’De arbejdsløse skal kæmpe’

Der bliver ikke ændret på antallet af ph.d.er. Sådan lyder beskeden fra uddannelsesminister Morten Østergaard (R), som afviser, at der bliver fokuseret for meget på de højtuddannede. ’De højtkvalificerede skaber mere vækst,’ siger han
’Den afmatning, der er nu, rammer alle, og det er benhårdt og urimeligt for dem, der oplever at sende ansøgninger uden at få et job ud af det,’ siger uddannelsesminister Morten Østergaard (R).

’Den afmatning, der er nu, rammer alle, og det er benhårdt og urimeligt for dem, der oplever at sende ansøgninger uden at få et job ud af det,’ siger uddannelsesminister Morten Østergaard (R).

Jakob Dall

Indland
29. november 2011

Danmark har brug for de 2.400 ph.d.er, der årligt bliver optaget på uddannelsen. Det mener uddannelsesminister Morten Østergaard (R), som ikke vil nedjustere antallet, selv om den økonomiske situation i øjeblikket gør det vanskeligt for mange nye ph.d.er at få et arbejde.

»Man skal være varsom med at justere optaget af ph.d.-studerende efter konjunkturerne, for det tager i sagens natur noget tid at blive ph.d., og grundlæggende kan vi se, at arbejdsmarkedet for ph.d.er er i kraftig vækst,« siger Morten Østergaard og tilføjer, at antallet af ph.d.er alene i lægemiddelindustrien er vokset fra godt 400 til små 900 på otte år.

»Vores tidligere analyser har vist, at de virksomheder, der har ph.d.er ansat, har en højere vækst, end de virksomheder der ikke har. Derfor er det en god idé, at der er adgang til højtkvalificeret arbejdskraft — også ph.d.er. I øjeblikket handler det mere om at få åbnet nogle døre til private virksomheder, end det handler om at uddanne færre ph.d.er,« siger han.

Kamp om jobbene

Morten Østergaard vil ikke afvise, at det i øjeblikket kan være svært for ph.d.erne at finde arbejde, men det er ikke en udfordring, som de nyuddannede ph.d.er står alene med, påpeger han.

»Der er nogle udfordringer i forhold til de nuværende konjunkturer, men de er ikke større for ph.d.erne end for kandidaterne — tværtimod. Ph.d.ernes beskæftigelse er højere end kandidaternes«.

— Er det, fordi ph.d.erne tager de job, kandidaterne skulle have haft?

»Jeg kan jo ikke afvise, at I kan finde nogle eksempler på nogle, der har. Men de tal, jeg støtter mig til, tyder på, at ph.d.ernes beskæftigelsesprocent er højere end kandidaternes, som generelt er pænt høje. I 2010 havde ph.d.erne en beskæftigelsesprocent i starten af 90’erne, og kandidaternes ligger på 88. Derfor kan det godt være rigtigt, at de tager kandidaternes arbejdspladser, men hvis der er en effekt, så tror jeg, at der alene er tale om en konjunktureffekt«.

—I øjeblikket vokser dimittendledigheden — også inden for de fag, som ikke traditionelt har haft ledighed. Skal vi blive ved med at uddanne så mange, hvis de ikke kan få et arbejde, når de er færdige med studiet?

»Man rammer ved siden af skiven, hvis man bruger den nuværende konjunktur-situation til at problematisere, at vi øger mængden af højtkvalificeret arbejdskraft i Danmark. Jeg ryster ikke på hånden i forhold til de beslutninger, der er truffet, men selvfølgelig skal vi tænke os om, inden vi bare beslutter at køre videre. Men min forventning er, at det vil vise sig, at det er en rigtig god idé for virksomhederne at ansætte ph.d.er«.

Benhårdt og urimeligt

— Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har bl.a. kritiseret regeringen for at fokusere for meget på toppen i uddannelsessystemet, fordi det i virkeligheden er folk med en kort eller mellemlang uddannelse, der bliver brug for — især i den offentlige sektor. Hvad er dit svar på den kritik?

»Vores målsætning er, at 60 procent skal have en videregående uddannelse, og heraf skal 25 procent have en lang videregående uddannelse. Det betyder, at flertallet skal have en kort eller mellemlang uddannelse. Vi skal også se på et uddannelsesløft i forhold til de korte og mellemlange videregående uddannelser, men vi skal se på alle uddannelserne i en sammenhæng i stedet for at opstille et uproduktivt modsætningsforhold, som ikke er der. Samtidig vil jeg holde fast i, at de højtkvalificerede skaber mere vækst og dermed arbejdspladser til andre, og jeg er ikke bange for, at vi ender med et samfund, hvor der generelt er et for højt ambitionsniveau. Til gengæld er jeg nervøs for, om vi ender med et samfund med et overskud af ukvalificeret arbejdskraft.«

—Hvad er dit råd til de mange nyuddannede ledige, som har læst i mange år for at blive kvalificerede til job, de nu ikke kan få?

»Mit råd er, at de arbejdsløse skal kæmpe. Den afmatning, der er nu, rammer alle, og det er benhårdt og urimeligt for dem, der oplever at sende ansøgninger uden at få et job ud af det. Vi skal have gang i væksten, og vi skal også have virksomhederne til at forstå, at det at ansætte akademikere viser sig positivt på bundlinjen. Men det er en generel udfordring, som vi nok ikke kan løse kirurgisk, men som kræver, at vi får gang i hjulene«.

Uddannet til arbejdsløshed

Fra 2009-2011 har 14.800 nyuddannede gået ledige i mindst seks måneder. På kort sigt mister de ledige nyuddannede 21 procent om året i løn. På længere sigt er tabet på 15 procent.
Risikoen for at stå uden arbejde syv år efter er 22 procent højere for dem, der var ledige efter endt uddannelse. Dimittendledigheden betyder et tab på 255 mio. kr. på den offentlige saldo, når der både ses på beskæftigelses- og løneffekterne

Seneste artikler

  • ’Det er bedre end at sidde derhjemme og skrive ansøgninger’

    12. december 2011
    Når det er småt med job til nyuddannede, må man jo selv finde en vej ud af ledighedskøen, tænkte Torben Slot Pedersen, journalist og cand.mag. i filosofi og etnologi. Han blev selvstændig og har netop startet sit andet firma
  • Akademikeren fandt sin plads i VVS-firmaet

    7. december 2011
    Der er masser af muligheder for akademikere i et håndværkerfirma, mener cand.scient.adm. Søren Frandsen. Han blev træt af at stå i ledighedskøen og tog job i et VVS-firma for at lave tastearbejde. I dag er han økonomiansvarlig samme sted
  • Jobcentre: Unge er klar til at tage ethvert job

    5. december 2011
    De nyuddannede ledige er bedre til at indstille sig på at tænke kreativt, når de skal finde et arbejde, end de tidligere generationer har været, vurderer jobcentre. Men omstillingen har en høj pris, vurderer arbejdsmarkedsforsker
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Da jeg gik på arkitektskole var der fx. ikke noget der hed bachelor efter tre år, men kun "hele pakken", som typisk tog 5 - 6 år. Klarede du ikke sidste trin var det bare ærgerligt. Det er heldigvis lavet om, så der nu er skudt en bachelorgrad ind, som gør det muligt også for forholdsvis almindelige mennesker at blive til noget på kun tre år.

På den måde går det hele tiden fremad.

Rasmus Hougaard Nielsen

Et gennemgribende problem i Morten Østergaard og mange andres måde at anskue økonomien på, er at der generelt er en antagelse omkring at et øget udbud skaber sin egen efterspørgsel.

Det er på tide vi ser realiteterne i øjnene og erkender at det ikke forholder sig således på lang sigt!
Lande som Kina vil kunne uddanne højt uddannede som er villige til at arbejde til en brøkdel af de lønninger vi har i Danmark. Så hvis vi vil løse problemerne med stigende dimittend ledighed bliver vi nød til at sænke de nominelle lønninger på længere sigt. For højt uddannede såvel som lavt uddannede.

International økonomisk konvergens taler ligeledes imod den utopiske drøm om at vi i Danmark kan leve som 'videns' samfund. Den dag produktivitets og løn forskelle er blevet yderligere indsnævret vil produktion med fordel kunne foretages lokalt, og så får vi igen brug for ufaglært arbejdskraft. Det simpel logik.

Uddannelsesminister Morten Østergaard lyder velovervejet og ret fornuftig i disse udtalelser ;o)

Arbejdssøgende med høj uddannelse burde satse på at udvikle nye metoder og veje og fremtidssamfundet indenfor deres speciale igennem at eliminere, kombinere, ændre rækkefølge - og ikke satse på at et eller andet firme kommer og tilbyder dem et veldefineret stykke midlertidigt arbejde. Det er nu hvor der hersker kaos, at nyskabelse nemmest finder sted. Jeres omgivelser tørster efter Jeres indsats.

Kristian Rikard

Godt forsøgt Morten Østergård - bare ikke godt nok. Jeg anerkender, at den nuværende konjunktursituation gør det hele værre, men fundamentalt taler du udenom. Det er da fint, at antallet af Ph.D.'ere i lægemiddelindustrien er vokset med små 15% på 8 år, og hvad så??? Er det ikke lige sådan, at Ph.D.'ere (de mange) bliver ansat i det offentlige f.eks. universiteter, og ofte i
tidsbegrænsede eller bevillingsafhængige job??
Hvem siger, at de forkætrede vidensbaserede fremtidsvirksomheder har brug for de Ph.D.'ere, der bliver uddannet???
Vi har nu hørt på mantraet om videnssamfundet i stive 25 år, der er bare ingen, der har ulejliget sig med at gide at forklare, hvad nøjagtigt de mener! Endsige lave den numeriske øvelse som ligger lige for, men som alle viger tilbage for, fordi den kan vise
sig ret ubehagelig.
Hvem ved, måske viser den sig baseret på de sidste 15-20 års data slet ikke at vise det, man ønsker. Læs f.eks. Vismandsrapporten E 2010, som ud fra en mere traditionel økonomisk tankegang beskæftiger sig med problemet set ud fra en marginaludbyttetankegang.

Jeg er (ligesom de fleste andre) ikke et øjeblik i tvivl om, at høj udddannelse korrereler positivt med f.eks. BNP/capita i udgangspunktet.
Men jeg savner empirisk bevis for, at man blot kan ekstrapolere lineært i denne sammenhæng og i al evighed.
I mine øjne savner vi meget en fordomsfri tilbundsgående analyse af hele uddannelsesområdet (specielt de højere uddannelser).
For uanset hvordan man end vender og drejer det, er argumentet altid fra alle uudannelseordførere/ministre i sidste ende økonomisk vækst, når alt flommen skæres fra.

Khristian Rikard - i introduktionsfasen af nye produkter spiller den aktuelle konkunktursituation ingen rolle - med mindre altså at du forudsætter at den varar ved de næste par dekaser. Der er meget stor efterspørgsel på øko-, bio- og energisektorerne efter nye intelligente teknologier. Det er bare om at tage fat og kommer derud af - formen er underordnet - det er nu slaget skal vindes. Blæs på budgetter og gå blot igang - tiden er den væsentligste faktor.

Robert N Gjeertsen

Jaja, vi skal alle blive cand.altmuligt, så kan vi alle gå og lede og fordele arbejdet for proletarerne i Kina .
Og Månen er lavet af Grøn Ost ...