De blev kaldt trækkerdrenge, huserede på toiletterne under Rådhuspladsen eller stablede sukkerknalder i Illums cafeteria. I dag er den politisk korrekte betegnelse 'mandlige sexarbejdere', og skal man finde dem, er det foran skærmen på de mange chatrooms, hvor mand til mand-sexsalg foregår.
Og det er ikke nemt, erfarede Dorte Venø Jakobsen, der i 2010, i forbindelse med sin afslutning af kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde satte sig for at undersøge, hvad der driver Danmarks mandlige sexarbejdere ind i erhvervet, og ikke mindst, hvordan de har at gøre med at sælge sex.
»Jeg blev rigtig mange gange fortalt, at jeg ikke var ønsket og bare skulle fuck'e off. De ønskede ikke at snakke om det med 'sådan en som mig'. Jeg ved af gode grunde ikke, hvad de mente med 'sådan en som mig', men det var tydeligvis deres oplevelse, at de normalt blev stigmatiseret og misforstået,« fortæller Dorte Venø Jakobsen, da hun tirsdag aften holder oplæg om sit speciale 'Trækkerdreng eller bare dreng? — man behøver jo ikke at skilte med det til hvem som helst', arrangeret af BLUS, Foreningen for bøsse og lesbiske universitetsstuderende.
Polariseret
Men Dorte Venø Jakobsen blev ved, og det lykkedes hende gennem tre måneders fuldtidsarbejde foran skærmen at gennemføre et utal af chat-interview og sat fem aftaler op med mændene. Hun havde nemlig i sit sociale arbejde i prostitutionsmiljøet blandt andet været med til at gennemføre Servicestyrelsens undersøgelser af prostitution, har været ansat i Center for Menneskehandel og i mødestadet Reden, undret sig over, hvor uendelig lidt viden, der eksisterer om de mandlige prostituerede.
Det handlede alt sammen om at undersøge kvinder, tilbud rettet til kvinder — ikke mindst de udenlandske — og om at levere skyts til en debat, der i hendes øjne for det meste er polariseret og ufrugtbar. Motivationen til at kigge i dybden på den mandlige del af den danske sexarbejderstyrke var derfor dobbelt.
»Den danske prostitutionsdebat er meget polariseret og samler sig om to yderpunkter. På den ene side en fløj, der argumenterer for, at den prostituerede sælger en ydelse på lige fod med alt mulig andet. At han eller hun ikke har et job, der er anderledes end en fysioterapeut eller en advokat. På den anden side en fløj, der mener, at det er vold mod kvinder inden for en patriarkalsk samfundsorden, og at det er udtryk for og har indflydelse på, hvordan alle kvinder i et samfund behandles,« fortæller Dorte Venø Jakobsen og fortsætter:
»Men hvad gør vi så, når den prostituerede er en mand? Alene ved det at italesætte den mandlige prostitution bliver den position jo voldsomt udfordret.«
Flere mænd
Dorte Venø Jakobsen køber heller ikke den første position i sin rendyrkede form. For hvordan kan man blankt afvise, at det mandlige sex- arbejde udgør et socialt problem, eller at de involverede ikke har brug for tilbud, når man ved så lidt om dem? De undersøgelser, der er gennemført, er yderst sparsomme og stritter i mange forskellige retninger. To ting ved man dog med ret stor sikkerhed: At der er langt flere unge mænd — altså under 18 — der prostituerer sig, end der er piger. Og at flere mænd end kvinder igennem livet vil prøve at sælge sex.
»De to forhold er undersøgt repræsentativt, er stabile over tid og gælder i hele Skandinavien,« fastslår Venø Jakobsen, der mener, at den manglende viden også må bunde i en manglende interesse. Hun tilskriver mændenes usynlighed i dag en del af forklaringen.
»Da de stod på Rådhuspladsen, var de synlige, og det var deres sociale problemer, herunder misbrugsproblemer, også. Nu er de på internettet, og der er ikke noget i mine undersøgelser, der tyder på, at de på samme måde er socialt marginaliserede i dag,« siger Dorte Venø Jakobsen.
Det lykkedes Venø Jakobsen at gennemføre fem ansigt til ansigt-interview og et utal af chat-interview. Og selv om mændene var meget forskellige, var der nogle forhold i deres fortællinger om, hvordan de startede i prostitution, der gik igen. Markant var det, at samtalerne handlede meget lidt om pengene, men derimod meget om en lyst til at prøve grænser af.
»De beskriver sig selv som grænsesøgende og oplever det som del af det at udforske deres egen seksualitet. Flere beskriver også, at man i relationen til kunden kan afprøve ting, der er mere kinky, end de har lyst til i deres private sexliv,« fortæller Venø Jakobsen:
»Den tendens er mere fremtrædende, jo yngre de er debuteret. De, der gør det, før de er 15, beskriver det ofte som 'en leg',« fortæller Dorte Venø Jakobsen.
Bekræftelse
Et andet gennemgående ord i mændenes fortællinger er 'bekræftelse'.
»De beskriver, at de oplever et kick — en sagde, at det var ligesom narko — igennem kundernes seksuelle bekræftelse. En informant fortalte, at han tit syntes, at kunden var 'klam' og ikke havde lyst lige før en aftale, men når han så blikket i kundens øjne, når han trak boxershortsene ned, var det okay igen,« siger Dorte Venø Jakobsen og samler op:
»Nogle af mændene beskriver kunderne som klamme, gamle og ulækre. Nogen synes, at det er super fedt, og at de nyder det. Men fælles for dem er, at de beskriver det som et kick, at kunderne tænder på dem.«
Med til billedet af den mandlige prostitution hører også, at de fleste gør det meget uregelmæssigt. Og det giver nettet mulighed for.
»Flere beskriver, at de 'logger på', hvis de keder sig eller er liderlige.«
Penge legitimerer
»Flere af informanterne beskriver også sig selv som heteroseksuelle, der kun gør det for at få penge. 'Jeg er ikke homo!', var responsen flere gange, så i den forstand kan man ikke udelukke, at der også er et element af, at netop pengene legitimerer den homoseksuelle relation.«
Det var særlig udtalt og, mener Dorte Venø Jakobsen, særlig tragisk, blandt gruppen af sexarbejdere med anden etnisk baggrund.
»Her er flere afklarede homoseksuelle, der på grund af deres kulturelle baggrund måtte leve skjult eller endda i ægteskab med en kvinde. For dem gav prostitution en mulighed for at udleve deres seksualitet, samtidig med at den forblev hemmelig.«
'De ældre'
Et andet gennemgående træk ved mændenes beskrivelse var deres fokus på alder.
»Det er meget unge mænd, der omtaler sig selv som 'gamle'. Allerede som 20-22-årige betegner de sig selv sådan. Det er slet ikke tilfældet blandt kvinderne, der nemt kan være aktive godt oppe i 40'erne,« fortæller Venø Jakobsen med et lille grin til det unge, men over 20-årige, publikum.
Alder får også en voldsom konsekvens for dem, for kunderne er, fortæller mændene, meget fokuseret på den unge drengede krop, så man mister hurtigt markedsværdi.
»Derfor beskriver de også, at de, som de bliver ældre, rykker deres grænser for, hvad de vil gå med til. Mens de som helt unge oplevede, at de nærmest blev betalt for at blive tilfredsstille, fortæller de nærmest alle sammen, at de med tiden måtte rykke deres grænser mere og mere.«
Marginaliserede?
Nogle af de gennemførte undersøgelser beskriver, at de mandlige sexarbejdere er marginaliserede, og at de isoleres stadig mere socialt. Dorte Venø Jakobsen vil da ikke afvise det, men hendes egne undersøgelser tyder ikke på det.
»Alle, jeg har været i kontakt med, holder det skjult og opretholder et hverdagsliv ved siden af. Alle siger, at de lever, som de gjorde før, bor måske hjemme, går i skole, har andet arbejde, har venner og kærester. Min undersøgelse peger ikke på, at det her dobbeltliv er en ond cirkel, der skaber social isolation. Men de siger selv, at de tror, det vil ske, hvis de var ærlige. I den forstand er stigmatiseringen måske den største belastning,« vurderer hun.
Følelserne
Hendes undersøgelser tyder på, at dér, hvor prostitutionen kan have omkostninger, er på følelseslivet:
»De beskriver det som ensomt at gå med alene — særlig hvis de har haft en ubehagelig oplevelse. Og så beskriver flere af dem, at de har fået svært ved at mærke deres egne følelser. 'Måske er jeg blevet psykopat,' var der en, der sagde.«
Dorte Venø Jakobsen fortæller, at en informant beskrev, hvordan han havde øvet sig i, at det kun var hans krop, der var til stede i rummet, men at det ikke gik i længden, fordi kunderne påpegede, at han var død i blikket.
»Det kan jo have nogle konsekvenser, og flere af dem reflekterede over, hvad det havde gjort ved deres seksualitet. Nogle havde droppet deres private sexliv, mens andre beskriver, at de havde udviklet en 'mere rå' seksualitet,« fortæller Venø Jakobsen.
Kvalificeret debat
Men hvad mener Dorte Venø Jakobsen, at man kan bruge hendes undersøgelse til? På det ene niveau til at diskutere, hvilken — hvis nogen — indsats man fra de sociale myndigheders side skal iværksætte. Hun har ikke noget entydigt svar, men det må starte med, at man taler med drengene og mændene først:
»Man kommer meget let til at lægge sin egen fortolkningsramme over andres fortællinger. Det handler vel om at lytte på, hvad folk selv siger, at de har behov for — hvis de faktisk har et behov.«
For det andet kunne viden om mændenes sexsalg måske kvalificere den generelle prostitutionsdebat og dæmpe den overdrevne fokus på kvinder og undertrykkelse. Det håber Dorte Venø Jakobsen i hvert fald.
»Nogle mænd er glade for det, de laver, andre er ikke. Det er fuldstændig parallelt med kvinderne, men i debatten, som den har udformet sig i dag, er det meget svært at få frem, fordi begge fløje forhindrer en nuanceret debat og derfor også en ordentlig indsats. Konklusionen, når man ser på mændenes forskellighed, må være: Tilbyd dog hjælp til dem, der har behov for det, og lad dog de andre sælge sex. Hvorfor skulle det være så grundlæggende anderledes for kvinderne?«
Mon ikke tavsheden skyldes, at en del af disse prostituerede er under atten år, og kunderne derfor kan straffes?
Spændende artikel, men den misinformerer på et centralt punkt. Citat fra artiklen:
"To ting ved man dog med ret stor sikkerhed: At der er langt flere unge mænd — altså under 18 — der prostituerer sig, end der er piger. Og at flere mænd end kvinder igennem livet vil prøve at sælge sex.
»De to forhold er undersøgt repræsentativt, er stabile over tid og gælder i hele Skandinavien,« fastslår Venø Jakobsen, der mener, at den manglende viden også må bunde i en manglende interesse. "
Dorte Venø Jakobsen har åbenbart ikke tjekket sine egen dokumentation og lavet kildekritik på det hun citerer. At "at flere mænd end kvinder igennem livet vil prøve at sælge sex" bygger hun kun på én kilde (i direkte modsætning til hvad hun siger i artiklen) - og den kilde er ekstremt usikker og skarpt kritiseret.
Kilden er Jari Kousmanens telefonundersøgelse fra 2008. Dels bygger den på et statistisk meget tyndt grundlag - meget få respondenter, anonyme og som i telefonen skal udtale sig om noget der er stigmatiseret og forbudt. Dels omhandler den ikke Danmark. og dles kommer den frem til nogle åbenlyst vanvittige resultater; bl.a. at der er otte gange flere svenske kvinder nu der har erfaring med købesex end før forbudet blev indført.
Usikkerheden påpeger bl.a. den norske forsker May-Len Skillbrei på, som her udtaler sig om Kousmanens rapport;
"Vi har ikke konkluderet i vores rapport, at efterspørgslen er faldet. Det er en spørgeundersøgelse, og det er svært for os at vide, om folk svarer ærligt, fordi sexkøb er forbudt. Det er meget få, der har svaret, og vi ved selvfølgelig ikke, hvem der smider spørgeskemaet ud, og hvem der besvarer det. Folk, der køber sex, svarer måske slet ikke.
(...)
Tallene bliver misbrugt af folk til deres egne formål. Det svenske politi er meget stolt af loven, fordi de mener,det er moralsk forkert at købe sex. Så fornægter man, at der er problemer.
(...)
Der er simpelthen intet bevis for, at prostitutionen er blevet voldsomt formindsket. Vi kender ikke omfanget af den indendørs prostitution, og den har altid udgjort den største del."
(...)
Kajsa Wahlberg og andre fra det svenske politi rejser rundt i verden og nærmest markedsfører loven. Både politiet og politikere i Sverige arbejder aktivt for at få andre lande til også at forbyde sexkøb. De prøver også at påvirke EU. Da vi debatterede at kopiere det svenske forbud i Norge, kom en politimand fra Göteborg politi til Norge flere gange under debatten for at markedsføre loven."
May-Len Skilbrei, norsk prostitutionsforsker, som står bag rapporten "Prostitution i Norden", fra forskningsinstituttet FAFO. Uddrag fra bogen "Den dag, jeg opdagede, jeg var undertrykt" af Leny Malacinski, 2009
---
Kort sagt: Der er intet belæg for, "at flere mænd end kvinder igennem livet vil prøve at sælge sex." Derimod kom SFI i 2011 frem til, at antallet af mandlige prostituerede herhjemme var svært at opgøre, men de anslår, at tallet er i omegnen af 100.
@ Marie Spliid Clausen. De mandlige prostitueredes kunder er overvejende mænd. Dvs. at de er dobbelt stigmatiserede.
Dorte Venø Jakobsen:
Konklusionen på min undersøgelse ”Tilbyd dog hjælp til dem, der har behov for det, og lad dog de andre sælge sex.”
Som tidligere mandlig prostituerede kan jeg ikke være mere enig. Og tusind tak til Anna von Sperling for artiklen i Information om mandlig prostitution og til Dorte Venø Jakobsen der holder foredrag om sit speciale ‘Trækkerdreng eller bare dreng?”
Herudover en lille bemærkning til Dorte Venø Jakobsen angående, en for nogen, mulig påvirkning af følelseslivet i negativ retning. Selv er jeg tilbøjelig til at tro at evt. skade på følelseslivet, hvis det overhovedet er tilfældet, må tilskrives en eller anden form for indre eller ydre ”tvang” der så efterfølgende har efterladt selvbebrejdende psykologiske plageånder. Der er intet i mine egne erfaringer der indikerer at salg af sexuelle ydelser i sig selv medfører psykologiske tilstande som:
”…Og så beskriver flere af dem, at de har fået svært ved at mærke deres egne følelser. ‘Måske er jeg blevet psykopat,’ var der en, der sagde. …«
Mit eget følelsesliv / sexliv er kun blevet rigere, men jeg var ej ung eller uden kæreste og venner som jeg til enhver tid har kunnet tale helt åbent med.
Mine erfaringer som hetero og homo escortmand har jeg skrevet lidt om her i Information – klik på:
http://www.information.dk/282464#comments
Gu' ved hvor feministerne og hattedamerne blev af i debatten - nå måske melder de sig ind senere....
Tak for dit indlæg Troels, er enig i at dem der lider under det, skal tilbydes kvalificeret hjælp. Resten er måske nok tabu, men lever med det.
Det skaber i sig selv en platform for at imødegå netop de faktorer man har som ubekendte.
Hvorfor er Information blevet er pornoblad?
Flere mænd end kvinder har gennem et liv prøvet at sælge sex.(Artiklen)
Præcis det samme sagde jeg engang i en ophedet debat her, om forbud imod Sexkøb.
Og så fik jeg fandenme på "hatten" af de ny-puritanske hattedamer fra S, SF og EL.
For i deres øjne er det kun kvinder der er ofre for sexisme og prostitutionens ydmygelser.
Der findes vel også mandlige prostituerede der servicerer kvinder? hvad med dem?
Steen Schaphiro
Af ren interesse, hvor ved du fra hvilke kilder der er brugt i den omtalte undersøgelse?
Bo Jensen
Hvorfor skulle det være dobbelt stigmatiserende? Troels Schmidt virker ikke til at være stigmatiseret overhovedet.
Måske skulle vi lige linke til denne artikel:
En mand, vi ikke taler om, Information, 23. oktober 2008
H Nielsen - jeg downloadede specialet (fra januar 2009) og læste.
For unge mænd har prostitutionen altid været et alibi for at udleve deres homoseksuelle side.
Schapiro, tak, artiklen siger arbejdet var fra 2010, men det forklarer hvorfor at jeg ikke kunne finde det.
SFIs rapport fra 2011 anslår antallet af kvindelige prostituerede i Danmark til over 3000, mens antallet af mandlige prostituerede anslås til ca. 100, dvs forholdet er 30:1. Og de kvindelige prostituerede debutterer ifølge rapporten i overvejende grad af økonomiske grunde.
At der er forholdsvis flere mænd, som har eksperimenteret med prostitution, end disse tal antyder, er formentlig korrekt, idet deres karriere i reglen er meget kortere end kvindernes, og de er ofte blevet engageret eller forført i en meget ung alder. At der "igennem livet" skulle være flere mænd end kvinder engageret som prostituerede, er der dog tilsyneladende ikke belæg for, og i alle tilfælde synes den samlede kvindelige prostitution at være af et langt større omfang, end den mandlige.
Kvinden er af naturlige årsager i reglen det selektive køn. Kønsligt samvær er for hende en større og mere risikabel investering, end for manden. Opfindelsen af p-piller og fri abort kan på trods af ihærdig markedsføring ikke uden videre lave om på millioner af års evolutionære indkodning. At eksperimentere med prostitution er derfor en mere grænseoverskridende beslutning for kvinden, end for manden, og det er derfor overvejende økonomisk nød, som tvinger hende til en sådan beslutning. Når det økonomske pres formindskes, som i velfærdsstaten, vil kun meget få kvinder engagere sig i prostitution. Derfor kan kundernes efterspørgsel efterhånden kun tilfredsstilles gennem import af kvinder fra fattige lande.
Kvinder kan i langt højere grad end mænd - især når de er unge - til enhver tid opnå sexuelt samkvem uden at betale for det. derfor er der kun et meget lille marked for prostituerede til at betjene kvinder. det findes dog, og hertil kan også regnes trafikken af kvinder, som drager sydpå for at finde en elsker, som er yngre og mere tjenstvillig, end de har chance for at opnå på hjemmebane.
Denne form for trafik er jo også udbredt blandt mænd, og alt i alt må man sige, at danskere stadig oftere "køber" sig til sexuelle forbindelser i den store verden, når de på det hjemlige marked er henvist til mindre attraktive partnere.
Søren Tolsgaard:
Ja, SFI 2011 siger at en af hovedgrundene til at tage et nyt arbejde var økonomi ... Det er det jo nok for de fleste, uanset erhverv :-)
Den siger OGSÅ, at størstedelen af de prostituerede nævner seksualitet som en af hovedårsagerne til deres valg af erhverv.
• 67 procent af kvinderne begyndte pga. seksuel nysgerrighed
• 46 procent af kvinderne svarer, at de alligevel havde forskellige partnere
• 68 procent af den samlede gruppe betragter prostitution som en del af deres egen seksualitet.
Det skal for god ordens skyld understreges, at rapporten primært har haft kontakt med danske sexarbejdere, ikke mange migranter eller gadeprostituerede.
Henrik Nielsen. Mænd som sælger sex til andre mænd er dobbelt stigmatiserede - både som homoseksuelle og som prostituerede. Det gælder især de, som er heteroseksuelle, men sælger sex til andre mænd. Det ved jeg fordi de selv fortæller, at de oplever det sådan. Og det fremgår af den eksisterende forskning vedr. mandlig prostitution. Denne forskning sammenfattes f.eks. af SFI i “Prostitution i Danmark” (SFI 2011, note 11 side 34 samt side 45 og side 186).
@Steen Schapiro:
"Ja, SFI 2011 siger at en af hovedgrundene til at tage et nyt arbejde var økonomi … Det er det jo nok for de fleste, uanset erhverv :-)"
Jo, men som det fremgår af overskriften til nærværende artikel, er det primære motiv ofte et andet for mandlige prostituerede, som i højere grad debutterer af nysgerrighed end af økonomiske, dvs. erhvervsmæssige grunde.
Også en del kvindelige prostituerede nævner sexuel nysgerighed som motiv - jeg vil dog tillade mig at antage, at dette motiv træder endnu mere i baggrunden for de udenlandske prostituerede, som desværre stort set ikke indgår i denne rapport.
Bo, tak for henvisningen. Nu siger den nu kun omkring mændene, at: "Flere af dem oplever.....", hvilket ikke vil sige dem alle. Faktisk siger det ikke noget om hvor mange.
Men det jeg studsede mest over i din bemærkning var referencen til at det åbenbart forsat anses for stigmatiserende at være homoseksuel mand i Danmark. Jeg havde dog håbet vi var nået noget videre end det.
@ Søren:
"Også en del kvindelige prostituerede nævner sexuel nysgerighed som motiv"
Ja, 67 % er da også en del :-)
"jeg vil dog tillade mig at antage, at dette motiv træder endnu mere i baggrunden for de udenlandske prostituerede, som desværre stort set ikke indgår i denne rapport."
Måske, men det er som du skriver en antagelse. Ligesom man før SFI 2011 antog, at de færreste sexarbejdere startede pga pga. seksuel nysgerrighed
og betragter prostitution som en del af deres egen seksualitet.
Jeg er tilbøjelig til samme antagelse som dig, men det er en fordom - vi kender sagligt set ikke deres motiver. Migranterne er en ekstremt heterogen gruppe som du ikke kan slå under ét, og mange af dem var sexarbejdere før de migrerede. Vi mangler mere forskning på dette område.
(Nå, nu er vi vist havnet grundigt off-topic :-) )
Rettelse:
Ligesom der før SFI 2011 generelt var en antagelse om, at de færreste danske sexarbejdere startede pga pga. seksuel nysgerrighed og betragtede prostitution som en del af deres egen seksualitet.
Ja,
tak for en nødvendig artikel i et forsøg på at nuancere hele prostitutionsdebatten - det er i den grad tiltrængt.
Og til dem (du ved hvem du er, Søren m.fl.), der bliver ved med at skære alle ikke-danske sexarbejdere over én kam som bliver de transporteret i lastbiler som tremmekvæg til Danmark,
ja,
det er ren og skær racisme. Længere er den ikke.
Søren Tolsgaard. Du skriver, at færre og færre danske kvinder sælger sex i takt med, at velfærdsstaten mindsker det økonomiske motiv for at begynde at sælge sex. “Derfor kan kundernes efterspørgsel efterhånden kun tilfredsstilles gennem import af kvinder fra fattige lande.”
Det er en interessant teori, der er bare ikke noget der tyder på, at den er rigtig. Vi kender ikke prostitutionens omfang før der var velfærdsstat i Danmark. Til gengæld er der ikke noget der tyder på, at prostitutionens omfang faldt gennem årene 1960-2000, hvor velfærdsstaten virkelig medførte økonomiske forbedringer og hvor kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet.
Før år 2000 var der meget få udenlandske sexarbejdere i Danmark. De er kommet hertil de sidste 10 år og har presset nogle af de danske kvinder ud af markedet. De udenlandske kvinder søger af egen kraft til Danmark pga. fattigdom i deres hjemlande og fordi det blev muligt for dem at migrere - ikke fordi de er blevet “importeret” for at fylde et hul i udbuddet her i Danmark.
@Bo Jensen:
Går vi lidt længere tilbage i historien var der utvivlsomt en større andel af fattige kvinder, som prostituerede sig af nød, specielt i de større europæiske byer. Danmark var perifer i denne henseende, mens forholdene var ekstreme i London, Berlin og Paris - og de prostituerede var billige og tilgængelige for hvermand.
I den tidlige velfærdsstat faldt dette udbud, og det betød bl.a., at priserne steg, hvorved selv mindre attraktive prostituerede, som stofmisbrugere, fik stigende muligheder på markedet.
Udenlandske prostituerede begyndte at komme hertil i stort antal allerede i 1990erne - og en del endda tidligere - og da de er yngre, smukkere og billigere, har de i høj grad udkonkurreret de mest belastede danske prostituerede, mens de resterende mærker konkurrencen i form af faldende priser. Nogle af de udenlandske prostituerede står til rådighed for hårdere ydelser, og de tilfredsstilller i det hele taget et større spektrum af behov til mere overkommelige priser - altsammen vand på de danske sexkunders og sexindustriens mølle, og naturligvis er det hele kontrolleret af skruppelløse organisationer, som skummer fløden af dette marked.
At det er blevet muligt for disse fattige kvinder at komme til Danmark skyldes et velorganiseret netværk mellem oprindelseslandene og Europa, hvor internationale organisationer arrangerer de praktiske foranstaltninger - mod god betaling og renter - mens den stadig friere bevægelighed i EU konstant gør det muligt at forøge denne trafik.
Hvorvidt disse kvinder kommer hertil af egen kraft eller frivilligt, kan diskuteres. Forudsætningerne i deres hjemlande er ofte armod og slaverilignende tilstande, og "valget" som prostitueret, som de ofte presses eller lokkes til af familie og bekendte, er af lignende fattigdomsbetinget karakter, som i Europa for 100-200 år siden.
@Karen von Südow:
Jeg ønsker ikke at skære alting over en kam, men at beskrive hovedlinjerne i udviklingen. At et stort antal unge kvinder fra Østeuropa, Asien, Afrika og Latinamerika bliver fløjet til Europa for at ligge på lagenerne og tilfredsstille sexlystne og økonomisk overlegne vesteuropæiske mænd, kan vel næppe benægtes?
70-80% af Vesteuropas prostitution udøves nu af disse kvinder, ikke fordi de er særlig velegnede til den slags, men fordi de er tvunget af armod og lokket af håbet om et bedre liv. Hvorfor er der mon så få vesteuropæiske kvinder, som vælger dette erhverv og de let tjente penge?
Velsagtnes fordi det er dybt unaturligt og stærkt traumatiserende for langt de fleste kvinder dagligt at lade tilfældige mænd tilfredsstille deres sexuelle lyst på ens krop. Mænd er ifølge instinkterne mere indstillet på tilfældige og hurtige forbindelser, der opleves som erobringer, men i det lange løb lader sådanne forhold dog også de fleste mænd tilbage med en frustreret længsel efter kærlighed.
Den nuance, som nærværende artiklel er udtryk for, er således et lille hjørne af prostitutionsmarkedet, hvor gerne mindreårige drenge lokkes af ældre homosexuelle til sexuelle forhold, som ofte vil få store konsekvenser i lighed med de traumer, som både ofre for pædofili og kvindelige prostituerede er udsat for.
Det er racisme og imperialisme, at vi tillader den stigende trafik af kvinder fra fattige lande, som må sælge deres krop til chauvinistiske herremænd i en alder, hvor de mere naturligt burde stifte familie og få børn. Det er om noget en skamplet på vores civilisation.
Og selv om disse piger er indstillet på at "please" sexkunderne, er det temmelig naivt at tro på, at de har det godt med denne maskepi.
A propos artiklens emne: Var der mon nogen, som så DR2s dokumentar om forfatteren Thorkild Hansen i går?
Den ambitiøse Thorkild Hansen stiftede i en meget ung alder under et studieophold i Paris et nært venskab med den noget ældre, stenrige og livserfarne franskmand Jean Seilliére. Det er aldrig (trods Thorkild Hansens offentliggjorte dagbog fra perioden) blevet afklaret, hvorvidt forholdet antog sexuel karakter eller forblev platonisk. Det står dog klart, at venskabet betød overordentlig meget for Thorkild Hansen, som fik adgang til de bedste kredse og rejste på første klasse verden rundt, men forbindelsen fik en brat afslutning, da Seilliére nogle år senere antog en ny protegé.
Dette forhold giver påmindelser om antikkens bisexuelle praksis, og lignende forhold udspinder sig givetvis ofte, også i vor tid, når bi- eller homosexuelle mænd kontakter unge talenter i forskellige sammenhænge. Prostitution - eller noget der ligner - kan åbne døre til højere kredse og velsagtnes friste en og anden, også til at indlade sig på intimitet med karakter af prostitution. Prostitution og legalt partnerskab er dog hér - ligesom i heterosexuelle forhold - ofte to sider af samme sag, især når der er markant ujævnbyrdighed i partnernes alder og økonomiske status.
Historisk set har mange genier været homosexuelle, og de tilstødende problemer er ofte blevet sløret, fordi homosexuelle forhold ikke var tilladt. Thorkild Hansens øvrige biografi - han var også en ivrig skørtejæger - kunne tyde på, at han i en eller anden forstand prostituerede sig i forholdet til Seilleiré, men han har, trods sine ellers meget intime bekendelser, tilsyneladende ikke villet besvare dette påtrængende spørgsmål.
http://www.information.dk/person/thorkild-hansen
http://www.b.dk/kultur/thorkild-hansen-var-min-berlinmur
Søren Tolsgaard. Du taget fejl mht. “hårde” ydelser og du tager fejl mht. organisationer “som skummer fløden”. Din påstand om prisudviklingen kan ikke dokumenteres. Det samme gælder i dit svar til Karen von Südow påstanden om 70-80% og påstanden om traumer som følge af sexarbejde.
De mange påstande, du kommer med - er det noget du gætter eller noget du håber på er rigtigt?
Bo,
jeg tror såmænd ikke vi komme længer i denne debat, for så vidt jeg kan se, er det kun én person vi gang på gang prøver at få til at forholde sig til sine automatiserede påstande og fordomme. Dog uden held.
En cadeau til alle.
Hvor er det dog rart, at en debat om dette emne for een gangs skyld lader til at holde et vist niveau, hvor der rent faktisk kommenteres på bolden, og ikke manden M/K.
@Bo Jensen:
Følgende citater bekræfter ihvertfald nogle af mine påstande:
The United Nations estimates that about 79% of human trafficking is for prostitution. It is described as “the largest slave trade in history and is the fastest growing form of contemporary slavery. It is also the fastest growing criminal industry, set to outgrow drug trafficking.
Annually, according to U.S. Government-sponsored research completed in 2006, approximately 800,000 people are trafficked across national borders, which does not include millions trafficked within their own countries. Approximately 80 percent of transnational victims are women and girls and up to 50 percent are minors,” reports the US Department of State in a 2008 study. Due to the illegal and underground nature of sex trafficking, the exact extent of women and children forced into prostitution is unknown.
Poverty, social exclusion and war are at the heart of human trafficking. Some women are hoodwinked into believing promises of a better life, sometimes by people who are known and trusted to them.
Traffickers may own legitimate travel agencies, modeling agencies and employment offices in order to gain women’s trust. Others are simply kidnapped. Once overseas it is common for their passport to be confiscated by the trafficker and to be warned of the consequences should they attempt to escape, including beatings, rape, threats of violence against their family and death threats. It is common, particularly in Eastern Europe, that should they manage to return to their families they will only be trafficked once again.
The immigration status of the persons who sell sexual services is - particularly in Western Europe - a controversial and highly debated political issue. Currently, in most of these countries most prostitutes are immigrants, mainly from Eastern and Central Europe; in Spain and Italy 90% of prostitutes are estimated to be migrants, in Austria 78%, in Switzerland 75%, in Greece 73%, in Norway 70%. An article in Le Monde diplomatique in 1997 stated that 80% of prostitutes in Amsterdam were foreigners and 70% had no immigration papers.
Female prostitutes are at risk of violent crime, as well as possibly at higher risk of occupational mortality than any other group of women ever studied.
Reference: http://en.wikipedia.org/wiki/Prostitution
Søren Tolsgaard. Det er efterhånden en kendt sag, at sådanne tal, som du henviser til, ikke holder vand. De vildt overdrevne tal for, hvor mange ofre der er for trafficking, stammer fra lobbyer og organisationer, som har en økonomisk fordel i at overdrive tallene. De lever af at hjælpe, og jo flere ofre, jo flere penge får de. Desuden har de en politisk dagsorden (de vil forbyde prostitution) som også får dem til at tegne et sortere billede.
Mht. det sidste afsnit, som bringer tal for andelen af migranter blandt sexarbejdere i Europa, så gælder det samme. Desuden er det afgørende, hvordan man tæller. De migrante sexarbejdere rejser rundt mellem storbyerne og arbejder 3-4 måneder hvert sted. En kvinde, som starter i Madrid og derefter rejser videre til Oslo og derefter videre til Athen, vil tælle med 3 gange i tallene.
Også i Danmark er de officielle tal for migranternes andel overdrevne. Myndighederne tror, at omkring halvdelen af sexarbejderne i Danmark er migranter. Jeg har kigget tallene efter i sømmene for SiO, og sandheden er snarere, at omkring en trediedel af arbejdsstyrken udgøres af udenlandske kvinder.
Hvis man spørger de danske kunder, så siger de typisk, at de ønsker at købe sex hos en kvinde, som de kan tale med. Der er et marked for udenlandske sexarbejdere, af og til vil kunderne gerne prøve noget anderledes og eksotisk, men i det store billede er det formentlig mindre end en trediedel af branchens omsætning, som havner hos de udenlandske kvinder.
Jeg ved det ikke, men mon ikke det samme gælder i andre lande?
Bjarne Hansen; Jeg har også brugt argumentet med mandlige prostiuerede i debatten om prostitusjonsforbud, så lad vær med at gøre det til sådan en "tissemand vs. tissekone" ting. debatten er alt for nuanceret til det. jeg skrev kun det her fordi din 'hattedame' kommentar irriterede mig. og ja jeg er kvinde, akademiker og mod et prostitusionsforbud, da jeg har empirisk erfaring med det (norge). det duer ikke, det stopper ingenting, det hjælper ingen fattige nigerianere, de er der stadig, og der er kommet nogle nye underlige buler under gulvtæppet. men nøj hvor har vore politikere rene hænder!
Meget interessant artikel - endelig noget fordomsfri forskning om disse følelsesladede emner. Utrolig spændende at mændenes motiver er SÅ langt fra den klassiske historie om de fattige stakler, som begynder som prostituerede drevet af materiel armod. Det er ret indlysende at prostitution er forbundet med andre former for problemer, men det mig aldeles umuligt at se hvordan et forbud mod prostitution skulle kunne løse NOGEN af disse problemer...
@Bo Jensen:
"De mange påstande, du kommer med - er det noget du gætter eller noget du håber på er rigtigt?"
"Søren Tolsgaard. Det er efterhånden en kendt sag, at sådanne tal, som du henviser til, ikke holder vand. De vildt overdrevne tal for, hvor mange ofre der er for trafficking, stammer fra lobbyer og organisationer, som har en økonomisk fordel i at overdrive tallene."
Jeg har citeret Wikipedia, som bl.a. bygger på FNs opgørelser. Om disse tal er specielt overdrevne, ved jeg ikke, antagelig er de mindst lige så veldokumenterede, som de tal, du har "kigget efter i sømmene hos SiO" (Sexarbejdernes Intreresseorganisation), der rimeligvis ikke har kontakt til alle af de udenlandske miljøer og kunne tænkes at undervurdere tallene for trafficking - bl.a. for ikke at skade branchens omdømme eller indrømme, hvor lille en del af markedet SiO egentlig udgør.
Selv om du måske ligeså prompte vil afvise disse tal, vil jeg fra SFIs (Socialministeriet) undersøgelse i 2010 anføre følgende tal: Ud af anslået godt 3000 prostituerede i Danmark skønnes hovedparten af de gadeprostituerede at være udenlandske (595), mens danske gadeprostituerede er meget få, der gives intet estimat for disse. Blandt klinikprostituerede estimeres udenlandske at udgøre 1.159 og danske 1.088. Escort-privatprostitution estimeres til 903, der redegøres ikke for nationalitet. Barprostitution, som ifølge undersøgelsen næsten udelukkende omfatter udenlandske prostituerede, er ikke opgjort i tal.
Servicestyrelsen foretog en lignende undersøgelse i 2009 (citeret i SFIs rapport), som ikke redegør for nationalitet, men hvis samlede tal svarer nogenlunde til SFIs rapport: gadeprostitution (712), klinikprostitution (1948), escort-privatprostitution (675), barprostitution (148).
Ifølge SFIs undersøgelse er der altså 1.754 udenlandske gade- og klinikprostituerede. Hertil kommer ca. 150 barprostituerede og et mindre antal (i denne gruppe nok relativt mange danske) escort/privatprostituerede. I alt ser det altså ud til, at de udenlandske udgør op imod 2/3 af de godt 3.000 prostituerede i Danmark, som er identificeret i denne undersøgelse, der dog vedkender sig, at der herudover er mindre grupper, som man ikke har kunnet estimere, bl.a. danske gadeprostituerede, der i øjeblikket synes på vej ud af markedet, både fordi disse narkoprostituerede ikke har kunnet klare den udenlandske konkurrence, og fordi de har fået bedre muligheder for exit via en øget social indsats.
Hvor stor en del af branchens omsætning, der havner hos de udenlandske kvinder, er således nok større, end du har anslået. Man bør også her bemærke, at mens danske escort-privatprostituerede (luksusludere) i høj grad selv bestemmer, hvilke kunder de vil have og ofte kun har mindre omkostninger, er klinik- og gadeprostitution i høj grad styret af bagmænd, som stryger en del af indtægten. Her er et par citater fra SFIs rapport:
Betalingen af beskyttelsespenge er ikke noget, der tales meget om, men fra seks kvalitative interviews med kvindelige klinikprostituerede har vi indikationer på, at denne form for organisering eksisterer. Disse kvinder vurderer, at der betales beskyttelsespenge på en del klinikker i Danmark, og at det som oftest kun er klinikejeren, der har kontakt til de grupper, som opkræver pengene. Nogle af de interviewede kvinder har også forklaret, at opkrævningen af beskyttelsespenge sker med trusler om vold.
Informanterne fortæller videre, at nogle af de klinikprostituerede hellere vil ringe til disse grupper frem for at ringe til politiet, da de mener, at disse grupper ofte er mere diskrete end politiet. En tidligere prostitueret supplerer med at fortælle, at mange kvinder i prostitution ikke stoler på politiet på grund af den dobbeltrolle, som de føler, at politiet spiller i miljøet. Politiet er ikke kun dem, der skal beskytte kvinderne i branchen, men er også dem, der sammen med SKAT skal kontrollere kvinderne.
Til at belyse organiseringen af udenlandske gadeprostituerede har vi som nævnt kun kvalitative data fra politiet og ngo’er. Disse giver et indtryk af, at den udenlandske gadeprostitution er meget organiseret, og at der øjensynligt sker overtrædelse af § 229 i straffeloven som ulovliggør rufferi. På trods af disse forhold er antallet af domsfældelser ifølge rufferiparagraffen fortsat lavt.
Ifølge en repræsentant fra politiet er der store variationer i, hvordan og hvor meget de udenlandske gadeprostituerede betaler til bagmænd. Det mest almindelige scenarie er ifølge politiet, at de afrikanske kvinder betaler 50 pct. af deres indtægt fra prostitution til en bagmand. Derudover antyder det kvalitative materiale, at den prostituerede ofte også skylder bagmanden ekstra penge for rejseomkostninger etc. Den andel af pengene, som ikke går til bagmanden, sender kvinderne, ifølge informanter fra politiet og ngo’er, oftest hjem til familien i hjemlandet.
Journalerne antyder endvidere, at nogle af kvinderne er kærester med deres bagmand, som de betaler penge til. Både ngo’er og politiet beskriver videre, hvordan kvinderne kun i meget sjældne tilfælde anmelder deres bagmænd. En fagperson fra en ngo fortæller, at det kan have
store konsekvenser for kvinden selv at anmelde sin bagmand. Ofte er bagmanden en del af kvindens personlige relationer eller netværk, og kvinden lukker derfor både for sin egen og sin bagmands pengestrøm hjem til deres familier i hjemlandet, hvis hun anmelder bagmanden.
For nogle af de kvinder, der har medvirket i de kvalitative interviews, er arbejdet som prostitueret ikke valgfrit, og de er enten tvunget i prostitution eller har oplevet tvang efter at være startet. Det gælder som nævnt i højere grad de udenlandske kvinder end de danske. Bagmændene kender, jf. rapporten, til og kan udnytte den meget sårbare situation, som nogle af de udenlandske kvinder befinder sig i, når de kommer til Danmark (Rigspolitiet, 2009). Følgende case, som er baseret på et kvalitativt interview med en udenlandsk prostitueret, eksemplificerer dette:
Et af de få forhold, som har ført til domfældelse, har en bulgarsk kvinde i centrum. Kvinden blev (ifølge journalerne) udnyttet af både en kvindelig og mandlig bagmand fra sit hjemland. For at forsørge sin søn aftalte kvinden, at hun skulle tage med bagmændene til Danmark for at arbejde som prostitueret. Hun aftalte med bagmændene, at hun skulle aflevere 50 pct. af sin indtjening fra prostitution, og den kvindelige bagmand ville desuden, for 300 euro månedligt tage sig af kvindens søn i hjemlandet. Kvinden ankom med bus til Danmark. Hun arbejdede som gadeprostitueret på Vesterbro og boede på et hotel med andre kvinder, der også arbejdede som prostituerede. Kvinden blev udsat for både trusler, vold og voldtægt fra sin bagmand. Den kvindelige bagmand kom til Danmark og tvang kvinden til at aflevere alle sine penge. Og der var også trusler mod kvindens søn. Kvinden anmeldte sine bagmænd, og de blev begge dømt for bagmandsvirksomhed. Bagmændene vurderes at have tjent 270.000 kr. på kvindens prostitution i Danmark i 6 måneder.
En enkelt klinikejer har i forbindelse med et kvalitativt interview givet udtryk for tilbageholdenhed med at ansætte kvinder fra Østeuropa på sin klinik, da hun mener, at de er sendt til Danmark af bagmænd, der vil tjene penge på dem. Hun er yderligere bekymret for, at politiet holder særligt opsyn med klinikker, hvor der arbejder udenlandske prostituerede, hvilket også beskrives i Rigspolitiets indberetning om prostitution (Rigspolitiet, 2009), og hun ønsker ikke, at politiet skal komme på grund af det.
Vores kvalitative interviews sandsynliggør tillige, at de udenlandske gadeprostituerede nærer stor mistro til alt, hvad der ligner offentlige myndigheder. En fagperson fra en offentlig myndighed, der jævnligt har kontakt til udenlandske prostituerede, fortæller, at det er svært for dem at komme i kontakt med grupper af udenlandske klinikprostituerede, og at dørene ikke altid bliver åbnet, når de er ude for at lave opsøgende arbejde. Hun vurderer, at det kan skyldes, at mange udenlandske kvinder har bagmænd, der ikke ønsker, at kvinderne taler med myndighederne.
Et område, der har været svært, nærmest umuligt, at afdække, er den form for tvang, der involverer menneskehandel eller trafficking, som det beskrives i § 262 og i internationale konventioner (De Forenede Nationer, 2000 og Europarådet, 2005). Når dette område har været svært at afdække, skyldes det, at det ikke har været muligt for os at vurdere, hvorvidt en kvindes fortælling kunne identificeres som en handelshistorie eller ej, da en sådan identificering sker i et samarbejde mellem politi, sociale myndigheder (CMM), ngo’er og Udlændingeservice. Selvom vi i journalerne og i et enkelt interview er stødt på beretninger, som kunne identificeres som handelshistorier, da der i historierne indgår elementer af tvang og ufrivillighed, har det derfor ikke været muligt for os at vurdere, hvorvidt disse kvinder reelt er blevet handlet til Danmark. Det lave antal domfældelser kan indikere, at omfanget er lille, eller som Rigspolitiet anfører, at sagerne er ressourcemæssigt tunge (Rigspolitiet, 2009)og muligvis kræver større indsatser. Interviews med ngo-fagpersoner og offentlige myndigheder vidner om, at vurderingen af, hvorvidt en udenlandsk kvinde er handlet eller ej, kan være problematisk, da kvinderne i nogle tilfælde ikke ønsker at fortælle deres historie eller udlevere deres eventuelle bagmænd.
http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=7582
Johannes Nielsen
Det lyder da fint du synes de er så langt fra den klasiske stakel.
Men alligevel er det et fy at tale om for en mand at sælge sex. Og endda dobbeltstigmatiserende i følge en anden debatør. Da deres kunder åbentbart overvejende er mænd. Hvilket så slår dobbelt hårdt at sælge til.
Så kan det jo være underordnet om vedkommende ikke er en "økonomisk stakel".
Dobbel Stigmatisering og ødelagt føelse- og sexliv er ligeglad med penge.
Eller hvad?
Men en ting kan jeg ikke lade være med at tænke på.
Hvis det er i orden at sælge sex, selv om det ikke ødelægge alle sex-sælgere. Hvorfor er det så blevet forbudt at bruge asbest? Det ødelagde heller ikke alle dem der arbejdede med det.
NB.
Jeg kan ikke sige om det er en brugbar ide med forbud som i i andre nodiske lande.
Som nævnt i et af mine tidligere indlæg, udgør den mandlige prostitution - omend der er forholdsvis flere mænd, som eksperimenter med prostitution i en kort periode - kun en meget beskeden del af den samlede prostitution (1/30). Der er i overvejende grad tale om homosexuel prostitution, og alene dette betyder jo, at markedet er meget begrænset i forhold til heterosexuelle mænds køb af prostituerede.
SFIs rapport (s. 124 ff) anslår, at der i 2010 var ca. 100 mandlige prostituerede i Danmark. Heraf var 70 udelukkende til mænd, 7 udelukkende til kvinder og 24 til både mænd og kvinder, idet der i sidstnævnte gruppe også var overvægt af homosexuelle forhold. Der er er ofte tale om unge - ved debuten ofte mindreårige - drenge, som kontaktes af ældre mænd, og de to følgende case-stories fra SFIs rapport viser, at økonomiske bevæggrunde også kan være af afgørende betydning for den mandlige prostitution:
MIKE er 26 år og har solgt sex, siden han var 15. Han er homoseksuel og har kun mandlige kunder. Han har boet på døgninstitution, fra han var 12-18 år. Nu bor han i en et-værelseslejlighed, som han har fået anvist af kommunen. Han startede med at sælge sex, fordi hans økonomi var meget dårlig, og han ikke kunne se andre muligheder for at få fat på penge. I de perioder hvor Mike har haft arbejde eller kæreste, har han ikke solgt sex. Mike har ikke anden uddannelse end folkeskolens 9.-klasses-eksamen. For 3 år siden startede han på et grundforløb som maler, men droppede ud, da han ikke kunne finde en læreplads. Kort derefter blev han syg. Hans ekskæreste havde smittet ham med HIV, og han holdt derfor en lang pause fra sexsalg. Mike er begyndt at søge efter kunder på nettet, han har både en annonce og chatter engang imellem. I annoncen skriver han, at han er HIV-positiv og derfor kun tilbyder beskyttet sex. Han har omkring to kunder om måneden og tjener omkring 1.200 kr. Han vil egentlig godt have et andet arbejde og har fået hjælp til at søge, men det er svært at finde arbejde, og det er hårdt hele tiden at få afslag. Han håber, det bliver nemmere at finde arbejde, når finanskrisen tager af.
LASSE er 20 år og har solgt sex i de sidste 3 år. Han gør det ikke regelmæssigt, kun når han virkelig har brug for penge. Han er homoseksuel og har kun sex med mænd. Han synes, det er grænseoverskridende at tage penge for sex og bryder sig egentlig ikke om at gøre det. Han blev for nogle måneder siden smidt ud af sin lejlighed, fordi han ikke havde betalt husleje, så lige nu bor han på herberg. En dag har Lasse ingen penge, og han har oven i købet lige fået en bøde for at køre uden billet i S-toget, så han har derfor brug for at finde en kunde. Han logger derfor ind på sexchatten, og kalder sig ”Escort20”. Han vil helst have kunder, han kan tænde på, så de må ikke være grimme eller gamle. Der er en 50-årig mand, der gerne vil mødes med ham om en halv time på Amager Fælled. Han er egentlig for gammel, men Lasse siger alligevel ja. De har ikke aftalt ydelse eller pris. Lasse venter på kunden, hvor de har aftalt, og lidt efter kommer han kørende. Kunden vil have analsex som den aktive og vil betale 400 kr. Lasse synes, det er for lidt og siger, at han skal have 600 kr. Manden afviser at betale så meget, men siger han vil give 500 kr., hvis de ikke bruger kondom. Lasse vil helst sige nej, men tænker på pengene og går med til det. Kunden er meget voldsom, og Lasse prøver at få ham til at være blidere, men det overhører kunden. Det er heldigvis hurtigt overstået. Kunden giver Lasse pengene og kører væk i sin bil. Lasse bliver siddende lidt på jorden. Han føler sig tom indeni og har svært ved at tage sig sammen til at rejse sig og køre hjem. På vej tilbage køber han pizza og cola. Det er lang tid siden, han har haft råd til det. Han forsøger at fortrænge tankerne om kunden, men han har ondt i maven og kan ikke spise sin pizza. Efter et par dage får han det bedre og tænker ikke så meget på det. En gang er Lasse stukket af fra en kunde, han ikke havde lyst til at være sammen med. Dengang var han 18 år. Det var i en periode, hvor han arbejdede for en mand, der havde et escortbureau med tre andre unge mænd. De sad i en lejlighed ved hver deres computer og chattede for at finde kunder. Det var meget svært at afvise kunder, fordi ejeren pressede dem til at sige ja. Lasse var derfor gået med til at mødes med en kunde, der var midt i 60’erne. Kunden havde hentet Lasse, og de var kørt hjem til ham. De havde siddet og snakket lidt over en øl, og da kunden gerne ville ind i soveværelset, bad Lasse om at låne toilettet. I stedet for at gå på toilettet løb han ud af fordøren og videre ud på fortovet. Han kendte ikke området, så det tog ham lang tid at finde et busstoppested. Det var egentlig ikke, fordi kunden havde været ubehagelig, han var faktisk meget høflig, men tanken om at have sex med ham var al for meget. Han kunne ikke magte tanken om at skulle have det dårligt bagefter og blev nødt til at komme væk. Efter det besluttede han at holde op med at sælge sex og finde et andet job. Han var kun i escortbureauet i to uger. Efter et par måneder mistede han sit arbejde og følte sig så økonomisk presset, at han begyndte at sælge sex igen. Lasse har ikke fortalt nogen, at han sælger sex. Der er heller ikke ret mange, der ved, at han er homoseksuel. Han skammer sig over det og er bange for, at folk vil stemple ham, hvis de finder ud af, at han sælger sex. Måske vil de afsky ham og ikke se ham igen. Han siger, at det alligevel er noget, han håber snart at holde op med, og så behøver han ikke selv at tænke mere på det.