Læsetid: 3 min.

Drop fokus på eliten — der er brug for flere lærere og sygeplejersker

Fremtidens arbejdsmarked kommer i høj grad til at mangle folk med korte og mellemlange videregående uddannelser, skriver AE-rådet i ny rapport. Alligevel har politikerne kun blik for de højtuddannede, påpeger eksperter
Fremtidens arbejdsmarked kommer i høj grad til at mangle folk med korte og mellemlange videregående uddannelser, skriver AE-rådet i ny rapport. Alligevel har politikerne kun blik for de højtuddannede, påpeger eksperter
10. november 2011

Danmark kommer til at mangle uddannet arbejdskraft. Men det er ikke blandt de højest uddannede som ingeniører og læger, at manglen bliver størst i de kommende år. Der bliver derimod brug for langt flere med en kort eller mellemlang videregående uddannelse og for faglærte. Sådan lyder konklusionen i en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der samtidig efterlyser øget fokus på at få løftet i 'uddannelsesbunden' frem for i toppen.

»Det virker, som om der politisk og i den generelle uddannelsesdebat hersker en forestilling og et mål om, at vi alle sammen skal være akademikere. Men den største udfordring ligger i virkeligheden blandt de faglærte, korte og mellemlange uddannelser,« siger Lars Andersen, direktør i AE.

Ifølge undersøgelsen vil det danske arbejdsmarked i 2020 mangle næsten 300.000 faglærte og højtuddannede personer. Samtidig vil efterspørgslen på ufaglært arbejdskraft falde med mere end 210.000 personer. Dermed er det ikke manglen på hænder, der er det største problem for fremtidens arbejdsmarked — snarere mangel på de rigtigt uddannede hænder. Og de hænder, der er mest brug for, er ifølge undersøgelsen ikke dem med de længste uddannelser.

De nye beregninger understreger ifølge Lars Andersen, at der er behov for en ændring i opfattelsen af det danske uddannelsessystem.

»Vi skal have gjort op med det her elitære syn på uddannelse, for der er for meget fokus på den absolutte top i uddannelsessystemet.«

Den konklusion er arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet enig i:

»Man skal passe meget på med fremskrivningsberegninger på noget så komplekst som arbejdsmarkedet. Men der er ingen tvivl om, at der, hvor der kommer størst problemer i de kommende år, bliver i den offentlige sektor,« siger han og påpeger, netop den offentlige sektor beskæftiger mange med korte og mellemlange videregående uddannelser — blandt andet pædagoger, sygeplejersker og folkeskolelærere.

»Og det er her, manglen på uddannet arbejdskraft for alvor vil kunne ses og mærkes i de kommende år. Så selv om vi fremover selvfølgelig også vil få brug for flere akademikere, er det ikke her den største udfordring umiddelbart ligger,« spår han.

En skrøne

Hos professionshøjskolerne, der blandt andet uddanner sygeplejersker og lærere, vækker den nye undersøgelse glæde.

»Det her er en sang, vi har sunget rigtig længe. Hvordan kan det være, at hver eneste gang vi i dette land snakker om videreuddannelse, så handler det om universiteterne? Hver eneste gang vi snakker om samfundets behov for arbejdskraft, taler vi om universitetsuddannelse?« siger Laust Joen Jakobsen, tidligere formand for professionshøjskolernes rektorkollegie og selv rektor på professionshøjskolen UCC.

»Selvfølgelig skal vi ikke lade være med at uddanne akademikere fremover. Men at vi med bind for øjnene konstant taler om, at velfærdssamfundet skriger mest på ingeniører, økonomer og advokater, er hul i hovedet. Og forhåbentlig kan undersøgelser som denne være med til at gøre op med den skrøne.«

Politiske prioriteringer

Laust Joen Jakobsen håber, at den nye regering vil føre til et skifte i tilgangen til fremtidens uddannelsespolitik:

»Men jeg er bange for, at den nuværende regering, akkurat som den tidligere, vil falde for den retorik, der hedder, at hvis bare vi får skubbet en helvedes masse unge ind på universiteterne og giver dem en meget lang uddannelse, så kommer vi igennem krisen. Det er et alt for simpelt billede af, hvad vi har brug for.«

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen vil det få store konsekvenser, hvis ikke vi formår at styrke indsatsen for at få uddannet flere med de korte og mellemlange uddannelser, som fremtidens arbejdsmarked vil efterspørge.

»Det er selve velfærdssamfundets kerneydelser i form af f.eks. sygeplejersker og lærere, der bliver overset. Og den offentlige sektor er altså truet på livet, hvis vi ikke får dimensioneret uddannelserne anderledes, og hvis vi ikke snart får politiske prioriteringer, der går den vej.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvordan forestiller AE sig, at alle disse offentlige ansattes lønninger skal finansieres - og det i en tid, som skriger på slankning af den offentlige sektor overalt i Europa?

Der bliver slet ikke råd til en offentlig sektor af nuværende omfang, hvis Danmark forstsætter sin deroute med faldende eksport i de næste mange år.

Højt uddannet og specialiseret arbejdskraft er Danmarks eneste mulighed
for at tjene penge hjem til velfærden og den offentlige sektor.

/O

@Olivier

Der står da ikke noget som helst om, at AE mener at, at det netop er begrænset til det offentlige.

Det kan være du mener at alle der har en PBA bliver uddannet til offentligt arbejde. Det er ikke tilfældet.

Derudover skal der være en grænse for, hvor mange offentligt ansatte, man i fremtiden kan undvære. Der er en del der går på pension de kommende år, blandt offentlige ansatte.

Jeg må sige, at jeg er noget forundret over igen og igen at læse, at DK kommer til at mangle SÅ meget arbejdskraft om godt og vel 8 år! Måske fordi vi lige for nuværende har omtrent 200.000 arbejdsløse lige fra højt uddannede til ufaglærte. Et af de store spørgsmål der altid melder sig når jeg læser den slags er: Jamen, hvad skal de arbejde med? Hvor skal de jobs komme fra?

Altid denne snak om, hvor pengene skal komme fra. Pengene er der! De er der i form af arbejdsevne og -vilje hos indbyggere i dette land.

Det der skaber fremgang , velstand, velfærd er produktionen i et land.

Der skal væreen optimal balance mellem alle kompetencer - så får man en synergieffekt og høj produktivitet.

Problemet i udviklingslandene er ( forenklet illustreret) , at man f eks ikke kan ringe efter en elektriker eller få repareret en traktor , når behovet er der - det kan man i Danmark og andre rige lande.

Hvis alle i et land er f eks enten top- videnskabsmænd eller pølsemænd eller landinspektører , så vil landet ikke producere noget somhelst - altså dyb fattigdom - det er mængden af kompetencer og det rigtige forhold mellem kompetencerne, der giver rigdommen.

Morten Thomassen

Erhvervsuddannelserne trænger til et løft. Prøv engang og tjek hvem der startede en virksomhed som Velux, det var en snedker. Masser af arkitekter og designere, der har haft stor indflydelse på den verden vi lever i, de startede som håndværkere. Innovation starter rigtig tit med en håndværker eller ufaglært, der i irritation over besværlige arbejdsgange eller mangel på smarte produkter, finder på noget nyt og genialt. Universiteterne uddanner masser af kloge mennesker, men de entreprenante, de kommer tit fra håndværkerstanden eller fra arbejdsmænd.

-æh-

Lærerne har altså en 4-årig uddannelse, det samme har sygeplejerske, sosu-assistenterne har altså en cirka 3 årig uddannelse (afhængigt af hvornår de er startet på uddannelsen), det tager 4 år at blive gastronom (kok) eller automekaniker eller frisør.

Hvis man afskaffede gymnasiet og lod alle, også lærere og sygeplejersker starte direkte på universitet efter folkeskolen 12.klasse, ja så ville man undgå alt dette, mener jeg (Det forudsætter selvfølgelig at folkesolen får en 12.klasse ;) ).

Og ja, vi kommer til at mangle arbejdskraft efter år 2020, især faglært arbejdskraft og hænder indenfor lærerfaget, indenfor sygepleje-faget, indenfor sosu-faget og indenfor pædagog-faget. (som også er en 3-3 ½ årig uddannelse i dag, mener jeg).

Desuden kan man som sosu-hjælper eller sosu-assistent tage kurser og videre-uddanne sig; man kan som folkeskolelærer også tage kurser og videre-uddanne sig, det samme kan man som sygeplejerske, f.eks. kan man uddanne sig til anastæsi-sygeplejerske eller man kan uddanne sig til at vide hvordan man bedst behandler demente f.eks.

Så en mellemlang úddannet sygeplejersker kan sagtens være uddannet bedre end end person fra universitet, især hvis denne person fra universitet 'kun' har en bachelor-uddannelse. Det er nemlig det man taler om, når man vil presse flere ind på universiteterne, at flere skal have en bachelor-uddannelse...

Og hertil vil jeg så spørge - hvorfor dog det?

@ Tue Romanow, Marie Poulsen

Kendsgerningen bag beregningen er formentlig, at ganske mange lærer- og sygeplejerske- m.fl. offentlige stillinger er besat med 68'ere og andre store årgange fra årtiet derefter.

De går i rigt mål på pension de kommende år, og de nyuddannede og dem, der p.t. er arbejdsløse er slet ikke mange nok til at fylde hullerne ud.

Det er en udvikling, som kun er lidt forsinket af diverse udgaver af "tilbagetrækningsreformer", besparelser pga krise og strukturændringer (fx skolesammenlægninger) i kommunerne.

Brian Pietersen

Det er af storstor betydning at vi får nogle ingeniører der er i stand til at løse de problemer vi har og får.

Man kunne måske så ønske sig, at disse ingeniører har og forstår og ikke mindst ønsker, at have en stor etik og moral med i deres arbejde.

Lige på dette punkt kniber nok desværre lidt og dermed kan ingeniører gøre lige det modsatte for vores samfund.

Det ved jeg ikke helt hvordan man ændrer, det kan blive noget af en udfordring samfundsmæssigt.

Brian Pietersen

Morten Thomassen

engang skulle man være håndværker for at kunne læse til ingeniør.

jeg ved ikke om det er nødvendigt, vi kan ihvertfald konstatere, at man kun får nogle ganske få ugers kursus i forskellige fagområder.
Der hvor det mest håndværksmæssige kommer ind i billedet, er så i projektarbejdet.

Det er tydeligt for mig, som ser unge mennesker dagligt, som kommer direkte fra gymnasier og lign, at de lærer det hen ad vejen.
Under alle omstændigheder er alle de fagligheder vi får, kun lige til, at nu skal vi kunne selv.
Så når vi er færdige, har vi et hav af værktøjer, som gør os i stand til at udvikle vores færdigheder i den/de retninger vi har lyst til.

Nu er der så også forskel på retningerne, for maskindelens vedkommende, der skal man kunne mange ting, meget bredt og meget dybt, hvormed ovenstående passer på denne uddannelse, mens andre grene kan være mere ensrettede, hvormed de specialisere sig mer i selve uddannelsesforløbet.

Jeg ville ønske man havde noget mere tid på selve uddannelsen, så man fik lov at eksperimentere mere inden man er færdig, da jeg feks ikke skal ansættes i et firma, kunne jeg godt føle mig bedre klædt på til at være seævstændig, det må jeg så finde ud af at gøre på min egen måde.

John Vedsegaard

Det helt store problem er hvad vi skal gøre for de ufaglærte. Ikke alle er i stand til at tage en uddannelse, lang eller kort.

Brian Pedersen:

Rigtigt nok - det med kineserne. Vi er jo allerede startet med låntagning. Men hvor længe gider kineserne at blive ved med at låne os penge? Det ender sg'u med, at vi bliver nødt til at begynde at arbejde.

Brian Pietersen

Ole

nu kommer jeg fra en familie, hvor folk altid har gidet at arbejde og ikke været bange for at hjælpe andre, det sidst kniber det gevaldigt med generelt i det danske samfund, det bliver det der får os helt ned med nakken.

længe leve egoismen.