Nyhed
Læsetid: 3 min.

S-borgmestre efterlyser afklaring om nulvækst

Utilfredsheden med nulvæksten i det offentlige tager til, og S-borgmestre efterlyser afklaring på fremtidsudsigterne hurtigst muligt. Selv om kommunerne sparer, vil regeringen ikke løfte sløret for, hvor meget det offentlige forbrug må stige næste år
Indland
14. oktober 2011

Hvor meget må de offentlige udgifter stige næste år? Det vil både oppositionen og flere kommuner gerne snart have svar på.

»Det er klart, at det haster med et svar fra regeringens side,« siger Ishøjs socialdemokratiske borgmester, Ole Bjørstorp, som dog ikke forventer at få et svar, før finansloven er på plads tidligst i slutningen af november.

Ishøj Kommune har lagt et budget, som betyder besparelser på 25 millioner kroner. Og det ligger fast, indtil andet er meldt ud. Men det vil være katastrofalt, hvis regeringen viderefører nulvæksten, mener Ole Bjørstorp.

»Det vil være en katastrofe, for så står den fortsat på nedskæringer. Og jeg ved ikke, hvad det ender med, men alt andet end nulvækst vil være godt, og vi skal da helst ikke under en halv procent, hvis vi skal kunne opretholde serviceniveauet,« siger han.

Regeringen har besluttet at gennemføre et såkaldt kasseeftersyn, før der tages stilling til, hvor mange penge der er til kommunerne. Derfor må borgmestrene indtil videre operere med den nulvækst, som S, R og SF var indædte modstandere af før valget.

Også Ib Terp (S), borgmester i Brøndby har måttet vedtage et budget, hvor der spares 24 millioner kroner.

»Vi har vedtaget et budget ud fra den foreliggende aftale, som er indgået mellem den tidligere regering og KL. Derfor er der også besparelser og minusvækst. Kommer der forbedringer, vil vi være meget glade for det. Men man kan godt forestille sig, at de forbedringer, som måtte komme, også vil være ledsaget af konkrete krav,« siger Ib Terp og henviser til, at regeringen sandsynligvis vil øremærke eventuelle nye penge, så de for eksempel går direkte til forbedringer af folkeskolen.

Massive fyringer

I så fald kan pengene ikke blot fordeles på resten af kommunens områder, hvor nulvæksten fortsat vil gælde.

Derfor advarer Ib Terp også regeringen mod at vedtage ny lovgivning, som skal finansieres af kommunerne.

»Fornyet eller ændret lovgivning kan sommetider være endnu værre end nulvæksten,« siger han.

Især udgifterne til ældreplejen har været stigende i landets kommuner de seneste år, og derfor rammes de ældre af forringelser, når der ikke må afsættes flere penge. Ifølge en ny opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har nulvæksten også allerede resulteret i massive fyringer inden for børnepasnings- og sundhedsområdet.

Da Venstres finansordfører, Peter Christensen, onsdag spurgte finansminister Bjarne Corydon (S) til nulvæksten, fik han med egne ord »ikke det, der ligner et svar«, og derfor anklager han nu regeringen for endnu engang at løbe fra sine løfter. Før valget lød det fra S-SF, at de ville erstatte nulvækst med en stigning i de offentlige udgifter på 1,4 procent.

Uændret ambition

Socialdemokraternes finansordfører, John Dyrby Paulsen, maner til besindelse.

»Nu må de alle sammen vente og se, hvad vi kommer med af ændringsforslag til finanslovsforslaget. Deraf vil det fremgå, hvad vi vælger at prioritere, og hvordan vi skaffer pengene. Men vi kan ikke forcere det og er nødt til at finde ud af, hvor mange penge — eller rettere hvor få — vi har at gøre godt med.«

— Forventer du en vækst, som ligger over eller under de 1,4 procent, som var jeres ambition før valget?

»Du må ikke forveksle ambitioner med, hvad der reelt er muligt. Vores ambition er uændret. Realiteterne gør bare, at vi skal have pengene, før vi bruger dem. Det er de kolde facts, som ikke kan laves om,« siger John Dyrby Paulsen, som kalder anklagerne om løftebrud for det »rene vrøvl«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Realiteterne gør bare, at vi skal have pengene, før vi bruger dem."

Disse såkaldte realiteter er mest af alt politiske beslutninger. Argumentationen er dermed selvrefererende; konstant vil der i en cirkel kunne henvises til disse konstruerede realiteter, når politiske dispositioner ser dagens lys.

I dette tilfælde en fortsat udhuling af såvel kommunale økonomier som det kommunale selvstyre.