Ensomhed har konsekvenser for alle

Langvarig ensomhed er lige så farligt som rygning, konkluderer en af verdens førende ensomhedsforskere John T. Cacioppo. Trods tiltagende problemer med ensomhed bliver tilstanden stadig ikke taget alvorligt, fordi den sociale smerte er langt mere tabubelagt end den fysiske
John T. Cacioppo er en af verdens førende ensomhedsforskere. Fredag holdt han foredrag i Den Sorte Diamant i København

John T. Cacioppo er en af verdens førende ensomhedsforskere. Fredag holdt han foredrag i Den Sorte Diamant i København

Sofie Amalie Klougart
16. november 2011
Delt 10 gange

Ensomhed er et menneskeligt livsvilkår, men ensomhed kan også være direkte dødeligt, viser professor John T. Cacioppos mangeårige studier. Frekvensen af hjertekar-sygdomme, Alzheimers, depression med mere stiger betydeligt blandt personer, der føler sig ensomme over en længere periode. For ensomhed handler ikke om antallet af venner, eller hvor meget tid vi er alene, forklarer professoren i psykologi og neurovidenskab fra Chicago Universitet, der netop har besøgt København.

»At opfatte sig som isoleret er værre end objektiv isolation,« forklarer han på baggrund af sin forskning blandt amerikanske unge: »De, der har følelsen af at være ensomme, er ikke nødvendigvis mere alene end de andre.«

Ensomhed er ikke det samme, som at den enkelte er mere genert, indesluttet eller deprimeret end andre. Men længere tids følelse af ensomhed giver den enkelte en adfærd, der får vennerne til at falde fra.

»Vi kan alle føle os ensomme, og på kort sigt gør det os mere humane, fordi følelsen fortæller os, at vi skal bruge mindre tid på arbejde og mere tid på familie og venner, men på længere sigt gør det os mindre humane,« forklarer John T. Cacioppo og siger videre, at ensomhed helt biologisk set gør mennesker mere fjendtlige og negative.

»Vi er langt mere bekymrede om at beskytte vores selvbillede. Det gør det sværere at komme ud af ensomhedsfølelsen, for jo mere ensom, du er, jo mere lægger du mærke til negativ social opførsel, og du har sværere ved at udvise sympati.«

Samtidig har vi en tendens til nægte, at vi er ensomme, fordi det er så stigmatiseret en tilstand. Men ved ignorere problemet på sigt risikerer den enkelte at gøre det endnu sværere at bryde ud af ensomheden, forklarer Cacioppo.

Social smerte

John T. Cacioppos forskning i ensomhed startede i 1994. Ensomhed var indtil da blevet studeret som en del af depression og i forbindelse med karaktertræk som generthed og indelukkethed. De biologiske og evolutionære effekter var der ingen, der havde forsket i.

»Ensomhed blev set som en individuel forskel, men vores studier viste, at folk, der blev sat i tilstand af ensomhed, forandrede personlighed, og det overraskede os« siger John T. Cacioppo.

Han sammenligner ensomhed med fysisk smerte, fordi den har samme funktion. Fysisk smerte hindrer os i at skade vores fysiske krop. Mens smerten ved ensomhed hindrer os i at skade vores sociale krop.

»Det, der er sket i vores kultur, er imidlertid, at vi har fået at vide, at ensomhed er noget, som kun de sære og svage føler, så derfor ignorerer vi signalerne om social smerte, fordi det er skamfuldt, og det fører til kronisk ensomhed, som har meget negative konsekvenser for individet, fællesskabet og samfundet,« siger John T. Cacioppo.

Ensomhed er arveligt

Ensomhed går delvist i arv, men påvirkes også i høj grad af miljømæssige forhold. Det, der er arveligt, er ikke en tendens til at isolere os, men hvor stor smerte vi føler ved social isolation. Ensomhed er nemlig et signal, der motiverer os til at holde sammen med andre mennesker. Og den evne er vigtig for mennesket som art, forklarer Cacioppo.

»Vi har behov for folk, der føler så stor smerte ved ikke at være en del af fællesskabet, at de er villige til tage sig af problemerne også på bekostning af dem selv, men til glæde for andre. Ligesom vi har behov for andre, der ikke føler stor smerte ved social adskillelse, som kan drage om på den anden side af bjerget og udforske verden. Men hvis de ikke også følte ensomhed, ville de ikke komme tilbage, så begge typer er med til at forbedre arten.«

At ensomheden har store konsekvenser for dødeligheden, er stadig ikke udbredt viden, for selv i videnskabelige kredse har folk svært ved at tro det, forklarer John Cacioppo.

»Ensomhed er lige så dødeligt som rygning. Derfor bliver vi nødt til at tage det alvorligt,« siger han.

En af årsagerne er, at vi ikke anerkender ensomhed som et problem, er, at videnskaben i århundreder har studeret mennesket som et enkelt, isoleret individ, og det har forledt os til at tro, at vi uafhængige individer, der klarer os fint for os selv. Men mennesket er et socialt dyr.

»Det er, som om vi ikke helt forstår, hvor nødvendig vores sociale verden er. Og vi er dårlige til at håndtere vores sociale behov. Når vi vil føle os mere lykkelige, så gør vi en masse ting for os selv, men det gør os bare mere ensomme og ulykkelige. Når vi føler os ensomme, så fokuserer vi meget på os selv eller opsøger en masse mennesker, men det hjælper ikke,« siger Cacioppo.

I vores fokuseren på individets uafhængighed, overser vi et vigtigt socialt element: at være der for andre. Cacioppo kalder det højkvalitetsrelationer, hvor man både kan hjælpe og få hjælp. Derfor er en af vejene ud af ensomhed også at lave socialt arbejde, forklarer han.

»Hvis vi forstår, hvorfor ensomhed opstår, så kan vi bedre håndtere tegn på ensomhed. Ligesom vi gør, når vi føler fysisk smerte, tørst og sult. Vi bliver kun i de tilstande i kort tid, fordi vi ved, at de er advarselssignaler, og vi ved, hvordan vi kommer ud af dem,« siger Cacioppo, der også håber på, at større viden om ensomhed kan føre til, at vi tager tegnene mere alvorligt og behandler vores familie, venner, bekendte og kolleger anderledes.

»Ensomhed påvirker os alle sammen. Det sker ofte på grund af tilfældigheder, at en person får det svært og bliver mere isoleret, men vores studier viser, at personerne i omgangskredsen også bliver mere ensomme og derfor har endnu sværere ved indgå i positiv social interaktion,« slutter Cacioppo.

Øget dansk interesse

Ifølge en af de få danske ensomhedsforskere Mathias Lasgaard, der er adjunkt på Institut for Psykologi på Syddansk Universitet, har den danske ensomhedsforskning traditionelt handlet om de ældre, men de seneste år er der kommet mere fokus også på unge. John T. Cacioppos dokumentation for, hvor store sundhedsmæssige konsekvenser ensomhed kan have, samt den generelle samfundsudvikling, hvor flere bor alene, har dog øget interessen for området betydeligt.

»Før vi kan diskutere, hvad man kan gøre for at forebygge ensomhed, er vi nødt til at forstå og kortlægge problemet, derfor har dele af forskningen karakter af grundforskning, som forhåbentlig kan føre til en overordnet diskussion om, hvad vi vil med vores samfund, og hvilke konsekvenser det har, at der er så stor fokus på individet, samtidig med at vi har behov for at være sociale og høre til,« siger Mathias Lasgaard.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Der findes ikke megen forskning om ensomhed i Danmark, men Mary Fonden har samlet den viden, der er på området.

Børn og unge
7 pct. af eleverne i 8. klasse føler sig tit eller altid ensomme.
6 pct. af elever i gymnasieskolen føler sig tit eller altid ensomme.
De unge har sjældent kun én ting at slås med. For de unge, der føler sig ensomme, er der dobbelt så stor risiko for, at de også har forsøgt selvmord.
Følelsen af ensomhed er særligt markant for 16-19-årige. 39 pct. af de ensomme forbinder deres ensomhedsfølelse med, at de mangler selvtillid og ofte føler, at de ikke dur til noget.
Børn og unge, hvis forældre er arbejdsløse eller fattige, har oftere ensomhedsproblemer end andre.

Voksne
38 pct. af plejehjemsbeboere føler sig ofte ensomme og alene.
Ca. 65.000 danskere over 65 år føler sig ensomme.
Knap 5000 danskere dør hvert år uden familie eller venner omkring sig.
Både kvinder og mænd oplever ensomhed, men enkemænd er særligt udsatte.
Mangel på netværk øger risikoen for sygdom og for tidlig død med 50 pct.
Pårørende til syge bliver ofte følelsesmæssigt belastede. De kan føle sig alene med deres problemer og kan selv have brug for støtte.
Hvert år oplever over 42.000 børn, at deres far eller mor bliver indlagt med en kritisk sygdom.

Kilde: Mary fonden m.fl.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Ole  Brockdorff

”Ensomhed er lige så dødeligt som rygning. Derfor bliver vi nødt til at tage det alvorligt”, siger professor John C. Casioppos, og det må jo så blive den næste store kampagneopgave for Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, der konsekvent har stigmatiseret og dæmoniseret landets omkring èn million rygere gennem de sidste fire år, fordi de tilfældigvis har rygning af en cigaret, cigarillos, cerut, cigar eller pibe tobak som en del af deres nydelseskultur i hverdagen.

I øjeblikket arbejder Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen hårdt på, at lovgiverne skal forbyde blandt andet ensomme borgere, at kunne ryge i deres eget private hjem (skønt tobak er fuldt lovligt som nydelsesmiddel), fordi grundig forskning ifølge organisationen klart og tydeligt beviser, at naboen risikerer at dø af kræft på grund af passiv rygning, og nu kan alle de ikke-ensomme altså risikere at dø af hjerte-kar-sygdomme, Alzheimers samt depression på grund af ”smitte” fra den ensomme nabo eller kollega.

Andre mennesker kan altså dø på grund af min personlige smerte og ensomhed i dagligdagen gennem mange år, hvis jeg ellers har forstået logikken rigtigt i den amerikanske professors konklusion, og det må naturligvis omgående sætte Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen i gang med en større kampagne gående ud på, at jeg sammen med over èn million ensomme singler i Danmark omgående skal ”tvangsfodres” med hyperaktive lykkepiller fra medicinalindustrien, så jeg fluks holder op med at være en ulykkelig ensom sjæl – og partout bliver et lykkelig menneske.

Ellers risikerer min nabo eller kollega at dø i utide.

Jeg har ikke den ringeste anelse om, hvordan man skal kunne forebygge menneskelig ensomhed gennem forskning på et akademisk niveau, og det ved "ensomhedsforskeren" Mathias Lasgaard fra Syddansk Universitet selvfølgelig heller ikke. Skal de ensomme forbydes at føle sig ensomme? Skal de ensomme fjernes fra alle de ikke-ensomme af hensyn til sidstnævntes helbred? Skal det forbydes ved lov at være ensom? Skal ensomme deporteres til en lejr for ensomme på Anholt, så alle de ikke-ensomme slipper for at blive ”smittet” af dem?

I forvejen har vi alle de mange ikke-rygere herhjemme, der må leve med de skændige rygere omkring sig hver dag og risikere en tidlig død på grund af kræft gennem passiv rygning, og nu skal de lykkelige ikke-ensomme mennesker også belemres med alle de psykisk syge ensomme mænd og kvinder, der hverken har kone, børn, familie eller venner, og som koster en bondegård i sundhedsudgifter, når de rammes af hjerte-kar-sygdomme, Alzheimers og følelsesmæssig depression på grund af ensomhed.

Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen må omgående komme på banen i den offentlige debat, hvor de meget bestemt skal fortælle alle de mange ensomme mennesker herhjemme, at de belaster samfundet på grund af deres ensomhed og indadvendthed, fordi de koster for meget i sundhedsydelser på grund af de nævnte følgesygdomme.

Måske kan de ensomme få et ”lykkeplaster” klasket på kroppen hver dag i lighed med nikotinplastret eller nikotintyggegummiet, så alle de lykkelige ikke-ensomme slipper for at se eller høre på de ensomme, og medicinalindustrien kan tjene endnu flere penge til sine aktionærer på udviklingen af ”superlykkepiller”.

Nåh, lad mig droppe ironien.

Det er muligt at ensomhed har konsekvens for alle i samfundet, men det er trods alt en ubestridelig kendsgerning, at du ikke som menneske kan tvinge andre individer til at kunne lide dig, holde af dig, elske dig og respektere dig imod deres vilje, og man kan under ingen omstændigheder løse det enkelte menneskes sociale og menneskelige samt følelsesmæssige problemer med ensomhed gennem nogle akademiske teser i hånden, som dem vi bliver præsenteret for i denne artikel.

Langt de fleste unge i dag er ulykkelige og ensomme, fordi samfundet på grund af manglende arbejdspladser ikke har brug for dem i et fast og stabilt meningsfuldt fuldtidsjob, hvor man først og fremmest kan forsørge sin egen tilværelse uden hjælp fra det offentlige. Når man går rundt i mange år og erfarer, at ingen har brug for ens arbejdskraft eller kærlighed mister man sin værdighed, selvtillid og selvværd. Man dør en lille smule i sjælen hver dag – og måske til sidst også af ensomhed.

Ingen mennesker fortjener at være ensomme.
Leve et liv uden kærlighed og berøring.
Men sådan er livets cyklus.
Og det ændrer alverdens forskning ikke på …

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen

Det var dog en ualmindelig kedelig og ufokuseret artikel. En lang række citater og diffuse statements fra Cacioppo.

Vel er der ensomhed og vel er det farligt at leve.

Men man kan nu også være ganske ensom i tosomhed, ja selv i større sammenhænge og forsamlinger.

Af artiklens konklusion må man dertil forstå, at ensomhed slet ikke er kortlagt endnu!

Så havde det vel været oplagt at vente med at bringe en artikel om emnet, til man vidste, hvad man talte om.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Pietersen

Jeg kan godt forstå jeres kommentarer, men på den anden side, har vi et samfundsmæssigt problem ved at så mange er ensomme blandt meillioner af mennesker.

Det kan vi godt gøre noget ved hvis vi vil.

Det har meget med menneskesyn at gøre.
Hvordan ser vi på vores medmennesker.
Gider vi dem, har vi overskud, fællesskab, solidaritet, der er mange ting der i mine øjne kunne gøre samfundet bedre, ogdermed at man ikke føler sig så alene.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sven Karlsen

Hmmm, - hvis professorens ord står til troende:

"...jo mere ensom, du er, jo mere lægger du mærke til negativ social opførsel, og du har sværere ved at udvise sympati."

Så skal DF måske til at tage navneforandring?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sven Karlsen

Kære Maj-Britt Kent Hansen,

han slår jo netop også fast at ensomhed er et "state of mind", som ikke nødvendigvis hænger sammen med fysisk ensomhed.

Og så er det vel fair nok at holde foredrag om et emne som er under udforskning, ellers er det jo svært at tiltrække nye forskere til området og få behandlet emnet udførligt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for olivier goulin

Ensomhed er et meget misforstået, og i øvrigt, flertydigt begreb.

Ensomhed som psykisk problem, som artiklen her omhandler, handler essentielt om social uformåenhed - manglende evne til at kunne skabe, eller være i, nære relationer til andre mennesker.

Det kan der være en lang række bagvedliggende årsager til, herunder arrogance, lavt selværd, intolerance, rastløshed, frygt/social fobi, hæmninger, etc.

Men endu mere fundamentalt, handler det om manglende evne til at give og modtage kærlighed.

Ensomhed er faktisk fraværet af kærlighed i sindet, hvis man skal sætte det på spidsen.

Ensomheden opstår når den eksistentielle evne til at være tryg ved sit medmenneske og føle hjemhørighed i sin verden, ophører.

Det er derfor, at ensomhed som eksistentielt begreb er helt forskellig fra både 'alenehed' og det, man på engelsk kalder 'Solitude'.

At være alene er blot et fysisk vilkår, hvadenten det er kortvarigt eller som et livsvalg som single. Dette fører ikke i sig selv til den form for ensomhed, artiklen her omhandler.

Ensomme mennesker findes både blandt singler og familiemennesker, men måske nok i større omfang blandt singlerne - dog ikke *fordi* de er singler, men eventuelt af samme grund som de er singler: vanskelighed ved at omgås/leve blandt andre mennesker.

Omvendt er der naturligvis mange singler, der ikke føler sig spor ensomme eller har socialiseringsproblemer.

Solitude, derimod, er nærmest det modsatte af ensomhed, selvom det er også er en eksistentiel følelse af 'alenehed'. Det er nærmest at oversætte med selvfordybelse, en modus, som er essentiel for al kreativitet.

Det er nok snarere den ensomhed, Chopin oplevede, og som er velkendt for alle kunstnere, og også esoterisk orienterede spirituelle og religiøse mennesker. Det er faktisk en forudsætning for at have et esoterisk og personligt Gudsforhold.

Solitude er udtryk for helhed hos individet. Det kræver og behøver strengt taget ikke noget fra andre, men finder stor fornøjelse og tilfredshed ved sit eget selskab, og forstår at beskæftige og underholde sit eget sind.

Så det er vigtigt, at forstå præcis, hvad der er problemet. Ensomhed handler ikke om den fysiske livsform - men om social dysfunktionalitet.

/O

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen

@ Leif Mønniche

Du har fat i et skinproblem.

En kunstner er sjældent ensom og det er vel heller ikke den udgave af ensomhed artiklen drejer sig om.

En diskussion om hvorvidt den måde vi har indrettet arbejdsmarkedet på, hvor mange udelukkes (eller udelukker sig selv) fra en oplagt mulighed for social kontakt - hvordan det påvirker den enkelte var måske mere relevant at fokusere på.

Kort sagt hvornår bliver ensomhed et problem og hvorfor?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bente Simonsen

Man kan også være ensom i en relation. Tænk, hvor mange kvinder, der i sin ungdom har giftet sig med en 'pæn' ung mand, som viser sig at blive en inskrænket sofa-sports-intusiast uden andre interesser.
Man ser mange triste liv omkring sig.

anbefalede denne kommentar