Læsetid: 4 min.

Først ph.d. og så arbejdsløs

Da Malene Olesen gik i gang med at læse molekylærbiologi, fik hun og hendes medstuderende jævnligt at vide, at deres naturvidenskabelige uddannelse ville gøre dem eftertragtede. Nu, hvor hun er blevet færdig med sin ph.d., kan hun ikke få et job
Malene Olesen er 31 år og arbejdsløs ph.d. Hun mener, at identitet er meget afhængig af, hvilket man arbejde man har. ’Derfor er det aldrig sjovt at skulle fortælle, at man er arbejdsløs,’ siger hun.

Malene Olesen er 31 år og arbejdsløs ph.d. Hun mener, at identitet er meget afhængig af, hvilket man arbejde man har. ’Derfor er det aldrig sjovt at skulle fortælle, at man er arbejdsløs,’ siger hun.

Sofie Amalie Klougart

28. november 2011

Til en fest med nye mennesker går der sjældent lang tid, før de fleste begynder at snakke om, hvilket arbejde de har. I de situationer fortæller Marlene Olesen, at hun er arbejdsløs, og den fortælling er hun efterhånden godt træt af.

»Vores samfund er jo bygget op på en måde, så det ikke kun er nødvendigt at have et arbejde for at kunne klare sig økonomisk, men også lige så meget for at kunne klare sig socialt. Ens identitet er meget afhængig af, hvilket man arbejde man har, og derfor er det aldrig sjovt at skulle fortælle, at man er arbejdsløs.«

Malene Olesen er 31 år og har søgt arbejde som molekylærbiolog siden juni i år. Hun har brugt otte år på at uddanne sig og hun læste først fem år på Aarhus Universitet, som hun fulgte op med en ph.d.-grad ved Syddansk Universitet. Hun valgte at læse molekylærbiologi, fordi faget interesserede hende, men da hun begyndte på studiet blev det også jævnligt fremhævet, at der var mangel på akademikere med en naturvidenskabelig baggrund.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Alle de studerende på Malene Olesens hold valgte at tage en ph.d."

Hmmm. Sådan forholder det sig ikke inden for andre fagretninger. Det lyder vildt, hvis de sådan selv kan vælge om de vil forsøge at tage en ph.d.
Det kan man i hvert fald ikke indenfor humaniora. Der er det stort set umuligt. Og hvis det endelig lykkedes, så har det krævet arbejde i sig selv.

Camilla Brodersen

Der ER stor forskel. På humaniora er der så få Ph.D-.-pladser, at de forskellige fakulteter må skiftes til at udbyde dem ('i år er det klassisk filologis tur til at at få en Ph.D-er').
På molekylærbiologi er det mere reglen end undtagelsen, at man får en Ph.D. - eller det var det i hvert fald for 15 år siden.

Der går enorme ressourcer til spilde når vi ikke kan tilbyde veluddannede ledige rigtige job på normale løn- og arbejdsvilkår, men ser at de i stedet skal spilde tiden med at føre millioner af samtaler om ikke-eksisterende jobs, lade sig gennemkontrollere på kryds og tværs og trykke på knapper i jobnet.dk

Jakob Johannsen

1. Ja det er godt at have en Ph.d og det er rart at der nogle der vælger at forske og på den måde opgradere verden omkring mig. Tak for det.

2. Hvorfor finder du dig ikke et andet arbejde imens at du venter? Du er 31 år gammel og lader til at være sund og rask. På den måde undgår du også at skulle besvære dig med at "trykke på knappen"

Jakob Johannsen

@Lone
Et af de jobs hvor man får løn.

Under min videregående uddannelse blev vi også lovet guld og grønne skove mht. jobmuligheder efter endt udd.
Det holdt så ikke helt vand og i min årgang havde vi en flot arbjdsløsheds procent på over 85 et halvt år efter at vi dimiterede. De af os der havde jobs arbejdede så bare i andre brancher indtil at der blev brug for os igen. I mit tilfælde gik der 3 år førend jeg var tilbage i faget, men det er 3 år i en ufaglært stilling jeg ikke vil bytte for noget andet.

Johannes Nielsen

Her er så endnu kapitel i Informations store offerfortælling:

"Samfundet gjorde en pige fortræd. Hun blev fortalt at hun bare skulle tage en ph.d. så ville hun få et spændende og velbetalt job. Nu har hun snart været arbejdsløs i 6 måneder og har flere gange følt sig ydmyget til middagsselskaber, når hun hører om vennernes succesfulde arbejdsliv. Desuden skal hun hver uge logge på en hjemmeside og trykke på en knap for at få sine dagpenge."

Er der nogen tilbage i det her land, der ikke føler sig som et hjælpeløst offer?!?!?!?!?

Robert N Gjeertsen

'Informations store offerfortælling'
"Offerfortælling" .. Johannes,
hvad Helvede taler du om ??
Eller du synes måske ikke det er et problem at selv veluddannede unge mennesker ikke kan få et job ?

Og helt ærligt Jakob :
85% arbejdsløshed ?
Hvad læste du, Semitisk Filologi ?

Uanset vor god en uddannelse du har taget :
De har 1000 gange så mange i Rød-Fascist Kina,
til højest en tiendedel af lønnen !

Jacob Gorm Hansen

Desvaerre er der paa nogle universiteter og institutter en meget kvantitativ tilgang til ph.d'er. I stedet for at uddanne dem som selvstaendige forskere, bliver de blot billige undervisningsassistenter for de "rigtige" forskere, som har skaffet midlerne og saa selv slipper for det kedelige arbejde. Ikke for at genere Malene, men iflg. hendes egen hjemmeside har hun kun en enkelt lille publikation, hvilket maa siges at vaere et magert udbytte af tre aars arbejde. Dette skyldes nok daarlig vejledning, samt at hun er blevet udnyttet som billig arbejdskraft til at lave alt andet end forskning. Det er heller ikke klart om hun har haft de anbefalede udlandsophold for at kunne knytte internationale kontakter og faa et bredere perspektiv paa sin forskning. Jeg vil anbefale at folk i hendes situation og stadig unge alder satser paa job eller post.doc i udlandet, for paa den maade at indhente lidt af det forsoemte.
I udlandet praler professorer altid af deres tidligere studerende, og hvor de er havnet bagefter. Kritikken burde nok hellere gaa paa Malenes vejleder, og dennes manglende omsorg for sine studerende, eller paa om SDU er en poelsefabrik snarere end et universitet, fremfor paa det store stygge samfund som ikke altid leverer de lovede jobs.

Med den store arbejdsløshed. der er blandt de nyudklækkede og højtuddannede, er det så ikke et stort problem, at politikerne vil have de studerende til at gennemføre studierne på kortere tid?

Mange studerende har fundet ud af, at det IKKE kan svare sig og trækker studietiden ud af økonomiske grunde. Politikerne har derimod ikke fundet ud af, at der ikke er en økonomisk gevinst ved at komme hurtigere gennem studierne for at ende i arbejdsløshed.

Det er udmærket, at bistandsklienters kvalifikationer er så gode nu om dage som eks PhD'er. Fremskridt.

Eller skulle folk hellere være uvidende ? Jeg forstår godt systemet er nervøse for denne type bistandsklienter, men det ligger som det har redet.
Og det er et udmærket ridt med et oplyst og vidende proletariat.

Inger Sundsvald

Nej, der er ikke ledige stillinger ”som portører, kassedamer, parkeringsvagter m.m.m.”

I øvrigt er det et spild uden lige at lade højtuddannede gå ledige.

Man kan naturligvis have den opfattelse, at man har at være glade for sin ph.d., og ellers påtage sig forefaldende arbejde og til den løn man nu kan få som f.eks. portør. Men så er der noget galt, både med opfordringerne til at uddanne sig, og med den økonomiske selvfinansiering man bliver pålagt ved at uddanne sig.

Hvis samfundet vil have højt uddannede borgere, må samfundet betale alle omkostninger mens man uddanner sig, hvis samfundet ikke kan skaffe arbejde til hverken uddannede eller uuddannede.

Inger Sundsvald:

'samfundet må betale alle omkostninger mens man uddanner sig'. Hvorefter man skal have hvor meget i løn? Som en faglært arbejder - eller hvad?

Det er fuldkommen rigtigt, at det er et spild at gå ledig - uanset om man er såkaldt højt uddannet (i forhold til hvad, standarderne er jævnt nedsat de sidste 30 år?), eller man ikke er. Det vil de kommende globaliserede økonomiske forhold ændre på, således at der kommer en større balance. Der er ganske enkelt ikke nationaløkonomisk overskud til andet.

Hans Jørgen Lassen

Nu lever vi i et kapitalistisk land, og det bliver vi jo nok ved med.

Og så er betingelserne givet. Virksomheder ansætter ikke folk, som de ikke mener, at de har brug for. Som de ikke mener, kan bidrage til indtjeningen, på kortere eller længere sigt.

Længere er den historie ikke. Uanset, om man synes, det er begrædeligt. Man kan kalde det spild, eller hvad man nu kan finde på. Men det ville også være spild for en virksomhed at ansætte en person, hvis kvalifikationer virksomheden ikke havde brug for.

Under alle omstændigheder kan helten i historien dog trods alt glæde sig over at have fået en fremragende uddannelse. Det må trods alt gøre det nemmere at være arbejdsløs. Man kan jo holde sig i gang ved at studere fagtidsskrifter og holde sig opdateret.

Inger Sundsvald

Jamen jeg ville synes det var glimrende, hvis overskriften var ”Først arbejdsløs og så ph.d.” Det ville virkelig sætte gang i landets mulighed for til enhver tid at kunne klare sig i verden – og formentlig også med større tilfredshed for borgerne.

Men sådan hænger det jo ikke sammen. ”Nationaløkonomisk” må man indregne en profit på 12 millioner per dag til Mærsk fra 2004-2010. Det er en profitrate på 59%, og det er der ikke mange samfund der kan holde til i længden.

Tænk, hvor mange ph.d.'er der kunne forske for de penge....

Inger Sundsvald

Jamen jeg tror da også at det er sjovere at være klog end mindre klog. (Måske). Det betaler bare ikke studiegæld.

Og selvfølgelig lever vi i et højkapitalistisk land. Det kan man ikke sådan lave om på. Men det er sgu da ikke sjovt, hvis man sidder dér med alle sine talenter og bliver bombarderet af banken, som skal have profitraten til at passe med bankdirektørlønningerne.

Camilla Brodersen

Igen står folk klar til at kaste sig over den stakkels arbejdsløse.
Nu, hvor man ikke kan beskylde hende for at være en guldbajerdrikkende sofakartoffel, der bare vil nasse på systemet, og som kunne have godt af at komme ud og gravle nogle grøfter, så må man gribe til andre midler: Så er hun forkælet og kunne have godt af at komme ud og grave nogle grøfter.

Jeg ved ikke, om I andre kan skaffe jer et job, der ligger uden for jeres erfaringsområde ved at knipse med fingrene.
Min vurdering af hendes chancer som nyuddannet akademiker for at få et job som kassedame/rengøringsassistent etc. er som følger:

Hun har ingen erfaring inden for nogen af disse fagområder. Hun kommer allerbagest i køen bagved de 400-800 andre ansøgere til den pågældende stilling. Blandt dem skal der nok være et par hundrede, der har flere års erfaring. Hendes chancer er lig nul.
Selv hvis man forestiller sig, at hun skulle komme til samtale, så vil arbejdsgiveren kigge på hendes uddannelse, og sige: "Nå, du er nok rigtig klog, hva'?" Hun kan være nok så sød, villig og imødekommende, der er en meget god chance for, at arbejdsgiveren vil mene, at hun ikke passer ind i 'firmakulturen'.
Arbejdsgiveren er selvfølgelig også godt klar over, at hun på længere sigt hellere vil have et job, der ligger tættere på hendes uddannelse. Han ved, at hun er smuttet, når noget bedre melder sig, og han vil gerne have en, der er dedikeret til at være kantinemedarbejder, avisbud eller hvad det nu måtte være.

Alle de 'kloge' forslag om, at hun da BARE kan blive lagerarbejder, er ikke andet end akademiker-bashing. Hun skal i hvert fald ikke komme og tro, at hun er noget.

Hvad med i stedet at lade diskussionen dreje sig om, hvordan politikerne har brug for de arbejdsløse som skræmmeeksempel, så de, der er i job, hellere vil finde sig i lønnedgang og større arbejdsbyrde, frem for at ende 'som en af dem'?
Den store gruppe af desperate arbejdsløse skal jo endvidere fungere som løntrykkere.

Det er der sjovt nok ikke nogen, der gider diskutere. Det er åbenbart meget sjovere at træde på dem, der ligger ned, frem for at solidarisere sig og gøre livet bedre for alle.

Inger Sundsvald

Hvis man bekender sig til en økonomi, hvor en ph.d. skal have samme løn som en portør eller skraldemand, og om nødvendigt tager et hvilket som helst job der lige er brug for, så bekender man sig jo til et kommunistisk system – i dette systems oprindelige forståelse.

Det er jo det Ole Olsen advokerer for. - For min skyld ingen alarm! Men det kommer muligvis som en overraskelse for ham.

Camilla Brodersen

Tal fra dagens jobindex:
Der er dags dato i hele landet 4 jobs under 'Bud og udbringning'.
Der er dags dato i hele landet 100 jobs under 'Rengøring'.
Der er dags dato i hele landet 40 jobs under 'Lager'.

Det skaffer let 200.000 arbejdsløse i job, hvis bare de kan og vil.

Ja der er en skævvridning af midlerne mellem fakulteter og institutter.

Ja det er svært at få arbejde når først man har en ph.d. - det betragtes som en overkvalificering.

Grethe Preisler

Arbejdsmarkedet er købers marked for tiden, men hvad kan det nytte, når køberne ingen penge har, og bankerne har lukket for kreditten?

Stat og kommuner kan intet stille op, for skatterne skal holdes i ro, ellers flygter investorerne til u-landene.

Og hvad blev der egentlig af alle de penge, som banker og investorer jonglerede rundt med til gavn for omsætningen og beskæftigelsen for et par-tre år siden?

Lad dem om besvarelsen, som har fået deres uddannelse på CBS, for jeg ved det ikke :-).

Men nogen må vel for pokker have tjent på finansboblen, før luften sivede ud af ballonen.

Inger Sundsvald:

Du advokerer for, at 'samfundet' (læse: skatteyderne) skal betale alle omkostninger for en såkaldt højtuddannets studier, medens de uddanner sig. Derefter skal samme have en fed akademikerløn.

Hvad med om 'samfundet' betaler alle omkostninger ved uddannelsen, og derefter garanterer at stille et livslangt job (i det offentlige selvfølgelig) til rådighed, beliggende maximum 5 km fra vedkommendes bopæl, uanset hvor i landet det måtte være, til en løn på 1 mio. per år? Samfundet skal også garantere, at enhver kan studere hvad man lyster. Hvor svært kan det også være?

Jeg kan i øvrigt oplyse, at der er mange ledige uakademiske jobs i provinsen - i Vestjylland for eksempel. Man skal bare flytte fra Kbh. efter dem naturligvis.

Alle dem der mener, at de arbejdsløse akademikere bare kan finde et andet job, må være blevet fanget helt ind af DREAM' en om at der reelt ikke findes arbejdsløshed, og at flere hænder helt af sig selv medfører flere jobs.

Men behovet for ufaglært arbejdskraft i samfundet er faldende, og derfor opfordres ungdommen også konstant til at uddanne sig. Hvis man så rent faktisk har taget en længere uddannelse, men ikke kan få et job, er man i realiteten blevet ført ind i en blindgyde. Man er ikke noget nærliggende valg, til ansættelse i de ufaglærte jobs. Og det løsningsforslag som man forsøger at indprente de ledige ufaglærte, nemlig at man skal se at få sig en uddannelse, må lyde som en dårlig vittighed i den ledige akademikers ører.

Det er et kæmpe problem for de akademikere der havner i denne situation, og det kan heller ikke være nogen attraktiv situation for samfundet som helhed.

Niels Chr. Nielsen

@ Camilla: Du har noget gode pointer i dit indlæg. Jeg tror at selv jobs som lærer i folkeskolen kan det være svært for PhD'er at komme ind i (lærerforeningen vil betvivle deres pædagogiske evner), og administrative jobs i kommune og stat bliver det svært at få pga. manglende erfaring og, specielt for statens vedkommende, at man ikke satsede på at blive studentermedhjælper i den rette styrelse.

@ Peter Jensen:

'DREAM'en om at der reelt ikke findes arbejdsløshed'.

Singapore, der i parantes bemærket har et betydeligt højere GDPpp end Danmark kun frembragt ved arbejde, har ingen arbejdsløshed. Hvorfor? Fordi man mener at der altid er noget arbejde i samfundet der skal gøres, og at der således ikke er behov for understøttelse og socialhjælp.

Hvis vi ikke ønsker et sådant samfund, hvor skal pengene så komme fra? Jobsene - de i den private eksportsektor der skal betale for det, vel at mærke - drøner ud af landet, og bliver ikke erstattet.

Desværre beskæftiger danske regeringer sig ikke for alvor med, hvad der foregår i udlandet, og hvordan Danmark skal tilpasse sig, med relevant langtidsplanlægning. Eller rettere - ingen dansk politiker tør gribe om nælden og fortælle befolkningen at der er nye tider på vej. Det er der nemlig ikke valg i. Hvilket er et stor demokratisk problem, for en nation der er kørt ind i en demokratisk blindgyde.

Indtil videre, kan man (regeringerne uanset farve) kun afbøde de værste virkninger, ved at skære ned, og samtidig forhøje skatter og afgifter. Da de 'gode gamle dage', indtil for et par år siden, aldrig kommer tilbage, kommer man på et tidspunkt til at tage politisk stilling til udfordringerne.

Inger Sundsvald

Du må gerne læse hvad jeg skriver, Ole Olsen, inden du begynder at digte om hvad jeg advokerer for.

Hvor glade ville de mon blive i Vestjylland, hvis 800.000+ arbejdsløse invaderede provinsen?

Hvis man er nogenlunde velorienteret, så vil man vide, at der er omkring 30-37.000 ledige jobs til disse 800.000+ arbejdsløse. De fleste er nogen der er på vej fra det ene job til det andet.

Men nu kan du ikke få mere opmærksomhed for den femøre.

jasper bertrand

bortset fra nogle få heldige årtier, har der altid (500 år) været mangel på arbejdspladser til akademikere, det er meget nemt at uddanne folk, og endnu nemmere at give dem et eksamenspapir. Og at underviserne anbefalede at man fortsatte med at studere, kan jo ikke undre. Vi skal passe på med at overuddanne folk, og de unge skal ikke vente så længe med at begynde at studere. Så er man mere tilpasningsduelig, og akademikerfagforeningeren burde ikke forlange så høje startlønninger. Men håber du finder noget Malene , tænk ud af boksen, dog ikke kassedame!

Hvis arbejdsmarkedet skal optage alle ledige, uanset hvor meget ledigheden end stiger, kan det kun betyde at løningerne for de lavestlønnede bevæger sig helt ned i en bundløs kulkælder.

Det medfører to problemkomplekser. Dels et politisk: Vil vi som samfund acceptere en situation med stadigt flere, og værre stillede, Working Poors, der knapt kan tjene til dagen og vejen ved fuldtidsarbejde?

Og et økonomisk: Er det virkeligt en realistisk option at Danmark, bl.a.med de leveomkostninger vi har, kan konkurrere ved hjælp af lave lønninger, overfor lavtlønslande, med lave leveomkostninger?

Michael Kongstad Nielsen

Jeg undrer mig lidt over en artikel, som denne,
der bliver bragt under hovedrubrikken "Politik & International." Måske skulle den have ligget under rubrikken: " Malenes verden".

Jobcirkus og krav om aktiv søgning og mistillid fra systemets side osv. har Malene Olesen jo ikke for sig selv. Det har hun tilfælles med alle de andre arbejdsløse, hvor tåbeligt og knudret det end er. Så hvorfor lige Malenes situation? Er den mere Informations-relevant?

Og hvordan opdriver Information overhovedet sådan en, som Malene? Har avisen sat et opslag op på Jobcentret - "Dagbladet Information vil gerne i kontakt med en ung, arbejdsløs ph.d-er, der gerne vil have sit billede i avisen og en lang rørende historie om vanskelighederne ved at være netop sådan en, som dig". Eller har Malene meldt sig selv?

Nu er det tilsyneladende ikke så slemt endda i dette tilfælde, for artikler skriver:
"Malene Olesen har indtil videre talt med ni virksomheder om at komme i praktik, og en af dem har sagt ja til at mødes med hende. Forhåbentlig ansætter de hende, så hun kan komme i gang."

Pøj, pøj, Malene.

Til de mange kynikere er der kun at sige: jamen, der er ikke mangel på noget som helst, når man ser efter. Vi har valgt et system, hvor man i stedet for at se på, hvad der er vigtigt og nødvendigt at beskæftige sig med kræver en byttehandel med noget, der tit er inferiørt og kunne undværes. Dette kan ske, fordi byttehandelen efterhånden også handler om folk med bestemte typer uddannelser, der beskæftiges på en høj løn, selvom de hellere burde holde fri og lave noget fornuftigt.
Nej, det er ikke det private erhvervsliv, der skaber alle værdier i dette samfund - og for en stor dels vedkommende er det snarere dem, der formøbler dem. Skåret ud i pap: vi producerer mere end nogensinde før, og åbenbart mere end efterspørgslen er til. Alligevel bliver det sværere og sværere og finde pengene til folk i alle de afledte funktioner, som reelt set er dem, vi driver samfund for at finansiere. Det hænger ikke sammen.
Når det er sagt, så synes det mig, at vi faktisk uddanner alt for mange ph.d.ere, som jo er langt mindre anvendelige i forskellige funktioner end de gamle mag.art.er - som iøvrigt også udmærkede sig ved at være langt billigere at få igennem systemet, fordi de ikke fik løn, men SU. Til gengæld havde de så ret til at studere videre efter kandidateksamen, fordi de på den måde havde kvalificeret sig.

Thomas Robinson

Jo, jo, der er nogen der har en i det om hvad der sker i verden:

"The awful truth: education won't stop the west getting poorer

Skilled jobs will go to the lowest bidder worldwide. A decline in middle class pay and job satisfaction is only just beginning

...But the financial meltdown of 2008 and the subsequent squeeze on incomes is slowly revealing an awful truth. As figures out last week from the Office for National Statistics show, real UK wages have not risen since 2005, the longest sustained freeze in living standards since the 1920s. While it has not hit the elite in banking, the freeze affects most of the middle class as much as the working class. This is not a blip, nor the result of educational shortcomings. In the US, which introduced mass higher education long before Britain, the average graduate's purchasing power has barely risen in 30 years. Just as education failed to deliver social democratic promises of social equality and mobility, so it will fail to deliver neoliberal promises of universal opportunity for betterment."

http://www.guardian.co.uk/commentisfree/2011/feb/28/education-jobs-middl...

Thomas Robinson, ja, problemet er netop, at man lever på forestilinger om, at der er automatik indbygget i udviklingen. Det er der ikke - der skal træffes beslutninger om de mest hensigtsmæssige skridt at tage. - Og det bliver sværere og sværere at acceptere den skæve fordeling af samfundets værdier, fordi de løfter, der ligger bag overklassens privilegier, netop ikke er blevet indfriet af den. Det bedste eksempel er den danske lettelse af skatten på høje indkomster og erhverv - for netop da skatten lettes, indtræffer faldet i innovation og produktivitet.

Danmark bliver i fremtiden nødt til at skaffe arbejde til 1.000.000 danskere. Gerne til en gennemsnitsløn på mindst kr. 300.000 per år. Altså 1.000.000x300.000 kroner. Hvordan gør Danmark det, og hvem skal betale?

Thomas Robinson

Ja det er en væmmelig situation.

Problemet går iøvrigt igennem hele undervisningssystemet fra ungdomsuddannelser og op. Masse gymnasiet og masse universitetet giver en masse meget marginalt uddannede med tvivlsomme kompetencer.

Ja, Thomas Robinson, fordi man for længe siden valgte at forringe uddannelserne, efterhånden som flere fik adgang til dem. Det var en moralsk fallit af dimensioner.
I årevis har man så talt om, at folk ikke behøver at vide så meget, når de kan finde det på internettet - men det handler ikke om at kunne finde på nettet, men om at placere på nettet, altså selv at bidrage til den større vidensmængde og dennes tilgængelighed.

I begyndelsen af 60-erne, og før, kunne knapt 10% af en årgang kvalificere sig til at gå videre på gymnasiet. Så skete der på få år et kvantespring i danskernes intelligens, således at over halvdelen kunne gå videre. Var det ikke grunden?

Thomas Robinson

Der er tydeligvis mange som ikke egner sig til gym og uni.

Der er da også gået galoperende inflation i karakterene siden man skiftede til 12-talssystemet og taxameter system. I det gamle 13-talssystem skulle man være original og kreativ for at få de højeste karakterer. Nu har du som udgangspunkt 12 og så trækkes der fra, ved at den studerende ikke lever op til pensum eller standarder. Dertil skal lægges, at uddannelsesstederne straffes, hvis de studerende ikke består, hvorfor man har sænket kravene for at tjene flere penge. bræk.

For et par år siden hørte jeg en professor spørge 5. sem. studerende om hvor mange der havde lyst til at blive phd'er.
Som han fortalte det, havde han masser af phd-midler og hvis ikke danske studerende ville have dem, var han nødt til at give dem til kinesere.

Tja, det har vel ikke været nogen hemmelighed at der ikke altid er arbejde til alle. Mange højtuddannede har troet sig sikret ved at tage en lang uddannelse.
Men da alle gør det og det efterhånden er blevet en hel industri at uddanne uanset behov har vi problemet.

Vi burde indføre et mere fleksibelt samfundssystem. Det kunne kort og godt gå ud på at vi til enhver tid deler det arbejde der er.

Er vi for mange ledige sættes arbejdstiden ned. Er der stor efterspørgsel sættes arbejdstiden op.
Egentlig ret simpelt vil jeg mene. Men så kommer nok alle de frelste økonomer med alle deres begrundelser hvorfor det ikke kan lade sig gøre.
Men jeg siger: smid dem på porten for det er økonomerne der er samfundets største problem.

Jakob Johannsen

@Robert N
Jeg vil ikke komme nærmere ind på min udd. her, men måske du mindes den første boble i dette årtusinde. Den startede med I og sluttede på T.

@Lone, er det meningen at jeg skal få dårlig samvittighed. Har du også dårlig samvittighed overfor dem som ikke har fået dit job?

Sider