Læsetid: 4 min.

Au pair er arbejde, ikke kulturudveksling

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har bebudet en gennemgang af au pair-ordningen. Ny dokumentarfilm viser, hvordan filippinske au-pairers afhængighed af de penge, de tjener, gør det svært for dem at protestere, når værtsfamilierne overskrider au pair-kontrakten
I filmen 'Au Pair' følger man bl.a. au pairen Matets skype-samtaler med sin kræftsyge mor. Det ender hver gang med tårer, når Matet grædende beder sin mor om at holde op med at græde.

I filmen 'Au Pair' følger man bl.a. au pairen Matets skype-samtaler med sin kræftsyge mor. Det ender hver gang med tårer, når Matet grædende beder sin mor om at holde op med at græde.

Nicole N. Horanyi

7. november 2011

Au pairerne Roselie, Matet og Theresa har det til fælles, at deres familier hjemme i Filippinerne er afhængige af de penge, de sender hjem fra Danmark. Af de 3.050 kroner, man får i 'lommepenge' som au pair i Danmark, er det for de flestes vedkommende hele beløbet, der ryger via f.eks. Western Union tilbage til Filippinerne.

De lever af den mad, værtsfamilierne er forpligtet til at give dem, og bruger ingen penge på sig selv. Nogle samler flasker eller arbejder sort for at skaffe ekstra penge.

Det er ikke kulturudveksling, men arbejde, som instruktørerne Heidi Kim Andersen og Nicole N. Horanyi skildrer i deres nye dokumentarfilm Au pair, der følger de tre kvinder, som har taget rejsen fra Filippinerne til Glostrup, Charlottenlund og Hellerup.

Og de tre kvinder er selvbevidste og har store ambitioner på både egne og deres børns vegne, understreger de to instruktører.

»At kalde det au pair er en sovepude,« siger Heidi Kim Andersen. »Uanset hvordan man vender og drejer det, så er det arbejde. Det er arbejde for den filippinske kvinde, der kæmper en så desperat kamp, at man ikke fatter det, for at kunne sende penge hjem til sin familie. Og det er arbejde for værtsfamilierne, der nævner ting som at få strøget skjorter og handlet ind, når de skal sige, hvad de kommer til at savne mest, når au pairen rejser hjem.«

Samme dag filmen havde forpremiere på Diamanten i København meddelte beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i Ugebrevet A4, at au pair-ordningen nu skal gås efter i sømmene.

Overlevelse og afsavn

Kvinderne er i » survival mode«, når de er her, siger Heidi Kim Andersen.

Som Matet, hvis mor bliver kræftsyg, mens hun er væk — og har brug for, hvad der svarer til knap 18.000 kr. til kemoterapien. Undervejs i filmen følger man Matets skype-samtaler med moren, der hver gang ender med tårer. Moren fortæller grædende om sygdommen, mens hun beder Matet om ikke at bekymre sig, og Matet beder grædende sin mor om at holde op med at græde og siger: »Jeg kommer til at være helt alene her, hvis der sker dig noget.«

»At tjene penge og bede — det er alt, vi kan gøre herfra,« bemærker en af Matets filippinske veninder lakonisk i filmen.

»De her kvinder er under et kæmpe pres,« siger Nicole N. Horanyi. »De er afhængige af pengene, og selv om de kender deres rettigheder og ved, at de bliver udnyttet, kræver de ikke deres ret over for værtsfamilien, og de gør alt for at please

Faktisk er der mange værtsfamilier, som i begyndelsen har intentioner om at overholde au pair-kontrakten — men så skrider det ligesom for dem undervejs, fortæller instruktørerne.

»En klassisk historie,« siger Heidi Kim Andersen, »er, at au pairen ikke skal rede værtsparrets seng, men så gør hun det alligevel — sådan for at vise lidt ekstra ... Og så er det jo meget dejligt, at sengen er redt, og pludselig forventes det, at hun gør det. Og så kører det ligesom derfra — fra begge sider. Au pairen er opsat på at pleaseog beholde sit job, som opholdstilladelsen hænger på, og værtsfamilien vænner sig mere og mere til, at husarbejdet bliver gjort for dem.«

Store behov

I filmen er Roselies ophold i Danmark ved at være slut, og hun forsøger med alle midler at skaffe sig en ny værtsfamilie i Norge.

»Det her er noget, jeg bogstavelig talt ville slå ihjel for,« siger Roselie til sin danske kæreste.

I et telefoninterview gør den kvindelige arbejdsgiver det klart for Roselie, at hun »er advokat og kender au pair-reglerne ud og ind, men vi er en familie med større behov end det«.

Roselie forsikrer, at det ikke er noget problem — at hendes motto er »hellere gøre mere end mindre«, og hun har intet imod at arbejde mere, end der står i kontrakten.

Det er vigtigt for Nicole N. Horanyi og Heidi Kim Andersen at vise det, de kalder »den menneskelige historie«.

»Au pair er efterhånden blevet lig med 'filippiner', og vi ser dem gå rundt i gaderne, men måske uden at tænke over, at det er individer med hver deres historie,« siger Heidi Kim Andersen.

Instruktørerne vil vise, at de kvinder, der vælger au pair-ordningen som strategi, er stærke og selvstændige kvinder, som »har lige så høje ambitioner på deres egne og deres familiers vegne som vestlige kvinder«.

Og det, at de er villige til at lade sig underbetale i forsøget på at få opfyldt deres ambitioner, fritager ikke det danske samfund for ansvar for ordentlige vilkår.

I dokumentaren indgår optagelser fra et informationsmøde for au pairer organiseret af den danske fagbevægelse, og her siger en filippinsk kvinde under stort bifald:

»Jeg ville ønske, I kunne lave disse møder for værtsfamilierne også. Vi kender godt vores rettigheder, men det er, som om værterne ikke gør.«

Drop undskyldningerne

De to instruktører, der også har besøgt au pairernes familier i Filippinerne, blev overraskede over, hvor langt 'lommepengene' rækker i Filippinerne. Alligevel er de enige med migrationsforsker Helle Stenum, der efter forpremieren på filmen sagde:

»Det kan ikke nytte noget med alle de her undskyldninger om, at hvis de skal betales som husarbejdere, så har mange danske familier ikke råd til det, og 3.000 kr. er jo stadig mere, end de ville kunne tjene i Filippinerne. Det er ikke en ret at få billig arbejdskraft i sit hjem. Og det er ikke det filippinske arbejdsmarked, som skal være målestokken for løn- og arbejdsvilkår, for det er ikke der, kvinderne opererer. Det er her, på det danske arbejdsmarked.«

Fagforeningen FOA, der organiserer au pairer, har længe talt for en anerkendelse af au pairer som reelle husarbejdere. Det samme har Enhedslisten og enkelte politikere fra SF og Socialdemokraterne, bl.a. Britta Thomsen, medlem af Europaparlamentet for S.

Indtil videre har beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) ikke lagt sig fast på, hvad der skal ske med ordningen, men hun har lagt op til en grundig revurdering af hele au pair-området.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Østerberg Bahr

OG ligner - kan sammenlignes - med historien om DE BILLIGE SYMASKINER fra godgørende foreninger el. andre samarbejdspartnere - så de - kvinderne - (i en god sags tjeneste) kan klare sig selv og deres børn/familie) til kvinderne i Afrika eller Indien, der pludselig står med en kæmpegæld - der bare vokser og vokser.

DET HEDDER faktisk OGSÅ U D N Y T T E L S E - godkendt udnyttelse.

Der er god grund til at kigge au pair ordningen grundigt efter i sømmene.

Der kan let opstå situationer hvor desperate au pair meget direkte føler at de mangler rettigheder og bliver udnyttet - desperate fordi de let kan være dybt afhængige af jobbet.

Her må samfundet træde til og sikre rettigheder for disse gæstearbejdere.

Endnu et område hvor Mette Frederiksen vil kunne gøre en markant forskel ;o)

Et eller andet sted forstår jeg godt forargelsen - men alligevel ikke helt.

Hver eneste af os i den rige vestlige verden er omgivet med forbrugsgoder, som er fremstillet af disse folk i Indien, Kina og andre lande i Asien til en løn, som formentlig er meget lavere end Au-Pair pigernes.

Det har vi almindeligvis ikke noget problem med.

På sin vis er det jo blot en del af det frie globale kapitalistiske marked for arbejdskraft.

Hvor er det, at Au-Pair pigerne adskiller fra synderligt fra polske håndværkere til under overenskomstmæssig løn, eller andre arbejdere fra lande med lavere lønninger?

Disse piger er jo ikke bortført og handlet eller på anden måde tvunget til at blive Au-Pair piger. Tværtimod, ser de det nok som et stort privilegium.

At tage til velstående land, arbejde hårdt, tjene relativt mange penge, og sende dem hjem, er jo hvad millioner af gæstearbejdere gør overalt i verden. Det var også oprindeligt intentionen med de gæstearbejdere, vi fik hertil fra Tyrkiet etc.

Handler det her i virkeligheden mere om Jantelov og misundelse?

/O

Olivier Goulin, jeg tror, at det først og fremmest skyldes, at vi afskaffede tyendet kort tid efter krigen. Ingen kokkepige, ingen stuepige ingen tjener, familierne klarede det med den moderne maskinpark. Det er simpelthen for tydeligt klassesamfundet, der vender tilbage, hvad man kunne skjule mere, da det var au pair fra andre vesteuropæiske lande, der benyttede ordningen, som forberedelse på ægte- og moderskab.

Robert N Gjeertsen

Er du helt væk væk Olivier ?
3.500 kr om måneden er sgu da ikke 'relativt mange penge' når du relaterer til det der skal relateres til, nemlig løn- og omkostnings- niveauet i Danmark .

Det er en ussel slave-løn der kun fungerer fordi den stakkels pige lever indespærret i et kælder-værelse medens hun betaler transport-lånet og bestikkelsen for udrejse-tilladelsen af .

Og nej, de adskiller sig ikke synderligt fra polske løn-trykkere og skruebrækkere .
SO WHAT, two wrongs make a right eller hva' ??

Det er nok lidt af samme grund som at skopudserne forsvandt fra Hovedbanegården.

Jeg husker dem fra min tidlige barndom (slut-60'erne), på vej til biografen på Hovedbanen, der viste Gøg&Gokke film om og om igen, i hjørnet, hvor der det lille supermarked nu ligger.

Jeg forstod aldrig, hvorfor dise skopudsere pludselig forsvandt fra den ene dag til den anden.

Tiggerne er vendt tilbage i bybilledet, men ingen skopudsere, som man ellers møder næsten alle andre steder i verden.

Den egalitære velfærdsstats kliniske udrensning af klasseforskelle.

/O

Jens Falkesgaard

@Olivier: Jeg tror faktisk de fleste ville væmmes, hvis de blev konfronteret med forholdene i diverse sweat-shops hver gang de stod for at købe et eller andet fjernproduceret forbrugsgode...

Det handler i høj grad om synlighed, og vores kedelige tendens til at vende det blinde øje til ubehagelige sandheder.

@Robert

Forholdene skal naturligvis være i orden, og det er de givetvis ikke altid.

Men 3500,- i lommepenge, med alle udgifter betalt, og ordentlige boligforhold, er formentlig bedre end alternativet i Filippinerne. Ellers ville disse piger nok ikke forlade deres familie, med det afsavn, det indebærer.

/O

Til Oliviers forsvar: det har faktisk været fremme, at det bedre har kunnet betale sig for endog uddannede phillippinske kvinder at tage job i Danmark som au pair. Og mon ikke det var det faktum, at man kunne få uddannede sygeplejesker til pensionisterne, at Søren Pind udvidede ordningen?

Robert N Gjeertsen

LOMMEPENGE ??
Er du hjernedød eller hvad ?

DU ARBEJDER måske SELV for 'lommepenge' og 'glæden ved et stykke veludført arbejde', det bærer jo lønnen (og aftensmaden!) i sig selv ikke ?

@Robert,

Nej, jeg har kun en mindre del af min løn tilbage til 'lommepenge', når de faste og variable udgifter er betalt.

Men sådanne udgifter forventes Au-Pair piger jo ikke at skulle have - deres 'løn' er reelt lommepenge. Jeg ved så ikke om de beskattes på nogen måde, men det kan næppe være meget, da det meste må gå under det skattefri bundfradrag.

Beklager, men jeg kan hverken forarges over det principielle, eller over lønniveauet, eftersom det nu engang er det frie arbejdsmarkeds præmisser, det følger. Havde der været tale om handlede piger, var det naturligvis en helt anden sag.

Hvad jeg derimod finder meget anstødeligt, er at nogle arbejdsgivere udnytter og behandler deres piger som skidt. Ikke mange, tror og håber jeg - men det forekommer.

Og andre steder i verden, hvor man ikke altid har en humanistisk attitude til tyendet, evt. baseret på racisme eller religiøs chauvanisme, kan det være rigtigt slemt, jævnf. f.eks. de sager, der har været fremme fra Saudi Arabien.

Det altafgørende for mig i denne sammenhæng er den almenmenneskelige respekt, og det handler ikke så meget om kroner og ører.

/O

Majbritt Nielsen

olivier goulin
Når du nævner almenmenneskelige respekt.
Så får jeg lyst til at sprøge:
Hvorfor bliver du ved med at omtale dem som Piger?
Det er voksne kvinder , der har en familie og måske børn at forsørge(børn de har født og opdraget)
De har for hulen fortjent at blive omtalt som kvinder.

Når man bliver ved med at sige piger, virker det sku så ansvarsfraliggende og tale ned til dem.

Robert N Gjeertsen

"Men sådanne udgifter forventes Au-Pair piger jo ikke at skulle have"

NÅ ..
I modsætning til resten af menneskeheden eller hva' ? Eller der er måske tale om mindre-årige der ikke har nogen forpligtigelser ??
At du sammenligner hvad du har tilbage af din løn, efter at have betalte dine uhyrlige faste Danske udgifter, med de 'lommepenge' som 'Au-pair' piger får for deres arbejde er da helt ude i skoven .
Faktisk er det uforskammet forkælet .
Så jeg spørger dig : På hvilket 'frit arbejdsmarked' er det lige at folk skal arbejde for lomme-penge ??

Vi ved jo alle hvorfor de er her, ikke sandt ?
Fordi de rige Danskere der holder dem, er for nærige til at betale 178 kr plus moms i timen for rengøring .
Prøv lige at regne ud hvor meget en familie med to børn sparer når pigen i huset passer unger, vasker op, vasker tøj og gør rent til 3500kr om måneden ..

Ja, jeg sidder sgu og bliver mere og mere ophidset over hvordan de asociale svin opfører sig ..
Vi kunne jo også tage en diskussion om hvor kvinde-frigørende det egentlig er at danske kvinders karriere-trip muliggøres af billige udenlandske piger ?

Robert N Gjeertsen

PS :
Vi kalder dem 'piger' fordi det er hvad de normalt kaldes ..
Sikkert fordi selv de rige kan se det urimelige i at holde 'Au-pair kvinde' ..

Au-pair betyder på lige fod (for de ikke fransk-kyndige). Meningen er at unge 18-22 kvinder (eller piger ;) eller mænd ) skal opleve en anden kultur, tage sprog-kurser, gå i byen, more sig - og så for at være noget for værtsfamilien der giver dem mad mm.

Meningen er altså at au-pairen skal indgå på lige fod i familien og tage del i de naturlige arbejds-opgaver, der er i en familie, f.eks. at støvsuge, vaske op, vaske tøj mm. hvis familiens medlemmer gør dette. Og hjælpe til med at gøre dette præcis som familiens egne medlemmer i familien ville gøre det. Og så måske også lave mad engang imellem.

Det er først og fremmest kultur-udveksling, der er tale om i au pair-ordningen; det betyder, at de kvinder og piger (og mænd!) som benytter ordningen ved, at de har ret til f.eks. lommepenge på de cirka 3.000 kr. om måneden, at de har ret til fridage, hvor de kan mødes med deres venner eller gå på sprog-kurser for at lære dansk f.eks.

Au pair-ordningen er altså ikke, og har aldrig været tænkt som billig arbejdskraft hjælp til husførelse i Danmark, dvs. au pair-ordningen har aldrig været ment til at blive brugt som rige danskere fra Nordsjælland får filipinsk hushjælp der vasker gulvet, passer børnene, henter og bringer børnene, og gør alt husarbejdet stort set, mens far og mor gør karriere.

Så er vi altså ovre i USA og deres 'maids'; ikke maids på et hotel, men maids som i latinoer som arbejder i private hjem. Og får en (lille) løn for at gøre det. Et af eksemplerne som man kan bl.a. stadig kan se på tv, er i serien Dharma&Greg (et umage par) hvor Greg's mor har en latino hushjælp.

Min holdning er den, at hvis folk vil have en hushjælp må de altså også betale hvad der koster at have en sådan her i Danmark. Og nej, lønnen (lomme-pengene) på de cirka 3.000 kroner er ikke på det frie arbejds-markeds præmisser; det er en løn, der vist er fastsat af staten? så vidt jeg da ved...?

Ang. goderne som vi omgiver med os som bl.a. er fremstillet i Viet Nam, Indien, og Kina - ja, det er de. Og det kan både ses og mærkes. Bl.a. da iPhone 4 kom med den defekte antenne; de første iPhone 4 havde en defekt antenne.......og hvorfor? Fordi de med garanti var lavet af nogle kinesiske arbejdere, som bare har sagt 'ja' og smilet når amerikanerne kom forbi og fortalte dem, hvordan de skulle være.

Hvis man f.eks. kigger på hvordan Apple's fabrikker (undskyld Apple's sub-kontraktors) i Kina laver f.eks. iPads, ja så vil man opdage, at Apple er lige så meget kapitalister som alle mulige andre; indespærring i små trange rum, ingen mulighed for (reelle) fagforeninger, løn selv under den kinesiske lovbefalede mindste-løn, og en arbejdsdag på 12-14 timer, hvor der ikke gives mange pauser, hvis overhovedet en.

Og ingen skal bilde mig ind, at en 64GB iPad 2 reelt koster cirka 6500 kroner at fremstille, transportere og samle, snarere nok en fjerdel eller en femtedel af denne pris.

Pointen er også den, at de polske og rumænske håndværkere i Danmark må, skal og bør arbejde efter dansk lov. Ofte bryder firmaerne de arbejder for bevidst loven, da det eneste der sker er at firmaet for en bøde på 10.000 kroner, (eller måske 20.000 kr hvis det gør højt). Og ofte bryder firmaerne, de polske eller danske, de danske arbejds-miljøregler. Og igen sker der ingenting.

Og ofte bryder de her familier i Nordsjælland som har au pair piger reglerne.....fuldt bevidst. Og heller ikke her sker der noget ved at bryde reglerne. For de, lad os bare kalde dem, rige mennesker i Danmark. Og i princippet må foilk gerne hente en filipinsk au-pair til Danmark, sålænge de overholder de regler der er - men det gør det altså - disse rige mennesker i Danmark.

Niels Christensen

1. Den filippinske stat har tidligere lavet forbud mod au pair forhold i en række lande; grunden var at der ikke var en aftale om bl.a. beskyttelse og aftaler om reguleringen af arbejdsforhold. Dette gjaldt dog ikke filippinere, der allerede arbejde i udlandet.
Forbuddet var vist især rettet mod bl.a. mellemøstlige lande, hvor hushjælp er mindre eller mindre lovløse
Gjertsen, tro ikke alt hvad der står på en svensk hjemmeside.
http://www.pinoy-ofw.com/news/4319-philippines-removes-ban-deployment-au...

2. Hænger de 3500 ikke sammen med at beløbet ikke må overskride grænsen for person fradrag, ellers skulle de jo betale skat ?

3. Langt de fleste filippinere har langt bedre arbejdsforhold i vesten, end så mange andre steder.

Lige for at provokere lidt. når jeg læser alle dise komentarer er jeg glad at jeg ikke bord i Danmark og at jeg nok heller aldrig kommer til det. I London er der stadigvæk en del skopudsere. En af mine gode venner er butler. Han kommer fra en fattig bonde famile i syd italien. Nu har han sparet op til en lejlighed ikke langt fra Waterloo station. London og verden er en jungle.

Michael Kongstad Nielsen

Når man læser dette tænker man, hvad er problemet? Pigerne eller kvinderne vil gerne være her, arbejde og tjene penge. Deres arbejdsgivere vil gerne have dem. Hvem er det, der ikke vil have dem? Mette Frederiksen?

Dokumentarfilmfolkene vil også gerne være her og tjene penge. Deres hensigter er dog mere skumle, end nogle af de impliceredes i dokumentaren. Og - det tillader jeg mig at sige - de er i ledtog med Dagbladet Information.

Hvorfor det? Jo, fordi hele artiklen har en underliggende mistanke, som er det der hedder en fordom, at au pair piger misbruges på den ene eller den anden måde. Og her kan forskellige pikante fantasier straks holde sit indtog. Læg mærke til artiklens :

"»En klassisk historie,« siger Heidi Kim Andersen, »er, at au pairen ikke skal rede værtsparrets seng, men så gør hun det alligevel — sådan for at vise lidt ekstra … Og så er det jo meget dejligt, at sengen er redt, og pludselig forventes det, at hun gør det. Og så kører det ligesom derfra — fra begge sider. Au pairen er opsat på at pleaseog beholde sit job, som opholdstilladelsen hænger på, og værtsfamilien vænner sig mere og mere til, at husarbejdet bliver gjort for dem.«"

Her kildes tanken om au pair pigen, der reder værtsparrets seng. Jeg siger ikke, der er en tilsigtet hensigt, jeg siger bare, at det ligner.

Det er ærgerligt, at disse stakkels au pairs nu igen skal udnyttes til endnu en ensidig følelsespornografisk dokumentar film. Det er let stof at score succes på. Historier om udnyttelse af uskyldige unge ulykkelige kvinder er godt TV. Nu skal vi se på noget så privat, som en ung kvinde, der langt hjemmefra tuder sammen med moderen, der har kræft. Jeg håber så inderligt, at Mette Frederiksen tvinges til at lade disse unge kvinder være i fred.

Ingen tvivl om at der finder udnyttelse sted, og at mange arbejder mere end det som fremgår af deres kontrakt, Men set i lyset af hvordan deres verden ellers er skruet sammen, Så må man nok ende med at konkludere at de fleste au-pairs har det acceptabelt i Danmark og at de rådne æbler (familier) som der altid er i stort set alle systemer de må kunne luges fra ved lidt benarbejde fra myndighedernes side...

Martin Kristensen

Selvom man selvfølgelig kan argumentere for at de skal arbejde efter en overenskomst så vil de kun resultere i et, de mister deres arbejde og denne indkomst. Jeg er overbevist om at ingen af de nævnte kvinder har lyst til at rejse hjem og arbejde 12-14 timer om dagen, 6-7 dage om ugen til mindre end 1000 kr om måneden for at vi kan sidde heroppe i Danmark og ha rigtig god samvittighed for at vi fik det stoppet. Verden er ikke sort og hvid.

@Robert,

Naturligvis skal de ikke have fuld løn, når de bor gratis, og får alle deres faste udgifter, el, varme, mad, vask, muligvis telefon etc. betalt.

Disse privilegier skal naturligvis tælles med i det samlede regnskab, ellers er det jo helt urimeligt at sammenligne med en normalløn på det danske arbejdsmarked.

Hvis ikke de 3500,- var relle lommepenge for dem, ville de jo næppe kunne sende det meste af dem hjem, vel?

Det er netop p.gr.a af Au-Pair'ens udgiftsneutralitet, at man kan forsvare den løn. Det meste af den går til hjemlandet, hvor det, efter vore forhold, beskedne beløb svarer fint til priser og okmostningsniveau.

Det er i den kontekst, du må se det, og således er jeg altså ikke enig med Helle Stenum i artiklen.

Med den almenmenneskelige respekt mener jeg netop, som Karsten er inde på, at de bliver 'en del af familien', og behandles med den gæstfrihed og imødekommenhed, som man ville vise enhver i sin husstand. Det er langt vigtigere for Au-Pair'ens trivsel, end lønnen - tror jeg.

Men jeg vil så også tilføje, at man stadig bør holde fast ved, at de er Au-Pair, og ikke husarbejdere. Og her har værtsfamilien et stort ansvar for at tilgodese, at Au-Pair'en ikke bliver udnyttet og arbejder mere end, hvad rimeligt er for den løn (f.eks. 4 timer dagligt).

Jeg ved godt, at dette ikke sker mange steder, men det er et moralsk problem i så fald.

Jeg tror godt vi kan glemme alt om overenskomstmæssige lønninger og et arbejdsmarked kontrolleret af fagbevægelsen fremover. Det tilhører en anden tidsalder, en før-globaliseret verden, før Det indre Marked. Tiden er løbet fra den model, og den vil blive afviklet i takt med at velfærdsstaten bliver det.

De var også helt oppe på barrikaderne med lockouts etc. i starten, da østarbejderne kom hertil - men jeg tror det slagsmål er mere eller mindre opgivet.

Fagbevægelsen har tabt den kamp.

Ingen ønsketænkning her - blot en tør konstatering.

/O

Ja, så må det også være win win hvis alle andre typer arbejdere fra udviklingslande, bosiddende i flygtningelejre mfl kom herop og gav den en skalle til hvad nogle ville tilbyde på verdensmarkeds vilkår. Måske ikke så ringe hvis danskerne i stedet kunne gå på borgerløn.

Jeg er totalt mod misbrug af au-pair ordningen MEN inden i går helt i selvsving så overvej lige at de 3500 er skattefrie og at au-pairen også får kost+logi. Fra au-pairens synsvinkel skal det derfor ses som et rådighedsbeløb.

For at sammenligne med en almindelig minimumsløn så kan man regne ud hvad man ellers skulle tjene for at have det samme i rådighedsbeløb:

Et værelse koster vel min 2000 kr/md. Hertil kommer internet som vel er omkring 150 kr/md. Total: 2150/md.
Kosten løber vel også op i mindst 2000 kr/md.
Der gives 3500 i 'lommepenge'.
Totalt ville det altså svare til 7650 kr udbetalt efter skat.
Hvis en gennemsnits trækprocent er på 40%, ja så svarer det til at få en løn på kr 12.750 før skat.

**** Hvis au-pair'en arbejder fuld tid (166t/md) så er det altså en timeløn på 76 kr/t. ****

Tja. Det er da lidt lavt, men det er ikke just en 'slaveløn'. Der er da mange almindelige jobs der kun giver 100 kr/t.

Hvis au-pairen skulle op og have det samme i rådighedsbeløb som det almindelige job til 100/t, ja så skulle hun have 5800 kr/md i lommepenge istedet. En pæn del mere men vi har her i ovenstående beregning antaget at der arbejdes fuld tid, hvilket vi ikke ved om au-pairen rent faktisk gør.
Under alle omstændigheder er det ikke en *voldsomt* stor forskel.

Man kan så blive forarget over at nogle får en fuldtidsarbejder til 5500 kr/md (3500 + kost)... men det er jo ikke *alle* der misbruge au-pair ordningen så man skal også overveje de positive historier.

Michelle Poulsen

Der, hvor filmen knækker, er når artiklen nævner en arbejdsgiver (kvinde) som mere eller mindre åbenlyst fortæller den fillipinske kvinde at hun vil blive nødt til at arbejde mere end arbejdsgiveren har krav på hvis hun vil have et job - selvom arbejdsgiveren efter eget udsagn kender reglerne ud og ind. Dét er simpelthen så ulækkert, uanstændigt, racistisk, asocialt og ulovligt, fy for helvede! Hvordan kan sådan en kvinde sove om natten??

@Michelle:

Det er dog ikke synderligt anderledes end stort set ALLE arbejdsgivere der tilbyder lav-løns arbejde. De vil ALTID prøve at presse citronen.

Sådan er det kapitalistiske system bare... der er sådan set ingen grund til at blive forarget, det sker overalt hele tiden hver dag, det er åbenbart det som de fleste gerne vil have (ikke mig, dog).

Michelle Poulsen

@ Lars

Jeg er enig i hvad du siger, men jeg bryder mig ikke om at du taler nedladende til mig. Man skal aldrig stoppe med at blive forarget, det er drivkraften bag forandring!
Grunden til at et sådant system kan løbe rundt er jo fordi at vi mennesker i Vesten generelt ikke bliver konfronteret med vilkårene man lever under i de lande, der producerer billige goder til os. Det bliver i hvert fald ikke præsenteret på en måde, så det bliver det virkelighed for os. Det er vel dokumentarens ærinde at forsøge at lave lidt om på det, men det er som en dråbe i havet. Mennesket er i virkeligheden meget simpelt: Er noget langt væk, abstrakt og uhåndgribeligt, forstår vi det ikke rigtigt. Kommer det tæt på og bliver håndgribeligt og konkret, så begynder vi at reagere. Det, der forarger mig er at når man ansætter en au-pair pige, så bor man sammen med det menneske, som man ellers er vant til at udnytte på afstand. I min verden burde dette føre til større empatisk forståelse, ikke en voksende lyst til at udnytte. Jeg tror det må være moralsk underudviklede mennesker, der lever med at udnytte disse kvinder.

@Michelle:

Det må du undskylde! det var ikke for at virke nedladende.
Jeg er faktisk også enig i det du siger.

Jeg ville sådan set bare understreje at så snart der er penge involveret i noget så får det det værste frem i mennesket. Det kapitalistiske system er nådesløst fordi det hele baseres på penge og dem der hyrer en au pair opfører sig umoralsk/grådigt/udnyttende fordi der er penge involveret. Jeg tror således ikke at dem der udnytter en au pair er mere moralsk underudviklede end så mange andre men derimod at det er en tendens som alle mennesker har i sig og som bliver forstærket i det øjeblik at der er penge involveret. Det er grådigheden der viser sit grimme ansigt.

Jeg tror faktisk, at de, der mener, at fagbevægelsens dage er omme, tager fejl. På verdensplan er dem, der har gavn af organisering, langt de fleste, og deres muligeheder for at kommunikere og koordinere øges dagligt. - Samtidig falder legitimiteten i de få procents ejerskab til den absolutte hovedpart af verdens ressourcer, bl.a. fordi den historiske basis, 'ejendomsretten' hviler på, fortaber sig i tågerne.

Michelle Poulsen

@ Lars

Det er helt i orden, og jeg forstår godt hvad du mener. Jeg synes bare der er grund til bekymring når ikke engang "face to face" kontakt med mennesker, man selv udnytter, frembringer empati med dem og skam med én selv. På en måde er det jo mere forståeligt at vi allesammen går og udnytter mennesker i 2. og 3. verdenslande når vi let kan lukke øjnene for det. Men når man ligefrem lever med det hver dag... Føj.

@Karsten

Jo gu er det da hushjælp. Det er "på lige fod" med den mexikanske gartner, ikke med værtsfamilien.

Jeg har ikke noget problem med at kalde tyende for tyende. Problemet er, at vi i Danmark har accepteret en uhyggelig avance af mellemhandleren for fx. rengøringshjælp. Det giver mening, hvis man har brug for at udlicitere management, men for en familie giver der ikke mening at betale 200 for en times rengøring, når pigen kun får halvtreds i hånden. Så kan det pludselig betale sig at sende en philipinsk kvinde rundt om jorden, og umyndiggøre hende som var hun en teenager. Sygt.

Med en lidt anden kultur og lidt andre skatteregler, så kunne du betale 300 for tre timer fra en voksen, dansk rengøringsdame, som registrerede sig som små-erhvervs-drivende, uden anden mellemhandler end den blå avis.

Vi skal have mere skat på jord, og meget, meget fladere skatte-skala, så en selvstændig rengøringsdame ender med en marginalskat på 40 i stedet for 70 (skat plus moms).

Det vanvittige er, at vi taler om top-skat for os middelklassefattigrøve, der ikke engang tjener en million.

Det endnu mere vanvittige er, at vi accepterer unødvendige mellemhandlere samtidig med, at vi ønsker et personligt engagement -- det er jo sådan set diametrale modsætninger.

Det undrer mig lidt at au pair problemerne sorterer under beskæftigelsesministeren.

Burde det ikke være i kulturministerens resort?

Til Michelle Angelica Kaptain:

I mit arbejde er jeg i kontakt med en stor del kvinder, der arbejder meget og har au pair piger til stort set alt derhjemme. Jeg har siddet til redaktørmøde med en kvinde, der helt uden at blinke sagde, at hun nød sine weekender hos sin elsker fordi "hende Dingding så godt kan lide Jonas" (Jonas = kvindens 4-årige søn). Det var så første gang jeg kaldte en professionel relation for en "møgso".

Der er nok, at blive vred over.

Line Trasborg

Det er ikke kun møgsoen der er en møgso. Alle de der "har au pair piger til stort set alt derhjemme" er ikke meget bedre.

@peter hansen

Sporet med topskat og mellemhandler var fordi mange gerne vil købe husholdningshjælp, og mange gerne vil arbejde ekstra, men der er lidt problemer med at blive enige om prisen.

Jeg synes bestemt, at højtlønnede skal betale topskat. Lige nu er der bare masser af os fattigrøve med mellemindkomster under en million, der også betaler topskat, og det var jo aldrig meningen.

Naturligvis kan vi påstå, at danskere er forkælede, og vi bare skal slå hårdere ned på omgåelse af arbejdsregler og mindsteløn.

Men vi kunne også se på, hvorfor du skal betale 300 i timen, når pigen får under 100. Systemet er ikke optimalt, når de fleste af pengene bliver væk, før de når frem.

Det første sted at spare, ville være at bruge den blå avis i stedet for at gå igennem et firma.

Den samfundsmæssige løsning er en fladere skattekurve med højere bundfradrag, så flere bliver motiveret for at starte en lillebitte virksomhed, og så kan vi jo skrue op for skatten, når firmaet vokser.

Når flere danskere starter deres eget firma i stedet for at arbejde for en koncern, så sparer vi bureaukrati. Og de fleste små virksomheder kan godt tænke selv, så de lukker biksen, når det ikke kan betale sig at fortsætte. På den måde er små virksomheder mere dynamiske i nedgangstider.

@Line & Torben: Om hun er en møgso har vel ikke noget at gøre med, om hun køber rødvin, rengøring, babysitting, eller økologisk mælk for sine penge.

Det er da ikke mere ulækkert at købe en au pair, end at Michael Jackson betalte sin private læge $100k om måneden for sit afsporede medicinforbrug.

I er vel egentlig bare forurettede over, at hun betaler alt, alt for lidt.

Uffe Hellum, jo, der er da god mening i, at folk, der tjener langt under en million også betaler topskat - man er nemlig vellønnet længe før millionen. Måske er loftet for højt nu, måske burde man indsætte en mekanisme, der hævede loftet årligt med prisudviklingen; men ellers er lige et stykke ind i de 300.000 rimeligt nok.
Til gengæld er jeg helt enig med dig i, at folk i højere grad burde gøre rent for folk som enkeltmandsfirma eller måske endog uden at behøve at danne firma, hvor man blot ligesom free-lancere opgiver sin indkomst ligesom et honorar.

Niels Christensen

Man har haft et loft der flyttede sig, men det blev suspenderet under VK, så vidt jeg husker, I forbindelse
med at mellemskatten blev fjernet.
Pointen er at man havde en genuin topskat, som nu rammer mange almindelige lønmodtagere.

Lise Østerberg Bahr

Thor Möger Pedersen, påtænker nu også, at AFSKAFFE FRADRAGET for denne - for folk der disse d y r e u d g i f t e r til "løn" - benytter den - og har "udgifter" til denne form for - KULTURUDVEKSLING.

@Peter Hansen

Min kulturelle ballast kommer fra tv: "Du er ikke rig, når du arbejder hårdt for dine penge. Du er rig, hvis dine penge arbejder for dig" [cosby show]

Topskatten bør sigte efter Top 20%.

"Top 20%" er IKKE den rigeste femtedel af danskerne, men derimod "de danskere, der tilsammen kontrollerer 20% af værdierne i Danmark". Jeg tror, det er under 1%. Og i USA er det langt færre.

Der er noget grundlæggende uretfærdigt over, at lønarbejdere med en uddannelse beskattes efter den model, der var tiltænkt nogle få tusinde meget velhavnde familier, som for manges vedkommende både kan og gerne vil betale deres andel af samfundsregningen.

Lige nu rammer "topskatten" Top 80%, og det betyder, at de rigeste danskere betaler alt, alt for lidt, og at masser af mellemindkomstfamilier flygter ud af landet.

Det kunne være, at ministeren samtidig skulle se på praksis med at bruge ulønnede vikarer.

Der var i går en artikel i Berlingske, som afslørede, at SF, som for nylig fyrede ni lønnede medarbejdere, deriblandt to på barsel, nu vil til at ansætte syv ulønnede praktikanter.

Hvor blev den historie af på Information?

Anser Information og dens læsere virkelig ikke, at et parti som stiller sig op som forsvarer af den lille mand handler værre end den værste kapitalistiske virksomhed?