Nyhed
Læsetid: 3 min.

Udenlandske chauffører presser de danske ud

Ligesom byggebranchen presses danske chauffører af billig, udenlandsk arbejdskraft. 3F siger, de gør, hvad de kan, og sender bolden videre til politikerne. Men hos chaufførerne er der hverken tillid til, at fagbevægelsen eller den nye regering for alvor kan løse problemet
Johnny Sundahl har været lastbilchauffør i 26 år. Han er sikker på, at de udenlandske chauffører ikke følger overenskomsten. Hvorfor bliver de ellers foretrukket frem for de danske, spørger han.

Johnny Sundahl har været lastbilchauffør i 26 år. Han er sikker på, at de udenlandske chauffører ikke følger overenskomsten. Hvorfor bliver de ellers foretrukket frem for de danske, spørger han.

Jakob Dall

Indland
27. oktober 2011

Det er frokosttid for en håndfuld danske lastbilchauffører på Café Fragten i Taastrup, hvor menuen står på smørrebrød, ribbenssandwich eller anden traditionel, dansk kost.

Information er taget ud for at tale med transportchaufførerne om den stigende konkurrence fra udenlandske chauffører. De seneste ti år er antallet af danske chauffører faldet drastisk, fordi chauffører fra f.eks. Polen, Bulgarien eller andre østeuropæiske lande gerne vil køre de danske veje tynde til både lavere løn og færre overholdte regler.

Og selv om det i mange tilfælde er ulovligt eller i strid med overenskomster, forhindrer det ikke flere og flere fragtfirmaer i at udnytte den billige arbejdskraft.

På Café Fragten genkender chaufførerne problemet, men ingen gider tale om det. For det er alligevel ikke noget, hverken regeringer eller fagforeninger kan gøre noget ved.

»Det er skruen uden ende,« som én formulerer det, mens han nyder en Cecil i et hjørne ovenpå frokosten.

Underbetaling

Et stykke derfra ligger en rasteplads med den velbesøgte grill 'Drive Inn'. Her møder vi Johnny Sundahl, der til gengæld gerne vil fortælle om den stigende konkurrence fra udenlandske chauffører.

»Der er meget konkurrenceforvridende, fordi mange store vognmandsfirmaer herhjemme bruger udenlandske chauffører som billig arbejdskraft,« siger han.

På sin tur mod Fyn fortæller Johnny, der har kørt i 26 år, at han ser flere og flere udenlandske chauffører på vejene og rastepladserne.

»De holder rask væk på rastepladserne og venter på, det bliver mandag, så de kan komme ud og flytte nogle varer igen. Man kan godt få lidt medlidenhed med dem, for de bliver sådan set snydt.«

Der er nemlig ingen tvivl om, at de udenlandske chauffører ikke følger overenskomsten, mener han:

»Hvis de får lige så meget i løn som os andre, kan jeg ikke forstå, at man vælger udenlandske chauffører frem for danske. De udfører sikkert deres arbejde udmærket, men jeg tror ikke på, de overholder overenskomsten.«

Johnny fortæller, at flere af hans kolleger mærker presset fra de udenlandske chauffører, men selv er han endnu ikke truet af at blive erstattet med en udenlandsk chauffør, da hans vognmand ikke hyrer udenlandske chauffører.

»Men det ligger da i baghovedet, at det kan komme en dag. Det kan man jo aldrig vide sig sikker på,« siger han og tilføjer, at der ikke er megen hjælp at hente hos fagforeningerne:

»De snakker lidt om det, og der står lidt om det i fagbladene, men jeg synes ikke rigtig, der bliver gjort noget ved det,« siger Johnny Sundahl.

Sat i system

Gruppeformand i 3F Transport, Jan Villadsen, genkender billedet af de mange udenlandske chauffører, der arbejder i Danmark.

»Vi har danske firmaer, der havde op mod 400 danske chauffører for syv år siden. I dag har de samme antal lastbiler, men har kun en håndfuld danske chauffører. Resten er rumænere eller bulgarere,« siger han. Jan Villadsen fortæller, at reglerne typisk omgås ved, at udenlandske vognmænd kører flere end de tre ture i Danmark, de efter EU-reglerne har lov til: »Det er der en række firmaer, der har sat i system, også danske.«

Et andet eksempel er danske vognmandsfirmaer, som hyrer udenlandske chauffører, der arbejder til lavere løn, end overenskomsten foreskriver.

»Når danske chauffører går ledige, ansætter man jo ikke en rumæner til at køre sin lastbil rundt i Danmark, for at de kan få samme løn.«

Konsekvensen af det er flere ledige danske chauffører. I løbet af 2012 vil 2.780 chauffører, der er medlem af 3F, have været ledige i to år, og selve medlemstallet er også faldet drastisk, fortæller Jan Villadsen: »For år tilbage havde vi mange eksportchauffører som medlemmer, men i dag har vi under 1.000.«

Behov for mere kontrol

Jan Villadsen forstår imidlertid godt Johnny Sundahls manglende tiltro til, at fagbevægelsen kan løse problemet.

»Det er fordi, vi er for dårlige til at fortælle om vores indsats. Halvdelen af vores arbejde handler om at bekæmpe social dumping på alle niveauer. Vi presser på i forhold til politikerne og arbejder sammen med arbejdsgiverforeningerne om at begrænse det. Hele sidste overenskomstforhandling brugte vi på at aftale det, vi kan aftale overenskomstmæssigt, og det vil vi selvfølgelig gøre igen,« siger han.

Dermed har 3F gjort, hvad de kan for at løse problemet med den ulovlige brug af udenlandske chauffører. Herfra ligger bolden hos politikerne, der bør indføre mere kontrol med de udenlandske firmaer.

»Man kan håbe, den nye regering vil gøre noget ved det. Det har de i hvert fald sagt, de vil, i regeringsgrundlaget.«

 

Læs også kronik på side 14-15

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Der er kun en eneste modvægt mod dette - og det er lovgivning, både i Danmark og i EU. En overenskomst i Danmark er en frivillig aftale mellem to parter som kan brydes hvis en af parternes vil det. Ofte og stort set uden konsekvenser for den af parterne, oftest arbejdsgiveren, som gør dette - altså bryder aftalen.

Kun ved lovgivning og kun ved en reel lovgivning får 3F mulighed for at gøre noget ved dette her problem; så kan de arbejdsgivere der bryder loven nemlig blive meldt til politiet.

Kim Houmøller

Sålænge det kun rammer danskere med lave lønninger er politikerne bedøvende ligeglade. De lever jo i deres glasklokke uden kontakt med befolkningen. Spørg Margrethe Vestager, eller en dør. Svaret bliver det samme!

Lise Østerberg Bahr

Pga. en en udenlandsk lastbilchaufførs uvidenhed omkring vejnettet i hovedstadsområdet - nær Rådhuspladsen - blev desværre en ung mor og hendes lille barn dræbt i en stor fodgængerovergang en mørk tidlig morgen - forrige efterår/vinter - han kendte ikke centrum godt nok !! FORFÆRDELIG skæbne for de to og deres familie !!

Hvornår får vi menneskelige arbejdsvilkår her i Danmark igen, og mulighed for at bestemme, hvor arbejdskraften skal komme fra ??

Og H V O R N Å R stopper disse JUMBOkørsler i Hovedstaden - det hjælper ikke der køres kl. 10.00 om formiddagen, med særtransportassistance. De skal heelt væk - fra fodgænger- og cyklistområder.

Lise. Anbefaling fra mig. Og så vil jeg lige tilføje:

HVORNÅR indser folk, at EU koster liv.

Lise Østerberg Bahr

Og jf. MATHIAS TESFAEY - se læs ham: HELE Europa (vi er i Scandinavien ved at blive suget op i samme "båd") - er ligesom for længst i USA og Englang, også WORKING POOR - som div. regeringer gerne har set - og nu har fået deres vilje med !!

Morsomt at Informations læsere vil stoppe globaliseringen med lovgivning.
LO organiserede køber billig elektronik og øl i Tyskland eller andet EU land hvor prisen er rigtig.
Ligeledes kan den danske tv-forhandler købe håndværkere til tyske/polske priser.

Eller skal man også stoppe den grænseoverskridende handel med fladskærme og øl via lovgivning?

Danmark må justeres til globaliseringen, harmoniseringen. Hvornår vågner Dk op?

Anne Marie Pedersen

Helt rigtig Lise

Eller se dette foredrag

http://www.youtube.com/watch?v=PGN1ZqdRJo4

Niels-Holger Nielsen

Peter Jensen

"Tværs igennem lov til sejr
Der går ikke andre veje
til vort drømte frie land
Før vi tramper ned og skaffer
vej i lovens paragraffer
er vi trælle alle mand

Lad dem rase, lad dem true
vi vil ikke la´ os kue
Svarer vi dem koldt og hårdt
Om I bjæffer, om I snerrer,
endnu er dog, høje herrer,
vore hænders arbejd´ vort

Endnu er en strejkebryder
fredløs nidding, skønt han nyder
værn fra selve kongens råd
En forræder kalder vi ham,
trods medaljen I kan gi´ ham
med lidt ros for tapper dåd

Før vi tramper ned og skaffer
vej i lovens paragraffer
er vi trælle alle mand
Rejs al kraft, som klassen ejer
Tværs igennem lov til sejr
Støt os, den som kan" Rudolf Nielsen, 1928

Og så er det ikke helt løgn, men nok lidt venstrevoluntaristisk (Kominterns venstrerablende periode). Men støttet af en god kamp for retfærdige love og mod arbejdsret og myndigheders lakajtjeneste for arbejdsgiverne, så er der måske alligevel lys for enden af tunellen. Alle midler må tages i brug under hensyntagen til hovedparolen: Arbejdere i alle lande, forener eder!

"Eller skal man også stoppe den grænseoverskridende handel med fladskærme og øl via lovgivning?" Det ville være fint således at sabotere EUs indre marked, som ikke er i stand til at tage hensyn til almenvellet.

Vi vil ikke stoppe globaliseringen med lovgivning, blot sørge for, at alle mennesker, der arbejder i det her land, arbejder under og efter de samme love. Kun på den måde kan vi sørge for, at der bliver ryddet op, dvs. at snyd, bedrag mm. bliver straffet....med bøder, gerne store....bøder...

@Aaen

Men det er jo grænseoverskridende konkurrence du vil have straffet med bøder?
Hvis man vil undgå globalisering er det DF man skal melde sig ind i.
Globalisering indebærer også konkurrence på løn.
Ellers skal det kun være lovligt at købe fladskærme, biler etc produceret i Dk.

Mureren i Dk vælger at købe sin fladskærm i billige Tyskland.
Fint nok, men så skal den danske tvforhandler vel også have adgang til den billigere tyske arbejdskraft hvis han ønsker det?

Nu er det sådan at i Danmark har vi overenskomster. Frivillige aftaler mellem LO og DA. Det er såmænd blot disse overenskomster jeg foreslår ophøjet til lov. Således at forstå, at alle der arbejder i Danmark f.eks. arbejder på samme vilkår.

Det er ikke et problem, at en f.eks. en dansk vognmand får rumænere eller bulgarere til at køre for sig. Problemet kommer, når den danske arbejds-miljølov bliver overtrådt. Og det gør den ofte. Eller når EU's regler om arbejdstid, f.eks. 11timers reglen bliver overtrådt. Og det gør den også ofte.

Eller når et dansk eller udenlandsk byggefirma pludselig går konkurs efter 11 måneder, og i 10 af de her måneder ikke har betalt A-skat for deres medarbejdere, eller indbetalt til feriekonto (som de skal). Og hvorfor går de konkurs efter 10-11 måneder; jo nu skal firmaet pludselig til at betale skat....

For et stykke tid siden var der i enten Kontant eller Søndagsavisen et indslag om en mand som boede i Nordsjælland, som stod bag netop et sådant byggefirma. Han skyldte private og offentlige mindst 7 millioner kroner (eller var det mia?). Alligevel kan hun få lov til at åbne det ene byggefirma efter det andet - men så snart det offentlige opdager at en bistands-klient tjener 50 øre for meget, ja så.... I det her tilfælde skete der ingenting...

Og hvem har bestemt at globalisering også indebærer konkurrence på løn? Løn er bestemt et parameter, uddannelse er et andet. Kendskab til de steder, hvor man kører, f.eks. som chauffør, er et tredje.

Alle mennesker, der arbejder indenfor det samme område, f.eks. Danmark bør arbejde under de samme regler, love og overenskomster...

Michael Thomsen

Karsten Aaen kom ind i kampen,,,

Flere og flere virksomheder flytter deres IT afdelinger til Polen, senest har Finansrådet opsagt alle IT folkene...

Det nye er at akademiske arbejdspladser flyttes til Polen...

Novo Nordisk & Cap Gemini flyttede deres økonomiafdelinger til Polen... Danskere oplærte deres polske kollegaer og blev fyret!

Hempel flyttede deres produktion til Polen og nu er IT ligeledes flyttet til Polen...

Selv HK har flyttet arbejdspladser!

Hvad så? Er du slut med dovne og forkælede akademiker, der bare sidder og kræver ind??

Information har overset at SF fyrede kvinder på barsel, kan ikke erindre nogen arbejdsgiver der har opsagt TRE KVINDER PÅ BARSEL!

Og?

CSC-konflikten startede med at arbejderne blev lock-outet af CSC. På direkte ordre fra den amerikanske ejer, sandsynligvis - uden forståelse for hvordan den danske model virker, med samarbejde mellem medarbejdere og ledelse. Kendsgerning.

Her er en anden:

I medierne, ja selv Information hoppede på den, blev CSC-konflikten, fremstillet som en - strejke. Sandheden er den at strejken først kom 2-3 eller endda 4 måneder inde i konflikten; en helt anden afdeling i CSC strejkede end menneskene fra den afdeling, der blev lockoutet.

Sandheden er (desværre) også den at HK-Privat ikke bakkede kollegaerne fra CSC op; de ville have overenskomsten på området som PROSA havde haft

Her er en tredje kendsgerning:

Det arbejde, inderne og polakkerne har lavet, som blev hentet til Danmark for at erstatte danske medarbejdere, organiseret i Prosa, er skod-arbejde.
[Læs f.eks. computerworld.dk og deres artikler om sagen...) Selvom de gør hvad de kan, roder de med kildekoder til systemer, de basalt set ikke forstår, hvordan virker. Summa summarum: Man får hvad man betaler for.

Og hvor vover du at påstå at danske akademikere er dovne og kræver ind? Desuden er danke IT-folk ikke akademikere - medmindre de er dataloger uddannet fra universitet.

Og i økonomi-afdelinger er der aldeles ej heller akademiske medarbejdere; som regel er det HG-elever med specialisering i regnskab som laver regnskab; de har gået på handelsskole, og er så sikkert medlem af HK-Privat.

Den eneste uddannelse som kommer en smule tæt på en akademisk uddannelse i traditionel forstand er - revisor-uddannelsen.

Hvor mange cand.oecon.er arbejder der i regnskabs-afdelingen i en virksomhed? Stort set ingen, vil jeg mene.

Michael Thomsen

Karsten:
Jeg tror vi er enige om at det er utroligt ærgerligt at arbejdet forsvinder, for en fyret betyder jo svigtende skatteindtægter og flere udgifter for staten, dertil kommer de personlige omkostninger.
Men jeg må fastholde at danske akademikere er forkælede, og jo de nævnte virksomheder havde en række akademikere ansat i de berørte afdelinger. Både dataloger og civilingeniører - og jo man kan da diskutere om en ingeniør er akademiker, jeg mener de er.

I CSC konflikten, som på alle måder var en trist affære, kom der en række øjenåbnere til ledelsen. Jeg siger IKKE at de danske medarbejdere er hverken dårlige eller noget.
Flere ledere erkendte hurtigt at de "vikarer", der blev sat ind ikke kunne udfylde 37 timer med det arbejde der var, faktisk rapporterede de tilbage at det arbejde der før blev klaret med overarbejde, knapt kunne udfylde 10 timer om ugen. Den slags var der en del rapporter af. Man kan måske betvivle deres udsagn, men ledelsen tog den til følge.

Hempel, en hæderkronet virksomhed, startede med at flytte deres produktion, til netop Polen, dernæst fulgte IT og nu skal forskning & udvikling flytte, den sidste afdeling består stort set kun af akademikere (og ingeniører). Man har beregnet at man vil mere end fordoble effektiviteten, idet viljen til at arbejde og viljen til at holde sig rask, er højere grundet de ringere vilkår for arbejdstagere. Det er ikke rimeligt,,,, men ingen dansk fagforening eller politikker kan gøre noget ved det. Så uanset om du ophøjer det til lov, vil det kun være lov i Danmark, for at din ide skal finde effekt, skal der laves globale love... det er næppe i kapitalens interesse at de kommer ensartede globale love?

Så næste gang du maler din båd og vil købe dansk, så er farverne stadig rød/hvide, men der er ikke meget dansk.

Uanset hvad vi mener, vil der ske en gradvis forringelse af vores vilkår.

Selv statslige virksomheder er tilhængere af outsourcing, i Lægemiddelstyrelsen er en del af DAHLIA projektet udført med indisk arbejdskræft, via IBM.

Nu har jeg undervist en del polakker og andre fra øst-europa, da jeg i mange år har undervist indvandrere, bl.a. fra Polen.

Og ja, det kan da godt være, at de er mere effektive; jeg vil dog stille spørgsmålstegn ved den effektivitet.
De har ingen forståelse for hvad det danske arbejds-marked kræver, de spørger ikke hvis der er noget, de ikke forstår, de siger bare ja, ja og går videre - og laver det som de nu bedst det skal være.

Og hvad er viljen til at arbejde; er det mon viljen til at arbejde 60 timer om ugen, 10-12 timer om ugen. Uden pause overhovedet. Og er det mon viljen til at se stort på samtlige sikkerheds-instrukser for hvordan man blander og laver skibs-maling, som bl.a. det danske arbejdstilsyn sørger for bliver overholdt. Er det mon viljen til at arbejde i haller, hvor der ikke er ordentligt udluftning for arbejderne, så de bliver sge og dør af at gå på arbejde. Er det derfor de tror, at deres effektivitet kan blive fordoblet? Hempel...

Jeg tror ganske enkelt ikke på det...
Miy gæt er om at 5-10 år, ja så henter Hempel alting hjem til Danmark igen eller flytter det fra Polen til Vietnam eller Kina. Der findes nemlig altid et sted, hvor de kan gøre det billigere, men ikke nødvendigvis bedre.

John Vedsegaard

Den næste gruppe der rammes er akademikere af forskellig art. Nærmere betegnet den type der syntes Danske arbejdere har fået for meget i løn gennem lang tid.
I virkeligheden er der ikke nogen som er nemmere at erstatte end netop akademikere, noget helt andet end håndværk som gennem mange generationer har opbygget viden, kunnen og traditioner.
Om Danmark så kan leve af handel ved jeg ikke, men ser det sandsynligt ud - nej vel.