Læsetid: 5 min.

Pensions-milliarder ruller for grøn omstilling

PensionDanmark laver ny model for offentligt-privat partnerskab og sikrer Vestas møllesalg til Nordeuropas største vindkraftpark på land
En svejser på Vestas arbejder på at svejse et tårn til en vindmølle. Den danske vindmølle-producent har netop fået en ordre på 66 vindmøller til Sveriges største landbaserede vindmøllepark

En svejser på Vestas arbejder på at svejse et tårn til en vindmølle. Den danske vindmølle-producent har netop fået en ordre på 66 vindmøller til Sveriges største landbaserede vindmøllepark

Henning Bagger

12. oktober 2011

Det ligner et grønt columbusæg. Og en model for regeringens ambition om offentlig-private partnerskaber på klima- og energiområdet:

Svenskerne får vindmøller, Vestas får ordrer, Danmark får arbejdspladser og eksportmuligheder, PensionDanmark får forbedret afkast, og pensionskassekunderne får en grøn fjer i hatten. Alt sammen i en krisetid, hvor investeringskrævende grønne projekter er truet af bankernes manglende likviditet og evne til at låne penge ud.

Modellen er Torben Möger Pedersens. Og den materialiserer sig i nær fremtid i form af Sveriges største landbaserede vindmøllepark ved landsbyen Jädraås, nær Gävle i Gävleborg Len. I første omgang 43 møller på hver tre megawatt, stigende til i alt 66 møller med en samlet kapacitet på 200 megawatt.

Torben Möger Pedersen er administrerende direktør i selskabet PensionDanmark, der administrerer pensionsordninger for godt 600.000 danskere.

Selskabet sidder på en pengetank på 110 mia. kr., som skal forvaltes, så kunderne — som også er selskabets ejere — får et rimeligt udbytte. Formuen er i kraft af pensionsindbetalingerne voksende, og pensionsselskabet derfor investeringsivrigt, hvad der er lidt af et særsyn i en krisetid, hvor den finansielle sektor generelt ligger underdrejet og holder på pengene.

Deraf ideen:

»PensionDanmark har lavet en aftale med den statslige Eksport Kredit Fonden, EKF, om, at vi stiller en ramme på 10 mia. kr. til rådighed til finansiering af dansk eksport. EKF udvælger de eksportprojekter, hvor man har interesse i at give en statslig garanti for finansieringen, og præsenterer os for disse projekter, som vi så vil tage stilling til case by case,« fortæller Torben Möger Pedersen.

Altså: Når danske virksomheder forsøger at sælge større projekter til udlandet, kan det i disse krisetider være svært for kunden i køberlandet at skaffe lånefinansiering til at betale det pågældende projekt. Derfor er det en enorm konkurrencefordel for en given dansk eksportvirksomhed, hvis den også kan have pengene med til kunden i form af de nødvendige lån. Det er disse lån, PensionDanmark med den ny model er klar til at yde.

»EKF's rolle er at garantere over for os: Hvis låntageren misligholder lånet, træder EKF ind og sikrer, at vi får pengene betalt tilbage. Det er ikke noget nyt — det er den måde, EKF normalt arbejder på.«

I princippet kan skatte-yderne tabe penge, hvis EKF laver en for optimistisk risikovurdering af et givent projekt og ender med at skulle holde pensionskassen skadesløs i forhold til en låntager, der ikke kan betale tilbage.

I de sidste 10 år har EKF dog ikke haft nævneværdige tab, og i 2010 landede man på et rekordoverskud på 560 mio. kr.

Bank i stedet for banker

Pensionskassen indtræder med den ny aftale i en helt ny rolle som bank i en tid, hvor bankerne svigter, og det gør man naturligvis, fordi det giver pensionskassekunderne en fordel.

»Det er p.t. svært at skaffe traditionel bankfinansiering til projekter med lang løbetid. Vi kan derimod investere store beløb ad gangen og acceptere, at pengene er bundet i en lang periode — i det svenske projekt handler det om en 15-årig låneaftale. Som betaling for at lade vore penge være bundet får vi en lidt højere rente end ved vores alternative mulighed: at købe statsobligationer for beløbet. Vore medlemmer opnår konkret en rente, der er 1-1,5 pct. højere, end de ellers ville have opnået.«

Det første konkrete projekt under den ny aftale sikrer selskabet bag den planlagte vindmøllepark i Jädraås, Arise Windpower, én mia. danske pensionskassekroner i lån til indkøb af danske møller fra Vestas. At købe møllerne hos det danske vindmølleselskab er betingelsen for at få lånet. Fuldt udbygget koster vindmølleparken ca. tre mia. kr., og til de første 43 møller er der foruden de danske penge sikret sammenlagt én mia. fra norske og svenske banker.

»Det er en glimrende løsning med lånet fra PensionDanmark og EKF. Det var faktisk nøglen til, at vi også kunne skaffe den resterende finansiering,« siger Peter Ny-gren, direktør for Arise Windpower med hovedkvarter i Halmstad, til Information.

Han fortæller, at opførelsen af Vestas-møllerne starter til maj med den første el-leverance i oktober 2012.

»Det bliver Nordeuropas største landbaserede vindmøllepark med en produktion svarende til ca. 150.000 husstandes elbehov. Og lokalt er man meget glade for projektet — Jädraås er et lille lokalsamfund med mangel på arbejdspladser, og med møllerne bliver der både job med opførelse og efterfølgende service,« fortæller Peter Nygren.

OPP

Torben Möger Pedersen siger, at der med den ny aftale mellem PensionDanmark og EKF for første gang er fundet en model til at matche virksomhedernes finansieringsbehov og pensionsselskabernes placeringsbehov i et såkaldt OPP-projekt, et offentligt-privat partnerskab.

EKF har indtil nu udstedt lånegarantier på 56 milliarder kroner, så de 10 mia. nye kroner fra PensionDanmark repræsenterer en væsentlig forøgelse af EKF's evne til at bistå danske eksportvirksomheder

»Vi har aftalt, at de 10 mia., vi stiller til rådighed for låneordningen, skal gå til projekter på mindst 250 mio. kr. Og fordi det skal handle om så store projekter, vil det i høj grad kunne blive vindmøller og andre projekter inden for energi og klima, hvor Danmark har en meget stærk position, og hvor der i en årrække vil være en massiv efterspørgsel. Alene i EU er der planlagt nye vindmølleparker de næste 10 år for en sum på 200 mia. euro. Det er virkelig mange penge,« siger pensionskasse-direktøren.

»Med den kompetence, Danmark har på energi- og klimateknlogi, vil der være mulighed for et egentligt industrieventyr, hvor vi kan få genskabt nogle af de mange industriarbejdspladser, som er forsvundet under krisen. Man plejer at sige, at én mia. i industrieksport skaber ca. 1.000 danske arbejdspladser, direkte og afledte.«

Ansvarlig investor

Ifølge EKF udgør energi- og klimateknologi i dag halvdelen af eksportkreditfondens samlede engagement, og andelen ventes at stige.

At den ny OPP-aftale er grøn, er set fra PensionDanmarks side heller ikke ikke tilfældigt.

»Det er i overensstemmelse med vores ønske om at optræde som ansvarlig investor, at vi med dette arrangement kan understøtte eksport, øget beskæftigelse og omstilling til vedvarende energi. Det er meget positivt at kunne kombinere det traditionelle formål — at sikre medlemmerne et fornuftigt afkast — med aktiviteter, som giver grøn vækst og beskæftigelse her i Danmark.«

I forvejen er pensionskassen involveret som medejer af bl.a. den eksisterende Nysted Havmøllepark og den kommende Anholt Havmøllepark, som DONG Energy opfører.

»I dag har vi investeret seks mia. ud af vore 110 mia. i vedvarende energi. De næste fem år vil formuen vokse til 175 mia., og det er vores ambition, at 10 pct. af de 175 skal investeres i vedvarende energi og infrastruktur. Vi har altså et grønt investeringsbudget på ca. 10 mia. de næste fem år — ud over de 10 mia. vi nu låner ud.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvad kommer de stakkels svenskere til at skulle betale for strømmen?

Og kunne man ikke lave nogle eksperimentalmøller i i Sverige i samme arbejdsgang i stedet for at ødelægge Østerild?

Robert N Gjeertsen

Når bare EN ENKELT 'privat' pensions-fond har 110 milliarder PÅ KISTEBUNDEN, hvorfor Fanden skal skatteyderne så slippe 111 milliarder OM ÅRET til Verdenshistoriens rigeste og mest forkælede generations folke-pension ?
Og husk lige de tal næste gang der er nogen der siger vi ikke har råd til 2.7 milliarder om året til Bistands-hjælp..

Majbritt Nielsen

Desvære er det ham der skylder diverse banker 7 miliarder. Og deres lammeste undskyldning jeg længe har hørt. Der er tavshedspligt at holder banker i mellem.
Jeg har da aldrig kunne optage et lån eller oprette en konto i nogen dansk bank uden de har indhentet oplysninger på mig.

Tumper.
Man ved ikk hvem den største skurk er. banken for (inkompetence) eller Halvorsenfor at udnytter de nyttige idioter.

Niels-Holger Nielsen

Nogle pensionskasser investerer i vindmøller og nogle i betalingsmotorveje. Al risiko er lagt på staten og profitten går til investorerne. Mere kapital vil have mere kapital, og til sidst er vekslerne på fremtiden så store, at vi må lade dem stå, vi kan ikke bære dem. Egentlig ikke så svært st forstå, vel?

@Nielsen
Forklar lige på saglig ædruelig vis, hvordan du når frem til følgende konklusion:
"Al risiko er lagt på staten og profitten går til investorerne."

Den sædvanlige model for adfærd: Vi gider sgu' kun gøre det rigtige, hvis vi kan score kassen.

Jeg er og forbliver helt uimponeret (bemærk u'et).

Aksel Gasbjerg

@ Harlang

1) "Al risiko er lagt på staten"

Dette fremgår tydeligt af flere citater i artiklen:

a) "EKF udvælger de eksportprojekter, hvor man har interesse i at give en statslig garanti for finansieringen".

b) "EKF’s rolle er at garantere over for os(PensionDanmark): Hvis låntageren misligholder lånet, træder EKF ind og sikrer, at vi (PensionDanmark) får pengene betalt tilbage".

c) "I princippet kan skatte-yderne tabe penge, hvis EKF laver en for optimistisk risikovurdering af et givent projekt og ender med at skulle holde pensionskassen skadesløs i forhold til en låntager, der ikke kan betale tilbage".

2) "Profitten går til investorerne" fremgår også tydeligt af artiklen:

"Vore medlemmer opnår konkret en rente, der er 1-1,5 pct. højere, end de ellers ville have opnået"

@Aksel
Tak for præciseringen .....men vi får ikke bemeldte anlægsprojekter, hvis ikke der er private investorer vel ?

.....eller vil du blot have mere af mine surt optjente penge (+400.0000 i indkomstskat i 2010) til en offentlig finansiering ?

Søren Kristensen

Det er, for at bruge en fodboldfanatikers udtryk, vigtigt, at de store pengetanke lægger kroner i bæredygtig udvikling og ikke kun satser på at investere i fx. betalingsmotorveje og det der er værre, hvis vi vil det grønne, som alle taler om nødvendigheden af. Derfor er dette et velkomment projekt. Og for så vidt udsigten til profit så er der jo intet der er sikkert.

Lad mig starte med retorisk at spørge: Hvorfor kan man ikke bare donere nogle penge? Ja, det kan man naturligvis ikke, fordi man ikke har mandat til det af pensionsopsparerne. Så derfor næste og virkelig centrale retoriske spørgsmål: Hvorfor kan pensionsopsparerne ikke bare donere nogle penge?

Ikke for at spille hellig, men jeg ville for eksempel gerne donere 1000 kroner pr. måned til en grøn fond, hvis alle, i det omfang de magter det, solidarisk spædede til; en fond, der skulle bruges til at omlægge Danmarks infrastruktur til en grøn profil.

Jeg kan levende forestille mig, hvilken glæde det under sådanne omstændigheder kunne blive at møde hinanden i det offentlige rum vel vidende, at man således solidarisk var med til at gøre Danmark til et bedre sted at leve; i stedet for som nu, hvor man i det store og hele kan gå ud fra, at dem, man møder, er i gang med at mele deres egen kage: som det så strålende illustreredes under valgkampen, hvor for eksempel vælgere i tvivl, når de blev spurgt, hvad de ville stemme, sagde, at de skulle finde ud af, hvilket parti de, ikke os, fik mest ud af at stemme på.

Præcisering: ... hvad de ville stemme, sagde, at de skulle finde ud af, hvilket parti de, ikke os alle, fik mest ud af at stemme på.

Kim Houmøller

Godt nogle har set lyset! Uden grøn energi er vi ilde stedt om bare nogle få årtier. Hvornår olien "slipper" op kan jo diskuteres. Skal vi bruge det stærkt forurenende tjæresand bare fordi verden er umættelig på olien? Den kloge skifter spor i tide!