Bødskov: Ingen ny offentlighedslov før sommer

Det indgår i regeringsgrundlaget, at SRSF-regeringen vil fremsætte forslag til en ’revideret offentlighedslov’. Men et lovforslag kommer tidligst efter sommerferien, siger justitsministen
24. november 2011

Der vil mindst gå et år, før Folketinget kan vedtage et forslag til revideret offentlighedslov, der udstikker rammerne for befolkningens indsigt i den offentlige forvaltning. Det oplyser justitsminister Morten Bødskov (S) til Information:

»Udrulningen af et regeringsgrundlag tager tid, og lige nøjagtig det her projekt er et større projekt, men vi har forpligtelse på at løse opgaven, som den tidligere regering ikke kunne finde ud af at løse, og det går vi i gang med.«

— Kommer der så et lovforslag inden sommerferien?

»Nej, det når vi ikke,« svarer ministeren og henviser bl.a. til, at han i første halvår af 2012 skal være formand for RIA-rådet, dvs. rådet for EU’s retlige og indre anliggender.

Mediejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole kritiserer regeringens beslutning om at vente med at fremsætte forslag til revideret offentlighedslov:

»Det betyder, at Danmark kommer yderligere bagefter i forhold til den internationale udvikling, hvor digitaliseringen af den offentlige forvaltning har ført til nye regler bl.a. for digital aktindsigt. I forvejen er det på høje tid, at vi får regler, der matcher den nye teknik,« vurderer Oluf Jørgensen.

Intet flertal

I syv år var han et aktivt medlem af den kommission, der i 2009 fremlagde et forslag til en ny offentlighedslov. På baggrund af kommisionens arbejde fremsatte daværende justitsminister Lars Bar-foed så VK-regeringens forslag til ny offentlighedslov i december sidste år. Men det lovforslag kunne der ikke samles flertal for, og i stedet for at nå frem til et politisk kompromis, lod Lars Barfoed lovforslaget dø en stille død.

Derimod er formanden for Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregaard, ikke bekymret over, at et nyt forslag til offentlighedslov trækker ud. Tværtimod lægger han vægt på, at lovarbejdet skal være grundigt og holdbart.

»Vi skal have en lov, som sikrer mest muligt offentlighed, men det afgørende er ikke, om den kommer igennem til januar eller til oktober. Det afgørende er indholdet,« siger han.

Det var ikke mindst paragraf 24 i Lars Barfoeds lovforslag, som ministeren ikke kunne samle politisk flertal for, selv om Offentlighedskommissionen tidligere i enighed havde anbefalet paragraffen. Paragraf 24 lagde op til, at alle dokumenter, som kunne anses for på et tidspunkt at ville indgå i ministerbetjening, ville være interne dokumenter og dermed kunne undtages fra aktindsigt. En bestemmelse, der ifølge kritikere ville medføre, at antallet af dokumenter, som offentligheden kunne få adgang til, ville blive begrænset.

Brud på gældende lov

Argumentationen for paragraf 24 var et ønske om at forbedre lovarbejdet ved at beskytte embedsværkets adgang til »på en fri og formløs måde at foretage deres overvejelser« uden — med kommissionens ord — »det pres en eventuel senere offentliggørelse af rent foreløbige overvejelser kan udgøre«.

Dermed var paragraf 24 et brud med princippet i den gældende offentlighedslov, hvor der i udgangspunktet er adgang til de dokumenter, som er udvekslet f.eks. mellem to ministerier. Paragraffen vakte voldsom opmærksomhed i medierne og blandt pressefolk, der forudså stærkt begrænsede muligheder for i fremtiden at leve op til rollen som den fjerde statsmagt, hvis 24’eren blev gennemført.

Modstanden mod den foreslåede paragraf 24 var også stærk blandt flere af de partier, der nu har dannet regering. Socialdemokraternes daværende finansordfører, Morten Bødskov, afviste således over for Information i januar 2010, at hans parti kunne støtte paragraffen:

»Jeg har svært ved at forestille mig, at offentlighed skulle kunne forringe lovkvaliteten. Indholdet i den foreslåede paragraf 24 savner for mig at se enhver begrundelse.«

Mere offentlighed?

Om der i et kommende lovforslag fra Morten Bødskovs ministerium overhovedet vil være en paragraf om ministerbetjening, må fremtiden vise. Men som Mogens Blicher Bjerregaard siger om paragraf 24:

»Forhåbentlig skyldes ventetiden, at der vil blive taget grundigt stilling til den kritik, der har været i høringssvar og andet. Vi skal have en lovgivning, der giver mere offentlighed og åbenhed i Danmark.«

Også journalist Lars Ru-gaard er positivt indstillet. Han var sidste år medforfatter til en hvidbog om offentlighedsloven, hvor problemerne i den tidligere regerings forslag til en ny offentlighedslov blev gennemgået.

Desuden udarbejdede han tidligere i år et alternativt forslag til en ny offentlighedslov sammen med journalisterne Erik Valeur og Jesper Tynell.

»Det lyder, som om regeringen ikke vil haste noget igennem, der minder om den tidligere regerings lovforslag. Det er positivt,« siger Lars Rugaard.

Ligesom de øvrige kritikere af den tidligere regerings lovforslag håber han på, at et nyt lovforslag udelukker muligheden for at undtage dokumenter fra aktindsigt, hvis de indgår i ministerbetjening.

»Jeg så også gerne, at der bliver indført en sanktionsmulighed over for myndigheder, der modarbejder aktindsigt. Det bør de ikke kunne slippe godt af sted med,« siger Lars Rugaard.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

§ 24 var en del af VK’s bud på en ny offentlighed. Heri fremgik, at retten til aktindsigt ikke skulle omfatte:

1) Interne dokumenter og oplysninger, der udveksles mellem et ministeriums departement og dets underordnede myndigheder i forbindelse med ministerbetjening.

2) Interne dokumenter og oplysninger, der udveksles mellem ministerier indbyrdes i forbindelse med ministerbetjening.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Hugo Barlach

Kære Morten Bødskov.

Offentligheden er naturligvis stærkt interesseret i feltet. Eller skulle man kalde det mellemværendet?

De borgerliges forestilling om en fornuftig Offentlighed-lovgivning kunne ikke tilfredsstille dén interesse, som i flere former for fællesskaber står bag anliggendet. Og vi forstår derfor, at udsættelsen bærer i retning af, at man i S ønsker at udvide rettighederne for offentligheden og dens repræsentanter. Brænde falder jo givetvis nedad i den forbindelse.

Så vi ser derfor frem til et gennemarbejdet nyt forslag. Ikke mindst på baggrund af de anbefalinger, som førte til, at den forrige regering måtte lade sit noget tendentiøse forslag falde.

Kan der laves en bred aftale (med offentligheden), der, i modsætning til det seneste forslag, ikke risikerer at skrive demokratiet ud af Socialdemokratiet?...

Med venlig hilsen

anbefalede denne kommentar