Læsetid: 3 min.

Drop fokus på eliten — der er brug for flere lærere og sygeplejersker

Fremtidens arbejdsmarked kommer i høj grad til at mangle folk med korte og mellemlange videregående uddannelser, skriver AE-rådet i ny rapport. Alligevel har politikerne kun blik for de højtuddannede, påpeger eksperter
Fremtidens arbejdsmarked kommer i høj grad til at mangle folk med korte og mellemlange videregående uddannelser, skriver AE-rådet i ny rapport. Alligevel har politikerne kun blik for de højtuddannede, påpeger eksperter
10. november 2011

Danmark kommer til at mangle uddannet arbejdskraft. Men det er ikke blandt de højest uddannede som ingeniører og læger, at manglen bliver størst i de kommende år. Der bliver derimod brug for langt flere med en kort eller mellemlang videregående uddannelse og for faglærte. Sådan lyder konklusionen i en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der samtidig efterlyser øget fokus på at få løftet i 'uddannelsesbunden' frem for i toppen.

»Det virker, som om der politisk og i den generelle uddannelsesdebat hersker en forestilling og et mål om, at vi alle sammen skal være akademikere. Men den største udfordring ligger i virkeligheden blandt de faglærte, korte og mellemlange uddannelser,« siger Lars Andersen, direktør i AE.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvordan forestiller AE sig, at alle disse offentlige ansattes lønninger skal finansieres - og det i en tid, som skriger på slankning af den offentlige sektor overalt i Europa?

Der bliver slet ikke råd til en offentlig sektor af nuværende omfang, hvis Danmark forstsætter sin deroute med faldende eksport i de næste mange år.

Højt uddannet og specialiseret arbejdskraft er Danmarks eneste mulighed
for at tjene penge hjem til velfærden og den offentlige sektor.

/O

@Olivier

Der står da ikke noget som helst om, at AE mener at, at det netop er begrænset til det offentlige.

Det kan være du mener at alle der har en PBA bliver uddannet til offentligt arbejde. Det er ikke tilfældet.

Derudover skal der være en grænse for, hvor mange offentligt ansatte, man i fremtiden kan undvære. Der er en del der går på pension de kommende år, blandt offentlige ansatte.

Jeg må sige, at jeg er noget forundret over igen og igen at læse, at DK kommer til at mangle SÅ meget arbejdskraft om godt og vel 8 år! Måske fordi vi lige for nuværende har omtrent 200.000 arbejdsløse lige fra højt uddannede til ufaglærte. Et af de store spørgsmål der altid melder sig når jeg læser den slags er: Jamen, hvad skal de arbejde med? Hvor skal de jobs komme fra?

Altid denne snak om, hvor pengene skal komme fra. Pengene er der! De er der i form af arbejdsevne og -vilje hos indbyggere i dette land.

Det der skaber fremgang , velstand, velfærd er produktionen i et land.

Der skal væreen optimal balance mellem alle kompetencer - så får man en synergieffekt og høj produktivitet.

Problemet i udviklingslandene er ( forenklet illustreret) , at man f eks ikke kan ringe efter en elektriker eller få repareret en traktor , når behovet er der - det kan man i Danmark og andre rige lande.

Hvis alle i et land er f eks enten top- videnskabsmænd eller pølsemænd eller landinspektører , så vil landet ikke producere noget somhelst - altså dyb fattigdom - det er mængden af kompetencer og det rigtige forhold mellem kompetencerne, der giver rigdommen.

Morten Thomassen

Erhvervsuddannelserne trænger til et løft. Prøv engang og tjek hvem der startede en virksomhed som Velux, det var en snedker. Masser af arkitekter og designere, der har haft stor indflydelse på den verden vi lever i, de startede som håndværkere. Innovation starter rigtig tit med en håndværker eller ufaglært, der i irritation over besværlige arbejdsgange eller mangel på smarte produkter, finder på noget nyt og genialt. Universiteterne uddanner masser af kloge mennesker, men de entreprenante, de kommer tit fra håndværkerstanden eller fra arbejdsmænd.

-æh-

Lærerne har altså en 4-årig uddannelse, det samme har sygeplejerske, sosu-assistenterne har altså en cirka 3 årig uddannelse (afhængigt af hvornår de er startet på uddannelsen), det tager 4 år at blive gastronom (kok) eller automekaniker eller frisør.

Hvis man afskaffede gymnasiet og lod alle, også lærere og sygeplejersker starte direkte på universitet efter folkeskolen 12.klasse, ja så ville man undgå alt dette, mener jeg (Det forudsætter selvfølgelig at folkesolen får en 12.klasse ;) ).

Og ja, vi kommer til at mangle arbejdskraft efter år 2020, især faglært arbejdskraft og hænder indenfor lærerfaget, indenfor sygepleje-faget, indenfor sosu-faget og indenfor pædagog-faget. (som også er en 3-3 ½ årig uddannelse i dag, mener jeg).

Desuden kan man som sosu-hjælper eller sosu-assistent tage kurser og videre-uddanne sig; man kan som folkeskolelærer også tage kurser og videre-uddanne sig, det samme kan man som sygeplejerske, f.eks. kan man uddanne sig til anastæsi-sygeplejerske eller man kan uddanne sig til at vide hvordan man bedst behandler demente f.eks.

Så en mellemlang úddannet sygeplejersker kan sagtens være uddannet bedre end end person fra universitet, især hvis denne person fra universitet 'kun' har en bachelor-uddannelse. Det er nemlig det man taler om, når man vil presse flere ind på universiteterne, at flere skal have en bachelor-uddannelse...

Og hertil vil jeg så spørge - hvorfor dog det?

@ Tue Romanow, Marie Poulsen

Kendsgerningen bag beregningen er formentlig, at ganske mange lærer- og sygeplejerske- m.fl. offentlige stillinger er besat med 68'ere og andre store årgange fra årtiet derefter.

De går i rigt mål på pension de kommende år, og de nyuddannede og dem, der p.t. er arbejdsløse er slet ikke mange nok til at fylde hullerne ud.

Det er en udvikling, som kun er lidt forsinket af diverse udgaver af "tilbagetrækningsreformer", besparelser pga krise og strukturændringer (fx skolesammenlægninger) i kommunerne.

Brian Pietersen

Det er af storstor betydning at vi får nogle ingeniører der er i stand til at løse de problemer vi har og får.

Man kunne måske så ønske sig, at disse ingeniører har og forstår og ikke mindst ønsker, at have en stor etik og moral med i deres arbejde.

Lige på dette punkt kniber nok desværre lidt og dermed kan ingeniører gøre lige det modsatte for vores samfund.

Det ved jeg ikke helt hvordan man ændrer, det kan blive noget af en udfordring samfundsmæssigt.

Brian Pietersen

Morten Thomassen

engang skulle man være håndværker for at kunne læse til ingeniør.

jeg ved ikke om det er nødvendigt, vi kan ihvertfald konstatere, at man kun får nogle ganske få ugers kursus i forskellige fagområder.
Der hvor det mest håndværksmæssige kommer ind i billedet, er så i projektarbejdet.

Det er tydeligt for mig, som ser unge mennesker dagligt, som kommer direkte fra gymnasier og lign, at de lærer det hen ad vejen.
Under alle omstændigheder er alle de fagligheder vi får, kun lige til, at nu skal vi kunne selv.
Så når vi er færdige, har vi et hav af værktøjer, som gør os i stand til at udvikle vores færdigheder i den/de retninger vi har lyst til.

Nu er der så også forskel på retningerne, for maskindelens vedkommende, der skal man kunne mange ting, meget bredt og meget dybt, hvormed ovenstående passer på denne uddannelse, mens andre grene kan være mere ensrettede, hvormed de specialisere sig mer i selve uddannelsesforløbet.

Jeg ville ønske man havde noget mere tid på selve uddannelsen, så man fik lov at eksperimentere mere inden man er færdig, da jeg feks ikke skal ansættes i et firma, kunne jeg godt føle mig bedre klædt på til at være seævstændig, det må jeg så finde ud af at gøre på min egen måde.

John Vedsegaard

Det helt store problem er hvad vi skal gøre for de ufaglærte. Ikke alle er i stand til at tage en uddannelse, lang eller kort.

Brian Pedersen:

Rigtigt nok - det med kineserne. Vi er jo allerede startet med låntagning. Men hvor længe gider kineserne at blive ved med at låne os penge? Det ender sg'u med, at vi bliver nødt til at begynde at arbejde.

Brian Pietersen

Ole

nu kommer jeg fra en familie, hvor folk altid har gidet at arbejde og ikke været bange for at hjælpe andre, det sidst kniber det gevaldigt med generelt i det danske samfund, det bliver det der får os helt ned med nakken.

længe leve egoismen.