Læsetid: 3 min.

Eurosolidaritet bringer skepsis frem på Europas højrefløj

Utilfredsheden med at skulle betale for overforbruget i andre eurolande har fået EU-skepsissen til at blomstre på Europas højrefløj
28. november 2011

LONDON/KØBENHAVN — Den fortsatte eurokrise har fået EU-skepsissen i flere europæiske lande til at vokse i takt med, at den europæiske redningsfond er blevet større og større.

Det er især de yderligtgående højreorienterede partier i de rigere eurozonelande, der har formået at udnytte krisen til at tiltrække vælgere, der er utilfredse med, at de skal betale for andre landes overforbrug.

I de to mest skeptiske eurozonelande, Finland og Holland, er næsten 70 procent af befolkningen ifølge AP imod redningsplanerne. Det har resulteret i fremgang for de euroskeptiske partier Finnernes Parti, der nu er landets tredjestørste med 19,1 procent af stemmerne ved valget i april, og hollandske Geert Wilders Frihedsparti, et støtteparti for den hollandske regering, der ifølge meningsmålingerne er landets næstmest populære.

»I Finland og Holland har partier på den yderste højrefløj, der er fjendtligt stillede over for EU-integration, opnået bemærkelsesværdige succeser, og vi ser lignende udviklinger i andre lande,« siger Thomas Klau, senioranalytiker i tænketanken European Council on Foreign Relations i Paris.

Et af disse andre lande er Østrig, hvor Heinz-Christian Straches Frihedsparti er blevet landets næststørste, bl.a. på grund af dets anti-EU-platform. Strache klagede i sidste måned til den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg over Østrigs deltagelse i redningsplanen for Grækenland.

Partiet vil gøre alt »for at forhindre Østrigs deltagelse i dette lykkespil«, sagde han ifølge AP.

I Frankrig indledte Marine Le Pen — lederen af det højrepopulistiske Front National — sin præsidentkampagne med at foreslå, at Frankrig forlader euroen. Deltagelse i møntunionen har »kvalt vores økonomier, dræbt vores industrier og kvalt vores job« flere år ud i fremtiden, sagde hun.

»Vi må foregribe euroens kollaps, snarere end at lide under euroens kollaps,« tilføjede hun på fransk tv.

»Mange især mindre eurolande er utilfredse med den måde, krisen og eurozonen bliver håndteret på lige nu, hvor det især er de to store, Tyskland og Frankrig, der træffer beslutningerne,« siger Klau.

Ikke kun de små

Det er imidlertid ikke kun i de mindre lande og på den yderste højrefløj, at skepsissen har bredt sig. I Tyskland har utilfredsheden med den byrde, som landet må bære i forbindelse med redningen af de kriseramte økonomier, skabt øget skepsis inden for regeringen. Især har euroskeptiske rebeller i regeringspartiet De Frie Demokrater (FDP) fået vind i sejlene.

En af rebellerne, Frank Schaeffler, har udskrevet en ikke-bindende afstemning internt i partiet om, hvorvidt det skal støtte den permanente eurozone-redningsfond (ESM), der skal erstatte den midlertidige redningsfond i 2013. Resultatet af afstemningen skulle foreligge i december.

»Afstemningen vil blive tæt, men jeg tror, at Schaeffler vil vinde, for græsrødderne er langt mere vrede end parti-ledelsen over, at sydeuropæerne kan blive årsagen til møntunionens kollaps med deres overdrevne offentlige gæld,« siger Helmut Schubert, en FDP-støtte og tidligere historiker ved Frankfurts Goethe Universitet, til Reuters.

Hvorfor?

Årsagen til den voksende skepsis hænger ifølge de fleste iagttagere tæt sammen med krisen. Men den afhænger også af, hvor i unionen man befinder sig, påpeger EU-forsker Rebecca Adler-Nissen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

»I borgerlige kredse i Italien glæder man sig til, at landet nu bliver tvunget til reformer, mens flere borgerlige i Tyskland er vrede over at skulle betale til de sydlige naboer. Eurokrisen giver anledning til at overveje, hvor EU er på vej hen. Og afhængig af hvordan Europa kommer ud af krisen og med hvilke tiltag, vil vi se, om den borgerlige modstand blot er udtryk for den skepsis og nervøsitet, som de fleste europæere deler lige nu,« siger hun.

Simon Tilford, cheføkonom i European Centre for European Reform i London, er enig i, at synet på EU i høj grad afhænger af det enkelte lands politiske og økonomiske situation. Men han påpeger over for AP, at skepsissen risikerer at brede sig til landene i Sydeuropa — Grækenland, Spanien, Portugal og Italien — hvis ikke krisen kommer under kontrol.

»Fortsat krise kan føre til, at folk vender sig imod EU. Men tættere integration vil også være upopulært,« siger han med henvisning til et af tiltagene for at løse eurokrisen.

Thoman Klau mener endnu ikke, at der er belæg for at sige, at skepsissen har bredt sig til Europas etablerede borgerlige partier, men han mener ikke desto mindre, at eurozone-lederne har været for dårlige til at forklare befolkningerne om fordelene ved møntunionen og EU-samarbejdet generelt.

»De har været dysfunktionelle i den måde, de har handlet på, og de har endnu ikke truffet de rette beslutninger — og de kan ikke bortforklare deres egen ineffektivitet,« siger han og påpeger, at det har skabt utilfredshed og givet den yderste højrefløj let spil.

»Krisen har været et rigtig bekvemt instrument til at argumenterer for, at Europa ikke fungerer,« tilføjer han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu