Læsetid: 1 min.

Utroskab kan koste sikkerhedsgodkendelse

Samtlige aviser afviser at ville skrive historien om en utro udenrigsminister. Men utroskab kan være risikabelt for staten, mener tidligere PET-chef
25. oktober 2011

Skeletter i skabet — også i form af hemmelige seksuelle relationer — kan være problematiske, hvis en politiker skal sikkerhedsgodkendes som minister. Det fastslår tidligere operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste, Hans Jørgen Bonnichsen.

»Når ting er skjult, kan de bruges til at lægge et ubarmhjertigt pres på mennesker,« siger han.

I sidste uge afviste både B.T. og Ekstra Bladet, at de ville skrive historien om en udenrigsminister, der havde en hemmelig seksuel relation til en anden mand.

Som det hidtil eneste medie meldte Se og Hør sig parat til at trykke historien — præcis med henvisning til den sikkerhedsrisiko et sådan forhold kunne udgøre.

Og selv om Hans Jørgen Bonnichsen i en lignende situation personligt ville vælge at kontakte den involverede minister, som selv ville kunne træffe en afgørelse om sin videre færd, så medgiver han, at den form for utroskab kan være risikabelt for staten: »Ikke mindst i spionagekredse er det fordelagtigt med stærke pressionsmidler — så ja, klassisk spionagemæssigt er det et problem,« siger han og tilføjer:

»Dermed kunne Se og Hør godt have et argument for at bringe historien.«

Skabsbøsser

Juraprofessor Eva Smith kender selv til en sag, hvor det i forbindelse med sikkerhedsgodkendelsen af en embedsmand var problematisk, at han ikke var åben om sin homoseksualitet. Hun mener dog ikke, at den afsløring er pressens opgave, men støtter Hans Jørgen Bonnichsen i at den implicerede selv skal orienteres:

»Det skal være hans valg — ikke pressens.«

Den tidligere PET-chef betoner, at han ikke ved, hvordan efterretningstjenesten arbejder i dag, men at han selv ville have kontaktet en utro minister med et godt råd om risikoen for at blive afpresset.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

steffen pedersen

»Når ting er skjult, kan de bruges til at lægge et ubarmhjertigt pres på mennesker,« siger han.

Burde hele folketinget ikke dumpe sikkerheds godkendelses proceduren, når der nu de alle skjuler deres partistøtte?

PET og Hans Jørgen Bonichsen burde virkelig komme ind i 2011; hvis folk er skjult homoseksuelle, eller har andre sexuelle lyster, hvis de f.eks. er til SM eller til at gå i dametøj er det virkeligt et problem her i Danmark i 2011?

Måske i 1981, eller i 1991, men squ da ikke i 2011?

Folk, der afslører at andre folk er homoseksuelle eller har en anden form for seksualitet end majoritetens bliver da grinet ud i dag? - eller risikerer i hvert fald at gøre det.

PS:
Jeg ved godt, at Hans-Jørgen B. er tidligere chef for PET, men så konservative som PET er, tror jeg næppe, PET har ændret instilling til f.eks. homo-seksualitet. Også selvom vi har haft adskillige ministere som var homoseksuelle...

Folk, der afslører at andre folk er homoseksuelle eller har en anden form for seksualitet end majoritetens bliver da grinet ud i dag? - eller risikerer i hvert fald at gøre det.

-------------

ja, i samfund hvor den slags gælder, kan politikere, m.m. jo næppe med trusler om den slags afsløringer afpresses.

Johannes Nielsen

Det er nemt at gøre nar af den slags men det forekommer mig temmelig misforstået. Det er jo ikke det forhold at man er homoseksuel, men at man med næb og klør forsøger at skjule sin seksuelle præference, der kan føre til en anmærkning fra PET.

Den tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen fik udtalt, at "der har aldrig været lækager i PET". Suppleret med at han "nægter at tro på, at der eksisterer kilder i PET. Jeg har været i PET i ni år, og jeg kender deres sikkerhedskultur". Siden har jeg taget hans offentlige udtalelser ikke kun med en, men nu med to fulde skovfulde mistillid til. Det er et høfligt træk af en chef at bakke op om de tidligere medarbejdere, men måske skulle han læse PET-rapporten.

Hvor strikse PET egentlig er i deres personvurderinger, er ikke noget de går offentligt ud med. Der har være problematiske rygter tidligere, og de har da nok også fået deres sag for under den ny regering. Her har mange jo en interessant fortid, som alle gør meget for at fortrænge og bortforklare - i stedet for at stå ved, forsvare og kæmpe videre ud fra.

Jeg kender ikke PETs skemaer, men måske har de fulgt med samfundets skiftende moral. Lige så velkommen en ny bøsse-minister nu er i billedbladene, lige så hurtigt vil en konservativ familiefar med afsløret bøsseelsker ende som stor skandale på forsiden. Til gengæld ville "skandalen" være langt mindre og dermed ikke farlig for sikkerheden, hvis PET mm allerede var klar over forholdet. Men om PET er så smidig i tankegangen?

I 70erne var de mere kvikke hoveder i Forsvarets Efterretningstjeneste hurtigt så hip med de unge, at man kunne afkrydse boformen "kollektiv" i skemaet. Jeg gik dog ud fra en afkrydsning dengang var det samme som et umiddelbart afslag på godkendelse.

stephan durhaupt

@Karsten Aaen
Danmark har i år 2011 stadig en statskirke, der nægter at vie bøsser og lesbiske - og som 80% af landets befolkning ikke desto mindre er medlem af.

Karsten Skyum Larsen

Kan politikere, som onanerer, opnå sikkerhedsgodkendelse ? Eller hvor er grænsen ? Kan der formuleres en livsstilsprofil, et intelligensniveau og et troværdighedsniveau, som opfylder betingelserne for opnåelse af sikkerhedsgodkendelse i Danmark.

Men ér der faktuelt et skisma imellem PET og den politiske bekendelse til at reagere udfra den gældende politiske korrekthed på området for danskernes moral?

Buddet fra denne kant ér og har længe været, at PET's kompetencer ikke har det omfang, som skal til for at kunne sikre en tilstrækkelig omgang med de faktiske realiteter, som samfundsudviklingen stiller Tjenesten. Altså politikerne siger, at det er op til den enkelte at administrere egenforholdene, og PET siger, at selv politikerne kan risikere, at egenforholdene diskvalificerer den enkelte til og med folketings-niveau. Enhver kan se, at der slet ikke er balance i skismaet.

Og hvorfor skulle offentligheden (her i Informations skikkelse) så ikke stille spørgsmålet?

Eller formuleret på en anden led: Ka' man selv finde ud af af det? Er PET gerådet ud i en konflikt med såvel den enkeltes moral som samfundsmoralen? Eller har Tjenesten uerkendt tilstået, at man ikke magter anliggendet? Og derfor afstår fra vuderinger. Og hvorfor er det særskilt interessant?

Fordi PET jo så demomstrerer, at man ikke formår at vurdere de oplysninger, der tilgåes, på højde med de politiske ønsker og præferencer, og derfor vælger alene at vurdere samfundet indadtil på rent juridiske vilkår (laveste fællesnævner), og dermed risikerer at storme stilestående vand i glassene. Hvilket har medført, at der i Folketinget er rejst mandater, der af naturlige årsager ønsker en anderledes trafik fra Tjenestens side.

Spørgsmålet er enkelt: Magter fortrinsvis politi- eller juridisk udannet personale i PET at afkode de oplysninger, som Tjenesten i umådelige mængder afkræver af danskerne efter et tiår med konservativt monopol (læs eftergivenhed) overfor Tjenestens ønsker med dansk retspraksis?

Vi ér efterhånden ganske mange, der tvivler på fornuften i det skisma, som Mette her så rigtigt har set. Længe leve Informations fine vinkler på samfundsdebatten.

Med venlig hilsen