Læsetid: 3 min.

’Vi skal behandle misbruget — ikke legitimere narkoen’

Fixerum stiller politiet i en yderst vanskelig situation og legitimerer desuden narkoen. Den rette vej er snarere at fokusere på behandling og forebyggelse, lyder buddet fra Venstre
25. november 2011

Uambitiøst og en juridisk gråzone.

Sådan lyder reaktionen fra oppositionens største parti, Venstre, efter at regeringen har besluttet at indføre såkaldte fixerum, hvor stofmisbrugere kan indtage deres stoffer under hygiejniske forhold og med mulighed for lægetilsyn.

»Der er flere grunde til, at fixerum ikke er en optimal løsning,« siger Jane Heitmann, Venstres psykiatri- og forebyggelsesordfører.

»Først og fremmest mener jeg, at det er en juridisk gråzone. For hvornår er narkotikaen lovlig, og hvornår er den ulovlig? Man stiller politiet i en meget vanskelig situation, når narkotikaen er ulovlig uden for fixerummet, men lovlig, når man kommer indenfor. Desuden er vores målsætning helt grundlæggende at få narkomanerne ud af deres stofmisbrug — ikke at hjælpe dem til at tage det.«

— Man kan argumentere for, at indførelsen af fixerum er et mere markant og vidtgående tiltag end noget af det, den forrige regering har gjort de seneste ti år. Hvordan kan I kalde det for uambitiøst?

»Vi vil fra Venstres side meget gerne være med til at prøve noget alternativt og anderledes. Vi vil meget gerne være med til at hjælpe narkomanerne med de massive problemer, der gør deres liv til et helvede. Problemet med fixerum er bare, at man dermed legitimerer den narko, som vi ellers lovgivningsmæssigt har forbudt. Det går simpelthen ikke. I stedet skal vi søge at udbygge de behandlingstilbud, der allerede findes, og så skal vi styrke forebyggelsen. Og her er fixerum ikke en del af løsningen, for vores målsætning er at få folk ud af misbruget, ikke fastholde dem i det«

Langt, langt fra målet

— Den målsætning er I — i så fald — ret langt for at have levet op til efter ti år i regering. Både antallet af stofmisbrugere og narkorelaterede dødsfald er steget de seneste år. Er det ikke på tide at prøve noget andet?

»Vi vil fra Venstres side meget gerne være med til at prøve noget nyt. Men vi skal bare hele tiden have som målsætning at behandle og forebygge os ud af de problemer, som narkomanerne helt åbenlyst har. Ikke kun i forhold til deres misbrug, men også psykiske eller økonomiske. Vi skal styrke den indsats, som allerede pågår i kommunerne. Og holde fast i, at fixerum vil legitimere den narkotika, vi en gang har forbudt ved lov.«

’Tænke i nye baner’

— Men det fokus på forebyggelse og behandling har været Venstres tilgang de sidste ti år, uden at det tilsyneladende har haft den ønskede effekt. Hvad vil I helt konkret gøre for at forhindre både narkorelaterede dødsfald og for at nedbringe antallet af narkomaner?

»Jeg kan kun gentage, at behandling og forebyggelse er den rigtige vej. Og vi er helt enige i, at der ligger en kæmpemæssig opgave, som kan være utrolig svær at løse. Her vil vi meget gerne være med til at tænke i nye baner, i forhold til hvordan vi bliver skarpere på både behandling og forebyggelse.«

Behandlingsgaranti

— Men den tilgang har I haft de seneste ti år. Har den ikke vist sig at spille fallit, når den står alene?

»Nej, det mener jeg bestemt ikke. Vi har iværksat en behandlingsgaranti, der betyder, at henvender man sig med et stofmisbrug, har kommunen pligt til at stille behandling til rådighed inden for 14 dage. Og det, synes jeg i allerhøjeste grad, er at tage et problem meget alvorligt. Det er i de baner, vi skal tænke fremover også,« siger Jane Heitmann.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Skifter Venstre ordfører som andre skifter undertøj. I sidste uge i en debat på DR1 var det Kim Andersen , der var ordfører på området og hans påstande var de samme , men han satte trumf på med at påstå, at i Tyskland havde de negative oplevelser med fixerum. Denne påstand blev dog tilbage vise som en falsk påstand i DR s Detektor, da Tyskland havde gode erfaringer med deres fixerum . De fynske rejsedeltagere, hvor Kim Andersen havde sin erfaring fra, havde ikke hørt om eller set dårlige erfaringer , da de var på studietur i Tyskland , som Kim Andersen påstod.

Christian de Coninck Lucas

Hvorfor fanden kom de ikke frem med det, da de var i regering? Nå jo, de havde travlt med at tromle Christiania ned....

Jeg synes den nuværende "Rasmus-Modsat strategi" fra vores nye opposition er lige så troværdig som når den kommer fra det amerikanske SENAT'S højrefløj.

Hyklere.

Efter at have været ved roret i 10 år har Venstres politik åbenlyst spillet fallit - og man har ikke i partiet evner til at ændre kurs og prøve noget nyt, selv om den politik man har fulgt ikke virker.
Det er jo tydeligt at man ikke har noget at stille i stedet.
Men man kan selvfølgelig altid være imod, og tale uden om, og endog komme med uvederhæftige udsagn for at dække over sin egen uformåenhed.
Problemet for Venstre i dag er at deres kommunikationsstrategi ikke virker, mon ikke partiet skulle prøve at blive lidt mere seriøst?

Michael Skaarup

VI skal afkriminaliserer narkoen, og behandle misbruget!, - ville være en visionær udmelding af Venstre.

Desværre/vanetro handler Venstres udmedling, ikke om hvordan de vil tackle narkomanernes problemer og miserable livsvilkår, men om at bevare illusionen/fordommen om at ulovlig narkotika, er den bedste måde at forebygge misbrug.

»Først og fremmest mener jeg, at det er en juridisk gråzone. For hvornår er narkotikaen lovlig, og hvornår er den ulovlig? Man stiller politiet i en meget vanskelig situation, når narkotikaen er ulovlig uden for fixerummet, men lovlig, når man kommer indenfor.

Ja, det er en reel pointe, naturligvis. Men har Venstre ikke fantasi nok til at finde en løsning på dette?

Man kunne jo fx. afkriminalisere simpel besiddelse af små doser til personlig forbrug. Det ville udover at afkriminalisere misbrugere der aldrig kommer ud af sumpen af engen kraft også spare politiet for en hel del ressourcespild.
Nultolerance politikken overfor Narko er noget af det latterligste man kan finde på. Den koster samfundet klækkeligt uden at den har nogen som helst positiv effekt. Det findes der rigelig bevis på. Det er rndyrket populisme.

Gratis Heroin til registrerede misbrugere som de kan fixe i officiell fixerum ville også løse problemet, det har man også rigelig erfaring med i lande vi ellers elsker at sammenligne os med.

Der har aldrig været mangel på muligheder for at inddæmme narkomisbrug og hjælpe misbrugerne, men derimod mangel på politisk vilje, især de sidste 10 år.

Ordføreren siger: "Jeg kan kun gentage, at behandling og forebyggelse er den rigtige vej."

Endnu en gang: bevidstløs gentagelse af et mantra gør ikke det sagte mere sandt.

Behandling af hvad? Selve misbruget? Ja, det kan man godt, også med succes. Men det holder ikke, hvis man underkender væsentligheden af at identificere misbrugerens 'motiver' for at bruge rusmidler, ikke som et festligt indslag i hverdagen, men som selvmedicinering. Eller hvis man neglicerer misbrugerens sociale vilkår efter en succesfuld behandling.

Forebyggelse - af hvad? Misbruget, ja, men hvis forebyggelsen hovedsageligt består af oplysnings- og skræmmekampagner med faktuelle oplysninger om skadelige virkninger og løftede pegefingre og advarsler om død og taberliv, er det vist så rigeligt evident, at det ikke virker. Been there, done that, have the t-shirt. Jeg har arbejdet med misbrugsforebyggelse blandt unge under 18 - det preller af, som vand på en gås.

For bare at opnå at de unge gider overhovedet tale med os kloge-åger, er den eneste succesfulde tilgang, at man ærligt interesserer sig for, hvordan deres liv egentlig er - altså alt det, der er 'ved siden' af det, vi synes er problemet.

Først når man HAR dialog, giver det mening at hjælpe den unge til selv at få øje på andre muligheder for at håndtere sine ikke-stofrelaterede vanskeligheder end at dulme afmagten og følelsen af håbløshed med bedøvelse.

Det bliver RIGTIG svært, når man som sparringspartner ikke selv kan diske op med særlig mange muligheder - og slet ikke, hvis dem, man kan diske op med, ikke er og/eller ikke ses som reelle muligheder af den unge.

Der er to overordnede grupper af unge, som kommer ud i et eskalerende misbrug.

1. Dem, som:

** ikke er biologisk (eller socialt - det kan diskuteres) disponerede for misbrug

** som ikke har en skjult psykisk eller neuropsykologisk lidelse, og/eller

** som er opvokset i støttende rammer med nærværende voksne til rådighed.

Det er dem, hvor festen eller ambitionerne, egne eller andres, løber løbsk, og den unge pludselig finder sig selv stofafhængig.

Denne gruppe er relativt lille og har relativt nemt ved at komme varigt ud af misbruget, da de som oftest er bedre rustet med basalt selvværd, har bedre erfaringer med egen problemhåndteringsevne og har et mere støttende netværk.

2: Så er der dem, som ikke falder ind under ovenstående betingelser. Her begynder brug af rusmidler ofte tidligt som en måde at blive lukket ind i et fællesskab. Hurtigt opdager disse unge glæden ved at være en del af en gruppe. Og de oplever rare følelser som afslappethed, ro, et fristed fra den utryghed og ustabilitet, som de ofte er vant til at leve med.

Til den gruppe kan vi komme med nok så mange velmente belæringer om, hvor skidt det er for dem. Det bliver bare ikke troværdigt i deres ører.

Dette er den største gruppe af misbrugere, som forbliver eller falder tilbage i langvarigt og voldsomt misbrug. Ofte med hårdere stoffer.

Og DERFOR giver det mening at oprette steder, hvor vi kan komme i konstruktiv dialog med den største og mest udsatte gruppe af misbrugere. Og ved at afkriminalisere narkoen under kontrollerede forhold kan vi "bekæmpe organiseret kriminalitet: Nægt dem deres nemmeste indtægtskilde" - som Erika Grann skriver i en anden kommentartråd om emnet http://www.information.dk/286045

Og med hensyn til forebyggelsesindsats i forhold til denne gruppe misbrugere skal - i min ydmyge vurdering - starte i barndommen og i de udsatte familier. Og via tidlig opsporing af børn og unge med skjulte (neuro-) psykiske lidelser og handicap.

Og med hensyn til pointen om forvirringen for politiet:

Misbrugerne indtager jo ikke deres eget medbragte stof i fixerummet!

Så gadestofferne er stadig ulovlige, selvom misbrugerne kan få udleveret 'lovlig' stof i fixerummet. På Valmuen i København fremstilles det udleverede stof på et laboratorium i Schweiz af valmuer fra Tasmanien.

Man kan læse mere om Valmuen i seneste nummer af Hus Forbi under Tema om lægeordineret heroin:

"Allerede efter ganske kort tid kan personalet i Valmuen se, at behandlingen med lægeordineret heroin har en effekt. Brugerne dropper at købe stoffer ved siden af og derfor har de ikke samme behov for at lave penge. De får sul på kroppen og stille og roligt begynder de at opbygge sociale relationer. Alligevel forventer personalet ikke at se alle deres brugere som stoffrie, ude på arbejdsmarkedet. "
http://www.husforbi.dk/default.aspx?m=2&i=79

Der er også link til kritisk artikel om emnet fra bladets december udgave: 'Heroinforsøg stavnsbinder stofbrugere'.

Hvordan kom der en modsætning mellem at behandle misbrugere og legalisering af narkotika? De to størrelser har da ikke meget at gøre med hinanden, vi behandler da også misbrug af lovlige narkotiske stoffer.
Det vi ikke behandler ved at opretholde kriminaliseringen er systemfejlen, at forbuddet føder en kriminel økonomi af gigantisk størrelse.