Analyse
Læsetid: 3 min.

Thornings nye røde regering bliver knap så rød

I dag offentliggør Danmarks første kvindelige statsminister regeringsgrundlaget for danmarks-historiens første regering bestående af S, R og SF. De radikale har hentet flere åbenlyse sejre, mens afgørende uenigheder om fordelingspolitikken er udskudt til forhandlinger om en ny skattereform
I dag offentliggør Danmarks første kvindelige statsminister regeringsgrundlaget for danmarks-historiens første regering bestående af S, R og SF. De radikale har hentet flere åbenlyse sejre, mens afgørende uenigheder om fordelingspolitikken er udskudt til forhandlinger om en ny skattereform
Indland
3. oktober 2011

En helt ny begyndelse for Danmark. Nogenlunde sådan vil det lyde i dag, når politikere fra Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten vil forholde sig til den nye regering og dens politik.

Til trods for at regeringsgrundlaget først offentliggøres i dag, er meget sluppet ud, og det står klart, at den nye 'røde' regering kommer til at føre en knap så rød politik. De radikale har nemlig sat så markante aftryk, at uroen allerede nu begynder at brede sig i SF's bagland, hvad vi skal vende tilbage til.

Margrethe Vestager havde derimod indtil flere gode grunde til det store smil, hun mødte pressen med på Christiansborgs gange i går; S-SF accepterer forringelsen af efterlønnen, som de radikale aftalte med den forhenværende regering. Dernæst er det lykkedes for Vestager at bremse den millionærskat, som ellers var en mærkesag for både S og SF.

Regeringens pointsystem afskaffes, men de to partier har måtte opgive at få deres eget pointsystem for familiesammenføringer igennem, ligesom det ligner en radikal succes, når Integrationsministeriet i dag forventes at blive erklæret for nedlagt. Endelig er parterne blevet enige om en gennemgang af hele integrationspolitikken. Det kunne ligne en radikal sejr — og det vil partiet lancere det som — selv om det løfte i realiteten stammer fra S-SF's fælles integrationsudspil, som blev fremlagt allerede i 2010.

SF vil ikke snakke nedtur

»Jeg gider ikke snakke om nederlag,« sagde Steen Gade, der ligesom de andre SF'ere i går måtte forsvare, at flere af partiets mærkesager ser ud til at være forsvundet fra regeringsgrundlaget.

Men allerede nu er der kritik i SF's bagland af, at man har måtte acceptere efterlønsreformen, mens flere afgørende mærkesager — som blandt andet millionærskatten og et loft på 24 elever i klasserne — ikke er hentet hjem. Begge dele er 'parkeret' i henholdsvis en kommende skattereform og en ny finanslov, hvor forhandlingerne med de radikale vil fortsætte.

Det kan også vise sig svært for SF at sælge sine sejre de kommende dage, fordi partiet ikke har brugt kræfter på at lancere egne ønsker, men er gået til valg på mærkesager, som de delte med Socialdemokraterne.

Hos SF vil man dog søge at profilere sig på den grønne linje, som med nedbringelse af CO2-udslippet med 40 procent i 2020 samt en nedsættelse af afgiften på benzin-effektive biler bliver en del af regeringsgrundlaget.

Desuden vil partiet henvise til de forbedringer, som 'helt almindelige lønmodtagere' vil opleve i forhold til vilkårene under VKO.

De potentielt 38.500 personer, som står til at miste dagpengene til sommer på grund af den afkortede dagpengeperiode, får et halvt år ekstra på dagpenge, mens resten af dagpengeområdet skal forhandles på plads med arbejdsmarkedets parter.

Også grænsen for varigheden af sygedagpenge afskaffes, og trods kritik fra de Radikale er det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at der skal igangsættes forsøg med to-lærer-ordninger i folkeskolernes mindste klasser.

Flest kræfter vil både Søvndal og Thorning dog formentlig bruge på at henvise til regeringsgrundlagets måske mest afgørende punkt for de to partier: Et vækstoplæg, som fremrykker offentlige investeringer for 10 milliarder. Det er netop de 10 milliarder, som kan bringe Danmark ud af krisen og skabe tusindvis af arbejdspladser, vil de to partiformænd understrege.

Udskudte uenigheder

Men trods 16 dages intense forhandlinger og dagens fremlæggelse af et samlet regeringsgrundlag, vil der forsat skulle forhandles på tværs af regeringspartierne de kommende måneder.

Flere af de mere sprængfarlige områder er udskudt til finanslovsforhandlingerne, ligesom regeringsgrundlaget også lægger også op til en skattereform, der skal sænke skatten på arbejde.

Det er understreget, at den skal have en rimelig social balance, men her vil de politiske uenigheder om skattepolitikken komme til syne. For mens de radikale ønsker en lavere topskat, vil det være uspiseligt for Enhedslisten og svært for især Villy Søvndal og hans føromtalte bagland at acceptere.

Heller ikke Vestagers ønske om en ophævelse af boligskattestoppet, falder i god jord hos S og SF, der har lovet boligejerne ro og tryghed.

Så med dagens regeringsgrundlag, har Thorning høvlet de værste knaster af uenighederne i den nye regering. Men der venter forsat den nye, røde statsminister en stor udfordring i at levere resultater uden et rigtig rødt flertal.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"knap så rød" er vist understatement of the year :o)

Vi får vist blot en anden afart af en socialliberal regering end den Løkke havde sat i søen.

Udluftning i ministerlisten skader dog aldrig, men nogen afgørende nævneværdig forskel kommer det store flertal af danskere ikke til at mærke..... men det er på den anden side ikke nogen stor overraskelse....

Michael Guderup

Alt hvad de lovede at gøre, bliver ikke til noget. Meget af det de lovede ikke at gøre, bliver til noget. Det er vælgerbedrag og løftebrud af værste skuffe.

Steffen Nielsen

Det er vel bare et udtryk for at de radikale har tilraget sig en meget fordelagtig position, hvor de kan tillade sig at stille krav der går imod mange af de løfter S/SF er gået til valg på.

Knap så rød...

Det er da det tætteste jeg har set på ren konservativ politik.

Ethvert parti har til opgave at rage så meget til sig som muligt. Dette sker ved uudtalte såvel som udtalte trusler, strategi, forhandlingsevner samt situations overblik.

Hvis Vestager ikke havde fået det hun bad om, lå det latent: Hvis I ikke makker ret, går jeg over til Lille-Lars. Så bliver jeg statsminister, og I, Villy og Helle, bliver formodentlig smidt ud af jeres partier som ledere. Helle for at have tabt 3 valg i træk, Villy for ikke at kunne udmønte SFs politiske vandring mod midten i noget brugbart.

Så kort er afstanden mellem succes og nederlag i politik!

Den største katastrofe er at Margrethe Vestager stadig tror at verden ser ud som CEPOS økonomerne forudsagde i 2007.

Nul arbejdsløshed og massiv mangel på arbejdskraft.

Indgreb mod efterløn og folkepension kunne i begrænset omfang forsvares, hvis CEPOS havde fået ret.

Det fik de som bekendt ikke, og ingen brancher interesserer sig længere for det danske arbejdsmarkede.

Det vil udløse en økonomisk katastrofe at skulle til at omskole arbejdsløse oldinge ingen vil røre med en ildtang.

Martin Bæksgaard Jakobsen

Man kan jo ikke sige, at hverken Villy eller Helle bryder nogle løfter. Det ligger jo implicit i et valg'løfte', at det kun kan opfyldes, hvis der er flertal bag.
Problemet med denne regeringsdannelse er, som Nils Bøjden så korrekt skriver, at Magrethe Vestager ikke deler resten af rød bloks vision. Hun vil føre liveral/konservativ politik, men med en rar lille rødlig nuance over sig. Og med den mindste modstand vil hun snuppe statsministeriet. Det er en vanskelig forhandlingspartner at have.

Philip C Stone

Det afgørende for mig er ikke om regeringen indfrier mine ideale fordringer,
men at den på væsentlige punkter markerer et progressivt brud med den tidligere regerings politik. Der er ting i regeringsgrundlaget som jeg ikke er glad for, men intet af det jeg kan få øje på udgør en forringelse i forhold til det som allerede eksisterer eller allerede er blevet besluttet. Til gengæld kan jeg få øje på mange utvetydige forbedringer.

En del personer har udtrykt misnøje mht. de radikales indflydelse. Min overordnede betragtning er: uden de radikale, ingen ny regering. På nogle områder synes jeg endda at den radikale indflydelse har været en klar fordel. Boligpakken, som var S og SFs forsøg på at overgå de borgerlige i lefleri, er blevet droppet. Vi får en bedre udlændingepolitik. Hvad dagpengeperioden angår, har jeg bemærket at de radikale har accepteret en udsættelse af periodens halvering, og at de ikke er så stive i ideologien at de ikke tager hensyn til krisens virkelige følger. Endelig betragter jeg Martin Lidegaard som klimaminister som en stor gevinst. Med Lidegaard har vi fået noget så sjældent som en minister der på forhånd har forstand på og er engageret i det område han nu har fået ansvar for.

Det lader faktisk til, at Vestager vil føre socialliberal politik - bl.a. med accept af fattigdomsydelsernes bortfald. Jeg troede, resultatet ville blive meget værre, men det er lykkedes at erstatte de værste knaster med andre forslag og løsninger, så man har kunnet bevare det hele mere progressivt, end hvad man længe kunne befrygte.

Må jeg især her pege på en enestående god nyhed: fradraget for privat sundhedsforsikring afskaffes!

Som erklæret blå vælger må jeg sige at den regering det lader til vi får er rationel og respektindgydende.

Jeg synes det er en skam at 24 års reglen bliver, den havde jeg faktisk gerne set afskaffet, men jeg synes omvendt at lempelserne (det er det jo ikke, det er simpel medmenneskelighed) overfor asylansøgere er dejlige.

Jeg synes også det virker interessant med opdelelsen af indskoling/folkeskole/ungdomsuddannelser under et ministerium og højere uddannelser under et andet ministerium. Det kan godt være det bliver en god idé.

Jeg er samtidig kolossalt lettet over, at efterlønnen forbliver afskaffet, at dagpengeperioden kun forlænges minimalt, og at der er udsigter til skattelettelser for folk i arbejde samtidig med at man vil give lidt mere til de aller laveste ydelser. Det har helt klart øget min respekt for Vestager som politiker og forhandler at hun i den grad har fået lagt SF og EL ud som parenteser i dansk politik. Det er sq ret godt gået :)

Lige en lille extra: Jeg bakker op om Marie Spliid Clausen: Hvis datteren er lige så engageret som Svend Auken var i sin tid, så kan vi igen være stolte af dansk miljøpolitik.

Artiklen og de sure kommentatorer fokuserer for meget på valgkampens mærkesager.

Læg fx mærke til, hvordan det er SF, der fra flere ministerposter skal føre erhvervspolitik - utraditionelt, men et område, SF har satset meget på, symboliseret ved Novozymes-direktørens optræden på SFs landsmøde sidste år.

Læg mærke til Lidegård og Auken på klima og miljø og hvordan SFs klima- og miljøudspil er tydeligt til stede i regeringsgrundlaget.

Læg mærke til regeringsgrundlagets fokus på fattigdom og afskaffelse af de laveste sulteydelser. Regeringen vil arbejde imod ulighed - "Det er ikke noget, de radikale har fundet på, og det er et særligt statement. Her har man nærmest fået et princip ind, der gør, at man sætter en hængelås på liberale reformer", siger en kommentator til Politiken.

Læg mærke til, hvor meget der trods alle forudsigelser alligevel bliver justeret på udlændingepolitikken. S og SFs eget pointsystem havde de i øvrigt slået ihjel allerede før valget.

Og Mette Frederiksen skal rydde op på beskæftigelsesområdet.

Selvfølgelig gør en ny regering en forskel.

@Gorm Petersen

Så fordi der er arbejdsløshed og økonomisk smalhals er det vigtigste vel:

Hvordan får vi private arbejdsplads oprettet i Danmark?

Hvordan tiltrækker vi folk med uddannelse og lyst til at tjene penge, i stedet for folk uden uddannelse og med behov for bistand?

Hvordan får vi skabt en forsknings og erhvervspolitik, således at produktionsvirksomheder finder det interessant at oprette arbejdspladser i Danmark?

Hvordan sikrer vi at højtuddannede ikke forlader Danmark, efter de få år på forskerordningen?

Hvordan får vi skabt en investeringsmiljø så udenlandske kapital interesser få lyst til at investere i danske arbejdspladser, og ikke kun i kortsigtede investeringer som valuta og obligationer?

Uanset om regeringen er rød eller blå handler det om een ting - hvordan sikrer vi os at de private virksomheder får mere gang i hjulene og dermed fastholder de arbejdspladser i landet vi alle er afhængige af. Dette er jo fundamentet for alle de rare og udgiftskrævede forslag der ligger i regeringsgrundlaget. Det er så let at bruge penge, men langt sværere at skabt et solidt indtægtsgrundlag baseret på vækst fremfor indkrævning af flere skatter og afgifter. Men det klarer det nye vækstminister vel?

Nikolaj Petersen

"Lige en lille extra: Jeg bakker op om Marie Spliid Clausen: Hvis datteren er lige så engageret som Svend Auken var i sin tid, så kan vi igen være stolte af dansk miljøpolitik."

Line det er hans niece = Magrethe A`s datter

Hvis afskaffelsen af fradraget på sundhedsforsikring skal fremhæves som en succes, så står det da skidt til med glæde over regeringsgrundlaget

Martin Bæksgaard Jakobsen

jeg vil gerne lige igen - og højlydt - undre mig over, at skatten på arbejde af et stort flertal, herunder de radikale, betragtes som højt. Man kan selvfølgelig have den holdning, at den kun kan være for høj, men for den interesserede betragter er det værd at påpege, at skatten på arbejde er under det europæiske gennemsnit (når man regner de obligatoriske ydelser med, som de andre eu-lande betaler, men som er dækekr af vores skat på arbejde)
Argumentet lyder gerne, at den høje skat på arbejde hindrer vores konkurrenceevne i forhold til eks Sverige. Faktisk er den kun lavere i Holland, Slovakiet, Portugal, Grækenland, Polen, Luxemborg, England og Irland. Og kun ca. 5 % lavere i Polen! Så når vi i konkurrences navn taber arbejdspladser til Polen har det intet med skat at gøre. Det er dyrt at ansætte en dansker vs. en polak pga timelønnen! Ikke skatten!
Drop det nu - det er en myte!

OK. Ida Auken er ikke Svend Aukens datter (som jeg troede). Hun er hans niece.

Fjollet fejl fra min side.

Karen von Sydow

Vi har ikke fået en rød regering, men en centrum-venstre-regering.

Og det er dejligt!

@Martin Jakobsen

Det er fordi vi betaler så meget i skat for alle mulige andre ting, således at købekraften for hver tjent kr er noget i retning af 15 øre. Resten opkræves i diverse skatter.

Personskat
Registreringsafgifter
Energiafgifter
Forsikringsskatter
Ejendomsskatter (både statslige og kommunale)
Punktafgifter
Multimedieskat
Fedtskat
(Og nu kommer der tilsyneladende også en transportskat for visse dele af befolkningen)
Osv.Osv

Og af alle disse skatter er den eneste som har betydning for vores lyst til at arbejde , personskatten.

Så når nu regeringen kommer i gang med det aller vigtigste, nemlig at skaffe private arbejdspladser i Danmark, ville det være forfærdeligt ærgerligt hvis danskerne sagde: Rend mig i røven. Jeg gider ikke at arbejde. Jeg betaler for meget i skat.

Jeg tjener 650.000 kr. om året. Jeg betaler 69.8% af de penge tilbage til staten.

En del af dette er personskat, resten er moms, registreringsafgift, benzinafgift, afgift på elpærer, grøn ejerafgift, afgift på batterier, sukkerafgift, kirkeskat, kommunalskat, afgift på emballage, afgift på alkohol, ejendomsskat og nu også fedtafgift.

Jeg har sikkert glemt nogen, men alt i alt betaler vi danskere kolossalt meget til statskassen. Hvilket er iorden så længe modydelsen er passende. Jeg tænker ikke på hvad jeg selv får direkte (selvom jeg betragter hospitalerne og skolerne som noget jeg også får), men i lige så høj grad hvad der bliver brugt af penge til daginstitutioner, plejehjem, hjælp til handicappede og psykisk syge og lignende.

Philip C Stone:
"Det afgørende for mig er ikke om regeringen indfrier mine ideale fordringer,
men at den på væsentlige punkter markerer et progressivt brud med den tidligere regerings politik."

Diskussionen turde herefter stå om, hvad der kan karakteriseres som progressive brud. På skatteområdet syner fremtiden ikke af megen progression. På sundhedsområdet viderefører man garanti- og markedsstyringsmodellerne. På udenrigsområdet fortsætter vi ungefähr i rollen som aktivistisk USA-klakør. På det retspolitiske område fastholder man terrorlovbestemmelser og andre retssikkerhedsmæssige indskrænkninger - omend gennemgangen (og dereguleringen) af flygtninge-indvandrerområdet nok vil forbedre en smule. Skoleområdet vil næppe heller undergå væsentlige ændringer i den lagte kurs; man vil fortsætte det kamikaziske kompetenceridt med testning og tuning af børnemassernes BNP-potentiale. Måske med lidt mere skelen til legens værdi og rundkredsenes demokrati, men nok ikke meget mere end selv lille Lars på sine sidste dages desperate vælgerjagt kunne ha' grædt sig ud i.

Til gengæld er der den grønne omstilling, arbejdsløshedsbekæmpelsen og fradragene for sundhedsforsikring. Hér sker dog lidt. Og så er der betalingsringen, som forhåbentligt kan komme til at fungere. Plus det løse.

Men vel alt i alt en meget speget pølse? Til den positive side går vel også en berettiget forventning om at færre ministre i den kommende tid vil lyve og begå lovbrud, ikke blot fordi de generelt er bedre uddannede - men også fordi de anskuer det politiske hverv med en større ydmyghed end forgængerne gjorde. Den nye regering kan vel karakteriseres som det aktuelt mindste onde, men heller ikke ret meget mere. Vi kan godt fremmane en vis portion alvorlig bekymring, hvis det skal være. Og det skal det jo, indimellem.

Altså den nye 'røde' kulturminister er manden der fik udslettet det socialistiske kulturhus-ikon 'Huset' i Århus og overført da det gik bedst 90% af 'storbyen's kulturbudget sin private liberale ungdomsbrigade - dengang 'pisbønnerne', siden 'frontløberne'.
Nazikortet gløder i lommen, men jeg skal nok styre mig - det er slemt nok i forvejen.
Men det er jo som med Dyremose og TDC - man har ikke gjort noget forkert og det var muligt .....
De frie kræfters spil hurra rødt.

Martin Bæksgaard Jakobsen

@John og Nils:

Alle de ting I nævner falder ind under det, men benævner som det samlede skattetryk, som rigtigt nok er det højeste i verden. Skattetrykker kunne være interessant italesætte, da det langt hen ad vejen er afgiftsbåret og dermed forbrugsafhængigt. Men det er der ingen der gør.
I stedet udnævner man personskatten - altså skatten på arbjede - som et problem, særligt i forhold til Danmarks konkurrencedygtighed i forhold til udlandet. Problemet er blot, at det ikke er vores skat på arbejde, der udvander vores løn og dermed gør dansk arbejdskraft dyr: det er det samlede skattetryk, som for de fleste menneskers vedkommende består af afgifter og skatter forbundet med forbrug.

Og derfor er jeg overbevist om, at man letter skatten på arbejde til ingen nytte - udover, at det kommet til at koste.

@Martin Jakobsen

Af alle skatterne er personskatten den eneste der direkte er relateret til vores arbejde. Alle de andre er relateret til vores forbrug.

Hvis man skal motivere mennesker til at arbejde mere, giver det ingen mening at ændre på forbrugsskatterne. Den eneste af skatterne som kan betyde noget i relation til at få mennesker til at arbejde mere, er derfor personskatterne.

Martin Bæksgaard Jakobsen

@Nils:

Ok, så der er to flere grunde til at sænke personskatten;
1: at arbejdskraften kan blive billigere, så vi kan konkurrere med udlandet.
2: at vi bliver motiveret for at arbejde mere, og at vi dermed modvirker manglen på arbejdskraft.

1'eren holder ikke. Vi har i forvejen en af Europas laveste skatter på arbejde. For at øge vores konkurrenceevne så vi kan konkurrere med lande, hvor det koster halvt eller kvart så meget at ansætte skal vi stort set helt fjerne vores skat.
ang. 2: for det første er det tvivlsomt hvornår - eller om - der bliver mangel på arbejdskraft. Det modsatte er i hvert fald tilfældet lige nu. Dernæst - hvis vi sænker skatten, så kan jeg arbejde mindre og få det samme udbetalt. Motiverer det til at arbejde mere eller mindre?

Jeg kan ikke forstå, hvordan man kan undgå at forholde sig til disse ting?

@Martin Jakobsen

1. Hvis skatten på løn falder har det en del fordele. For det første betyder det at lønarbejdere får en forøgelse af købekraften, uden at firmaernes konkurrenceevne formindskes. Dette vil reducere firmaernes ønske om at flytte produktion og udvikling. For det andet reduceres statens pengemængde, hvorfor staten bliver nødt til at forbedre produktiviteten. I de sidste 10 år under V-K er antallet af ansatte i stat og kommuner vokset hurtigere end under nogen ander regering. Alligevel er det kun inden for sygehussektoren der er fremkommet forbedringer i produktiviteten og produktionsmængden. For det tredje forøger det arbejdsbehovet i service og byggesektoren. Man skal dog ikke forveksle det med Reaganomics, da jeg ikke tror at behov er nok til at styre udviklingen af samfundet.

2. Du tager fuldstændigt fejl. Menneskene vil hele tiden have bedre rejser, bedre fødevarer, bedre TV, bedre kulturoplevelser osv. Forbedring og en lille smule grådighed hånd i hånd. Og der skal skabes flere arbejdspladser. Alene pensionsudbetalingerne fra staten er 3 doblet inden for de sidste 20 år., folkepensionen fra 35 til 95 mia, førtidspensionen fra 12 til 35 mia.Og denne tendens fortsætter. selv med en tilbagetrækningsreform Så vi skal til at tjene flere penge.

@Martin Jakobsen

Men hvad der vigtigere end person skatten er at få et bedre miljø til oprette arbejdspladser i.

Fjern det 10 regler for firmaer som er mest besværlige eller giver mindst provenu. Det kan være et opgør med den uendelige kompleksitet i punktafgift junglen, den nyligt indførte fedtskat, multimedieskatten eller de ekstremt besværlige processer der skal til for at få en udenlandsk medarbejder til landet.

Giv bedre forhold for afskrivninger vedoprettelse af nye arbejdspladser.

Beløn firmaer som forøger brugen af IT.

Reducer skatten for implementeringer af energiforbedrende aktiviteter.

Indret samfundet så det bliver mere mobilt og mere fleksibelt. (Hvorfor jeg synes at betalingsringen omkring København er en ekstrem dårlig ide, idet den formindsker mobiliteten og fleksibiliteten, fuldstændigt uden anden grund en at man har behov for finansiering af den kollektive transport)

Gør vore land om til en nation af forsørgere i stedet for et modtagere. Ideen skulle så være: Hvis du gør noget får du en udnyttelse af de forbedringer i reglerne der findes, i stedet for at staten giver et tilskud. Det kunne være på kulturområdet, oprettelse af nye arbejdspladser, miljøforbedringer osv.

John Vedsegaard

Helt ærligt, om man er modstander eller tilhænger af en rød regering, giv dem nu lige en chance, måske bliver det hele slet ikke så slemt..