Riv murene ned

Ministeriet er helt nyt, og den selvvalgte titel bliver uddannelsesminister frem for forgængerens videnskabsminister. Men udfordringen bliver nogenlunde den samme for Morten Østergaard som for de borgerlige ministre, der gennem de seneste 10 år har forsøgt at skærpe det danske uddannelsessystem i en global tidsalder.

Alle peger på viden og innovation som det, der skal forhindre ambitiøse østeuropæere og asiater i at nappe 'vores' arbejdspladser og velstand, og umiddelbart er det heller ikke let at skelne Morten Østergaards slaglinjer og målsætninger fra den blå regerings mantra om kortere vej fra tanke til faktura.

Også under den nye regering skal de unge på en eller anden måde ekspederes både hurtigere og bedre gennem systemet, og regeringen har allerede på forhånd udpeget særlige indsatsområder, der skal sikre, at investeringerne i uddannelse hurtigt omsættes til konkurrencefordele på verdensmarkedet. Alligevel kan institutionerne under den ny forskning-, innovation- og uddannelsesminister godt begynde at indstille sig på fundamentale opgør med det borgerlige årti, varsler Morten Østergaard blot fem dage efter sin udnævnelse.

Væk med barrierer

»Det nye, bærende princip bliver, at vi vil tilbyde meget mere selvregulering og mindre kontrol, men til gengæld for en meget håndfast forpligtelse på at levere resultater. Vi skal væk fra, at vi sidder herinde og regulerer processerne tæt og tror, at vi lige kan lægge snittet, så det gælder på tværs af uddannelsessystemet,« siger han.

»Vi viger bort fra at tro, at vi har én løsning, der passer til alle, for sådan er de unge ikke, og sådan er den verden, de skal uddanne sig til og agere i, heller ikke. Der kan sagtens være lovmæssige barrierer, som vi skal fjerne, for at nogle af uddannelsesstederne kan gøre det, som de selv mener, er det mest effektive.«

Når det er sagt, er der dog en ganske rød tråd i Morten Østergaards tanker om, hvad der skal ligge i de resultatkontrakter, han vil have uddannelsesinstitutionerne til at forpligte sig på til gengæld for metodefrihed.

De studerende skal hurtigere i gang, hurtigere igennem, frafaldet skal mindskes, og der skal leveres undervisning på et højere niveau.

På kryds og tværs

Og her kommer man ikke udenom reformer, der vil kræve en helt ny åbenhed og fleksibilitet både på og mellem uddannelsesinstitutioner og i forholdet til erhvervslivet.

»Det afgørende nye bliver, at vi får en bedre sammenhæng i vores uddannelseslandskab. Både så man kan gå på tværs i uddannelsessystemet. Jeg håber, vi kan se nogle spændende, nye uddannelsestyper dukke op ved, at vi får en bedre mobilitet på tværs,« siger Morten Østergaard:

»Selvfølgelig kan et hospital ikke bruge folk, der er halvt jurister og halvt læger, så nogle områder er mere egnede end andre, men vi kan jo se, at det for rigtig mange uddannelser ikke er givet på forhånd, hvor de fører hen, når det gælder beskæftigelse, så hvorfor skal det være sådan, at uddannelsesvejen kun kan være den slagne, og det som i dag kun i beskedent omfang kan lade sig gøre at kombinere uddannelser?« spørger han.

Et af de steder, han mener særligt universiteterne modarbejder både bedre og hurtigere uddannelse og mindre frafald er den lukkethed, der ifølge Morten Østergaard adskiller Danmark fra eksempelvis Sverige.

»Hvis vi får forpligtet universiteterne på at sende folk hurtigere igennem uddannelserne, så tror jeg også, de ret hurtigt vil opnå en sund egeninteresse i at begynde at arbejde mere med anerkendelsen af meritoverførelse, der er opnået andre steder end lige ved deres egne institutioner. Det ville være oplagt at forfølge. Det vil også være med til at mindske frafaldet,« siger han og peger også på barrierer for at kombinere danske og udenlandske uddannelsesforløb.

»Det er også bemærkelsesværdigt, at selv om vi har haft en vækst i antallet af uddannede, så har vi ikke haft en vækst i antallet af studerende, der henter merit fra udlandet som en del af uddannelsen. Internationaliseringen er ikke fulgt med uddannelserne, og det er noget, vi også må kigge på. Studierne skal jo afspejle, at det er en globaliseret verden,« siger han.

Også større krav

Den ny regering vil også presse uddannelsesverdenen til at fokusere mere på samarbejdet med erhvervslivet. Udover at oprette et nationalt partnerskab mellem vidensinstitutioner og erhvervslivet for at nyttiggøre forskningen vil man også tage initiativ til et nyt incitamentssystem, der skal gøre det lige så attraktivt for forskere at arbejde praktisk med deres forskning som eksempelvis at blive publiceret i internationale tidsskrifter.

»Vi er nødt til at nedbryde de mentale barrierer på begge sider af hegnet, og der skal vi sende et signal til de forskere, der er under uddannelse, at det at engagere sig i en privat virksomhed ved at gennemføre store projekter — eller ligefrem tage sine ideer og bygge en virksomhed op — det er ikke at sætte sin forskerkarriere på pause, men derimod en del af vejen frem,« siger han:

»Med de ranglister, vi har nu, der boner det meget ud, hvis man er citeret i Nature eller British Medical Journal, men har man på baggrund af sin ph.d. opbygget en virksomhed, der er blevet opkøbt, så har man altså også præsteret noget, der bør være meriterende.«

En af de første og umiddelbare konsekvenser af ressortomlægninger, der samler de kortere, mellemlange og lange, videregående uddannelser under Morten Østergaard bliver dog den oplagte, at der skal skabe bedre »mobilisering opad«, som han kalder det.

»Ligesom vi vil måle universiteterne på deres samarbejde med erhvervslivet, vil det heller ikke være unaturligt at måle deres succes på deres evne til at samarbejde med de korte og mellemlange videregående uddannelser,« siger han og forklarer, at han meget gerne vil have, at den viden, der ligger til grund for sygeplejen, pædagogikken og didaktikken, bliver brugt langt bedre i et samarbejde mellem forskningsinstitutionerne og f.eks. professionshøjskolerne.

»Det vil jeg gerne forpligte dem til, for efter min opfattelse er vores velfærdsuddannelser helt afhængige af at have en adgang til — og omvendt er der brug for, at de bidrager til — ny viden.«

10.000 nye studiepladser

Morten Østergaard tror, at de nye resultatkontrakter vil være tilstrækkeligt incitament, men understreger dog for en sikkerheds skyld, at han vil gribe ind, hvis ikke universiteterne selv føler sig motiveret.

»Jeg vil tro, at man fra min position kan komme langt ved at interessere sig for, hvad der foregår, og også tale med folk og stille krav til folk,« siger han.

Og uanset intentioner og metoder ændrer ressortfordeling og nye titler da heller ikke på, at den ny regering ikke blot arver de gamle udfordringer fra de borgerlige, men også de gamle finansieringsproblemer.

I regeringsgrundlaget gentages valgløftet om 10.000 nye studiepladser, men ligesom den tidligere regering må den ny regering forholde sig til, at der er en globaliseringspulje, der er ved at løbe tør.

»Vi er tre partier i en regering, der har stået skulder ved skulder og kritiseret VK for deres nedskæringskurs på både uddannelses- og forskningsområdet, så deri ligger en forpligtelse, men jeg giver ingen garantier, når det gælder den første finanslov,« siger ministeren.