Læsetid: 4 min.

To karrierer og fire børn

Nina Eg Hansen er børne- og kulturdirektør i Ringsted Kommune og gift med finansminister Bjarne Corydon. Sammen har de fire børn, som bliver hentet og passet af deres bedsteforældre flere dage om ugen
Finansminister Bjarne Corydon har valgt fodboldkampene fra, for al hans fritid bliver brugt sammen med familien, som ud over hans hustru, Nina Eg Hansen, tæller de fire børn Laura, Hannah, Frida og Bjørn.  Jeg skylder dem at fokusere på dem så meget som overhovedet muligt og være opmærksom på, at jeg ikke er en gammel, sur røv, når de er der, siger han.

Finansminister Bjarne Corydon har valgt fodboldkampene fra, for al hans fritid bliver brugt sammen med familien, som ud over hans hustru, Nina Eg Hansen, tæller de fire børn Laura, Hannah, Frida og Bjørn. Jeg skylder dem at fokusere på dem så meget som overhovedet muligt og være opmærksom på, at jeg ikke er en gammel, sur røv, når de er der, siger han.

Sara Galbiati

31. oktober 2011

 

I en toetagers villa på Amager sidder tre piger i en sofa og ser Disney Sjov, mens de spiser slik fra hver deres pose. Det er fredag aften, og Laura, Hannah og Frida på ét, seks og otte år ænser ikke, at deres far kommer ind i stuen og sætter sig ved et spisebord i den anden ende af rummet. Bjarne Corydon har lige kørt 11-årige Bjørn hen til fritidsklubben, hvor han skal spille computerspil med sine venner det meste af natten, og nu har han sat sig ved siden af sin kone, Nina Eg Hansen, som han har været gift med i 12 år og har fire børn med. Bjørn fik de, da Bjarne Corydon arbejdede i Socialdemokraternes analyse- og informationsafdeling på Christiansborg og Nina Eg Hansen var direktionssekretær i Danmarks Naturfredningsforening.

»Bjarne har altid haft en forestilling om, at han gerne ville have mange børn, fordi han har tænkt, at det må være fedt at vokse op i en stor børneflok. Stod det til ham, skulle vi have fem børn, men jeg tænkte, at to eller tre måtte være rigeligt,« fortæller Nina Eg Hansen.

Da de to første børn var blevet ældre, fik hun alligevel lyst til at få flere børn, og det var på trods af, at det i forvejen var en udfordring at kombinere to tidskrævende job med en familie.

»Men i forhold til tiden gør det ikke den store forskel, om man har to eller fire børn. Udfordringen for alle børnefamilier er jo at få hverdagen til at hænge sammen og at få hentet børnene i ordentlig tid og lavet aftensmad til klokken seks. Ligegyldigt om du har to eller fire børn, skal du have indrettet dit liv, så det kan lade sig gøre,« siger hun.

Delte barslen

Nina Eg Hansen arbejder nu som børne- og kulturdirektør i Ringsted Kommune, og hun har aldrig oplevet, at hendes karriere er blevet bremset, fordi hun har været på barsel.

»Mit første chefjob fik jeg samtidig med, at jeg kom tilbage fra en af mine barsler, og for mig har barslerne været perioder, hvor jeg har tænkt over, hvad jeg gerne ville med mit arbejdsliv. Ideen om at søge ind i et ministerium fik jeg eksempelvis, da jeg var på barsel med mit første barn,« fortæller hun.

De to forældre tog hver seks måneder af barslen, da de første tre børn blev født, men da familiens yngste, Laura, kom til verden, var det Nina Eg Hansen, der tog hele barslen. Da hun vendte tilbage til arbejdet, trådte hendes forældre til gengæld til for at hjælpe med at passe de to yngste.

I øjeblikket er det en fast ordning, at børnenes bedsteforældre tit henter deres to yngste børnebørn tidligt og er i huset sammen med dem, indtil børnenes mor kommer hjem. Bjarne Corydons nye job som finansminister betyder, at det sjældent er ham, der kommer hjem først.

»Vi ved begge godt, at det, jeg laver nu, ikke er gratis i forhold til børnene,« siger han og tilføjer, at børnene derfor får al hans opmærksomhed, så snart han kan slippe arbejdet.

»Det handler ikke om, at de skal overdænges med slik og gaver, for jeg er stadig far i den betydning, at jeg skal opdrage dem. Men jeg skylder dem at fokusere på dem så meget som overhovedet muligt og være opmærksom på, at jeg ikke er en gammel, sur røv, når de er der,« siger han.

Arbejdet og familien betyder, at der ikke længere er tid til at spille fodbold eller se kampe på stadion.

»Der skal ikke være andre svinkeærinder. Det er arbejde eller familie. Punktum,« siger Bjarne Corydon.

Hjælp fra forældre

For begge forældre begynder arbejdet klokken 08:10, når børnene er blevet afleveret i skole og vuggestue. Bjarne Corydon bliver hentet af ministerbilen, og han bruger transporttiden til at læse op på dagens nyhedshistorier, mens Nina Eg Hansen tænder for P1 i bilen på vej til arbejdet i Ringsted.

Hver anden dag når Bjarne Corydon ikke hjem, før børnene er lagt i seng, men så forsøger han at få set dem om morgenen. Et par gange om ugen kommer Nina Eg Hansen også først hjem lige inden spisetid.

»Vi er meget privilegerede, fordi mine forældre kan hente dem flere gange om ugen. Nogle dage kunne jeg måske godt nå at hente dem selv, men det er rart for dem, at de ikke skal hentes klokken halv fem og være dødtrætte,« siger Nina Eg Hansen.

I den røde sofa gaber Laura, og Bjarne Corydon spørger, om hun ikke snart skal have nattøj på. Disney Sjov er slut, men der er stadig slik tilbage i poserne. To af pigerne får lov til at blive oppe lidt endnu, mens deres lillesøster bliver båret op i seng af sin far.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvorfor trol alle folk stadig at de skal spise klokken sekss om aftenen; denne rest fra dengang da Danmark var et bondesamfund; hvorfor ikke gøre som i England (UK) og så lave et let, men spændende måltid klokken fem, og så spise klokken 20.00 f.eks. - eller klokken 19.00....eller 19.30....bare for at foreslå et andet tidspunkt end klokken 18.00 duut.

Dorthe Møller

Karsten@ Svaret kunne tænkes at det skyldes nogen af os ikke har opvaskemaskine!

---

Ellers må jeg bare sige til denne artikel at det er en typisk een fra Informations side, hvor jeg grundlæggende ikke aner hvad det er jeg skal lære af den. At jeg skal have ondt af de ambitiøse?? Eller at jeg skal beundre dem for at de kan få tingene til at hænge sammen i hverdagen, ved hjælp af bedsteforældre og ministerbiler? eller at det er syndt for manden at han må undvære sit fodbold .... ??