Læsetid: 4 min.

Strømlinede SF'ere sætter sig på det hele

Udnævnelsen af chefstrategen Thor Möger Pedersen er kronen på værket i SF's moderniseringsproces. Væk er de principfaste politikere — ind i regeringen rykker de unge pragmatikere. Men det bliver langt fra uden problemer
Thor Möger Pedersen overtager posten som skatteminister efter Peter Christensen fra Venstre.

Thor Möger Pedersen overtager posten som skatteminister efter Peter Christensen fra Venstre.

Nils Meilvang

4. oktober 2011

Villy Søvndal gambler med SF's fremtid. Sådan lød reaktionen i går fra flere SF'ere både i og uden for folketingsgruppen.

Det var ellers dagen, hvor folkesocialisterne endelig indfriede ønsket om at komme i regering med Socialdemokraterne.

Men det ministerhold, som Villy Søvndal præsenterede, beskrives fra flere kanter i SF som »en lussing til partiets venstrefløj.«

Især kom udnævnelsen af den 26-årige Thor Möger Pedersen, der også får plads i regeringens magtfulde koordinationsudvalg, som en overraskelse for mange. Han har spillet en nøglerolle i det nye SF, hvor han siden 2007 har ageret formandens højre hånd som strategisk rådgiver og senere som partiets næstformand.

Men Thor Möger Pedersens placering har været så central, at han er blevet gjort til selve ikonet på det moderne SF. Dermed er han også personificeringen af det projekt, som store dele af partiet ikke bakker ubetinget op om.

Ringe opbakning

Kun omkring hver anden landsmødedeltager satte kryds ved Thor Möger Pedersen, da han i 2010 stillede op som næstformand. Efterfølgende takkede SF'erne i Københavns Omegns Storkreds nej til at gøre ham til spidskandidat, og med bare 684 stemmer ved valget 15. september stod det klart, at heller ikke vælgerne gav et klart mandat til Thor Möger Pedersen.

Blandt kritikerne af ministerudnævnelsen er det nyligt afgåede folketingsmedlem, Pernille Frahm:

»Det er ærgerligt, at man ikke har fundet en, som har et lidt stærkere folkeligt mandat end Thor. Det undrer mig virkelig, at en mand, der først er blevet nr. fire på partiets egen opstillingsliste, og som så fik under 700 stemmer ved valget, nu får en ministerpost,« siger hun og peger på Steen Gade, Holger K. Nielsen eller Pernille Vigsø Bagge som mere oplagte bud, der også bedre kunne samle partiet.

»Store dele af SF har oplevet Thor som noget, der blev proppet ned i halsen på dem — både som næstformand og nu som minister,« siger Pernille Frahm og tilføjer: »Det er et problem at gøre sådan noget i et SF med stærke demokratiske traditioner.«

Gennemsnitsalderen på SF's ministerhold er 40,3 år og trækkes kun op af Villy Søvndal og Ole Sohn.

På det socialdemokratiske ministerhold har Helle Thorning-Schmidt vægtet en bred politisk fordeling, der har givet plads til venstrefløjens Mette Gjerskov som fødevareminister og Mette Frederiksen på den tunge beskæftigelsesministerpost.

Villy Søvndal har omvendt »satset alt på dem, som er enige med ham,« som et anonymt folketingsmedlem påpeger.

Flere kilder i SF oplever det som en decideret provokation, at partiformanden udnævner den unge strateg, som »er hovedarkitekten bag valgnederlaget.«

Det skuffende valgresultat og et ikke just socialistisk regeringsgrundlag understreger ifølge kritikerne, at Thor Möger Pedersens magtstrategi ikke er så genial, som SF-toppen mener.

Frygten er, at man har solgt den økonomiske politik til de radikale og accepteret Socialdemokraternes værdipolitik, mens man åbenlyst taber stemmer til Enhedslisten.

Selv tager Thor Möger Pedersen kritikken med ro og nøjes med at glæde sig over, at statsministeren og SF's formand har fundet ham kvalificeret og kompetent til en ministerpost. Thor Möger Pedersen påpeger, at han har ageret bag scenen og derfor ikke er kendt i den brede offentlighed. Og selv om han nu med egne ord skal »ud og præsenteres for danskerne,« er der også et arbejde at gøre indadtil. Valgnederlaget bliver ifølge Möger Pedersen taget meget alvorligt.

»Vi kommer til at lave en grundig evaluering, men skal også diskutere, hvordan vi fremadrettet kan sikre en større opbakning bag SF,« sagde han, da Venstres Peter Christensen overdrog ham stafetten i Skatteministeriet.

Kritik i weekenden

SF'eren skyndte sig også at pointere, at knap hver tiende dansker satte kryds ved partiet.

»Det er en flot opbakning, som ville have været utænkelig for bare få siden. Vi er blevet bedt om at tage ansvar for at lede Danmark, og det er næsten det vigtigste succeskrav fremover, at vi klarer den opgave,« sagde han efter at have givet den afgående minister en hængekøje, som SF tidligere er blevet kritiseret for at sove i.

Allerede på lørdag skal SF evaluere valgkampen, og her spår flere kilder over for Information, at ledelsen vil blive mødt med hård kritik. Snart venter også et møde i landsledelsen, hvor flere bebuder, at Thor Möger Pedersen bør gå af som næstformand.

Den nye skatteminister er dog en politiker, som evner at tænke både 5, 10 og 20 år frem i tiden. Derfor vil han næppe ændre strategi, selv om der måtte opstå uro i baglandet.

Under overskriften »Den lille prins« refererede magasinet Euroman allerede i 2008, hvordan Thor Möger Pedersen ikke er bange for at betale magtens pris. Flere SF'ere husker især den bramfrihed, hvormed han omtalte magten:

»Jeg har altid været meget fascineret af 'The Godfather'. Det er en meget bedre indføring i organisationsteori og strategi end meget teoretisk halløj,« sagde manden, der nu skal stå i spidsen for en skattereform, som skal lette skatten på arbejde markant. Det i sig selv kan være en udfordring for en SF'er.

Selv om SF-toppen næppe har hørt den sidste utilfredse røst, har en kritiker dog allerede trukket i land. Pernille Vigsø Bagge truede i går morges med at melde sig ud af partiet og kaldte regeringen — som hun ikke selv blev minister i — for et »flop.«

Senere undskyldte hun dog med ordene: »HURRA for en ny start.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Engelsted

Ja, der er mange klæbrige karameller at sluge, men man må alligevel håbe, at det må gå også SF-toppen godt. Bare det at slippe for Søren Pind er en velsignelse.

Er SF egentlig ikke på vej tilhøjre for SD? Der er ikke nogen forankring i arbejderklassen, der kan holde dem fast. Det er gået så stærkt, at selv Ole Sohn ikke kune følge med.

jasper bertrand

Ja man plejede jo at sige at socialdemokratiet var den bedste måde til at holde arbejderne nede. Men nu kan man jo skrive SF på listen!

SF har vel reelt droppet sit gældende og bedagede partiprogram ( tillykke med det ) - så det vil vel være en god ide, at lave et nyt program, der afspejler dagens SF-realiteter og magtbevidsthed.

SF kan blot " klippe-klistre " lidt fra Venstre, Konservative,Socialdemokratiet, Radikale og sågar DF - hvor svært kan det være ??

Henrik Pedersen

Lige siden Villy Søvndal & Co startede samarbejdet med S, er vælgerne langsomt sivet andre steder hen.

Ved Villy Søvndal & Co og dermed SF's valgnederlag i 2011, ville den naturlige reaktion have været at droppe samarbejdet med S.

Men derved ville Søvndal & Co's fremtid i SF bliver usikker, så der er stærke personlige grunde til at samarbejdet forsætter - koste hvad det vil.

Som regeringens politiske dværg og uden reel politisk indflydelse, vil vælgerflugten fortsætte.

Thor Möger Pedersen er ikke Folkesocialist.

Det er hans fortjeneste at SF er gået så meget tilbage.

Han er ikke engang Radikal, for han er ikke indstillet på at tilbagerulle flygtninge/indvadrepolitikken.

Han er nok nærmest Venstremand...

Med Thor Möger i spidsen for de strømlinede SF'ere ser det ud til:
At S-SF satser alt på at lave en omvendt Fogh.
Foghs kontraktpolitik bestod som bekendt i, at love vælgerne et før et valg, og derefter at sætte hak ud for hvert et punkt, der blev gennemført efter valget.
S-SF derimod ser ud til at have den målsætning for den økonomiske politik, at for hvert punkt de har lovet før valget, skal de kunne sætte hak ud for at droppe umiddelbart efter valget!

Jesper Frimann Ljungberg

Jeg må indrømme at jeg ikke er enig med de fleste folk her.
Jeg måbede da jeg så at Thor Möger Pedersen skulle være skatteminister, at Bjarne Corydon fik Finansminister posten og at Ole Sohn være erhvervsminister.

Så tror da faen at Vestager skulle være Økonomi minister, for bare at holde sig up to speed på, hvad det trekløver kommer til at have gang i.

S og SF har jo kastet 'de tunge drenge' ind på økonomien, og fået Pia Olsen Dyhr ind som handels- og investeringsminister, som måske nok er et nyt ministerie men også kan vise sig at være vitalt for Danmarks Økonomi.

SF sidder så og sige på 60% af 'økonomi' ministerierne.
Det er fanden edeme godt gået. Respekt til Villy og Helle. For det her lugter godt nok af en seriøs reform af Danmark.
Jeg tror at Thor Möger Pedersen vil gøre sig fremragende som skatteminister.

Og ja han tilhører højrefløjen i SF og er en magthund, men det er jo netop den type mand man vil have i skatteministeriet.

Jeg ønsker Thor alt mulig held og lykke i hans nye job, og håber at han svinger hammeren, så der kan blive ryddet op.

Og jeg synes at de EL og SF'ere, der er ude med riven, måske skulle overveje det her:

Claus Hjort Frederiksen eller Bjarne Corydon ?
Peter Christensen eller Thor Möger Pedersen ?
Brian Mikkelsen eller Ole Sohn ?

3 af de mest højredrejede ministre eller team S/SF ?

Det her bliver sjovt at se på... selv om det jo nok koster mig lidt penge, men damn..

// jesper

Hvad skal få folk til at stemme SF fremover, nu hvor de strømlinede har taget over, det er den egentlige gåde efter regeringsoplæg og åbningstalen?
Der er INGEN fodaftryk fra SF som ikke kunne have været sat af enten S, RV eller Enhedslisten.
Det gælder Grøn vækst og klimapolitik!
Det gælder Værdi, udlændinge- og socialpolitik!
Det gælder Uddannelse og forskning!
Så er der den økonomiske politik i øvrigt, ja den er skrevet af Lars Løkke og Margrethe Vestager, sådan er det.
Og det eneste man kan satse på her er, at Enhedslisten kan få afsat nogle fingreaftryk på finansloven! Hvis da ikke S-SF og RV kræver den skal vedtages hen over midten!
Derimod kan enhver ”idiot” – inklusiv S-SF og RV’s velaflagte middelklasse vælgere, herunder de strømlinede SF'ere - se, hvorfor man skal give sin stemme til de radikale! De har fået alt på alle 4 områder.
Hvad flertallet af almindelige lønmodtagere i beskæftigelse skal stille op med den økonomiske politik og dermed den ofte afgørende brik for deres stemmeafgivning, ja det er helt uklart, men det bliver næppe SF de vælger!

Ved I hvad - alle I kloge hoveder her - hvis ikke Villy og Helle havde indledt et samarbejde om et fundament at gå til valg på sammen, så havde vi stadig haft en blå regering.

Jeg foretrækker det kompromis de to indgik. - SF kunne måske have været tydeligere i valgkampen og det er nok det der har kostet stemmer. Det må der så rettes op på ved næste valg.

Det eneste jeg ærgrer mig over er at R fik så megen indflydelse, men sådan må det jo nødvendigvis være med det valgresultat de fik.

Mikkel Nielsen

At sige at SF ingen berettigelse har er noget sludder. Vi kan takke SF for at klimapolitikken i det mindste har en smule ambitioner.

Ja SF lader meget tilbage at ønske, og deres magtbegær kan åbenbart ingen ende tage. Og er Åbenlyst blevet så vild med magt at man er klar til at sælge gamle verdier. Men de er stadig mere røde end social demokraterne ( hvis man da kan kalde dem det længere) for ligesom SF har taget en noget uskøn højredrejning så har social demokraterne taget en ditto.

Selv Enhedslisten har taget en højredrejning. Omend marginalt i forhold til førnævnte.

Men jeg tror ikke de har mere vækst potentiale, når Johanne er væk til næste valg, ligeså vil deres fremgang være det. Det vil koste mange mandater især når det går op for folk at de ikke er enig i ret meget af det enhedslisten står for.

Og godt det samme, det sidste vi har brug for er et stærkt utopisk halv kommunist parti der ikke er i stand til at indse at man ikke bare kan indrage ting under staten og blot forbruge uden at have pengene til det.

Og nej enhedslistens økonomiske plan, hænger overhovedet ikke sammen.

Moralske domme som, at det er noget sludder eller folk er nogle kloge hoveder, ja det kan alle komme med. Jeg personligt foretrækker salig SFformand Aksel Larsens: ”Hvis det kniber med argumenterne, så råb højere!”

Det er godt med en solid humoristisk sans når man skal læse de komplet ansvarsfri, selvfrelste akademiske, Frederiksbergsocialistiske "morsomheder" om magtliderlige Villys vej til ministerbilen. Kunsten er at forbigå det faktum at Folketinget siden 1967 har haft et solidt borgerligt flertal. I de sidste 10 år er dette flertals beslutninger blevet udmøntet af DF og Pia - Nu bliver det så udmøntet af Margrethe d. 3. (Vestager). Enhedslisten har de seneste år foretaget en drejning i pragmatisk retning som langt overgår SF's - den revolutionære "alt eller intet-holdning" er forlængst afgået ved døden. Hvis udviklingen fortsætter kan SF og EL fussionere om få år. Det pinligste ved debatniveauet her er at de fleste citater stammer direkta fra BT, Ekstrabladet og Jyllandsposten. Så tag jer dog sammen og forhold jer til den parlamentariske virkelighed.

Karen von Sydow

SF er vel bare ved at udvikle sig til et pragmatisk ventreorienteret parti, der i mindre grad abonnerer på 'revolutionær socialisme', men som aktualiserer begreber som bæredygtighed og solidaritet på en ny måde.

Enhedslisten kan så samle de revolutionære SF'ere op.

Karen : SF har da vist altid været et pragmatisk venstreorienteret parti - ellers har jeg da meldt mig ind på forkerte præmisser. Udtrykket "revolutionær" kan jo frit tolkes :0)

Karen von Sydow

Jesper,
nu har du sikkert meget mere forstand på SF end jeg, så jeg tror på dig -.^

Men måske man kunne skifte revolutionær ud med evolutionær?

Karen.
Ja netop et parti der går ind for udvikling på alle niveauer. Forøvrigt synes jeg osse at Enhedslisten har udviklet sig meget positivt - Johanne er en kæmpe gevinst for EL.

Jesper Frimann Ljungberg

"SF har da vist altid været et pragmatisk venstreorienteret parti - ellers har jeg da meldt mig ind på forkerte præmisser. Udtrykket “revolutionær” kan jo frit tolkes :0)"

Problemet er måske at de lidt på det sidste har været lidt for populistiske og hoppet med på DF og den mørke del af Blå bloks, agenda med at begrænse folks frihed.

Det var det der fik mig til at melde mig ud.

Derimod synes jeg det er helt fint med at være pragmatisk på det økonomiske område. Det er stadig begrænset, hvor meget man kan gøre her i Danmark med den globalisering vi står i.
Men her er det efter min mening vigtigt, at vi ikke bare sælger ud og kaster os næsegrus for de multinationale virksomhedder og den 'internationale kapital' og bare sælger ud, som VKO har gjort.

// Jesper

"Problemet er måske at de lidt på det sidste har været lidt for populistiske og hoppet med på DF og den mørke del af Blå bloks, agenda med at begrænse folks frihed."
En ofte fremført påstand fra den mindre lødige del af dagspressen uden dokumentation.

Joe Hägglund - mon ikke der venter dig et journalistjob på Se & Hør.
Jeg troede at man på Informations debatside kunne forvente saglighed og afklaret analyse.
Selvfølgelig skal mit parti (SF) kritiseres, strategien skal problematiseres - især efter regeringsdeltagelsen. Det der trætter mig er de gentagne forsøg på karaktermord og stigmatiseringer i forlængelse af de pressekampagner V & K kører i den brede borgerlige presse. Bemærk hvordan f.eks Johanne Schmidt-Nielsen og Per Clausen kan kritiser sagligt og hårdt uden at være "dumsmarte"

@ Joe.
Jeg er hverken blind eller døv. Faktum er at Trine, Kamal og Pernille ikke blev genvalgt fordi deres vælgere hellere ville stemme på EL. Jeg er selv i tvivl om vi skal blive på taburetterne eller om prisen er blevet for høj.
Faktum er ligeledes at der har været et stort borgerligt flertal siden 1968 - disse kan ikke stemmes ned med "røde stemmer" som ikke er der.
Endvidere bliver debatten jo ikke mere kvalificeret af påstanden om at SF's ledelses ledetråd er "ministerpensioner og ditto biler".
Jeg beder bare om at progressive folk ikke bliver halehæng til VOK's fladpandede kampagner.

Niels Engelsted

Sidst Ole Sohn satte sig for at reformere et parti med hjælp fra partiets ungdomsforbund forsvandt det. Det må man ikke håbe sker igen.