Dimittend-ledighed koster staten dyrt

Ledigheden blandt nyuddannede koster statskassen en kvart mia. kr. årligt. Alligevel har regeringen kun sat 55 mio. kr. mere af på finansloven til at sætte ind mod den høje dimittend-ledighed. Det er langtfra nok, vurderer eksperter
Ledigheden blandt nyuddannede koster statskassen en kvart mia. kr. årligt. Alligevel har regeringen kun sat 55 mio. kr. mere af på finansloven til at sætte ind mod den høje dimittend-ledighed. Det er langtfra nok, vurderer eksperter
Indland
23. november 2011

Bare seks måneders ledighed som nyuddannet kan tydeligt ses på lønsedlen og risikoen for at blive arbejdsløs selv mange år efter. Det betyder store tab for statskassen, viser en af de hidtil største undersøgelser af konsekvenserne af dimittendledighed.

Undersøgelsen er lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i samarbejde med Dansk Jurist- og Økonomforbund (DJØF) blandt de 272.000 personer, der tog en videregående uddannelse fra 1992 til 2002.

Konklusionen er trist: Et halvt års dimittendledighed betyder selv syv år efter 15 procent mindre i løn end gennemsnitslønnen. Ligesom risikoen for arbejdsløshed også er 22 procent større.

»Det har overrasket os, at dimittendledighed har så signifikante effekter på lang sigt,« siger Mie Dalskov Pihl, der er økonom i AE og står bag undersøgelsen.

Den høje ledighed giver dog også en kvart mia. kr. mindre i statskassen om året. Til sammenligning har regeringen sat 55 mio. kr. mere af de næste to år til at skabe kontakt mellem de ledige nyuddannede og virksomhederne. Og det er langtfra nok, vurderer Flemming Ibsen, der er professor på Center for Arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet.

»Der skal meget mere til. Set i forhold det kolossale tab, som dimittendarbejdsløshed betyder for samfundet, skulle man tage problemet langt mere alvorligt, fordi det simpelthen er dumt ikke at gøre noget,« siger Flemming Ibsen.

Offentlig-privat indsats

Flemming Ibsen mener, der er behov for, at de ledige nyuddannede kunne gøre nytte og skabe bedre service i den offentlige sektor.

»Hvorfor skal vi betale økonomer, sygeplejersker og lærere for ikke lave noget, når vi kunne få bedre service for pengene og forhindre en betydelig større regning på længere sigt på grund af langtidsledighed og marginalisering,« spørger Flemming Ibsen, der også mener, at der skal satses massivt på at få de ledige i arbejde i den private sektor, fordi det er med til at generere vækst og innovation.

Nina Smith, professor i nationaløkonomi på Aarhus Universitet, er enig i, at dimittendledighed skal tages langt mere alvorligt.

»Ledighed har en ar-effekt på de unge mennesker, når man stadig kan måle det på både arbejdsløshed og timeløn syv år efter. Samfundet må være interesseret i, at vi ikke taber den investering, man har lavet i uddannelse, og det her viser et overraskende stort tab,« siger Nina Smith.

Hun ser det som et strukturelt problem, at vi uddanner så mange unge til arbejdsløshed og samtidig har en overvægt af små og mellemstore virksomheder, hvor væksten er gået i stå.

»I den situation vi står i med høj ledighed af nyuddannede, er der ekstra god grund til, at de kommer de små og mellemstore virksomheder til gavn, fordi de er med til at skabe vækst, men det kræver en satsning på at skabe kontakt imellem de højtuddannede og virksomhederne,« siger Nina Smith.

En stor del af de penge, regeringen har sat af til at bekæmpe ledighed, retter sig efter Flemming Ibsens mening mest mod fag- og ufaglærte mænd:

»Og det er godt, for de har brug for opkvalificering, men det hjælper ikke de højt- og mellemuddannede særlig meget.«

Men ifølge chefkonsulent i DJØF Ole Bech Lykkebo behøver indsatsen ikke at koste det store. At finde højtuddannede og virksomheder, der passer sammen, koster kun 10.000 kr. per person og betyder i 2/3 af tilfældene, at den nyuddannede får job.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) mener ikke, de højt- og mellemuddannede bliver overset i regeringens indsats mod ledighed: »Men vi står i en meget svær økonomisk situation, derfor er det begrænset, hvad vi kan gøre,« siger hun.

Uddannet til arbejdsløshed

Fra 2009-2011 har 14.800 nyuddannede gået ledige i mindst seks måneder. På kort sigt mister de ledige nyuddannede 21 procent om året i løn. På længere sigt er tabet på 15 procent.
Risikoen for at stå uden arbejde syv år efter er 22 procent højere for dem, der var ledige efter endt uddannelse. Dimittendledigheden betyder et tab på 255 mio. kr. på den offentlige saldo, når der både ses på beskæftigelses- og løneffekterne

Seneste artikler

  • ’Det er bedre end at sidde derhjemme og skrive ansøgninger’

    12. december 2011
    Når det er småt med job til nyuddannede, må man jo selv finde en vej ud af ledighedskøen, tænkte Torben Slot Pedersen, journalist og cand.mag. i filosofi og etnologi. Han blev selvstændig og har netop startet sit andet firma
  • Akademikeren fandt sin plads i VVS-firmaet

    7. december 2011
    Der er masser af muligheder for akademikere i et håndværkerfirma, mener cand.scient.adm. Søren Frandsen. Han blev træt af at stå i ledighedskøen og tog job i et VVS-firma for at lave tastearbejde. I dag er han økonomiansvarlig samme sted
  • Jobcentre: Unge er klar til at tage ethvert job

    5. december 2011
    De nyuddannede ledige er bedre til at indstille sig på at tænke kreativt, når de skal finde et arbejde, end de tidligere generationer har været, vurderer jobcentre. Men omstillingen har en høj pris, vurderer arbejdsmarkedsforsker
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Johannes Nielsen

Det kunne jo være at de nyuddannede der oplever længere ledighed i det første år efter eksamen har lavere karakterer eller er mindre motiverede, ambitiøse og målrettede end de nyuddannede, der får et job med det samme og at det er disse ting snarere end ledighedsperioden i sig selv, der viser sig ved en lavere løn i årene efter.

Det virker som et temmelig middelmådigt stykke empirisk arbejde AE her har leveret.

Kristian Rikard

Jeg forstår ikke helt, hvad dimittendledigheden for 10 år siden måtte sige om det samfundsøkonomiske problem her 2011/12 i en noget anderledes konjunktursituation??? Og med mange mange flere dimittender på halvakademisk nivaeu.
Jeg er enig med Nina Smith i, at det er et enormt samfundsproblem, men frem for at prøve at matche to inkompatible størrelser, tror jeg måske mere
på den tankegang Vismændene fremførte for et år siden, hvor de så på hvilke typer dimittender vi producerer. En meget meget meget stor del af dem
er jo primært kvalificerede til stillinger i det offentlige.

@Johannes!

For mange med min uddannelse (cand.mag i historie) har der simpelthen været lukket for ansættelser ved de offentlige museer og arkiver i sådan en grad, så når de endeligt har kunnet ansætte trods ansættelsesstop, så ansætter de folk, der har bare den mindste smule erfaring med de forskellige systemer, pc-programmer osv.
Mange steder ansættes tidligere praktikanter, hvis dette er muligt, da de kender, da der så kan spares penge på oplæring osv.

Jeg kender selv situationen alt for godt. Går ledig på 2. år efter endt universitetsuddannelse og kom bagerst i køen på grund af længere sygemeldinger og måtte starte forfra med ansøgninger, men stadig på den lave dimittendsats, så der er da al mulig grund til at være aktivt søgende, for det er ikke fedt at skulle betale studiegæld af med en indtægt, der minder om en kontanthjælp, vel?

De "offentlige" demittender har jo været prisgivet, men det nytter jo ikke at tage en uddannelse med udgangspunkt i, hvad vismænd og andre økonomer synes om lige nu, da det jo ikke er sikkert, at man er motiveret til at studere eller arbejde med noget, som man ikke kan hitte rede i eller lignende...
Jeg ville da ikke kunne se mig selv som andet end samfhum'er og ville være prisgivet, hvis jeg skulle undervise i naturvidenskabelige fag i ex. gymnasieskolen eller lignende.

Problemet er, at økonomer tænker i samfund for økonomiens skyld, mens vi bør tænke i samfund for borgernes skyld og indrette økonomien derefter. Måske uddanner vi for mange på u niversitetet - men det forekommer mig, at vi snarere uddanner for mange på CBS. Der er masser af forsknings- og formidlingsarbejde, der ikke bliver udført, fordi det offentlige ikke vil investere i arbejdspladser til sine højtudannede eksperter på området. Man vil åbenbart hellere lade dem gå ledige - med det kulturtab til følge, der desværre kan opleves i de yngre generationer, der på trods af adgang til alverdens viden og indsigt, er forbløffende lidt nysgerrige.

Ih tak @johannes, det var lige hvad jeg som nyuddannet ledig trængte til at høre:-)
Når man bliver uddannet i en tid med økonomisk krise og massiv ledighed er det da klart at det er fordi man er dum og ubrugelig at man ikke straks får et job!
Så er det bare at, jeg ikke kan forstå hvorfor jeg, med mit glimrende gennemsnit, studierelevant erhvervserfaring, positive livsindstilling og pæne manerer er arbejdsløs...
Er det mon fordi jeg mangler din kynisme og nedladende holdning til andre mennesker?

Min erfaring som jobsøgende siger mig i øvrigt at, man som ledig nyuddannet ofte bliver valgt fra, fordi der er andre kandidater med mere erfaring på området. Ofte er der oven i købet nogen, der allerede er kendte ansigter på stedet som overhaler alle andre ansøgere. Det er selvfølgeligt forståeligt nok at arbejdsgiverne satser på dem, de kender og de, der kan dokumentere erfaring på området, men måske kan de nyuddannede tilføre arbejdspladsen noget andet, hvis de fik lov. Jobmarkedet handler ikke altid om faglig dygtighed, men om netværk og held og denne tendes bliver selvsagt kun værre når der er mange ledige. Derfor kan det være særdeles svært, at være nyuddannet ledig...

Johannes Nielsen

# Marie,

Det var ment som en metodologisk kommentar til AEs undersøgelse og ikke som en personlig kommentar til dig eller andre arbejdsløse.

Du anerkender formentlig at der er forskel i nyuddannedes karaktergennemsnit, motivation og målrettethed og at disse faktorer formentlig har en betydning for SANDSYNLIGHEDEN for at komme i job umiddelbart efter endt studium såvel som for den FORVENTEDE fremtidige løn. Dette betyder selvfølgelig IKKE at dygtige, motiverede og målrettede nyuddannede som dig selv ikke kan være uheldige og løbe ind i ledighed særligt med de nuværende konjunkturer.

Hvis jeg har ret i min kommentar er det i øvrigt godt nyt for dig for så vil din nuværende arbejdsløshed IKKE som AE hævder have betydning for din fremtidige løn og chancer på arbejdsmarkedet.

Johannes Nielsen, du har ret i, at vi anerkender de forskelle på folk, du angiver - det siger blot intet som helst om, hvorvidt folk skal have job eller ej. Der er uendelige mængder viden, vi endnu ikke har indhentet, som fint kunne varetages af nye og ældre uddannede.
Men lad os satse på også at tilrettelægge samfundet sådan, at folk, der har det sværere, også kan få et godt liv. Selvom jobs på nuværende tidspunkt kan være en mangelvare, er indtjeningen jo fortsat i top. Det er fordelingen, det halter med.

Båden denne og den forhenværende regering har i den grad ikke gjort noget for at sikre at der oprettes flere arbejdspladser i den private sektor.

Den forhenværende har negligeret arbejdsmarkeds reformer i stors set hele sin regerings periode, og den nuværende har absolut intet medtaget i sin finanslov som sikrer at der kan oprettes rigtigt mange arbejdspladser i den private sektor.

Det eneste den nuværende har taget med som sparer staten lidt penge og gør vores konkurrence evne lidt bedre er forslag fra den forhenværende regering. Eller er der kun til som gør:

Vores investeringsmiljø værre og folks lyst til opsparing værre ved at sænke fradragsretten på kapitalpensioner til 55.000.

Nox skatter som sender firmaer ud af landet.

Planer om en betalingsring som øger udgifterne for en masse danskere , gøre mobiliteten mindre på arbejdsmarkedet, folks fleksibilitet på arbejdsmarkedet mindre samt gør os fattigere da husene uden for København vil falde i værdi.

Nej. det er ikke helt sandt. De har i det mindste fjernet den idiotiske multimediebeskatning. Men vi har ikke set endnu hvad skattevæsenet mener med "privat brug".

I alt har man besluttet at opkræve mange flere skatter i en situation hvor BNP enten bliver mindre eller står i stampe, en beslutning som bestemt ikke forbedrer vores konkurrence evne.

Johannes Nielsen

# Peter Hansen

Vi er formentlig uenige om mange ting - også om hvorvidt staten skal ansætte arbejdsløse, humanistiske kandidater i nye forskningsjobs, som du synes at foreslå.

Det var slet ikke dette politiske spørgsmål, der var mit ærinde. Jeg ønskede alene at sætte spørgsmålstegn ved lødigheden af den undersøgelse fra AE, der er artiklens udgangspunkt.

Johannes Nielsen, jeg er forlængst ophørt med at mene, at 'undersøgelser' har særlig megen lødighed - og de forekommer totalt uegnede som legitimering af politikken. Det er forskningen som helhed, der skal kvalificere de beslutninger om samfundet, der træffes - ligesom de opdagelser, der gøres, og de opfindelser, der skabes, skal.

Med fare for at gentage 2-3 år gamle kommentarer så alligevel:

Når tilbagetrækningsreformen tvinger de gamle til at blive længere på arbejdsmarkedet, vil ungdomsarbejdsløsheden først for alvor eksplodere.

Når der er gået flere år fra man dimitterede uden at have fået relevant erhvervserfaring bliver man uinteressant for arbejdsgiverne.

Da studiegælden jo skal betales, må man byde sig til som billig ufaglært arbejdskraft - og det er netop meningen.

Når 68-generationen havde så travlt med at få indført tilbagetrækningsreformen, er det for at sikre købekraften for deres store private pensionsformuer.

De er forlængst færdige med at modtage efterløn, når reformen træder i kraft, men har som rige pensionister behov for et rigeligt udbud af billig "ufaglært" arbejdskraft til opgaver som: Rengøring, personlig pleje og lettere håndværk.

Man ofrer en hel ungdomsgeneration for at forgylde en allerede forgyldt generation yderligere.

Jeg er datalog og økonom fra CBS. Ud af 60 på cand.merc.dat var jeg den ene af kun to kvinder på min årgang.

Jeg blev færdig EFTER IT-boblen brast, og hvor en del af mine medstuderende over de fem år var sprunget fra studiet og blevet hovedrige i IT branchen var jeg pænt fortsat fordi jeg nød, at studere. Piv, piv.

Lige pludseligt var jobs svære at finde så jeg blev støtte-underviser på en aftenskole, arbejdede som receptionist og senere som butiksassistent i Jysk Sengetøjslager. Det var en udmærket tid, selvom det var træls at skrive 400 ansøgninger over 11 måneder og ikke få rigtig gang i at lave noget, der havde med mit fag at gøre.

Da der endelig var bid betød det at jeg måtte sige min elskede lejlighed op i Ballerup og flytte til sydfyn for at arbejde som teknisk IT koordinator ved Odense Universitetshospital. Fantastisk job, jeg nød det og fandt gode kollegaer som jeg nu har startet et firma sammen med, der leverer løsninger til offentlige forvaltninger i Sverige (mine kompagnoner er svenskere alle tre). Det er mange penge man kan spare dem og samtidig en god hverdag med masser af mennesker.

Min pointe er, at man ikke skal blive alt for nedslået over artikler som denne, idet den ikke tegner et fuldt eller helt billede af noget som helst. Med lidt mod og gå-på-mod er der muligheder for dem, der indstiller sig på, at livet ikke kan planlægges på forhånd.

Så husk at søg jobs, alle jobs, ligegyldigt hvor i landet de er, kom ud og mød mennesker. Man ved aldrig hvad livet bringer. Held og lykke til alle.

Mange forholdsvis nyuddannede ender i diverse løntilskudsjobs
- Noget af det Mette Frederiksen og hendes kolleger på borgen kunne gøre, var at fjerne demittendsatsen for folk, der arbejder i løntilskud, for som det er nu, er det næsten en straf at have taget en uddannelse på nomeret tid og med gode karakterer.
Løntilskud giver heller ikke genoptjening af dagpenge, hvilket burde laves om, for et arbejde er vel et arbejde?
Løntilskudsjobs er bare den eneste måde, hvorpå mange nyuddannede kan få relevant forsknings- eller formidlingserfaring med mere, men uden det koster det store for den ansættende virksomhed. Og ved at give alm. dagpengesats til demittender i løntilskud, vil mange kunne begynde at betale studegælden af, hvilket er næsten umuligt under de nuværende regler.
Mange dropper at få relevant erhvervserfaring gennem ex. offentligt løntilskud og ender som "ostevender" på det lokale mejeri eller andet, der ikke kræver uddannelse, hvorved andre, der ikke har faglige/uddannelsesmæssige forudsætninger til andet arbejde, kommer i klemme i arbejdsløsheden.

Robert N Gjeertsen

I en tid hvor arbejdspladserne forsvinder til Kina med lynets hast havde det måske været smartere at læse Kinesisk frem for 'cand.merc. i Human Ressources', dvs personale-administration ??

Der synes at eksistere en gruppe mennesker i dette land der tror at bare vi uddanner alle til Høvdinge så har vi ikke brug for menige indianere ..

Robert - problemer er bare at der er ingen der vil være menige indianere, de vil have del i identitetsskabende arbejde.

@Casper Kennild

Du er fuldstændig ligesom regeringen. Rigtigt gode til at bruge penge men ikke specielt konstruktive når det gælder om at tjene penge.

Det er utroligt nemt at anvise måde hvor vi allesammen kan få større julegaver. Men prøv at komme på banen med forslag til hvordan vi tjener penge.

Et af de områder hvor vi helt sikkert skal have fat er misundelseskulturen som siger: "Det er forbudt at tjene mange penge." I stedet skulle vi præmiere de som opretter arbejdspladser.

Johannes Nielsen:
Tager din kritik af DJØF's og AE's undersøgelsesdesign hér afsæt i en konkret og kvalificeret gennemgang af rapporten? Har du selv læst den - eller refererer du andres faglige kritik? Hvis der er tale om noget arbitrært flipflap, vil jeg da orientere et par af mine bekendte som arbejder i DJØF og AE herom.

"Min pointe er, at man ikke skal blive alt for nedslået over artikler som denne, idet den ikke tegner et fuldt eller helt billede af noget som helst. Med lidt mod og gå-på-mod er der muligheder for dem, der indstiller sig på, at livet ikke kan planlægges på forhånd."

Og dé, som ikke er 'indstillede' på denne liberale skærsommernatsdrøm af en selvoppustelig tilværelse, hvor herlighederne i sidste instans viste sig at strømme ud af guldhornene, de må jo så nok finde ud af at klare den 'på anden vis'. Uden så meget fis. Keep it simple, lyder ekkoet i de hurtige brancher.

Michael Borregaard

Siden det første industrielle gennembrud i Danmark – og også før da – var høj ledighed snarere reglen end undtagelsen. Selv i de gode år i 1960’erne lå ledigheden aldrig langt fra at være en social realitet for de ufaglærte. Så kom oliekrisen i 1973 og med den helt andre konjunkturer og på ny en masse-arbejdsløshed, der efter nogle år forekom kronisk. Sådan er det også i dag, nu rammes de højtuddannede dog også, så det er på mange områder i dag dobbelt op - dette ændrer tilbagetrækningsreformen ingenlunde på, graden vil desværre snarere blive højere.

Midt i 1970erne begyndte arbejdsløsheden for alvor at stige i Danmark. Det konkluderes, at baggrunden for den stigende arbejdsløshed var et fald i beskæftigelsen i den private sektor bl.a. på grund af den internationale konjunkturudvikling og uforudsete stigninger i olieprisen. Af denne grund valgte man, at sætte fokus på efterspørgslen efter og udbudet af arbejdskraft samt produktivitetsudviklingen.

Det er var dengang ifølge nogle forskere nødvendigt, at vi ”igen lod lediggang være moralsk acceptabel – en opgave, som vi på grund af den fremtidige permanente arbejdsløshed på den ene eller den anden måde bliver nødt til at løse”. Dette kunne læses i en SFI publikation anno 1982. Sætningen er dog ikke typisk for arbejdsløshedsundersøgelserne. Og synspunktet er heller ikke gældende i dag, dagpengereglerne udgør verdens tykkeste bog når den bliver trykt (23.675 sider), dette til skade for såvel den arbejdsløse som dem der skal tage vare om de arbejdsløses opfyldelse af tvangsmæssige aktiveringskrav.

Unge har ikke alene en højere risiko for at blive ramt af ledighed end arbejdsstyrken generelt, de er også mere udsatte i form af midlertidige ansættelser, dårligere lønninger og et lavere niveau af social sikkerhed, hvilket er et resultat, af de stigende forventninger i samfundet generelt. Derudover ved man fra talrige undersøgelser, at der er en klar sammenhæng mellem stigende ledighed, fattigdom, sygdom, selvmord og kriminalitet. Vi risikerer med andre ord at miste en generation til social eksklusion - dette ændrer denne artikel ingenlunde på, den ændrer heller ikke på tilbagetrækningsreformens negative konsekvenser, nemlig en stigning i ungdomsarbejdsløsheden. Det må dog siges at være positivt, at man har valgt at forlænge dagpengeperioden.

Danmark er det land, hvor samfundet får størst økonomisk gavn af at sætte studenterhuen på unge mennesker. Med den er de nemlig i mindre risiko for at koste samfundet sociale ydelser og betaler typisk mere i skat - alligevel har man valgt, at indføre tilbagetrækningsreformen, hvem kommer dette til at skade, de unge. Ungdomsarbejdsløsheden er i dag på 11 procent, økonomer samt jeg selv, kan med rette frygte, at ungdomsarbejdsløsheden vil ramme niveauerne i 80erne` og 90erne`.

Dengang var det Anders Foghs` mediemaskine, i dag er det Helle Thornings`, resultatet dengang er dog det samme i dag. De fortæller om de x trilliarder af kroner de har investeret i uddannelse.

Virkeligheden er dog, at uddannelserne på universiteterne længe har været økonomisk udsultede, som artiklen korrekt pointerer.

Såvel blå -som rød blok lyder som de med et snuptag har fundet løsningen for sikringen af velfærdssamfundets hus. Uanset hvor meget de end forsøger at bilde os ind, løser ingen af deres tiltag hver for sig Danmarks økonomiske situation mærkbart. Den danske økonomi har trods alt været overophedet allerede inden krisen kom - og regeringens politik har en del af skylden, om end de skyder skylden på finanskrisen - når det så er sagt er det ikke sådan, at stat og regeringer er ansvarlige for alt, men det nominelle skattestop på ejendomsværdiskatten, og til en vis grad liberaliseringen af låneformerne har alt andet lige bidraget til stigende huspriser og overophedning af byggesektoren - det hjalp heller ikke, at man strammede kravene mærkbart til de arbejdsløse - begge disse tiltag har været forfejlet, Der har været meget fokus på vækst i disse dage, og dagene før disse - til det har jeg kun at sige, at de økonomiske problemer er ikke et resultat af en naturlov, men skyldes fejlagtige politiske prioriteringer. Så kort kan det sammenfattes. Velkendt er det da også, at Danmark i fremtiden ikke skal konkurrere på billig arbejdskraft, men i stedet overleve på uddannelse, forskning og viden. Arbejdskraften og uddannelsesmulighederne skal dog først sikres, ellers bliver ældreboomet en tung pille at sluge, for fremtidens generationer, længere er den ikke. Skaden får alligevel lov til at flyve forbi, dette på trods af, at manglen på arbejdskraft er udskudt, dette på trods af, at vi misvisende har fået tudet ørerne fulde om forsørgerbyrden under hele valgkampen - dette viste nogle af os naturligvis godt, ikke desto mindre, blev denne anvendt som en af skræmmekampagnerne.

Gang på gang har det danske samfund stået over for kriser, der førte til høj ledighed, og allerede omkring 1820 blev ordene ”arbejdsløs” og ”arbejdsløshed” brugt sporadisk i offentligheden - i dag er ordet velfærd det store mantra som trækkes op af lommen, hvorfor, fordi politikerne kaster rundt med ordet i flæng, som den glade skoleelev som kaster med karameller, forskellen er dog, at skoleeleverne kaster kun med karameller en gang om året.

Ordet velfærd dækker på mange områder over ordene, frihed, lighed og broderskab, ord som på mange områder kan ses som underbegreber af ordet solidaritet. Graver man videre ind til benet af selve ordet, betyder Velfærd egentligt, “at færdes vel”.

Færdes vi så vel i Danmark - på sin vis ja, men alligevel nej. Spørgsmålet om det kan betale sig at arbejde falder en i tankerne, spørgsmålet er da også slået stærkt igennem i den politiske debat. Men hvordan er egentlig danskernes økonomiske tilskyndelse til at arbejde, under indtryk af velfærdsstatens skatte- og socialpolitik? Spørger du politikerne skal det ske gennem tvang, og økonomiske incitamenter - dette er dog i strid med hvad Jørgen Goul Andersen, som ikke økonom, konkluderede i 2003.

I 2003 var professor Jørgen Goul Andersen med til, at fremlægge en arbejdsmarkedsundersøgelse, der fortæller, at øgede økonomiske incitamenter har en meget begrænset effekt på ledigheden i Danmark.

“Folk vil pokkers gerne arbejde, så det er ikke incitamentet til at arbejde, det skorter på,” sagde Jørgen Goul Andersen. Dette faktum på trods, har man gjort det sværere for folk at opnå arbejde, det hvad enten man er dimittend eller murersvend, med mod til de udfordringer der er på arbejdsmarkedet, problemet er dog i det store hele, at udfordringerne er der ikke, og netop af denne grund, er det en god idé, at vi ”igen lod lediggang være moralsk acceptabel – en opgave, som vi på grund af den fremtidige permanente arbejdsløshed på den ene eller den anden måde bliver nødt til at løse”. Dette kunne læses i en SFI publikation anno 1982. Sætningen er dog ikke typisk for arbejdsløshedsundersøgelserne. Alligevel burde den have grobund, problemet er dog, at der vandes ikke mange tårer på Christiansborg, der kan give tanken ben at gå på.

De fysiske knapheder hænger unægtelig tæt sammen, de skyldtes ikke alene finanskrisen, den 5 september kunne man eksempelvis læse at, den private beskæftigelse er som i 1951. I 1951 var der 13 privat beskæftigede for hver offentligt ansat, mens der i dag kun er 2,3 privat ansat pr. offentligt ansat.

I dag er der i forhold til 1951 blot 4.000 flere privat beskæftigede. Mens der er 683.000 flere offentligt beskæftigede. 1951 er i det hele taget et spændende og sammenligneligt år, så sent som sidste år, kunne man læse at, ledighedsreglerne var i 1951 på 421 sider, mens arbejdsløshedslovgivningen i dag udgør cirka 23.675 sider eller cirka deromkring - der blev i øvrigt begået 44 drab i Danmark i 1951. Vil dette forhold ændre sig, nej umiddelbart ikke, alligevel, overvejer regeringen at ændre på generationsskiftereglerne.

Et nyt udspil fra Regeringen risikerer at ramme landets 60.000 familieejede virksomheder. Regeringen overvejer således at skærpe betingelserne for at generationsskifte virksomheder, ved at genindføre den ”pengetankgrænse” på 25 pct., som blev indført under SR-regeringen i 2000.

Fremover vil virksomheder der har mere end 25 pct. af sine værdier anbragt i kontanter, aktier, ejendomme eller andre værdipapirer, blive betragtet som en pengetank, og dermed pålagt en samlet skatteregning på 50 pct. i forbindelse med et generationsskifte. Problemet er imidlertid, at forslaget ikke kun rammer de rene pengetanke. Også reelle drifts- og produktionsvirksomheder risikerer at blive ramt.

Derfor bør navnlig de radikale – som regeringens mest økonomisk ansvarlige parti – hive i bremsen, så de samlede konsekvenser af forslaget kan blive nærmere belyst. For bliver forslaget vedtaget i sin nuværende udformning, risikerer man, at en række velkonsoliderede, men samtidig reelle virksomheder, bliver afskåret fra at generationsskifte, medmindre man samtidig dræner virksomheden for de likvider, som den ellers skulle vækste for.

Det har i det hele taget de seneste 3-4 år været svært at tilvejebringe den fornødne finansering af generationsskifter i Danmark. Konsekvensen af ovenstående er, at et øget antal familieejede virksomheder sælges, opsluges eller simpelthen lukker.

Af samfundsøkonomiske hensyn bør Regeringen derfor ikke pille ved generationsskiftereglerne, for som sagt, forsørgerbyrden samt manglen på arbejdskraft er overdrevet - og, i 1951 var der 13 privat beskæftigede for hver offentligt ansat, mens der i dag kun er 2,3 privat ansat pr. offentligt ansat. Er dette et tal, vi ønsker skal falde yderligere, syntes da bestemt, at jeg har læst, at den private beskæftigelse er uhyre vigtig for det samlede danske husholdningsbudget - er det ikke sådan det hænger sammen - og har år 2003, ikke været et dyrt bekendtskab for danskerne, med Nordsøaftalen og indførelsen af de afdragsfrie lån uden begrænsninger?

Hvad ved jeg, er der nogle der er uenige, er i velkomne til, at give jeres mening til kende, har hørt man vil nedsætte en krisekommissionen der skal redegøre for boligskattestoppets årsag. Ikke for at afsløre noget, det er jo ved at være jul, her har i dog konklusionen:

Den daværende Regering og alle de andre feststemte partier som Socialdemokraterne, de radikale og Dansk Folkeparti blev advaret i versaler om, hvor stor en risiko de løb for overophedning og alvorlig boligboble ved at tillade en indførelse af endnu mere liberale lånemuligheder. Men politikernes ører var totalt lukkede for de økonomiske eksperters massive advarsler – eksperterne skulle ikke have lov at ødelægge den forbrugsfest - og hvilken forbrugs- og spekulationsfest det har været. De afdragsfrie lån skubbede også dejlig meget mere gang i festen. Med kraftig hjælp af denne nye fristende lånetype steg huspriserne ifølge Nationalbankens beregninger 71 procent, hvor stigningen blot ville have været på 28 procent, hvis der ikke havde været afdragsfrie lån. De danske husholdningers gæld målt i forhold til landets produktion steg fra 108 procent af BNP i 2004 til 136 procent af BNP i 2008. Dermed rykkede Danmark forbi Holland og indtager førstepladsen i OECD.

Danskernes gæld er verdens højeste målt i forhold til disponibel indkomst, viser 2010-tal fra Den Amerikanske Centralbank. Og dette skyldtes ejendomsskattestoppet samt indførelsen af de afdragsfrie lån. Det estimeres i øvrigt, at de afdragsfrie lån, giver en ottedoblet risiko. Har dette faktum, påvirket arbejdsløsheden, ja, i allerhøjeste grad - men hey, hvad ved jeg, en ting er dog sikkert, og det er, at tilbagetrækningsreformen vil på linje med konsekvenserne af indførelsen af de afdragsfrie lån være med til, at forlænge ungdomsarbejdsløsheden.

Robert N Gjeertsen

Til Erika Grann :
Onde tunger kunne jo påstå at du først fik 'samfundet' til at betale dig en uddannelse, derefter betalte de dig for at opnå erfaring og skabe forbindelser på en af de arbejdspladser de stiller til rådighed for nogle, hvilket du tilbagebetalte ved at kapre 3 medarbejdere 'samfundet' havde postet lige så mange penge i, og derefter starte et privat firma der sælger 'løsninger' til 'samfundet' ..

Blev du rig på det, tjener du flere penge på samfundet udefra end du gjorde indefra ??

Robert N Gjeertsen

Jeg mener, i 17-åriges ikke-kontrakter står der jo at de skal betale 250.000 i bøde hvis de afslører 'hemmeligheder' så som hvor et stykke indpakningspapir kommer fra ?

jeg er da enig i, at staten bør gøre en større indsats for at begrænse arbejdsløsheden, men hvorfor fokusere på akademikere?

Man må da formode at en generel nedbringelse af arbejdsløsheden vil have en naturlig proportionel effekt på også akademikerarbejdsløsheden, - eller er det man i virkeligheden ønsker, at akademikerdelen af arbejdsstyrken skal øges? Skal vi til at skabe ekstra akademikerarbejdspladser, fordi vi har uddannet akademikere?

På den ene side har vi akademikeren, der ikke kan forestille sig at arbejde med andet end det der står på uddannelsespapirerne (kan den slags lidelse ikke behandles hos en optiker?), og denne type har i det mindste kun et problem: arbejdsløsheden.

På den anden side har vi den akademiker som føler at have spildt tiden med at tage en uddannelse som ikke umiddelbart kan føre til beskæftigelse, og denne person er virkelig på hælene - har spildt tid på noget som åbenbart ikke interesserer vedkommende for alvor, og er samtidig arbejdsløs.

Moralen må være: bliv kun akademiker, hvis du virkelig er interesseret i faget, - så har du i det mindste fået en god indføring i et emne som du kan dyrke som hobby, hvis det ikke giver et job.

... det er ikke så slemt at arbejde med noget man ikke interesserer sig for, - jeg har arbejdet som ufaglært i mange år, og jeg er overhovedet ikke på selvmordets rand endnu ;-)

Dimittend-ledigheden koster mig dyrt :-(

Hvor er det dog forfærdeligt at højtuddannede dimmitender må starte som ledige. Det er et frygteligt samfundsproblem...

Kors i elfenbenstårnet !

Robert N. Gjeertsen har tilsyneladende en holdning om, at min uddannelse og senere professionelle liv er et problem.

Jeg forstår slet ikke dit indlæg. Ja, min uddannelse er betalt af skatteborgere ligesom alle andre danskeres uddannelse. Samtlige af mine medstuderende fik også deres uddannelse betalt? Jeg har ikke modtaget kontanthjælp efter endt uddannelse, men taget det arbejde jeg kunne få ligegyldigt hvor irrelevant det var i forhold til min uddannelse. Det har ikke kostet samfundet noget, der har samfundet endda tjent penge tilbage i form af skat.

Nu er jeg så selvstændig (med tre andre), hvor jeg hjælper kommuner med at opdage dårlig styring og overforbrug samt sikrer, at de overholder regler om tilsyn på kommunale tilbud og lignende. Det er dejligt arbejde, som ja, jeg får løn for, men som samtidig sidste år sparede vores svenske kunder for næsten 190 millioner SEK. Det betød flere penge til specielt ældre og børneinstitutioner som ellers var forsvundet på dårligt overblik, fejladministration og ringe overblik. Det er sværere at komme ind på det danske marked grundet lukkede aftaler med KMD og Silkeborg Data på systemsiden og en generel tendens til, at udvælge personlige relationer til kommunale opgaver, men vi har da nogen danske kommuner som kunder.

Under alle omstændigheder betaler jeg min skat i Danmark, hvilket vel er den måde vi allesammen betaler for de goder vi nød i vores barn- og ungdom og nu senere i vores voksenliv?

Jeg har svært ved at se grunden til dit behov for at mistænkeliggøre mig. Hvilket livsforløb ville du finde acceptabelt?