Læsetid: 3 min.

Tror du på journalister?

Det er ejendommeligt, at befolkningen tror mest på læger — en faggruppe, der i vidt omfang gætter sig til en diagnose. Imens ligger journalisterne helt i bund — en faggruppe, der nat og dag anstrenger sig for at skaffe grundig dokumentation for de oplysninger, de bringer frem
24. oktober 2011

Politikere og journalister tillægges den laveste troværdighed blandt 17 faggrupper. Det har Radius Kommunikation hittet ud af ved at spørge 1.000 danskere, oplyste Information onsdag.

Firmaet stillede samme spørgsmål i 2010 og 2009. Resultatet ændrer sig ikke. Politikere og journalister napper hver gang sidstepladserne.

Man kan ikke engang kritisere spørgsmålet, for det er formuleret neutralt: 'Du bedes vurdere følgende faggrupper i forhold til deres troværdighed.' Respondenterne har valget mellem fem troværdighedskategorier fra 'meget høj' til 'meget lav'.

På denne femskala får pressefolk og politikere 2,4, mens læger topplaceres med 4 point. Umiddelbart ejendommeligt, da lægegerningen i vidt omfang består i at gætte sig frem til en diagnose og en brugbar behandling — med den store fejlmargen, dette indebærer. Men folket mener altså, at læger er mest værd at tro på.

Komikken breder sig efter min erfaring, når revisorer indrangeres på en femteplads med 3,6 point. Folk må sandelig have gode erfaringer med at få hjælp til nedbringelse af skatten.

Men når jeg ser, hvor de 1.000 adspurgte anbringer advokater, mister jeg tilliden til danskernes mentale sundhedstilstand. For sagførerne får såmænd 3,5 point og ligger dermed over hjemmehjælpere, håndværkere, taxichauffører og ejendomsmæglere — for slet ikke at tale om mine uglesete, bundplacerede fagfæller i pressen.

Moral efter salær

Tillad mig at gøre opmærksom på, at der på et hvilket som helst tidspunkt af danmarkshistorien har siddet flere advokater end journalister i fængsel for plat, svindel og manglende troværdighed! Herregud, advokater har jo ikke anden holdning her i livet end den, deres klient betaler dem for at have — indtil næste klient træder ind ad døren og forsyner dem med et nyt standpunkt. Men et fnugfrit jakkesæt udstråler angiveligt stor troværdighed.

I år har Radius som et særligt raffinement føjet den lille stand af spindoktorer til listen. De 1.000 adspurgte placerer disse udskud helt i bunden af feltet under andre journalister — hvilket får direktør Nicolaj Taudorf Andersen til på Radius' hjemmeside at erklære sin modvilje mod Helle T.-regeringens ansættelse af endnu flere spindoktorer.

De vil blot trække regeringens troværdighed endnu dybere ned i kviksandet, mener kommunikationsfirmaets chef. Mon han ser en fed, politisk konsulentopgave for sig? Over 40 år i journalistik har vist mig, at pressefolk ikke er mindre troværdige end alle mulige andre stænder. Tværtimod anstrenger de fleste sig nat og dag for at skaffe grundig dokumentation for de oplysninger, de bringer frem.

Pressen som gribbe

Politikernes lasede troværdighed er nem at forklare. Når det nuværende regime f.eks. bryder stribevis af valgløfter, er det ikke sært, at vælgerne mister tilliden til det. Den svigtende tro på journalisters hæderlighed tror jeg derimod beror på to helt andre forhold: Dels udstilles enhver fejl, de begår, i en stor offentlighed — i en avis, på nettet eller i radio og tv. Det er nemmere for en læge at luske væk fra en fejlbehandling eller for en advokat at snakke sig fra en fodfejl i retten.

Den anden grund er formentlig den nedvurderende måde, journalister næsten altid fremstilles på i film og tv. I store, skrigende flokke løber vi efter uskyldige ofre, som får kameraer stukket i fjæset, mens nådesløse spørgsmål hagler ned over helten eller heltinden.

Denne kliché repeteres med monoman uopfindsomhed i film efter film, tv-serie efter tv-serie. Gentagelsen cementerer fordommen. Fiktion forveksles med virkelighed.

Soya sagde ganske vist, at presseetik var det morsomste ord, han kendte. Men undskyld mig: Det er aldeles uberettiget at smæde hele vores fag. Når alt kommer til alt, ville det fordømmende folk ikke ane, hvad der sker — hverken foran eller bag kulisserne — hvis ikke journalister rapporterede og kommenterede livets gang.

Jeg foreslår, at de nidkære meningsmålere anbringer sig selv på stemmesedlen, næste gang de vil måle troværdighed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

...har for nylig genabonneret på Information, fordi jeg synes, at stoffet er mere gennemarbejdet og også har lidt bredde...har boykottet alle tv-nyheder...søger ellers alle mulige og umulige steder, jeg kan opstøve viden på nettet, fra ALLE politiske vinkler.

Der er ikke noget smart i at få tingene serveret til højrebenet fra dem, man som udgangspunkt selv er mest enige med...jeg mener, det kunne jo være, at man blev oplyst :)

Så den lange version:

Jeg har tillid til Journalister der er uafhængige af store Mediekoncerner og som ikke er til fals for særinteresser.

Der findes stadig Journalister der sætter deres liv på spil for at bringe sandheden ud til verden, og som idealistisk tror på ytringsfriheden.
Dem har jeg i høj grad tillid til. For hvis nogen ligefrem vil slå dem ihjel, så er det nok fordi de har fat i en ilde hørt sandhed.

Bent Falbert er bogstavelig talt en Medieluder, han skriver, opfinder og vinkler historier, der er beregnet på at skæppe i kassen hos en samling aktionærer, og dem skal han nok vogte sig fra at træde over tæerne.

Men jeg tror ikke ubetinget på nogen som helst, før at jeg har hørt 3 eller flere versioner af samme "sandhed".

@bjarne hansen

ja, helst mange flere end 3,

og man bør være opmærksom på at også flerheder af kilder, kan have
samme interesser, eller den samme "dukkefører" "bag"

og man bør være opmærksom på at også flerheder af kilder, kan have
samme interesser, eller den samme “dukkefører” “bag”(KG)

Du har helt ret, og de er dygtige til at dække over dette, jeg tror at ingen kan sige sig fri for at blive taget i røven i ny og næ.

Jeg kan huske en "Fair Trade" historie hvor jeg opdagede, længe efter, at jeg var blevet taget i røven noget så grundigt, ved at se den samme Journalist bakke op om det modsatte synspunkt i en helt anden, men lignende historie.
Det bliver for omfattende at gå i detaljer her.

Men jeg skrev også engang et Læserbrev til FS-papir, der af en Journalist blev redigeret i en grad så jeg slet ikke kunne genkende mit eget Læserbrev.

Jeg sad faktisk og tænkte, hvem faen er den klovn, og så stod mit eget navn som underskrift.
Det var en rystende oplevelse.

Man skal ikke kritisere en Venstre-Borgmester i et Venstre-Blad, så redigere de en til spot og spe.
For der står altid(med små bogstaver) at de forbeholder sig ret til at redigere i uopfordret indsendte indlæg.
Således afvæbnet kan man blive helt til grin.

Ja, svært ikke at blive grebet af afmagtens klamme hånd, for kan det overhovedet nytte noget? Hvilke oplysninger kan man nogensinde tro på?

Jeg forsøger altid at få fingre i originale dokumenter, undersøgelser, rapporter, etc....men de er jo for F..... også skrevet af nogen, som har en holdning til det, de skriver, ik?

Sider