Baggrund
Læsetid: 3 min.

Regeringen sender uklare signaler om forskningsmidler

Regeringen lover på samme tid flere midler til fri forskning og mere målrettet strategisk forskning. Det sender modsatrettede signaler, mener ekspert. Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) afviser, at der er nogen modsætning
Regeringen lover på samme tid flere midler til fri forskning  og mere målrettet strategisk forskning. Det sender modsatrettede signaler, mener ekspert. Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) afviser, at der er nogen modsætning
Indland
12. oktober 2011

Skal Danmark satse på bred, fri forskning, eller skal midlerne gå til mere målrettet, strategisk forskning inden for nogle få udvalgte områder? Ifølge regeringsgrundlaget er svaret 'både-og'. Det skaber uvished i forskerkredse, om hvordan pengene skal fordeles.

»Det er ikke tydeligt endnu. På det punkt synes jeg ikke, at regeringsgrundlaget endnu er særlig eksplicit. Jeg håber da, at det bliver bedre, for vi har gode erfaringer med ikke mindst de radikale, når det gælder deres interesse for den frie forskning,« siger Jens Christian Djurhuus, som er formand for Det Frie Forskningsråd.

Han henviser til, at Radikale Venstre blandt andet tidligere har kritiseret Socialdemokraterne og SF's forslag om at styrke tilskuddet til såkaldt strategisk forskning, hvor midlerne tildeles projekter, der arbejder inden for bestemte emner.

Erhvervsforskningscenter

Men øremærkning af forskningsmidler vil fortsætte, blandt andet i form af de erhvervsforskningscentre med udgangspunkt i styrkepositioner, som regeringen lægger op til.

De nye erhvervsforskningscentre er oprindelig S og SF's kærlighedsbarn, som den radikale Morten Østergaard som ny uddannelsesminister nu er blevet papfar for.

I det oprindelige forslag fra S og SF skulle regningen for oprettelsen af fire nye erhvervsforskningcentre betales ved at tage 500 millioner kr. fra basismidlerne. Hos Radikale Venstre blev det forslag mødt med korslagte arme.

»Det har jeg meget svært ved at se de radikale gå med til,« udtalte daværende forskningsordfører Marianne Jelved til Altinget.dk. Hun fremhævede, at erhvervsforskningscentrene kun kunne få gang på jord, hvis de blev ledsaget af nye midler, og altså ikke hvis de medførte besparelser på basismidlerne. Hun understregede dog, at det i den sidste ende var op til partiledelsen.

Uddannelsesminister Morten Østergaard vedgår, at erhvervsforskningscentrene har været på tegnebrættet som en mulig strategi. Han ønsker dog ikke at give nogen konkrete bud på, hvordan de kan finansieres.

»Nu har jeg været minister for forskning i nogle dage, og jeg er ikke parat til at fremlægge en konkret plan for, hvordan vi vil realisere de målsætninger, der er i regeringsgrundlaget, endnu,« siger han.

Mere eller mindre frihed

Erhvervsforskningscentrene skal være del af en større innovationsstrategi, der skal fremme forskningen inden for områder som miljø og velfærdsteknologi. Centrenes opgave er at lave strategisk forskning, der kan finde umiddelbar anvendelse i erhvervslivet. Men så længe finansieringen ikke er fastlagt, kan man ikke vurdere, om universiteterne får mere eller mindre frihed, siger Kaare Aagaard, som i sidste måned forsvarede sin ph.d. Kampen om basismidlerne: hovedtræk i det seneste årtis transformationer af universiteternes basisbevillingsystem på Aarhus Universitet.

»Jeg synes, at der er ting, der peger i begge retninger. Overordnet kan man sige, at hele regeringsgrundlaget og valget af minister peger på, at forskningen og uddannelsen er et område, der skal have mere vækst, end det har haft tidligere. Men i forhold til det, man kan læse ud af regeringsgrundlaget, så snakker de på den ene side om, at der skal mindre detailregulering og større basismidler, men på den anden side ligger S og SF's ideer om erhvervsforskningscentrene også i teksten. De to målsætninger trækker jo sådan set i stik modsatte retninger,« siger han.

Morten Østergaard ser dog ikke nogen modsætning mellem den nye regerings ønske om at sikre flere basismidler til universiteterne og ønsket om at øremærke penge til erhvervsforskningscentrene.

»Det kan vi godt gøre, samtidig med at vi opprioriterer basismidlerne. Vi taler jo meget om Barcelona-målet på forskningsmidler på en procent af BNP, men der er altså også en to-procentsmålsætning, der kræver, at vi bliver bedre til at tiltrække private forskningsinvesteringer og det er derfor vi vil lave et nationalt partnerskab mellem vidensinstitutioner og erhvervslivet om at nyttiggøre forskningen,« siger Morten Østergaard.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her