Læsetid: 3 min.

Vellykket integration — en succes, som ingen vil tage æren for

Regeringsskiftet vil forhåbentlig føre til, at den vellykkede integration også bliver en del af fortællingen om det danske samfund
10. oktober 2011

Der er få politikker, der er lykkedes så godt i Danmark de sidste ti år, som integrationspolitikken. Beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er steget voldsomt, tilstrømningen af unge til uddannelser har været forbløffende, og deltagelsen som medborger i samfundslivet viser en hurtig tilegnelse af den nordiske tradition for aktivt folkeligt demokrati blandt danskere af anden etnisk baggrund.

Sjovt nok er det en af de politiske succeser, som ingen rigtigt har villet tage æren for. Socialdemokraterne har ikke villet risikere at give VK-regeringen nogen ros, og den afgående regering havde mere behov for at tale om problemer pga. samarbejdet med Dansk Folkeparti.

Ikke desto mindre er integrationspolitikken en succes. Det er også et resultat af en bevidst fokusering, som bl.a. blev markeret med oprettelsen af Integrationsministeriet i 2001.

Både gulerod og pisk

For forskere har det nogle gange været svært at forklare udenlandske kolleger, at den danske integrationspolitik faktisk er indrettet på at understøtte indvandreres integration. Nogle har kun hæftet sig ved Dansk Folkepartis indflydelse og bestræbelserne for at holde indvandrere ude.

Vist har Dansk Folkeparti haft indflydelse, og vist er Danmark blevet kendt i udlandet som et land, der ikke var positivt stemt over for indvandrere. Men i ly af dette har der faktisk været mobiliseret en indsats for integration, som er ganske beundringsværdig. Den har også mange lighedspunkter med, hvad man har gjort i Norge og Sverige.

Engang blev der talt om velfærdsstaten som en hindring for indvandreres integration, navnlig på arbejdsmarkedet. Men det forholder sig snarere modsat. Og når velfærdsapparatet i et skandinavisk land mobiliseres til at sætte fokus på et problem, er det noget, der rykker.

De midler, der har været taget i brug for at få flere i beskæftigelse, har både været gulerødder og pisk. Men starthjælp, kontanthjælpsloft og 300/450 timers regel er kun én side af historien. Og det skal ses i lyset af, at der helt op i 1990'erne var for lidt fokus på indvandreres beskæftigelse. Også mange virksomheder og på det seneste kommunerne har oppet sig for at ansætte flere indvandrere.

Social arv brudt

Der er også gjort en stor indsats på daginstitutionsområdet. Næsten lige mange indvandrerbørn som etnisk danske børn går i dag i vuggestuer, børnehaver og dagpleje — hhv. 89 og 94 pct. af de 1-5 årige i 2010. Det bidrager til integrationen i en grad, som lande uden for Skandinavien må misunde.

På uddannelsesområdet er der ligeledes stor fremgang. Både blandt mænd og kvinder er der i dag lige så mange 20-24 årige efterkommere med ikke-vestlig baggrund, der er i gang med en videregående uddannelse, som der er blandt etniske danskere. Det er et af de områder i det danske samfund, hvor det er lykkedes at bryde den sociale arv.

Senest viser Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelse, at indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund har en temmelig høj deltagelse i dansk politik og samfundsliv. Ganske vist er deltagelsen typisk lidt mindre end blandt etniske danskere. Men denne forskel er overvejende bestemt af sociale faktorer — og af manglende sprogfærdigheder hos nogle ældre indvandrere, specielt ældre kvinder. Der er ikke efterladt meget — om noget — til kulturen at forklare.

Det viser sig også, at indvandrere og efterkommere på de fleste områder har højere engagement og deltagelse i politik end befolkningerne i andre lande — herunder også lande som Belgien og Frankrig — for ikke at tale om Syd- og Østeuropa. Det er lige før, man kan tale om assimilation af indvandrere som medborgere.

Diskrimination

Det betyder langtfra, at alle problemer er løst. Der er alt for stort sammenfald mellem etniske skel og sociale skel, og der er for mange tilfælde af oplevet diskrimination (som næppe er helt grundløse). Den nuværende beskæftigelse rummer også potentiale for forbedring.

Så det er for tidligt at læne sig tilbage. Men det er iøjnefaldende, så langt man er nået. Regeringsskiftet vil nok langt om længe føre til, at den vellykkede integration også bliver en del af fortællingen om det danske samfund.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det hører så også med til historien, at den positive udvikling startede allerede i 1990`erne og ikke først med regeringsskiftet i 2002.

Trods alt har VKO ofte slået på, at det er deres lovgivning med starthjælp og 24-års regel mm, der har æren for den positive udvikling, men sandheden er nærmere, at disse ting højest har skubbet yderligere på en udvikling, der allerede var i gang.

Og skal man være ærlig, så har den vigtigste faktor bag den højere beskæftigelsesfrekvens for flygtninge og indvandrere formentlig været noget så simpelt som udviklingen i den generelle arbejdsløshed.

Trods stigningen i ledigheden i 2009 er den jo således stadig kun omkring det halve af, hvad den var i 1992-1993.

At der kun er kommet meget få nye flygtninge til Danmark efter 2002 har selvfølgelig også haft en betydning for tallene, og kan vel ikke umiddelbart siges at have noget med vellykket integration at gøre. For det er jo klart, at kommer der kun meget få flygtninge hertil, så er der også kun meget få flygtninge, der skal finde sig en plads på arbejdsmarkedet.

Søren Kristensen

Forhenværende statsminister Lars Løkke blev ellers mange gange spurgt om det evt. problematiske i at ligge under for DF´s integrationspolitik, men selvfølgelig kunne han ikke springe ud og tage æren for noget som enhver ved at Pia Kjærsgaard for længst har fået Ridderkorset for.

Den nye regering er jo som bekendt modstander af DF mærkesager, derfor bliver det spændende at se om deres værdipolitik vil blive ligeså effektiv som DF tiltag var, afskaffelse af statshjælp vil utvivlsom fjerne tilskyndelsen til at finde et job og sikkert også gør Danmark til et meget økonomisk interessant indvandringsland for flygtninge igen.

Og automatisk uddelingen af statsborgerskab til alle18 årige med udenlandsk baggrund der blev født i Danmark, vil utvivlsom skabe problemer længere ud i fremtiden.

At tildele statsborgerskab til personer, der er født i landet og stadig bor der, når de bliver myndige, er en ganske normal ting, og var fast praksis i Danmark gennem flere hundrede år frem til 2004.

Det er derfor ret svært at forestille sig, hvilke "problemer længere ud i fremtiden" det vil skabe at gå tilbage til den normale måde at tildele statsborgerskab på.

Det eneste, som dette umiddelbart skaber problemer for, er vist de højreekstremes våde drøm om, at Danmark engang i fremtiden skal opsige alle internationale konventioner, melde os ud af EU og efter massedeportere de borgere, der er "uønskede" pga. deres religiøse eller etniske baggrund.

Umiddelbart må man vel kunne konkludere, at VK0-regeringens fremmedfjendske politik, hovedsageligt har fungeret som tom symbolpolitik, hvis resultater mest har haft betydning for landets rygte udenlands?
Medmindre inertien i systemet betyder at integrationsresultaterne først rigtigt påvirkes med lang tids forsinkelse

Hele årsagen til at SR tabte valget 2001 var 'fejlslagen integration'. HELE ! TUTTI ! Der er ikke noget med efterløn .... kan i huske DF ?

Nu skal samme SR efter 10 års genopretning af dette felt ud og fortælle historien om 'den vellykkede integration'.

Jae - fløj-interesse-mæssigt set er den sørme svær at fortælle. men jae, 'danskerne' har da været ret gode til at nå en slags bæredyfgtighed på området - det er da i orden at fastslå.

Man kan vel næppe sige, at det havde noget med "fejlslagen integration" at gøre, at folk i 2001 syntes, at der kom for mange flygtninge og indvandrere til Danmark.

Det forudsætter jo i hvert fald, at folk kun kan have noget imod flygtninge og indvandrere, hvis de er "dårligt integrerede", og det ser jeg ikke nogen grund til at antage.

@Per Møller

Nej det har ikke kun været tom symbolpolitik. Det er i ret vid udstrækning lykkedes VKO at få flygtninge til at gå uden om Danmark. Og det er også til en vis grad lykkedes VKO at forhindre etniske minoritetsunge i at stifte familie og/eller få dem til at udvandre til Sverige.

Et samfunds demokratiske formåen kan i høj grad ses af hvor godt det formår at beskytte og værne om sine minoriteter.

Hvis Danmark kun formår at rumme flygtninge og indvandrer der assimileres totalt, må det være udtryk for intet mindre end en falliterklæring.

Som tilføjelse til mit indlæg 14:45 hører det også med til historien, at det er lykkedes for VKO at få en del danske statsborgere uden etnisk minoritetsbaggrund men med udenlandske ægtefæller til at flytte til Sverige, fordi deres ægtefæller ikke var velkomne i Danmark.

Og dermed har VKO vel styrket den svensk-danske integration, omend på en noget usædvanlig og måske knap så hensigtsmæssig måde.

Mandatar Torben Wilken

"Pisk og Gulerod" virker på de stakkels Mulddyr fordi det ingen forstand har.
Begrebet blev lanceret af daværende beskæftigelsesminister, oraklet Claus Hjort Frederiksen (MF)(V), der i sin visdom var sikker på medicinen. Det virkede ikke på mennesker, naturligvis, fordi man ikke kan piske noget fornuftvæsen til af gøre noget som helst og den med guleroden, ja der får man jo aldrig gevinsten. Meget billedligt må man sige. Reelt: Ren "Blå blok luft"- De indvandrere, som jeg har mødt i mit arbejde, og det er rigtig mange, vil alle gerne arbejde. Men de bliver bremset og så bliver de negative. Det er myndighedernes behandling, mistro, lang sagsbehandling og kampagnen "Der er os og så de andre", "Ud med alle de fremmede" der har forpestet luften på arbejdsmarkedet og holdt denne stabile arbejdskraft ude. Grotesks. Den sandhed kan ingen bortforklare. VK´s integrationspolitik skulle kun dække over sandheden. Det er ikke os alle der er helt så blinde. Denne artikel ændre intet. Tal er taknemmelig og bruges til at bevise alt. Bemærk undertonen af "misbruges til at..."

@Nils Bøjden

Blot til almindelig orientering: SF er ikke tilhænger af 24-års reglen. Partiet indgik i juli 2008 en aftale med Socialdemokraterne om et fælles udlændingepolitisk udspil kaldet ”plads til alle”. Og i det udspil indgik så både, at 24-års reglen skal bevares, at starthjælpen skal afskaffes, og at asylansøgere skal have lov til at flytte ud af asylcentrene og arbejde efter 6 måneder. Alt sammen ting der nu også har fundet vej til regerings-grundlaget. Der er altså tale om et kompromis, hvor to partier med forskellige synspunkter har forhandlet sig frem til en enighed. Lige som 3 partier nu har gjort det ifm. regeringsgrundlaget.

Jeg kan dog godt forstå, at nogle kan få det indtryk, at SF er tilhænger af 24-års reglen. For partiets tals-mænd har til tider udtalt sig på en måde, der bestemt peger i den retning. Det har de sidste 10 år været en del af hele ”kontraktpolitikken”, at når 2 eller 3 partier var blevet enige om noget, så gik de efterfølgende ud og markedsførte de indrømmelser, de havde givet til andre partier, som om det var deres egen politik. Og det bliver givetvis en langvarig proces at opdrage danskerne til, at politik igen handler om, at partier med forskellige synspunkter forhandler med hinanden og herefter indgår et kompromis.

Også Radikale kommer nu til at sidde med i en regering, der genindfører den 24-års regel, som VKO netop nåede at afskaffe. Og det betyder jo heller ikke, at Radikale nu er tilhængere af den regel. Det betyder bare, at Radikale – helt som SF – har erkendt, at de ikke kan samle 90 mandater bag deres ønske om at afskaffe den.

Som en tilføjelse kan politik blive så taktisk spinnet, at man til sidst helt glemmer sit udgangspunkt. Og det er for mig at se det problem, som SF har påført sig selv. SF har været så ivrig for at hjælpe Socialdemokraterne med at ”lukke flanker mod VKO” og ”samle oppositionen”, at det for mange vælgere er blevet helt umuligt at se forskel på de to partier. Og hvis ikke SF lægger den kurs om, så går partiet formentlig mod en stille død, eller i hvert fald en skæbne som den, der nu er overgået Konservative efter 10 års regeringsdeltagelse.

Så SF`s ordførere og ministre må se at finde en ny og bedre balance mellem loyalitet over for det fælles regeringsprojekt og markering af SF´s egne standpunkter. På et tidspunkt sagde Ole Sohn f.eks. ”det er utænkeligt, at det bliver lettere at få en ægtefælle til Danmark under en ny regering”. Og den slags er altså bare dumt. I stedet skulle han have sagt noget i retning af: ”Vi har aftalt med Socialdemokraterne, at vi vil koncentrere os om at forbedre integrationen og behandle de mennesker ordentligt, som er her i forvejen. Så 24-års reglen bliver bevaret.”

For som SF-ordfører skal Ole Sohn selvfølgelig markedsføre SF`s sejre og ikke dets nederlag. Efter min opfattelse er det de ledende SF´eres retorik snarere end de aftaler, som partiet har indgået med Socialdemokraterne, der nu har kostet en masse stemmer til Enhedslisten.

Som radikal kan jeg selvfølgelig i princippet være ligeglad med andre partiers problemer. Men det er ikke i vores interesse, at SF bliver ved med at tabe stemmer til Enhedslisten eller måske sågar til partier i ”blå stue”. Så derfor dette velmente råd om, at SF igen bør gøre sin politiske kommunikation lidt mindre taktisk spinnet og fokusere på at markedsføre sine sejre i stedet for sine nederlag.