Læsetid: 3 min.

R-SF: Etnicitet skal ikke længere definere en ghetto

Ikke alene vil den nye regering gøre op med begrebet 'ghetto'. Radikale og SF vil ændre i betingelserne for, hvilke boligområder der kan kategoriseres som udsatte, bl.a. ved at fjerne etnicitet som et kriterium. Boligselskaber glæder sig over melding
Ikke alene vil den nye regering gøre op med begrebet 'ghetto'. Radikale og SF vil ændre i betingelserne for, hvilke boligområder der kan kategoriseres som udsatte, bl.a. ved at fjerne etnicitet  som et kriterium. Boligselskaber glæder sig over melding
20. oktober 2011

Med regeringsgrundlaget er der lagt op til en markant ændring i politikken for det, den tidligere VK-regering kaldte 'ghettoer'.

Selve ghettobegrebet er erstattet med betegnelsen 'udsatte boligområder', og samtidig vil Radikale Venstre og SF ændre kriterierne for, hvilke boligområder, der kan kategoriseres som udsatte. Hvis det står til de to partier skal spørgsmålet om etnicitet således ikke længere spille en rolle.

»Etnisk baggrund afgør ikke, om der er et problem. Det gør til gengæld de sociale problemer, folk sidder med,« siger boligordfører Özlem Cekic og tilføjer:

»Gentofte er et af de mest strømlinede boligområder i Danmark, og der bor der en bestemt etnicitet. Men det er jo ikke et problem i sig selv. I Albertslund bor der omvendt en masse med minoritetsbaggrund, men det er jo heller ikke et problem i sig selv.«

Boligordfører for Radikale Venstre, Liv Holm Andersen, kalder det misvisende at måle på etnicitet.

»Det er ret langt skudt ved siden af, for så siger man indirekte, at de sociale problemer er af etnisk karakter. Dels er det ikke sandt, og dels er det stigmatiserende. Det skal vi helt klart kigge på,« siger hun.

Sociale udfordringer

Meldingerne vækker glæde hos de almene boligselskaber, som tidligere har kritiseret kriterierne for ghettolisten.

»Jeg har svært ved at se, at det er relevant, hvor folk kommer fra,« siger direktør i KAB, Jesper Nygård. Han så hellere kriterier, som boligselskaberne har mulighed for at ændre på.

»Kriterierne for at være udsat boligområde skal være operationelle og til at handle på. Andelen af mennesker på overførselsindkomst er det vigtigste og mest klare svar på, om et område har sammenhængskraft,« siger han.

Frem for etnicitet bør man da også fremover kigge på de konkrete sociale problemer, der er i de enkelte boligområder, påpeger Liv Holm Andersen.

»Man skal se på, hvor meget kriminalitet, der er, uddannelsesniveauet og frafald på uddannelser. På den måde bliver løsningerne også meget mere konkrete.«

Den opfattelse deler Özlem Cekic, der ikke mener, boligblokkene i sig selv udgør et problem.

»Det er hverken blokkene eller etniciteten, der er et problem, men de mennesker, der bor i blokkene, som har sociale problemer. Hvis man anerkender, at der er en økonomisk, uddannelsesmæssig og kulturel fattigdom, påhviler det også samfundet og de ansvarlige politikere at finde ud af, hvordan man kan komme det til livs,« siger hun.

Først på, så af

Siden den første ghettoliste blev lavet i oktober 2010 er nogle boligområder røget af listen, mens andre er blevet føjet til. Ifølge Liv Holm Andersen er det dog ikke nødvendigvis et udtryk for, at de enkelte områder er blevet forbedret.

»Hele problemet med at lave en liste er, at der er nogle områder, som altid ligger på vippen, og det gør, at man automatisk lukker øjnene for dem, hvis de ryger af listen,« siger hun.

Et af de steder er Vejle-åparken i Ishøj. I første omgang var området på ghettolisten, og betegnelsen ærgrede direktør i AAB, Christian Høgsbroe.

»Vejleåparken er et eksempel på et boligområde, hvor der er en masse mennesker, der arbejder og bidrager til samfundet. Alligevel blev det stemplet som en ghetto og et problem, udelukkende på baggrund af beboernes etnicitet.«

Senere er Vejleåparken blevet fjernet fra ghettolisten, men det skyldes næppe en ændring i etnicitet, påpeger Christian Høgsbroe.

»Etnicitet er et fejlagtigt kriterium at anlægge, når man skal snakke om udsatte boligområder. Jeg har masser af eksempler på gode, velfungerende boligområder, som er etnisk skæve, hvis man overhovedet kan sige det,« siger han og tilføjer:

»Da ghettolisten blev fremlagt, blev der talt om parallelsamfund, hvor ikke-danske værdier var rodfæstede. Men ud fra statistik, man kigger på i et ministerium, kan man altså ikke konkludere, hvilke værdier, der hersker i et boligområde.«

Den kommende tid vil Minister for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen (S), sammen med boligforeningerne og Folketinget se på, om og hvordan indsatsen over for udsatte boligområder kan ændres. Står det til Özlem Cekic er netop samarbejdet med boligforeningerne og beboerne vigtigt, hvis problemerne skal løses.

»I min optik skal den nye boligpakke laves i tæt samarbejde med eksperter, politikere, civilsamfundet og beboerne, så vi i fællesskab kan strikke noget sammen, som alle har lyst til at arbejde på at løse. Det hele skal ikke dikteres fra Christiansborg.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars R. Hansen

Så mangler vi bare at ordet ghetto helt fjernes.

Hvordan tror du det påvirker mennesker som bor et sådant sted omkring "stolthed" og selvværd?

Tænk at bo et sted hvor man på forhånd anses for et samfundsproblem?

Viggo

Lars R. Hansen

Jeg ved ikke hvad for et sted Viggo taler om - men dem, der bor i boligområder, hvor etnisk danskere udgør et mindretal, flertallet lever af overførselsindkomst, sort arbejde og kriminalitet samt ingen videre uddannelse har - da gør det næppe nogen mærkbar forskel om vi kalder boligområdet for et ghettoområde, et nydansk område, socialt udsat boligområde eller disneyland.

Deres problemer vil givet være de samme - ligeledes vil deres stolthed og selvværd - og det nysproglige ord vores nye magthavere vælger at bruge om disse boligområder - vil blandt folk lynhurtigt blive fuldkomment synonymt med ghetto - R og SF' nysprogspjat vil ikke ændre virkeligheden.

"Ghetto" fra Italiensk Getto, betyder Jernstøberi.

Udtrykket i den nuværende form opstod i Venedi i 1400 tallet da et Jernstøberi havde mange Jødiske Jernstøbere boende indenfor Støberiets mure af hensyn til at vedligeholde varmen i Højovnene som skal være konstant.

Derfor blev udtrykket Getto synonymt med det sted hvor mange Jøder boede.
Hvorfor det lige var Jøder ved jeg ikke, men det kan tænkes at de var meget dygtige, jernstøbning var jo som bekendt en videnskab der var omgivet af hemmeligheder og spionage, af hensyn til Krigsflåde og politisk magt.
Derfor mure omkring fabrikken og at hele familer boede indenfor. Det var høj-status dengang at arbejde med Jern.

Det blev så under WW2 bekvemt at kalde afspærrede Jødiske Boligområder for Ghettoer, men af helt andre årsager som bekendt.

@Lars R. Hansen

Hvis det ikke gør nogen forskel, hvad vi kalder områderne, hvorfor er det så vigtigt, at de skal kaldes for ghettoer?

Jeg synes ikke, at ordet er særlig velvalgt. For mig signalerer det et område, hvor alle beboerne har den samme etnicitet. F.eks. den jødiske ghetto i Warshawa under 2. Verdenskrig. Eller en sort ghetto i en amerikansk storby.

Jeg kan ikke se, at det er et egnet ord til at beskrive et boligområde i Danmark, hvor f.eks. 40% af beboerne er etnisk danske, 10% etnisk tyrkiske, 10% etnisk libanesiske, 10% etnisk somaliske, 15% etnisk jugoslaviske og så videre.

Jeg ved godt, at den gamle regering og dens støtteparti elskede at putte hovedparten af Verdens befolkning ned i en samlekasse, der hed "ikke-vestlige", men for mig at se beskriver den samlekasse ikke noget som helst interessant eller brugbart.

Som Karsten Aaen humoristisk har gjort opmærksom på flere gange i disse debatter, er Israel med den anvendte definition et ikke-vestligt land, hvorimod Bulgarien og Rumænien er vestlige.

Hvad med at kalde disse Boligområder:

Socialt kreative, eller Alternativt udfordrede.

At kalde dem Jernstøberier giver ikke megen mening(henviser til første indlæg)

Lars R. Hansen:

Hvad er det for et symbol du bruger som profilbillede?

Det ligner et Højreekstremistisk Serbisk Nationalistisk symbol jeg engang har set, især den Ørn der er midt i fanen.

Lars R. Hansen

Lars Hansen:

"Hvis det ikke gør nogen forskel, hvad vi kalder områderne, hvorfor er det så vigtigt, at de skal kaldes for ghettoer?"

Det ved jeg da ikke - men prøv eventuelt at sprøge en, som mener det er vigtigt - hvis du altså kan finde en sådan.

Mere generelt foretrækker jeg at bruge gængse ord fremfor nysproglige ditto. Og jeg her intet problem med ordet ghetto - dets oprindelse uagtet.

Bjarne Hansen:

"Hvad med at kalde disse Boligområder: Socialt kreative, eller Alternativt udfordrede."

Du kunne få en stor fremtid i integrationsindustiren - eller i regeringens flying column af ubevæbnet troubleshooters.

Ravnefanen.

Ravnefanen, mine øjne er sgu blevet dårlige, men nu du siger det kan jeg godt se det.

Efter sigende det ældste danske flag/fane.

Er du Viking interesseret?

Brian Pietersen

det er egentligt jovt så hurtigt vi glemmer.

da jeg var helt ung, tog vi altid over og fiskede i volssmose, det var et rigtig flot område, mange vandhuller, mange gedder og andre ferskvandsfisk.

Efterhånden som vollsmose voksede kom der flere og flere problemer, til sidst opgav vi at fiske derovre fordi der tit kom drengebander ned og jagede os væk.

De var alle danskere.

problemet er jo egentligt "tilflyttere" generelt.
mange nye mennesker på et lille område, hvor alle skal finde sig til rette på alle områder, det giver problemer som skal løses og håndteres, eller skulle man sige, nogle opgaver man ved kommer, og som man kan forebygge, imødegå, tage hensyn til, osv osv.
så kunne det være at man undgik de problemer, men jeg tror der er en del af os, som egentligt godt kan li at undertrykke andre, se ned på andre og dermed skaber man problemer istedet for at løse dem, og det er uanset hudfarve, tilhørsforhold, sprogkundskaber osv osv

Lars R. Hasen.

Hvilke steder spørger du, det ved du "sgu" godt, men jeg nævner dem med vilje ikke, fordi vi har haft nogle magthavere som lige skulle definere hvor problemerne er og hvis du bare vil tænke dig lidt om og med en smule impati for de mennesker,,vil du vide at forventninger til børn,unge og voksne kan være selvforstærkende og hermed netop være medvirkende til dårligt selvværd og hermed manglende tro på at det nytter at gøre en indsats for at bryde den såkaldte sociale arv.
Du ved også at du og andre frelste ikke vil ansætte eller fremhæve mennesker fra disse boligområder medmindre de er sikre på at de ikke er kriminelle, dumme eller hvad der ellers ligger af fordomme.
Derfor skal ordet ghetto fjernes fra diskussionen.

Viggo

"Selve ghettobegrebet er erstattet med betegnelsen ‘udsatte boligområder’"

Genialt, og så kan en spade hedde en "geologisk residualmateriale forskydningsaggregat" og en hund for.....

Whatever. Labels er bare labels.

Tiltaget er hvad der er interessant, og det giver stor mening. Så kan nysproget for min skyld godt blive hjemme.

Lars R. Hansen

Nej, Viggo,

jeg ved ikke, hvad for steder du taler om - men jeg kan forstå det altså ikke er ghettoer - nuvel.

VO:"Du ved også at du og andre frelste ikke vil ansætte eller fremhæve mennesker fra disse boligområder medmindre de er sikre på at de ikke er kriminelle, dumme eller hvad der ellers ligger af fordomme.
Derfor skal ordet ghetto fjernes fra diskussionen.
"

Hvad bygger du de antagelser på - og hvordan skulle de dog understøtte udfasningen af ordet ghetto - er du i stand til at udtrykke dig noget tydeligere?

Umiddelbart vil jeg tilføje - at jeg ikke ville ansætte nogen, dersom jeg ikke var sikker på, de ikke var kriminelle eller dumme - den tilbøjelighed vil være uændret af vores nye regerings nysprog.

Dertil må jeg påpege - at jeg ofte har fremhævet mennesker fra disse boligområder (hvad end de måtte være for steder) på forskellig vis - men igen ville det ikke ændre sig med vores regerings nysprog.

Bare det at man siger "nej, det er ikke noget problem du har en anden etnicitet", så har man allerede røbet sig selv, eller den baggrund man taler fra: at man har det virkelig svært med at der findes andre etniciteter, og syntes de er mindre værd i hvert tilfælde i besiddelse af en hulens masse fordomme.
I samme stil kan information som venstrefløjens nye ekstrablad trykke en helt politisk korrekt artikel og i baggrunden klistre et billede af en politiker med anden "etnisk herkomst". Jubii der bliver fejret nye tider.
Det har virkeligt været 10 hårde år, der har sat sig meget dybt. Meget ærgerligt at en ny regering skal skøjte rundt i gammel skidt. Meget ærgerligt for Danmark som som jo historisk set har alle forudsætninger for at håndtere sociale problemer lidt mere dygtigt.
I virkeligheden tror jeg de fleste mennesker pure nægter den tro at man er uuddannet, arbejdsløs, psykisk syg og agressiv pga. af etnicitet, men måske nærmere fordi vi lever i en verden delt op i forskellige grader af fred, frihed og muligheder.

Lars R.Hansen

Du har ret i at bare fordi vores nye regering fjerner ordet ghetto betyder det ikke at man med det samme ændrer opfattelse af de mennesker som bor der.
Men jeg vælger at tro at min antagelse om at mennesker som bor i et område som presse og magthavere(kommuner og stat) betragter som et betændt område generelt kan føle sig som "paria", hvilket i sig selv gør deres muligheder for at frigøre sig sværere. Derfor kan den dårlige spiral fortsætte og dermed vil fordommene omkring at bo sådanne steder fortsætte, så mennesker, som ser sig selv med ressourcer, forsøger at undgå at flytte dertil.

Viggo

Finn Nordstrand

Stikker man ikke sig selv blår i øjnene, hvis man ikke anerkender, at beboernes etniske oprindelse også er en del af udfordringerne ?

Det er evident, at megen af dårligdommen i disse boligkvarterer er socialt betinget, men man er da også nød til at forholde sig til den etniske dimension ---den går ikke væk blot ved at lukke øjnene ---det er sgu for naivt !

Jens Overgaard Bjerre

Hvorfor sørger F A RV-ELregeringen ikke for, at der kommer nogle ordentlige forhold for lejeboliger i stedet for. Jeg kan ikke sige det nok: Det er altså ikke Huset På Christianshavn, at bo til leje. Der er meget få udfoldelsesmuligheder og restriktioner man ikke kender fra ejeboligen. Samtidig er den sociale kontrol overvældende og solidariteten i bund. De fleste håber på at opholdet er midlertidigt og deltager ikke i det formelle (oftest 1 gang årligt) beboerdemokrati. Og der er vel også en grund til at alle medlemmerne fra Folketinget ikke bor til leje?

Søren Kristensen

Idag betyder ghetto et sted hvor der bor mange ens socialtstillede mennesker. Det kan så være der er tale om en rigmandsghetto, en indvandrerghetto eller en flygtningeghetto. Ghettobegrebet er kommet for at blive og problematikken fjernes ikke med et pennestrøg, for så vidt man opfatter det som et problem. Backstage Roskilde er også en ghetto - en musikerghetto, men det er der jo ingen der opfatter som et problem. Så når Cekic siger at etnicitet ikke definerer en ghetto er det kun sandt for de ghettoer der ikke består af mange indvandrere. LIgesom når Søllerød kun er en ghetto for så vidt angår de yderst velstillede. Gepetto er noget andet. Det er selve styringsmekanismen hvorfra de der ikke kan tænke selv får deres idéer.

Søren Kristensen:

I bund og grund mener jeg at dette er en ligegyldig debat.
Der er såmænd mange udtryk som er stigmatiserende for bestemte grupper i samfundet.

Problemet med "Getto" er jo at man stigamatisere en samling bygninger fordi at der bor en bestemt type mennesker i dem, det er jo i sig selv åndsvagt, For flytter man andre typer ind i bygningerne så er det pludselig ikke en Getto, bygningerne er nok ligeglade.

Men tager vi et udtryk som Ældrebyrden, så har vi en nøje defineret gruppe mennesker af ældre dato med ringe pensionsordninger, se det er en ægte stigmatisering.

Søren Kristensen

Du har helt ret Bjarne. Se fx på de bygninger der ligger omkring det nye DR i Ørestaden. Urbanplanen. Før var det en ghetto, nu er der shinet lidt op på facaderne (pænt arbejde, bevares) men det er nok naboskabet til DR´s eksklusivitet der udgør den største forandring. Om befolkningssammensætningen har ændret sig i processen ved jeg så ikke lige, men der er ikke meget ghetto over det idag.

Man kunne spørge sig selv om hvornår vores nye Regering begynder at beskæftige sig med de mere alvorlige problemer.

F.eks. at huslejererne er steget konstant i de sidste 10 år uden at Overførselsindkomsterne er fulgt med, tværtom er der for en stor del af de unge og vores indvandrere blevet skåret ned under navne som Starthjælp, Ungdomsydelse, og loft på Kontanthjælp.
Så hvis de virkelig vil gøre noget for at hindre social deroute i de almennyttige boliger så kunne de enten sætte Huslejerene ned eller Overførslerne op.

For mit eget vedkommende er mine Boligudgifter over 10 år steget med ca. 1000 kr. pr. måned imens jeg kun har fået 600 mere i pension pr. måned. Det er en hård udhulning af min Invalidepension, og jeg tør næsten ikke tænke på hvordan man kan klare sig på Unge-ydelser eller Starthjælp.

Det var bedre dengang da Boligudgifter var en særskilt ydelse, som ikke berørte Underholdsbeløbet, således at Boligudgifterne var sikre.
Da var det var langt mere sjældent at folk på Sociale ydelser blev sat på gaden. Hvis så folk ikke dukker op til aftaler eller bevidstløse beskæftigelsesprogrammer, så kan man ramme dem på underholdet uden at sætte hele familien på gaden, hvis man absolut er nødt til at genere fattige på den måde.

Nemlig Ørestaden er et godt eksempel på Bevidstløs Byplanlægning, på den ene side af DR har vi Urbanplanen som fra den dag at grundstenen blev lagt har været et Rabarberkvarter, på den anden side har vi en Spøgelsesby af usælgelige millionærboliger, som ingen har råd til.

Har man råd så foretrækker man at bo et helt andet sted, hvor man kan få 4 gange så meget plads for den samme pris.
Prøv engang at tage derud og se om i kan finde nogle børnefamilier, eller beboere for den sags skyld.

Jeg gætter på at om få år bliver man nødt til at konvertere disse superdesignede Bolig-akvarier til Almennyttige boliger for overhovedet at få mennesker ind i området.

Jeg var på en rundtur derude af bar nysgerrighed, og fandt ud af at alle disse unge abitiøse super-hypede arkitekter der har designet disse boliger ikke har begreb skabt om familieliv.
Visse boliger er enten hamrende upraktiske eller deciderede livsfarligt indrettet for børn, hvis man skulle være så åndsvag at afbryde sin strålende karriere ved at få et sådan.

Jens Overgaard Bjerre

Det er klart, at når der sættes så mange på gaden fra lejebyggeriet er der noget galt. Men desværre tror jeg at især S er ravende ligeglade. Jeg forstår heller ikke at Socialrådgiverforeningen ikke laver nogle beregningsmodeller til journalisterne. Man kan ikke forlange at de, med deres forholdvis korte uddannelse og sociale baggrund, skal kunne sætte sig ind i denne problematik. Jeg tror faktisk at VKO har vundet. Deres ideologi med at man er sin egen lykkes smed osv., er svær at udrydde og man gør heller ikke rigtig noget for det fra politisk side.

V.S. Naipaul skriver i sin bog fra 1990 'INDIA - A Million Mutinies Now':

'The effect, though the setting was quite diffeent, was like that of the Muslim ghetto of the old bazaar area of Lucknow'.

En 'ghetto' er åbenbart ikke kun begrænset til Kbh.NV, Vollsmose og visse andre danske byer.

Peter Ole Kvint

En ghetto i Danmark er et sted hvor folk kun kan bo hvis de får boligstøtte. Dem som kan betale den fulde pris vil heller sparet op i en ejere bolig.