Læsetid: 7 min.

Om at rode i fortiden, når de ansvarlige er døde

Hvorfor gjorde de andre voksne ikke noget? Det spørgsmål trænger sig på hos børnehjemsbørn, der har været udsat for seksuelle overgreb. Men det kan være svært for tidligere ansatte at forholde sig til, om de har svigtet
Hvorfor gjorde de andre voksne ikke noget? Det spørgsmål trænger sig på hos børnehjemsbørn, der har været udsat for seksuelle overgreb. Men det kan være svært for tidligere ansatte at forholde sig til, om de har svigtet
18. oktober 2011

»Det har vi måske håndteret forkert, men jeg kan ikke forstå, at det skulle være så vigtigt.«

Det siger den 77-årige tidligere overlærer Arne Christiansen, når han bliver spurgt om, hvad han gjorde, da han hørte rygter om, at eleverne på hans skole blev udsat for seksuelle overgreb.

Fra 1968 og frem til 1997 var Arne Christiansen ansat som engelsk- og dansklærer på Det kongelige Opfostringshus, bedre kendt som Skorpeskolen. Samme dag, Arne Christiansen blev ansat, ansatte skolen også en socialrådgiver. Og om socialrådgiveren har tidligere elever på skolen fortalt Information, at han udsatte dem for seksuelle overgreb. En elev har også fortalt, at en anden lærer på skolen beordrede ham til at sutte sin pik, hvorefter eleven blev penetreret.

Men når lærere og pædagoger på Skorpeskolen fra tid til anden hørte rygter, var det åbenbart svært at tro på dem, så tilsyneladende tog ingen af de voksne på skolen sig rigtigt af det.

»Det er jeg stadig vred over,« har den tidligere elev Claus Due sagt til Information.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jette Abildgaard

''»Det har vi måske håndteret forkert, men jeg kan ikke forstå, at det skulle være så vigtigt.«

Det siger den 77-årige tidligere overlærer Arne Christiansen''

Jeg har udelukkende EN bemaerkning til en saadan kommentar: ''Foej for en bemaerkning, sagt af et menneske, som helt sikkert har vidst hvad der foregik...kun et saa helt typisk ''efterkrigs-barn'' kan vaere foelelseskold nok til at komme med en saadan udtalelse!!

MIN udtalelse her, er IKKE paa nogen maade ondt ment, selvom den sikkert kan lyde saadan!

Jeg har selv lavet en del slaegtsforkning. Mine bedsteforaeldre kom foerst frem i lyset, da jeg som voksen, selv begyndte at lede efter dem paa diverse arkiver samt blandt stadigt levende mennesker, jeg fandt ud af de maatte have kendt!

Lige netop ovenstaende saetning kom op hundredevis af gange....''jamen, det er jo saa mange aar siden Jette, saa det vil vi ikke tale om mere''....aha.....og, der staar man tilbage med fornemmelsen af, at ens liv faktisk er liegyldigt i disse menneskers oejne...efterkrigs-generationen!?

Mange mennesker ville maaske have slaaet sig til taals med dette, men jeg bliver rasende og staedig og, jeg fandt da ogsaa mine - desvaerre afdoede bedsteforaeldre, men paa vejen moedte jeg saa mange fra denne generation, at jeg - nu hvor jeg laeser denne artikel om disse mishandlede drenge, ikke kan lade vaere med igen at taenke over dette......noget skete med den generaton, som lige med noed og naeppe kan huske krigen...eller i hvert fald slutningen af den...de voksede op med noget, jeg i dag, ikke kan lade vaere med at kalde en total ligegyldighed for andre levende mennesker....ofte inklusive deres egne boern og aegtefaeller! En saa total mangel paa menneskelig foelelse, som jeg selv har moedt gennem min 'rejse' gennem min famiie og, som nu - gennem denne artikel - igen stikker sin iskolde kloer frem og, jeg foeler med alle disse drenge - nu maend, for, hvor har mange af dem taget alvorligt psykisk skade af at vaere barn eller elev af denne kaempe store generation....generationen, som vi maaske skulle foele medlidenhed med, men som jeg - efter min research, samt ved at kigge paa min egen familie, ikke laengere er saa sikker paa, boer have nogen form for medlidenhed......

Staten HAR netop et meget stort ansvar i alle disse menneskeskaebner, - ligesom staten boer vaere ansvarlig for at der bliver lavet noget/meget mere reearch i, hvad denne kaempestore efterkrigsgeneration har gennemaaet, for jeg tror, dette vil kunne vise os noget af vort lands (og resten af de Europaeiske landes) vej fremad, men maaske jeg er helt gal paa den!?

Sorry......dette var hvad disse drenges/maends lidelser fik frem hos mig.......rigtigt godt at I lle taar frem nu...ogsaa Arne Chritiansen, som ikke mener, det er noedvendigt at tae om mere.....det er nemlig uhyre vigtigt hr. Christiansen, for vi er nogle nye generationer der skal foere vort land videre......

Det er rystende, jeg kan slet ikke beskrive følelsen. Jeg har selv boet på institution, det var hårdt nok uden statspædofili.

Det virker ikke som om almenvellet, har det store kendsskab til de døgninstitutioner.

En undersøgelse, og en undskyldning er på sin plads, eller skal det være op til troende, med pavens velsignelse?.

Jette Abildgaard

Jesper Wendt,

Enig!!!

Ogsaa jeg var paa en institution, - eller rettere en efterskole, men naar man taler 70'erne kommer det ud paa et.... ingen forbrydelser af denne art paa min heller....saa vidt jeg ved, MEN da jeg for faa aar siden - som en anden kriminel - vendte tilbage til aastedet, som i de mellemliggende aar var blevet meget mindre....som det saa ofte sker med vore erindringer.....da var alle mine papirer derfra.....pist borte og, det saa ud som om jeg aldrig havde vaeret der!? Min person forekom dog paa flere foto fra dengang og den nuvaerende forstander blev roed helt op til haarroedderne....hm!!

There is more to life.....nogle gange er det maaske sundt nok ikke at kigge tilbage, eller i hvert fald at laere at se det lidt 'udefra'...men ja....det var bestemt ikke nogen dans paa roser og, jeg har uendelig stor sympati med disse drenge, som oveni havde disse oplevelser.....det maa have vaeret et rent helvede!!

Jette Abildgaard

Bob...

Ja jeg har forladt mit lille land for mange aar siden og, jeg kommer ikke til at bo der igen ....men Bob....

....goer mig nu ikke aeldre en jeg er vel o)....tresserne var ogsaa unge i 70'erne o)....og, jeg kan ikke huske 50'erne......fordi det var foer jeg 'besluttede' at komme forbi denne planet en tur......o)

'Problemet' med et saadant lille land paa denne planet, er vel blot, at man kom til at elske det, som aarene gik.....paa godt og ondt...ikke....?

Det kan godt løbe mig koldt ned ad ryggen at høre disse historier. Jeg er selv et børnehjemsbarn årgang -57, der hurtigt og lykkeligvis blev adopteret af mine forældre.

Hvis jeg var blevet hængende, ku' jeg måske ha' oplevet det samme.

Der er flere steder i verden, hvor børn er blevet groft og perfidt udnyttet og misbrugt. Det ene er i en række katolske og protestantiske børneinstitutioner. Det andet er i østblokkens børneanstalter.

Der er en fællesnævner. Den hedder 'individets udslettelse i systemet'. I kirkelig konteks er dette tankesæt repræsenteret ved henholdsvis jesuitterne og calvinisterne (Calvin var i øvrigt selv jesuit). Fælles for både den katolske og den protestantiske gren - og begge har haft MEGET stor indflydelse på vores skolesystemer og syn på børn, opdragelse og disciplin - er grundideen om, at børn er sjæleløse væsener, non-individer, manipulerbare størrelser, ler der kan formes efter forgodtbefindende.

Jesuitten vil sige: 'Giv mig det 4-års barn, og jeg skal give dig den voksne'. Calvinisten vil sige 'Barnet er ligesom de fleste voksne mennesker uden sjæl. De er syndere, de er får, der har brug for en hyrde.'

Pædofili har været udtalt i begge sammenhænge. Det er ikke så sært. De er begge på hver deres måde psykopatiske tankesæt. Når man ikke ser mennesket som et individ, et væsen med en sjæl, så er det ganske OK at behandle det efter forgodtbefindende. Ligesom et dyr. Hvilket i øvrigt uddyber forståelsen af disse folks verdenssyn: dyr kan også behandles efter forgodtbefindende!

Et lignende misbrug af mennesker og børn fandt sted i de store totalitære systemer. Både kommunismen og nazismen / fascismen var i virkeligheden ikke politiske systemer, men kulte. En kult har mere tilfælles med religioner og sekte end med politiske partier og ideologier.

Den synes åbenbart at være et træk ved kulte, at man ikke behandler børn godt. I sataniske kulte gør man unævnelige ting ved børn. Alene i USA forsvinder der hvert år en halv million børn, og kun 1/10-del findes igen af forklarlige årsager. Hvad sker der med resten?

Tidligere chef for FBI i Los Angeles, nu afdøde Ted Gunderson, kom ved et tilfælde på sportet af en stribe sager om satanisk børnemishandling med rituel kontekst. Da det gik op for ham, at disse sager trak spor helt ind i hans egen organisation og videre ud blandt politikere og helt ind i regeringsgrupper i Washington, deriblandt navne på toppolitikere, der er kendt i hele verden, stødte han forståeligt nok på temmelig stor modstand. Han fortsatte efter at være gået på pension med at forfølge disse sager, men måtte konstatere, at de systematisk blev blokeret og saboteret.

Den siddende pave, en af verdens mest indflydelsesrige mænd, har en fortid som Kardinal Ratzinger (søn af en nazistisk politimand, selv tidligere medlem af Hiltler-Jugend), hvor han sendte breve ud til alle biskopper med pålæg om at hemmeligholde alle sager om pædofili, indtil de var forældede, og misbrugerne ikke længere kunne retsforfølges.

Jeg trækker disse linier for at påpege, at de store aktører på verdensbanen er medspillere i det, som vi oplever som lokale tilfælde af misbrug. Der er større ting på spil.

Børnehjem er en form for fængsler for børn, der på underlig vis straffes for noget, deres forældre har gjort. Eller også har deres forældre ikke gjort noget som helst, men børnene straffes alligevel for det. Intentionen er måske ikke fra starten at straffe nogen, men selve systemet synes at tiltrække misbrugere. Misbrugere forklæder sig altid som velgørere.

Misbrugerne udgør et mindretal, en undtagelse. Men de har en særlig evne til at skjule sig blandt alle de velmenende og empatiske medarbejdere i de sociale institutioner. De har bare en anden agenda.

Hvis man virkelig skulle trænge til bunds i pædofiliens og dermed også menneskeofringens oldgamle, okkult-sorte væsen, skulle vi skrive bindstykke afhandlinger. Men her skal blot siges, at dette uvæsen er urgammelt, det tåler helst ikke dagens lys, det trives i de fineste og mest respektable kredse, men det SKAL hives frem i lyset og konfronteres !!

Vi tror, vi har afskaffet den slags, at vi er oplyste mennesker, at magisk tænkning tilhører eventyr og børneværelser. Intet kan være fjernere fra sandheden. Det er en udbredt praksis på højeste niveau i vores samfunds styresystemer. Men indtil videre har det for udøverne af denne praksis været tilstrækkeligt at latterliggøre, mistænkeliggøre og dæmonisere alle tiltag til at forklare dette tankesæt.

Det er ikke længere tilstrækkeligt.

Jette Abildgaard

morten hansen,

Hvor er det forfaerdeligt og, rigtigt....det faar haarene til at rejse sig...

Og, er en af de ting du proever at sige ikke, at vort lands regering sikkert ikke ville turde gaa ind i en stoerre undersoegelse, fordi dette netop er saa helt uendeligt stort og, fordi mennesker med en vanvittig stor magt - ogsaa i Danmark - deltager i det!?

Sikke en gang godnat laesning!! Lad os proeve, om ikke vi kan raabe saa hoejt, at i hvert fald nogle journalister vil begynde at grave......!! Spoergsmaalet er, hvor langt de vil faa lov at grave....???

Marianne Haslev Skånland

  
"fortiden" - - - "de ansvarlige er døde" ?

De ansvarlige for DAGENS overgrep mot barn, utført av sosialvesenet og dem de betaler fett, er i levende live, og de fortsetter uhyrligheter som aldri før. Hver en dag.
  

Grethe Preisler

Tak for reminderen Omar - så længe der er håb er der liv.

"Eskalationens begrænsede virkning:

Når terroren er tilstrækkelig stor
gir mange op

Når terroren derimod blir total, så
opgir stadigvæk
kun
mange." - Wolff Bierman

Jette Abildgaard

Marianne, Omar, Grethe,

Jeg sidder og taenker tilbage paa raporten som kom ud her i Irland i 2009......

Bagefter laeste jeg alle de indlaeg igennem, i alle disse artikler, som Information har lagt ud...

Nu sidder jeg og taenker paa, at Irland vist ikke er saa slem....de skulle blot se hvordan de faktiske forhold er i Skandinavien....

Det er ''farligt'' at begynde at analysere hvordan ens eget land er skruet sammen..

Hvordan blev vores politikere som de er, hvorfor valgte de de stillinger de har...alle 'social-''raadgiverne'', sagsbehandlerne, embedsmaendene......osv.osv?

Hvorfor foretages disse overgreb??

En af de saetninger jeg husker fra den Irske rapport er.....'

'I couldn't turn to my mum because I knew she herself had been abused...my dad was in the pub, drunk as usual...''

Denne saetning er blevet haengende i mit hovede og, nu hvor jeg laeser om Danmark er der et spoergsmaal, som bliver ved at komme frem.....''hvor mange i Danmark (Norge, Sverige), er IKKE paa en eller anden maade - maaske ikke selv, men i familie med - i kontakt med mindst en, der er blevet misbrugt???''

Vi er ALLE i kontakt med de misbrugte, ikke....og en stor del af dem var ikke staerke nok....de bukkede under og, mange af dem blev selv misbrugere....det er dem vi kender i dag...dem der sidder - ofte - i de offentlige stillinger (laerere, sagsbehandlere, 'psykologer'...), hvor de kan oedelaegge saa meget som muligt for andre, fordi de selv har et forfaerdeligt liv, og derfor ikke under andre det godt...