Interview
Læsetid: 6 min.

'Regeringen er ikke en servicevogn, der fjerner skidt i krogene, så danskerne kan se reality-tv'

Økonomiminister Margrethe Vestager advarer forud for finanslovforhandlingerne mod at tro, at regeringen kan redde landet alene. Danskerne må bidrage, hvis ambitionerne skal realiseres
Regeringen kan ikke gøre det alene. 'Det at skabe samfund er noget, mennesker gør. Det er ikke noget, man sætter en regering til,' lyder det fra økonomiminister Margrethe Vestager.

Regeringen kan ikke gøre det alene. 'Det at skabe samfund er noget, mennesker gør. Det er ikke noget, man sætter en regering til,' lyder det fra økonomiminister Margrethe Vestager.

Jakob Dall

Indland
1. november 2011

Når forhandlingerne om finansloven for 2012 indledes i denne uge, vil der formentlig være mange, der vil føle sig snydt. Igen.

De dystre, økonomiske udsigter betyder, at selv valgets og regeringsforhandlingernes store vinder, den radikale leder og økonomiminister Margrethe Vestager, risikerer at få nogle af sine vælgere på nakken.

Men i stedet for at stille op til tæsk leverer hun nu en opsang til danskerne.

»Det at skabe samfund er noget, mennesker gør. Det er ikke noget, man sætter en regering til. Regeringsgrundlaget handler om at tiltrække mennesker og ideer og energi til sig for at skabe et anderledes land. Regeringsgrundlaget er ikke et LIC-varekatalog, som DJØF'erne får, hvor man bare kan vælge det, man står og mangler. For det første skal de, der kan bidrage, bidrage. Og så skal vi alle sammen tænke, om der er ting, vi kan gøre anderledes,« siger hun og opfordrer både til tålmodighed og til at ransage sig selv:

»Når vi er i økonomisk krise, handler det ikke bare om, at mørke skyer i horisonten er trukket ind over landet. Det er også os selv, der har noget at arbejde på. Vi skal være dygtigere, og vi skal være dygtigere pr. krone, for landene omkring os bliver dygtigere. Hvis vi holder lidt tilbage i lønnen, så den udvikler sig lidt mindre end andre steder, og vi bliver dygtigere, så vil Danmark stå bedre,« giver hun som et eksempel, men peger også på vores måde at leve privat:

»At dem, der har ressourcerne til at læse lektier med deres børn, de også gør det. At man i vindmøllelag, i vejforeninger, i den enkelte kommune eller forældrekredsen omkring en skoleklasse siger: Det her, kunne vi godt tænke os, skulle være anderledes. Det må vi forvente af hinanden, for ellers kan det ikke lade sig gøre,« fortsætter Vestager. Hun afviser, at det kan sidestilles med den tidligere regerings opfordring til at gå ud og forbruge for at få gang i hjulene.

Til gavn for alle

»Et eller andet sted er det jo ret fantastisk, at folk tager et andet ansvar for deres økonomi, og så er det da helt underligt at bede dem om at gå ned og købe noget mere kinesisk produceret plastik — i samfundets interesse. Det momentum kan vi i stedet bruge til at sige: »Hør her! Det vil gavne både dig og os alle sammen, hvis du investerer i dobbelte vinduer, varmepumper, solceller på taget, bedre isolering.« Det er en anden måde at tænke forbrug og vækst, som vi alle sammen skal og kan være med på,« siger hun.

Selv om regeringen i 2012 ikke kan opfylde alt, hvad man har stillet danskerne i udsigt både før og efter valget, så mener hun modsat mange socialdemokrater og SF'ere, at regeringsgrundlaget med store perspektiver og klare linjer er bedre end det udgangspunkt, de enkelte partier selv kom med.

»Regeringen forsøger at omstille samfundet til et samfund, hvor folk ikke er fattige — det er en meget banal konstatering, men alligevel — og samtidig omstiller vi til et grønt samfund og måske vigtigst af alt et samfund, hvor man hele tiden har muligheder for at flytte sig opad.«

— Hvordan gør I det?

»Vi kan jo bogstaveligt talt begynde fra begyndelsen med at fjerne brugerbetaling på kunstig befrugtning. At sørge for at børnene i dagsinstitutionerne møder flere veluddannede voksne og får en tryg og udviklende ramme. At folkeskolen kan rumme forskellige børn med forskellige talenter og forskellige tilgange til det at lære. At der er praktikpladser til ungdomsuddannelserne. At arbejdsmarkedet er åbent og fleksibelt, så man rent faktisk har mulighed for efteruddannelse, hvis man går i stå.«

Stadig Danmark 2011

Samtidig erkender hun dog, at det måske ikke vil fremgå så klart af den første finanslov.

»Selv om vi har skiftet regering, er det her stadigvæk Danmark 2011. Kassen er tom. På de vilkår viser vi så vilje til at føre en anden politik, hvor man kan mærke vores holdninger, men vi kan ikke udføre alt fra den ene dag til den anden.«

— Den tidligere regering ville vel også gerne have flere lærere, praktikpladser osv., men konstaterede også bare, der ikke var råd.

»Det tror jeg ikke. Selv under den brølende højkonjunktur manglede der praktikpladser. Nogle ting er et spørgsmål om penge, andre et spørgsmål om vilje og den måde, man ser verden på.«

— I forhold til S-SF's udgangspunkt har I f.eks. droppet skatter på millionærer og banker. Er det ikke også en prioritering at vælge ikke at give sig råd?

»Jo, det er det selvfølgelig, men når vi er imod visse skatter, er det ikke af ideologiske årsager, men fordi vi ikke tror på, at de virker. Fordi vi eksempelvis tror, det bliver en skat på arbejdspladser. Men der er ikke særlige brancher, vi vil friholde fra skatteministerens overvejelser omkring en skattereform. Pointen er alene, at det skal virke,« siger hun.

— Det er vel et valg at sige, at man ikke inddriver skattekroner til en slunken kasse?

»Ikke hvis man også vil have vækst. Der er jo tit i jeres avis interessante diskussioner om, hvad vækst er, men jeg synes, vækst er vigtig, hvis man vil forandre et samfund. For så er der nogle ting, der må vokse, mens andre ting ikke gør det. Og hvis man vil have dynamik og fremskridt, så er der grænser for, hvor meget skat man kan opdrive. Vi kan ikke bare sige, at vi plukker skatteyderne og erhvervslivet, for Danmark er ikke en lille, lukket økonomi, og vi er helt afhængige af, at andre vil købe vores varer.«

Reformbuket

— Krisen kan vare ved, og er der så ikke en risiko for, at I ikke får råd til at iværksætte de forandringer, I har lovet?

»Det er en risiko, vi har fravalgt. Man kan jo godt indstille sig på at blive et fattigere samfund, men vi har i regeringsgrundlaget lagt en plan for at gøre noget andet. De kommende trepartsforhandlinger kommer til at handle om, hvordan vi bliver dygtigere og mere produktive. Dernæst kommer der en skattereform, der sænker skatten på arbejde, og så er der en reformbuket, der kigger på forebyggelse, international rekruttering, hvordan førtidspension, flexjob og kontanthjælpen fungerer. Det er jo de forskellige kilder, der tilsammen skal sikre, at der bliver råd til at gøre de ting, vi gerne vil,« siger hun:

»Tilbagetrækningsreformen var udtryk for en hård prioritering, men det er sådan, at hver gang en 60-årig går på efterløn, så koster det det samme som at undervise tre børn i skolen. Hvis vi parallelt f.eks. arbejder på, at det efterhånden så fortærskede seniorarbejdsmarked bliver til virkelighed, så ændrer vi ikke kun nogle konti på det store statsbudget, men den måde, vi tænker og handler på. I stedet for at skubbe folk ud, når de begynder at se gråhårede ud — mig selv indbefattet — så skal vi have folk til at blive ved med at både synes, det er interessant at blive på arbejdsmarkedet, og samtidig forøge deres viden og muligheder for at bidrage,« siger Vestager, og så er hun tilbage, hvor hun begyndte:

»Når man ikke kan det hele, så må man finde ud af, hvad man vil. Og det her handler ikke kun om at være tålmodig med regeringen. Man skal finde ud af, hvordan vi sammen kan løfte det her. Regeringen er ikke en servicevogn, der fjerner skidt i krogene, så danskerne kan gå ind og se reality-tv.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Løntilbageholdenhed? Det er fandme ikke noget, Vestager bestemmer!

Mht efterlønnen, så skal Vestagers manipulation med virkeligheden altså ikke have lov at stå uimodsagt. Derfor tillader jeg mig at citere økonom Henrik Herløv Lunds blog på avisen.dk:

__

MARGRETHE VESTAGER VILDFØRER GROFT OMKRING EFTERLØNSBESPARELSER, SOM IKKE EKSISTERER

Margrethe Vestager hævder, at efterlønsreformen frigør penge til den øvrige velfærd. Men det gælder kun, hvis beskæftigelsen vokser, hvilket der overhovedet ikke er udsigt til så langt øjet rækker.

I dagbladet "Information" kan man idag læse et længere interview med Økonomi - og Indenrigsminister og den ny regerings egentlige leder, Margrethe Vestager.
Som bekendt er det i regeringsgrundlaget lykkedes Radikale og højresocialdemokrater at få indført en række såkaldte "reformer", der tilsammen skal øge arbejdudbuddet med 175 - 180.000 personer.
Det handler som bekendt mindst om "tilbagetrækningsreformen" og "dagpengereformen", navnlig det første.

Disse "udbudsøkonomiske reformer" forsøger Margrethe Vestager at give en begrundelse med følgende sentens: "..det er sådan, at hver gang en 60 - årig går på efterløn, så koster det det samme som at undervise 3 skolebørn".
Med andre ord: Efterlønsreformen er ren besparelse, som giver penge til den øvrige velfærd.

MEN DET HAR I DEN ØKONOMISKE FREMTID VI KENDER INTET PÅ SIG.
Efterlønnen giver kun færre offentlige udgifter, hvis den afløses af beskæftigelse for de pågældende personer, idet staten så vil have færre dagpengeudgifter og større skatteindtægter
Men det sker kun, hvis det med reformen øgede arbejdsudbud modsvares af en øget efterspørgsel efter arbejdskraft - dvs. hvis der kommer flere arbejdspladser.Eller om man vil: Er nogle arbejdsgivere, som vil ansætte dem.

DET ER LIGE BESTEMT HER KÆDEN HOPPER AF FOR MARGRETHE VESTAGER.
For der er så langt øjet rækker udsigt til lavvækst og dermed ikke til stigende beskæftigelse, men tværtimod øget arbejdsløshed. Det gælder med stor sandsynlighed frem til efter 2015 og formentlig helt frem til 2020. Så længe vil det vare inden den vestlige verden for alvor har rystet finanskrisen af sig.

Det er på det helt korte sigt rigtigt at SRSF - vil fremrykke ofentlige investeringer de to næste år for 17 mia. kr, hvilket vil reducere ledigheden med 10 - 15.000. Men europa og Vesten står overfor en recession, som de næste år vil sende væksten i bund og bruttoledigheden op mod 200.000 mod idag omkring 170.000. Kickstarten vil altså kun tage brodden af ledighedsstigningen, hvilket i sig selv er godt. MEN: Den vil ikke netto herudover skabe arbejspladser til en masse efterlønnere.
Det er også rigtigt, at regeringen vil øge klima og miljøindsatsen, hvilket er godt og rigtigt, men der er her tale om en langsigtet indsats, der først på noget længere sigt vil give øget beskæftigelse.

VIRKELIGHEDEN ER DERMED DEN, AT ØGET ARBEJDSUDBUD I DEN PLANLAGTE STØRRELSESORDEN RISISKER IKKE AT GIVE ØGET BESKÆFTIGELSE, MEN KUN ØGET ARBEJDSLØSHED.
Og hermed er effekten på de offentlige finanser en ganske anden, end det som påstås af Margrethe Vestager: Medfører øget arbejdsløshed ikke øget beskæftigelse, men kun øget ledighed, så giver det ikke bedre offentlige finanser.
I bedste tilfælde går de øgede udgifter lige op med dagpengebesparelsen, i værste tilfælde øges statsunderskuddet.

DET ER RYSTENDE, HVIS SRSF - REGERINGENS ØKONOMISKE STRATEGI HVILER PÅ ET SÅ FORFEJLET GRUNDLAG. Det betyder, at regeringens økonomiske politik hviler på samme udbudsøkonomiske illusioner som VKO - og vil få lige så ringe effekt.

"For det første skal de, der kan bidrage, bidrage."...altså bortset fra millionærer, banker etc. Dem der skal bidrage er efterlønnere, dagpengemodtagere etc. og så er argumentet om, at alle skal bidrage jo udhulet.

Vestager har jo ret i at vi kun lykkes med opretningen hvis alle bidrager.

Der er der en del signalpolitik, der skal gøres for at mane den solidaritet op, der skal til.

F.eks. kunne man ændre pensions-, løn og fradrags/bidrags-ordningerne for folketingspolitikere, så de er de samme som for almindelige borgere. Det skæpper ikke meget i kassen, men solidaritet er solidaritet. Desuden ville det være godt for folkestyret at man kan mærke verden, selv om man er MF'er.

Når der skal skæres og effektiviseres i det offentlige, må det også gælde på Borgen.

Var det 150000kr ham, der kastede maling på Fogh, måtte betale for at få lagt nyt tæppe? Hvad f..... er det for et omkostningsniveau man har på inventar?

Osv, osv.

Hvis man vil have en chance for at få befolkningen som helhed med til at bidrage konstruktivt, så må man lægge sig i spidsen i toppen, for at vise vejen.

"Og hvis man vil have dynamik og fremskridt, så er der grænser for, hvor meget skat man kan opdrive. Vi kan ikke bare sige, at vi plukker skatteyderne og erhvervslivet, for Danmark er ikke en lille, lukket økonomi, og vi er helt afhængige af, at andre vil købe vores varer.«"

Ingen taler om at 'plukke' skatteydere og erhvervslivet. Der er tale om at sikre et økonomisk grundlag for statens drift via en progressiv beskatning som end ikke vil ramme tidligere skatteniveauer, hvor den samlede økonomi iøvrigt har kunnet fungere udmærket. Hvor iværksætteri, idé- og produktionsudvikling samt kapitalakkumulering (altså dén vækst som radikale er så optagede af) har været for opadgående.

Vestager betjener sig af samme stereotype, småborgerlige spin som VK's ministre. Dynamik og fremskridt er ikke ubetinget ønskværdigheder - og da specielt ikke når ministeren fremdrager følgende af sine betragtninger:

"De kommende trepartsforhandlinger kommer til at handle om, hvordan vi bliver dygtigere og mere produktive. Dernæst kommer der en skattereform, der sænker skatten på arbejde, og så er der en reformbuket, der kigger på forebyggelse, international rekruttering, hvordan førtidspension, flexjob og kontanthjælpen fungerer. Det er jo de forskellige kilder, der tilsammen skal sikre, at der bliver råd til at gøre de ting, vi gerne vil"

Når man sænker statens skatteindtægter skal der naturligvis reformer til. Derfor må vi 'se på' hvordan førtidspension, flexjob og kontanthjælp 'fungerer'.

... for ellers kan vi ikke de ting, 'vi gerne 'vil'. Men hvad er det egentligt, 'vi gerne vil'? Og hvilket 'vi' refererer ministeren egentligt til? Jeg forstår det ikke.

Mads Kjærgård

"At folkeskolen kan rumme forskellige børn med forskellige talenter og forskellige tilgange til det at lære." Hvordan det? Der lukkes flere og flere skoler, der skal være flere i klassen og færre lærere? Sidder selv i en skolebestyrelse og ja man sætter flere forskellige børn sammen, også de der har det svært, men ressourcer til at gøre noget for dem?
Mand det er som ørkensand på Grønland, totalt ude af syne! En masse fine ord, luftsteg og vindfrikadeller!

"hvad skal man så med et “repræsentativ demokrati”?"

Det skal spændes for kapitalens interesser. Det er dér, det efter sigende virker bedst. Så er det op til befolkningen, hvad den egentligt selv kan 'byde ind med', som det nu om dage udtrykkes.

"De dystre, økonomiske udsigter betyder, at selv valgets og regeringsforhandlingernes store vinder, den radikale leder og økonomiminister Margrethe Vestager, risikerer at få nogle af sine vælgere på nakken.

Men i stedet for at stille op til tæsk leverer hun nu en opsang til danskerne."

Det kunne den radikale pressetjeneste ikke have lavet bedre selv. Endnu en gang journalistisk mikrofonholderi, når de Radikale er på programmet - som Berlingskes Politiko-undersøgelse viste, at valgkampen var fuld af.

Og så mangler der bare en glorie på billedet, så kan Flores svæve lige over i jobbet som spindoktor.

Philp Egea Flores stiller sig op i rækken af journalister, der har negativ bias på A og F. Der er langt mellem artikler, der ikke affyrer en eller anden negativ svada, den eller de gange, A og F nævnes.

Og hvorfor skulle de ikke gøre det? Propaganda virker jo, og de fik deres job og indflydelse under det gamle regime. Klassisk.

Er det ikke snart på tiden, at vore politikere får at vide, at vi jo ikke er dumme? Vi kan allesammen se, hvordan samfundet år for år bliver rigere, men at dr alligevel bliver mindre og mindre at gøre godt med på det områder, der handler om liv og velfærd. Hvordan hænger det sammen? Nårh jo, de i forvejen besiddende klasser skraber stedse mere til sig, om det er landmænd eller industribaroner.

Dårligt politisk spin fra de radikale. Det ér altid den almindelige dansker, der må redde de spekulative politisk-ideologiske hensyn og finans-sektorens friløb, enten over skatten, nedskæringer, over afgifter eller over prisstigninger. Og dén situation har overhovedet ikke ændret sig med finanskrisen.

Det er med andre ord ikke radikal politik, der grundlæggende tager fat på at placere ansvaret og især regningen for finanskrisen (eller den forrige regerings økonomiske politik). Det er igen og fortsat dig og mig. Og dén trafik vender af naturlige årsager den tunge ende nedad.

Så store dele af offentligheden køber ganske enkelt ikke den radikale retorik, som den udblæsningsfrit kommer til udtryk i fortrinsvis den borgerlige presse for øjeblikket. Og vi kan såmænd godt deltage i ellers komplicerede økonomiske eller poltiske forhold. Fornuft er langtfra forbehold politikerne, tværtimod. Der er ideologi i vejen i relationen til den danske offentlighed, fru Vestager.

Så lidt mindre nedladende henvendelser til offentligheden, tak...

Og mere social balance, tusind tak...

Hvornår ser vi dig igen i aftenshowet eller go' måren - forresten, fru Vestager? Og hvornår placerer de radikale et økonomisk ansvar hos de rette vedkommende?

Med venlig hilsen

Den altid betalende danske offentlighed

Søren Kristensen

Margarethe Vestager har allerede vist at hun er alt for blufærdigt til at deltage (men nogen større succes) i realityshows (tænker her på Aftenshowet). Hun klarer sig lang bedre i gemakkerne på Christiansborg og i Deadline og i Information, for nu at tage det hele med.

...hun har jo ret

...ligesom den lille dreng i fortællingen om kejserens nye klæder siger hun jo, S SF´s "Fair" Forandring ikke er andet end usynlig varm usynlig luft....eneste lyspunkt i den nye regering er, at Vestager idet mindste forstår helt banale økonomiske sammenhænge og ved hvad der skal til for at skabe reel vækst vi alle kan få gavn af

Ja, hun har vist sig at være den eneste i regeringen, der har en vision for Danmark som fortsat rigt samfund med muligheder til vores efterkommere fremfor statsgæld alene.

Der er dog stadig meget at gøre for at få budgettet til at hænge sammen, men det kan være det kommer efterhånden som virkeligheden indfinder sig hos Helle og Villy.

Dan Johannesson

Gad vide hvad der skal til for at forstumme brokken over vores politikere bare en anelse? Vi får ti års mørke, som (næsten) alle er enige om er en katastrofe. Så kommer der en regering, hvis erklærede mål på bl.a. social og miljøpolitikken, sammenlignet med VKO er både visionære og ifht. international sammenhæng direkte progressive (særligt miljø) - og stadig fyger brokken?

Der vil altid være visse ting vi er uenige med politikerne om, ja - men vi er også nødt til, en gang for alle, at erkende at demokratiet IKKE er vores politikere i sig selv. Det er dig og mig, vores daglige antagelser og adfærd. Vores indgroede vaner, og fastlåste perspektiver.

Ønsker vi et mere vitalt, levende og socialt samfund, må vi før eller siden selv tage kosten i hånden, skyde hjertet frem i brystet, og så begynde at deltage aktivt i transformationen af vores samfund. Så grundpointen fra Vestager er tiltrængt og nødvendig, da de mange "business as usual" kommentarer, jo lige så vel kan betragtes som eksemplariske samlefortegnelser over den danmarks folkesjæl.

Olav Bo Hessellund

”Hvis vi holder lidt tilbage i lønnen, så den udvikler sig lidt mindre end andre steder, …”

- og det kommer fra den dame, hvis børn tre børn hver hæver en årlig pension på godt 15.000 kr. fra det offentlige, fordi deres mor tilfældigvis var minister i en tidligere regering.

Vi skal med andre ord ikke forvente, at Margrethe Vestager vil gå foran med nogle gode eksempler og sluge den medicin, hun gerne ordinerer til efterlønnere, førtidspensionister og dagpengemodtagere.

Var der nogle, der sagde politikerlede?

Til Olav B. Hessellund:

Det blev jo så lavet om i år 2000 (da VKO trådte til), men det er rigtigt, at ministrene fra Nyrup regeringen nåede lige at få de gamle regler med. Pension fra du stopper som minister og faktisk mere end 15.000, helt præcist 15.593 DKK om året, til hver af dine børn.

Reglerne VKO indførte bedyrer, at man nu først fra ministerpension fra man er fyldt 60 (senere hævet til 63) og det samme med børnene. Jeg forstår så slet ikke hvorfor børnene skal have pension, men det er bare mig.

Jeg er klar over, at en god løn til politikere har en betydning i relation til korruption og vennetjenester, men børnepensionen giver ingen mening. Prøv at overveje hvor meget familien Hækkerup (og andre politiker-dynastier) må hæve alt i alt, de har jo været flere generationer igennem.

Kære Margrete Vestager.

Nu må du ikke tage det her personligt, men eftersom du har stået for de sidste mange års største rygdolkning af såvel dine tidl. oppositions- og nu regeringskolleger og mange af landets nedslidte og arbejdsløse, ville det ærlig talt tjene til din og dit partis ære at indrømme, I har fejlet. Såvel Enhedslisten som ikke-udbudsøkonomiske og neoliberale økonomer advarede igen og igen om det her:

Politiken kan i dag berette, at vismændene erkender, at efterlønsreformen skaber 25000 nye arbejdsløse i 2020.

DER ER TALE OM REN TILSTÅELSESSAG!

I vismandsrapporten for efterår 2011 hedder det:

"Tilbagetrækningsaftalen indebærer, at arbejdsstyrken øges ekstraordinært fra 2014. Hvis efterspørgslen ikke øges tilsvarende, vil det midlertidigt kunne øge ledigheden. En sådan stigning i ledigheden vil kunne begrunde et ønske om at lempe finanspolitikken i de år, hvor arbejdsstyrken øges."

Nu indrømmer vismændene altså, at fremskyndet afvikling af efterlønnen under den nuværende økonomiske situation og konjunkturer vil ØGE arbejdsløsheden.

Altså det modsatte af hvad deres argument hidtil har været.

Derudover indrømmer de, at beskæftigelse ikke er noget, der opstår ud af den blå luft, blot der sendes flere mennesker ud på arbejdsmarkedet - men at jobs derimod bl.a. skabes gennem en aktiv finanspolitik.

Men ikke overraskende står vismændene fast på den neoliberale dogmatik og fastholder af ideologiske grunde tilbagetrækningsreformen - også selvom den altså øger arbejdsløsheden og statsunderskuddet, men altså IKKE beskæftigelsen.

Margrete Vestager, du bør erkende din fejl og rette op på den nu, imens tid er. Du ved, at Enhedslisten er klar til at støtte en social finanslov, i henhold tl partiets højeste myndigheds, årsmødets, beslutning om at stemme for enhver forbedring, og imod en enhver forringelse.

Det spøjse er, at efterløn var en god idé da det blev indført (kamp mod en på den tid meget anseelig ungdomsarbejdsløshed). Så kom der senere en lang periode, hvor efterløn var en decideret dårlig idé og nu tegner der sig i stigende omfang igen en situation, hvor efterløn kunne være en løsning.

Jeg tror bare, at fordi efterlønnen var så svær at fjerne da den blev irrationel kommer den aldrig tilbage. I hvert fald ikke som en statslig ordning.

Ja, og så knibe det lidt med at linke - jeg prøver igen

http://www.information.dk/283691#comment-447917