Baggrund
Læsetid: 4 min.

Dygtige elever skal plejes

Børne- og ungeminister Christine Antorini (S) tager afstand fra den tidligere regerings indførelse af særskilte eliteklasser i folkeskolen. Hun ønsker på linje med eksperter flere elitehold for dygtige elever, men det skal ske uden at ødelægge klassefællesskabet
Fokus i folkeskolen kommer i højere grad til at handle om lærerens professionalisme og initiativ. På Korsager Skole i København tilbyder de velbegavede elever ekstra undervisning. Her er det lærer Kristian Nøhr (i midten), der underviser eliteholdet i medier.

Fokus i folkeskolen kommer i højere grad til at handle om lærerens professionalisme og initiativ. På Korsager Skole i København tilbyder de velbegavede elever ekstra undervisning. Her er det lærer Kristian Nøhr (i midten), der underviser eliteholdet i medier.

Peter Kristensen

Indland
14. november 2011

Læsevejledere, båndtimer og støttetimer. Tilbuddene er mange for de bogligt svage elever, hvor der kan være langt mellem udfoldelsesmulighederne for de elever, som allerede klarer sig godt i skolen.

Den toneangivende tanke i folkeskolen har siden 1990'erne bygget på et ideal om, at alle skal tilgodeses ligeligt i undervisningen. Niels Egelund, professor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet, har sammenlignet danske skoleelevers resultater i PISA-undersøgelser med elever i de andre OECD-lande. Her fremgår det klart, at størstedelen af de danske elever befinder sig på et middelmådigt niveau lige over midten.

»Det karakteristiske ved Danmark er, at vi er overrepræsenteret blandt elever lige over midten, men ser vi til gengæld på de dygtige elever, har vi en underrepræsentation, hvilket tyder på, at vi ikke har gjort nok for at løfte de bedste elever,« siger Niels Egelund.

Stiftelsen af foreningen Gifted Children i 2005, der repræsenterer velbegavede børn og deres forældre, understreger et ønske om at styrke tilbuddene til de velbegavede børn.

»Mange velbegavede børn trives ikke i den danske folkeskole, da de ikke bliver stimuleret og får anerkendelse for deres skolearbejde,« siger talsmand og formand for foreningen, Peter Grubert.

Hold for hurtigløberne

Samtidig er han ikke tilhænger af opdeling i særligt begavede og normaltbegavede børn, da de sociale fællesskaber og relationen til elever med vidt forskellige kompetencer også er vigtige.

Han foreslår derimod, at flere skoler i stil med Korsager Skole etablerer frivillige hold for de dygtige elever, eller at man gennem et forløb på et par uger opdeler hele skolen i forskellige trin.

»Hvis nu en elev kan han løbe rigtig hurtigt, vil eleven også have behov for ikke at skulle vente på de andre hele tiden, men en gang imellem få lov til at stikke af sted med dem, som også kan løbe hurtigt,« siger Peter Grubert og foreslår endvidere, at man i højere grad målretter undervisningen ud fra en top-down-model, hvor man lægger niveauet efter klassens dygtigste og differentierer nedad.

Ikke eliteklasser

Den niveauopdelte undervisning finder ikke støtte blandt de eksperter på området, som Information har talt med.

Ej heller var tankerne om delte klasser at finde i de anbefalinger, en arbejdsgruppe med fokus på reformering af folkeskolen fremsatte til den tidligere undervisningsminister, Troels Lund Poulsen (V). I stedet fremhæver rapporten fra talentarbejdsgruppen — ligesom eksperterne — at der er behov for en øget undervisningsdifferentiering.

Men hvor den tidligere undervisningsminister var positiv over for etableringen af flere eliteklasser, er holdningen klar hos S-SF-R-regeringen, hvor alle partier er imod deciderede eliteklasser: »Vi vægter klassefællesskabet højt, da det rummer mange forskellige elever. Samtidigt er der også behov undervisningsdifferentiering til de bedre elever,« siger undervisningsminister Christine Antorini og erkender, at det hidtil har haltet med undervisningsforløb til de særlig dygtige.

Elite er et fyord

Hun fremhæver vigtigheden i, at folkeskolens klasser skal være blandede, så de dygtige elever kan agere som faglige fyrtårne for de mindre dygtige.

»På den måde spejler de mindre dygtige elever sig i de dygtige, og den samlede faglighed bliver derved styrket,« siger Christine Antorini.

Ordet elite bliver ofte forbundet med at opdele samfundet i a- og b-mennesker. Derfor mener Niels Egelund, at der kan være behov for at finde andre formuleringer.

»Vi må gerne inddele fodboldklubber i ligaer, men når man taler om kundskaber, skal man være varsom med at inddele folk i niveauer. Hvis man i stedet kalder holdene for tilbud til elever med ekstra forudsætninger, vil det ikke have den samme negative klang.«

Hvorledes undervisningen for elever med ekstra forudsætninger skal udformes, vil Christine Antorini i høj grad være op til de enkelte skoleledere: »Når vi skal til at reformere folkeskolen, er det essentielt, at det sker i samarbejde med folkeskolens parter, da det er dem, som skal udfylde rammerne,« siger hun.

Nye politiske toner

Regeringen har på finansloven for 2012 afsat 446 mio. kr. til en forsøgs- og udviklingspulje, hvor skoler med forskellige initiativer kan byde ind på millionerne. Foruden den knap halve mia. til initiativer til forbedringer af folkeskolen, har regeringen også sat 500 mio. kr. af til it.

På trods af at SF-S-R-regeringen på undervisningsområdet endnu mangler at sætte handling bag ordene, er Niels Egelund overbevist om, at der vil komme et andet fokus på folkeskolen — ikke mindst når det gælder lærerens rolle.

Niels Egelund forudser, at der i højere grad vil komme fokus på lærerens professionalisme og initiativ, som er et andet fokus end den borgerlige regerings, der var meget opsat på implementering af fælles målsætninger for den gode læring. Trods ønsker om at reformere folkeskolen er de forskellige test, som blev indført under den tidligere regering, ifølge Christine Antorini kommet for at blive.

»Det er vigtigt, at man har en systematisk evaluering af eleverne, så man hele tiden ved, hvor de fagligt befinder sig. Derfor har vi også støttet elevplaner og nationale test, men det har været for at løfte eleverne fagligt og ikke for dele dem,« siger undervisningsministeren.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lennart Kampmann

God uddannelse begynder med klassekvotienter, der ikke er for høje. I gymnasiet sidder der mange steder over 30 elever i en klasse.
Udfordringerne kommer stadig fra mødet med den dygtige og inspirerende lærer og hvis der kun er 1 minut og 30 sekunders læretid pr. elev pr. lektion kan det blive svært at nå alle elever.

Men det koster naturligvis at have færre elever pr. lærer.

Med venlig hilsen
Lennart

Brian Pietersen

jeg vil sætte rigtig mange spørgsmål både ved hvor dygtige de elever er, og måden hvorpå de skal blive bedre til at være i et fælles læringsmiljø.

Sebastian Andersen

`Det er vigtigt, at man har en systematisk evaluering af eleverne, så man hele tiden ved, hvor de fagligt befinder sig. Derfor har vi også støttet elevplaner og nationale test, men det har været for at løfte eleverne fagligt og ikke for dele dem´ siger undervisningsministeren.

Jeg synes det er ærgerligt, at vi stadigt skal køre test-politik, hvor elever konstant skal udføre test om deres nuværende faglige niveau. Læreren burde da, efter min mening, være i stand til at vurdere sine egne elevers faglige kundskaber.
Engang blev man testet i sin læring, i dag bliver man oplært i test. Det må være den forkerte vej at gå.

"Dygtige elever skal plejes" .

Hvad skal de der ikke er helt så dygtige??

Dorte Sørensen

HF ,der blev indført så vidt jeg husker i omk. 1970 , var opbygget på klasseundervisning med mange fag i forskellige sværhedsgrader, er det ikke bare at tage denne form op og udbrede den yderligere.