, udtænkt af og retoriskt igen og igen benyttet af beskæftigelsesministeriets embedsmænd og minister, samt af VKO.

Robert N Gjeertsen

@ Peter Hansen :
Jeg kan forstå at du mener at Kulturministeriets opgave er at blande sig i Kulturen ?
Jeg troede ellers at deres fornemste opgave var at administrere de penge-ydelser vi som Samfund smider efter Kulturlivet, fremfor at blande sig i indholdet ?
Mener du helt seriøst at Kulturministeriet burde befolkes med 'genier' fra Kunstakademiet ?

Gjeertsen, det skulle de nok have overvejet, inden de agerer hævede over samfundet. Selvom jeg fundamentalt er imod hetz, spor og hån.

'Det er de højtuddannede, der er brug for på den anden side af en krise. Men hvornår det sker, er der endnu ingen, der kan forudsige...'

Hvor er det skønt med kommentatorer, der rammer sømmets hovede så rent!

Det er noget, der tyder på, at denne krise ikke er en af dem, vil plejer at se, altså med mindre vi som minimum tager et 100-årigt sammenligningsgrundlag. Og hav venligst tålmodighed med mig, for min pointe kræver en mindre omvej.

I 1929 krakkede det i Wall Street. Dengang som nu var det nøje iscenesat bobleøkonomi. Man kunne beskrive det som manio-depressiv finansmekanik. De brølende 20'ere holdt op midt i euforien efter de krigsdepressive 10'ere. De depressive 30'ere holdt op med euforien over det tyske industri- og militærboom. Så kom de eksploderende 40'ere.

Selve krigen er som bekendt en underlig blanding af eufori og depression på én gang. Det er vel nærmest skitzofreni i slutstadiet, der hersker her. Men 2. Verdenskrig betalte regningen for 30'ernes depression - i hvert fald for bankmændene og deres venner. Hvordan? Simpelthen fordi krig er så helt ufattelig indbringende.

Ikke nok med, at man tjener penge på at opbygge en industri og et forsyningsnet, der er gearet til så stort et projekt. Man tjener også penge på at sælge våben til begge parter. Disse våben - hvilket er helt genialt tænkt - bliver så smadret af fjenden, som man jo også har solgt våben til. Så nu er de nødt til at købe endnu flere våben. Det koster også at genopbygge hele infrastrukturen i de sønderbombede områder.

Det var bankfolk med hovedsæde i England og USA, der sendte verden ud i de to verdenskrige i forrige århundrede. Og nu er de ved at gentage 'succes'en' - denne gang i den globale skala. Hvis skalaen sidenhen skal forstørres yderligere, hedder det nok Starwars 1, krigen mod de flyvende underkopper.

Der kan ikke være nogen tvivl om for mig at se, at 'nogen' har planlagt et scenarie for 3. verdenskrig, og at disse 'nogen' for tiden er i fuld gang med at fyre den af. Der ikke har været en eneste krig i nyere tid, der ikke har været bankmændenes krig, og derfor er det utænkeligt, at disse ikke er involveret denne gang også.

Krig i den skala i dag vil være næsten ubeskrivelig. Lad os ikke gå ud detaljer og gisninger her, hvor kvalificerede de end måtte være, men blot nævne en enkelt side af miseren. Hvis USA får held til at starte den krig med Iran, som de kører frem i deres skamløse og tragikomiske mediepropaganda for tiden, så kan de protesterende både på Wall Street og i alle andre byer (og i resten af Vesten for den sags skyld) godt gå hjem og lægge sig. I krigstider får man ikke lov til at protestere mod sin dårlige regering.

Som Göring sagde: Det er ganske nemt at starte en krig. Først bilder man folk ind, at nationenen bliver angrebet (en ond brugtvognsforhandler pønser på at myrde en saudisk ambassadør vha. nogle ligeså onde mexikanere med grim moustache og kokain i tasken). Derefter erklærer man krig og anklager alle, der protesterer, for at være landsforræddere (hvis I ikke er med os er I imod os).

Det er underligt, hvordan man kan udskifte ordet 'Göring' med noget andet for tiden.

Brølet fra kanonerne eller andre moderne, eksotiske våben (de brøler ikke, de er lydløse) vil udradere lyden af protester. De vil blive dømt som værende landsforrædderiske hippier, utilpassede døgenigte, der skulle tage at få et arbejde. Der er arbejde til alle der vil! (500 år gammel protestantisk arbejdsmoral). Rusen og opturen fra krigen vil igen for en stund sætte gang i hjulene. Der vil igen være fuld værdsættelse af de altid hjælpsommme bankfolk.

Sidst men ikke mindst - og det er en af de 'bivirkninger' ved krig, man ikke hører så meget om i medierne eller læser om i historiebøgerne: Der bliver færre mennesker i Verden til at protestere, kræve deres gæld tilbage - ja, du læser rigtigt: det er regeringerne og bankerne, der skylder deres befolkninger penge, ikke omvendt - og æde løs af alle ressourcerne, der jo tilhører eliten (det ved enhver).

Og det er så nu, jeg kommer frem til pointen. 3. verdenskrig vil uden tvivl mindste arbejdsløsheden - også blandt de højtuddannede. Der vil simpelthen være færre af dem tilbage.

http://paradigmet.blogspot.com/2011/10/en-genial-lsning-pa-arbejdslshed....

Tine Sørensen

@ Robert Gjeertsen

Jeg er ikke i tvivl om, at Peter Hansen sagtens kan forsvare sig selv.
Jeg vil blot lige henlede din opmærksomhed på, at PH anbefaler folk fra æstetiske uddannelser i modsætning til DJØF'ere - og ikke et ord om kunstakademiet....

Det er interessant, at det nu bliver så tydeligt at et menneskes værd kun kan gøres op i den stilling vedkommende bestrider og får løn for.

Det virker meget uretfærdigt, når man har valgt at tage en lang uddannelse, at man så ikke får den status og det fine job/den fine titel der gerne skulle følge med.

Istedet må man se sig linet op i en kø og komme på kursus for at blive behandlet som om man er lige så dum som dem nede i bunden af samfundet/dem med de kortere uddannelser.

Dette er naturligvis sat på spidsen og jeg synes rent faktisk at det er uretfærdigt, at mennesker der vælger at tage en lang og måske meget udfordrende uddannelse ikke kan være sikre på at få sig et ordentligt og vellønnet job bagefter.

Jeg synes bare det er en skam at et menneskes værd kun kan måles i menneskets lønnede beskæftigelse.

Hvis de højtuddannede havde et stærkere selvværd, uafhængigt af deres lange uddannelse og prestige-fyldte job, ville de vel ikke så let gå ned med flaget bare p.g.a. arbejdsløshed?

Tine Sørensen

Mette Olesen: "Istedet må man se sig linet op i en kø og komme på kursus for at blive behandlet som om man er lige så dum som dem nede i bunden af samfundet/dem med de kortere uddannelser."

Det lyder ikke somom man nødvendigvis kan sætte sig ud over dumheden ved af at få sig en høj uddannelse....

@ Mette & Tine,

Jo, er man ikke lidt 'dum' (men ikke nødvendigvis mindre begavet) hvis man ikke får sig en uddannelse i et samfund hvor det er gratis og lige muligheder for i stort set alle...?

Jeg kan afsløre så meget at jeg kun har en mellemlang uddannelse, så jeg har ikke selv erfaring med at være højtuddannet, tog bare udgangspunkt i de klager jeg kan læse i kommentarerne...

Bestemt Chris, der er vi helt enige.

Jeg spørger bare: Er man dum/mindre begavet fordi man ikke tager en lang uddannelse? Der findes jo mange uddannelser man kan vælge at tage.

Synes bare det er på tide at vi holder op med at se ned på "de andre" som ikke har den samme uddannelse som os selv.

De med de lige muligheder for alle, den skal du altså længere ud på landet med...Selv i DK, hvor vi er tæt på, men klasseløst samfund? Nej vel...

Men ingen har tilsyneladende opfattet den egentlige pointe i min kommentar:

Hvorfor er der så mange mennesker, der hænger deres selvværd alene op på en uddannelse/profession?

Hvorfor har så mange mennesker der vokser op i DK ikke mere selvværd end deres eksamensbevis tillader dem?

Vibeke Nielsen

@Mette Olesen

1) Har du nogensinde prøvet at sidde med en god bunke kvalifikationer, som sagtens ville kunne bruges til noget, men som ikke bliver brugt? Og som du heller ikke må bruge, fordi din A-kasse ikke vil lade dig arbejde frivilligt? Og som det heller ikke er hensigtsmæssigt at udbyde gratis, fordi dem indenfor dit fag, der med det yderste af neglene klamrer sig til et lønnet job, så vil blive bedt om at forlade deres lønnede job og vende tilbage som gratis arbejdskraft?

Det er uværdigt. Uanset hvor lang eller kort ens uddannelse er.

2) Har du nogensinde prøvet at få at vide, at alt det du kan ikke dur til noget?

Jeg synes, du prøver at får det til at fremstå som om dem, der har længerevarende uddannelser, bare er nogle dumme krukker.

Men hele motivationen for overhovedet at tage en uddannelse, nemlig at man kan bidrage til samfundet med sine kvalifikationer, hvis man udvikler dem, forsvinder, hvis der ikke er et job bagefter. Dette er sagt på baggrund af den erkendelse, at der er masser af opgaver, der mangler at blive løst her i samfundet. Vi mangler bare nogle arbejdsgivere, der har råd til at ansætte folk til at løse dem....

Tine Sørensen

Problemet er vel, at vores værd som mennesker i samfundets øjne, er ligefrem proportionalt med vores aktuelle rentabilitet for statskassen........

Vibeke Nielsen

Der jeg så uenig. Vores selvværd afhænger af andre medmenneskers anerkendelse. Og de fleste er faktisk lidt ligeglade med, om man er rentabel for statskassen.

Søren Roepstorff

@ Vibeke Nielsen
Jeg ville ønske, at du havde ret der, men det betvivler jeg især efter at have læst følgende kommentar til en anden artikel:

"Vi bliver jo nød til at fastholde en vis arbejdsløshed, alt andet er det rene hasard. De produktive fag og de relevante mennesker i samfundet har jo stadig arbejde, det er de mere irrelevante personer (ansatte i produktionen og lignende) der bliver nød til at holde for.

Deres tid kommer igen når en efterspørgsel på det de egentlige samfundsborgere skaber igen vil stige. Man kan pive og være lige så forstokket indoktrineret man har lyst til, det er de rigtige der er arbejdsløse, netop fordi der ikke konkret er behov for dem i den situation der er lige i øjeblikket.

Udfordringen ligger så i at holde deres (begrænsede) viden up-to-date, så der kan ansættes efter de intelligente mennesker (igen) har reddet de gennemsnitlige."

http://www.information.dk/282497?page=1

Tine Sørensen

@ Vibeke.
Vi snakker om 2 forskellige ting.
1. Selvværd
2. Et menneskes værd i samfundets øjne - og bankernes med - det kommer vel nærmest ud på ét...

@ Hetzen mod ‘DJØFFER’ er ærlig talt ved at være temmelig trættende at høre på .

Hvilken hetz, jeg savner da stadig oplysning om deres asociale tankegang. Det vigtigste er grønne tal på bundlinjen, Understreget af erhvervslivets topfigurer gang på gang. Hvis folk arbejdede for samfundet skyld, ville de vel ikke promovere sig selv frem for bedre egnede.

Ægte hetz er baseret på løgne som: Alle kan få sig et arbejde, hvis de vil. Så man kan høre en direktør fra Saxo Bank udtale: Det gør mig ondt, at folk kan modtage penge uden at arbejde. Og det er ingen konspirationsteori, at bankerne skraber arbejdsfri indtægter til sig.

Et demokratisk samfund vil være så totalt forskelligt fra et økonomisk semidiktatur, at det er på tide, at de konstruktive forslag og delplaner begynder at indfinde sig i debatten.

Jeg må sige, jeg stejler lidt over den evige søgen bekræftelse i andres øjne. Det forekommer mig langt bedre, hvis man kan hellige sig et område og være glad for det bidrag, man kommer med, uafhængigt af andres i og for sig irrelevante opbakning. Det er rart, hvis andre mennesker kan påskønne værdien af ens arbejde, men det er vigtigere, at man selv kan.

Tine Sørensen

Det har du ret i, Peter. Derfor må man som arbejdsløs ha snor til - netop at hellige sig, bidrage med noget meningsfuldt, og være glad for det, - istedet for at skulle fare rundt som en flue i en papkasse, og søge arbejde, der ikke findes, - og med straffeforanstalninger hængende over hovedet.
Det er totalt nedbrydende og aldeles meningsløst.

@Vibeke Nielsen

Jeg helt enig med dig i at det er uværdig og nedbrydende for mennesker at sidde fast i dagpengesystemet.

Jeg er også enig i at mennesker, der tager en uddannelse og gerne vil bidrage med deres evner i samfundet har al mulig grund til at være sure over at samfundet ikke kan bruge dem, når det kommer til stykket.

Som nogle af de andre også påpeger, mener jeg bare at man for sin egen skyld skal være i stand til at adskille sit selvværd, altså sit værd som et unikt menneske, fra den værdi man har som en dygtig arbejdskraft, eller den værdi man føler i lyset af andres anerkendelse.

Jeg har flere gange prøvet at være i det system du beskriver, så ja, jeg kender følelsen, det er totalt idiotisk at man ikke har nogen muligheder for at bidrage til samfundet, fordi man i en periode er arbejdsløs.

>>>>Tag en uddannelse, så er du sikret job. Sådan har budskabet i mange år lydt fra både forskere og politikere.<<<<

Trods sin enkelthed i budskabet, er ovenstående i sit indhold utroligt polariseret ud fra et menneskeligt og samfundsmæssigt synspunkt.

Skal man tage en uddannelse, og helst en høj, for at få et job?

Skal man tage en uddannelse indenfor sine følelser og interesser, og så få sig et job?

Skal man tage et arbejde for at leve?

Skal man kun leve for at arbejde?

Skal samfundet bestå af mennesker der arbejder for at leve?

Skal samfundet bestå af mennesker der kun lever for at arbejde?

Logikken bag "Tag en uddannelse, så er du sikret job", vil i sin yderste konsekvens medføre, at jeg på et tidspunkt får skiftet dæk på min bil af en uddannet jurist, med tittel af dækmontør.

Og hr. eller fr. dækmontør er skide lige glade, for samfundet har efterhånden udviklet eller rettere opdraget sig til, at hr. eller fr. dækmontør kun er født, og har fået en uddannelse til can. jur, for kun at leve for at arbejde og bidrage til samfundet, om nødvendigt som dækmontør i stedet for en ikke højt uddannet.

@ Emil Jennings:

'Hvorfor ikke deles om den arbejdsbyrde der nu engang er'.

En komplet misforståelse. Mængden af arbejde er ikke en given konstant størrelse. Arbejde skaber nemlig arbejde. Problemet opstår, når der politisk skabes en ubalance, og bl.a. rigtigt arbejde erstattes med pseudo-arbejde. Hvilket sidste vi har alt for meget af, i det danske samfund. Og når folk forlanger en løn, der er for høj til at andre vil betale den.

Bortset fra det, burde arbejde ikke betragtes som en 'byrde', men som en nødvendig bestanddel af tilværelsen. I alt for vide kredse, har det danske velfærdssystem desværre bibragt for mange mennesker en anden opfattelse.

Globaliseringen, og her først og fremmest kineserne, vil totalt vende op og ned på den herskende vesteuropæiske opfattelse af velfærdssamfundet. En proces der allerede er i gang med accellererende tendens. Danskerne, og resten af europæerne, kommer til at revurdere deres opfattelse af begrebet 'arbejde', og hvad det er værd. Så langt er den politiske debat desværre ikke nået endnu. Thorning-Schmidt og Søvndal ved det godt, men de tør ikke sige det offentligt. Det er der nemlig ikke valg i.

Og Ole Olsen, du tager så meget fejl - tværtimod er de rigeste lande i Østen i hast i gang med at anlægge mere og mere vestligt blik på tilværelsen. Kina er allerede blevet for dyr for mange at producere i - selvfølgelig ikke reelt, der kan bare hentes større profit andre steder.
Selvfølgelig skal arbejdet minimeres! Dels er der slet ikke ressourcer i verden til at opretholde det vestlige niveau, dels er der flere og flere til at bidrage til deres egen forsørgelse med inddragelse af mere moderne fremstillingsformer.

Søren Roepstorff

@ Ole Olsen

Der er da ikke noget til hinder for at dele arbejdsbyrden, selvom den ikke er konstant. Det har mennesket sikkert gjort siden jæger-/samlertiden. Men at arbejde skaber arbejde, er da vist en påstand, der ikke står for et nærmere eftersyn, for der var da masser af arbejde indtil 2007, og hvor er det arbejde, det arbejde skulle have skabt?

En ting er at politikerne roder rundt og ikke er deres opgaver voksne, men den nuværende krise burde mange virksomheder have forudset, og hvorfor de ikke gjorde det er endnu et åbent spørgsmål.

At globaliseringen vil vende op og ned på opfattelsen af velfærdssamfundet er en populær påstand, som vi stadig mangler at se bekræftet. Til gengæld vil erhvervslivet blive ramt i en grad de ikke drømmer om, fordi det igen og igen lukker øjnene for eget ansvar. Det ironiske er, at vestens erhvervsliv, pga. sin kortsigtede profithunger, bliver fejet af banen af f.eks. Kina, der vha. en styret markedsøkonomi har en længere tidshorisont og derfor mere stabil indtjening.

@ Peter Hansen:

Baseret på 25 års rejser i Øst- og Sydasien, er jeg ikke enig i din påstand om, at folk der 'anlægger et vestligt blik på tilværelsen'. Jo, materielt, men ikke på 'værdierne'.

Jeg er helt enig i, at der ikke er ressourcer i verden til, at Kina (og de andre) kan komme op på 1. Verdens niveau. At arbejde skal minimeres, er jeg ikke enig i. Der er masser af arbejde her der ikke bliver gjort, men som gøres i Østen, fordi folk dér er villige/tvunget til at arbejde for en lavere løn. På samme måde kommer vi også til at måtte sætte tæring efter næring. De andre vil i alt fald ikke vedblivende betale for vores magelighed/velfærd/velstand, og de vil løbe med de stadig knappere ressourcer.

Søren Roepstorff, jeg tror, at der sker det, at folk forelsker sig i deres eget arbejde og især deres eget produkt! Den enkelte virksomhed har kun markedet til at styre efter, når man skal vurdere, om man skal øge eller standse sin produktion; men i vor tid kan der på et makroniveau skabes et helt andet overblik, hvor kernespørgsmålet om produkters lødighed og medvirken til at skabe mere glæde i verden også kan indgå.
Med andre ord er muligheden for planøkonomi helt anderledes, end da forsøget blev gjort i Sovjet, for vi kan både argumentere for nødvendigheden af visse produkters fremstilling og gøre de involverede glade og stolte over deres betydning, ligesom vi kan holde styr på varemængderne, så de uendelige lagre af fødevarer og beklædning, der i dag må destrueres, kan undgås.
Vigtigst er det, at vi får vendt billedet på arbejde om: i dag hylder man virksomhedslederne for at give jobs og indtægt til lønarbejderne; men i virkeligheden bør virksomhedslederne ydmygt glæde sig over, at nogen gider arbejde for dem og deres pengepugeri. Det lader nemlig til, at folk i fuldt alvor tror, at det kun er udbuddet af arbejdskraft, der giver aktivitet. Intet kunne være mere forkert - tværtimod forhindrer den indretning af arbejdsmarkedet, vi har lavet, en inklusion af mange, der har noget at bidrage med på den ene eller anden måde.

PS.: det handler selvfølgelig om en total omvending af produktionsforholdene: det handler ikke længere om at berige sig, men os.

Sider