Læsetid: 4 min.

Først ph.d. og så arbejdsløs

Da Malene Olesen gik i gang med at læse molekylærbiologi, fik hun og hendes medstuderende jævnligt at vide, at deres naturvidenskabelige uddannelse ville gøre dem eftertragtede. Nu, hvor hun er blevet færdig med sin ph.d., kan hun ikke få et job
Malene Olesen er 31 år og arbejdsløs ph.d. Hun mener, at identitet er meget afhængig af, hvilket man arbejde man har. ’Derfor er det aldrig sjovt at skulle fortælle, at man er arbejdsløs,’ siger hun.

Malene Olesen er 31 år og arbejdsløs ph.d. Hun mener, at identitet er meget afhængig af, hvilket man arbejde man har. ’Derfor er det aldrig sjovt at skulle fortælle, at man er arbejdsløs,’ siger hun.

Sofie Amalie Klougart

28. november 2011

Til en fest med nye mennesker går der sjældent lang tid, før de fleste begynder at snakke om, hvilket arbejde de har. I de situationer fortæller Marlene Olesen, at hun er arbejdsløs, og den fortælling er hun efterhånden godt træt af.

»Vores samfund er jo bygget op på en måde, så det ikke kun er nødvendigt at have et arbejde for at kunne klare sig økonomisk, men også lige så meget for at kunne klare sig socialt. Ens identitet er meget afhængig af, hvilket man arbejde man har, og derfor er det aldrig sjovt at skulle fortælle, at man er arbejdsløs.«

Malene Olesen er 31 år og har søgt arbejde som molekylærbiolog siden juni i år. Hun har brugt otte år på at uddanne sig og hun læste først fem år på Aarhus Universitet, som hun fulgte op med en ph.d.-grad ved Syddansk Universitet. Hun valgte at læse molekylærbiologi, fordi faget interesserede hende, men da hun begyndte på studiet blev det også jævnligt fremhævet, at der var mangel på akademikere med en naturvidenskabelig baggrund.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Camilla Brodersen

Det er en myte. Folk flytter og pendler langt for at få et job! Jeg kender folk, der bor i Randers og pendler til Odense, og andre, som bor i Næstved og pendler til Odense.
Havde der været mere eller mindre relevante stillinger i Hanstholm skulle de nok også blive besat uden de store problemer.
Tror I mig ikke, så spørg på Jobcentret eller i A-kasserne, og de vil fortælle, at fleksibiliteten er meget stor.

Jeg tror, at vi må se i øjnene, at vi er godt i gang med at sætte os selv fri fra arbejdets byrde - selvom der desværre synes at være mange, der stitter imod.

Jeg synes det er under bæltestedet at finde Malene Olesens publikationsliste, påpege at hun kun har én publiceret artikel, og på baggrund af det konkludere at hun er blevet udnyttet som billig arbejdskraft, har spildt de sidste tre år, og ikke har fået en rigtig ph.d.-uddannelse.

Hun er blevet interviewet i Information fordi Information ønsker at tegne et billede af gruppen af arbejdsløse og gerne vil påpege det absurde i kravet om flere højtuddannede når de højtuddannede ikke kan få jobs. Og fordi hun lader sig interviewe og fortælle om sin situation, er alle så åbenbart automatisk inviteret til at finde eller opdigte diverse 'grimt' om hende. Jeg vil aldrig nogensinde lade mig interviewe.

Behandl hende dog ordentligt. Lad være med at rakke ned på hende og ph.d.-studerende i landet generelt. Diskutér dog i stedet det tåbelige i at landets universiteter er blevet pålagt historisk høje minimumskvoter for antal ph.d.-studerende samtidig med at de færdigtuddannede af slagsen åbenbart går arbejdsløse.

Det skal forresten nævnes at det kun er Malene Olesens liste over udgivede artikler der er tilgængelig på SDUs hjemmeside. Det kunne jo være hun har flere indsendte og accepterede artikler på vej som bare ikke er udgivet endnu (fordi den slags kan tage et år eller to).

Sara Arklint, nu er det jo trods alt bedre, at fremtidens mange arbejdsfrie har så høj en uddannelse, at de har noget at beskæftige sig konstruktivt med. I dag er det trist paradoks jo, at langt de fleste arbejdsløse - især på kontanthjælp - er dem, der går til grunde uden noget at stå op til og fylde hverdagen med. Akademikeren burde have tilstrækkeligt meget indsigt og rygrad til at generere viden uanset omstændighederne.

Jakob, det er ikke meningen, at du skal få dårlig samvittighed. Jeg har bare travlt og ikke tid til at skrive lange kommentarer, så jeg prøvede med den sokratiske metode. Camilla Brodersens ovenstående kommentar rammer meget godt min egen tankegang.

Suk!
Endnu en generation i den gynge.
Hvis man endelig skulle gøre noget med lov og regler, som vi jo "løser" alle andre problemer med, så tvangsindfør da FIFU (først ind først ud) på både offentligt og privat arbejdsmarked i stedet for SIFU (sidst ind først ud)! Evt. med en maxgrænse på ansættelse, som det
At tage fra de, der har siddet i deres gode stillinger MED løn en rum tid og give til de, som ikke har fået må vel være ret Robin Hood-agtigt, men så langt rækker "solidariteten" nok ikke?

Nic Pedersen, noget af det mest perverse på arbejdsmarkedet i dag er den enorme skiften job - så folk aldrig opnår den optimale indsigt og rutine. Også en forholdsvis sikker forfremmelse i forhold til anciennitet skabte tidligere et behageligere, mere produktivt og mere gennemskueligt arbejdsliv og -'marked'. Jo mere, vi har sat alt det over styr, jo mere har vi måttet opgive den fortsatte udvikling af et samfund, der er godt at leve i.

@Peter Hansen

Ja, meget har ændret sig i vores verden, men jeg ser dog hellere færre "gamle" holde jubilæum end flere unge være sat udenfor fra starten!
Og det er skam ikke fordi, jeg bryder mig om nogen af delene, men forfremmelse osv. i kraft af anciennitet kan jeg bare ikke med!
Det er sikkert behageligt, hvis man nyder godt af det, men ligeså forkasteligt som nepotisme, efter min bedste mening!

Tværtimod, Nic Pedersen, er det en helt naturlig og retfærdig mekanisme, for indsigten stiger med alderen. Det vil du selv sande engang.

Det er herligt, at dem, der har arbejde, ikke vil dele med dem, der ikke har, og både erhvervorganisationer og politikere fastholder fænomenet.
Så er der nemlig kun dig og mig til at løse det, for andre løser det ikke.

Opsig arbejdet, så er der plads til en til. At man ikke kender afløseren er uden betydning, for det er tanke og handling der tæller.
Med denne metode har 20% gennemsnitlig arbejdstid dækket mine behov gennem hele livet.

Såkaldt fuld arbejdstid er 'falsk reklame'. Dem der styrer arbejdsmarkedet driver en mørk agenda.
Heldigvis indså jeg det fra starten af livet og indrettede aktiviteten, så andre også kom til fadet.

Men som kommentarer og artikel mangler, er denne indsigt 'begravet' og usynlig. Ingen er solidariske, når det kommer til at deles om arbejdet.

De 80% sammen med resten af tiden er investeret i livsværdier. Selv om enkelte har kritiseret mig, stopper konfrontationen, når jeg spørger om de deler deres goder med andre arbejdsparate.

Det synes som værdighed er luget væk.

Hans Hansen siger:

“Alle de studerende på Malene Olesens hold valgte at tage en ph.d.”

Som jeg beskriver i min første kommentar bærer det præg af at en masse penge pludseligt er kastet i grams.

Elis, det absurde er, at folk frivililgt kaster sig ind i en konkurrence om at opnå noget, der ikke er attraktivt, i troen på at kunne få noget, som de langt lettere ville kunne sikre både sig selv og alle ande, hvis de gav sig selv fri.

Jamen, hvad har du dog regnet med? At titlen garanterede noget som helst? Og at man i en tryg program-sammenhæng var sikret noget som helst?

Ph.d-titlen er i grams for tiden og garanterer ikke noget i sig selv. Der er universitets-politik i vejen. Og dér sitter den sædvanlige blanding af erhvervsfolk og professorer foreløbigt og blander kortene på sædvanlig manér. Hvor man allerede har bestemt, hvem som ender ved truget. Og ofte glemmer servietten.

I guder, hvor virker artiklens emne dog naivt, når man betragter universitets-politikken de seneste 20 år. Viden er et allerede længe erkendt magt-vilkår, og sådan praktiseres det. Som en magt-relation. Sålænge universiteterne ikke har et reelt demokrati, kan man hitte særdeles mange eksempler på, at håbefulde talenter, smides ud med badevandet. Sådan er det såmænd.

Universitetslovgivningen trænger til en mere end grundig revision.

Med venlig hilsen

Ole Olesen

Der har vi den! Kan du ikke arbejde videre med din ide om at mennesker kan få kvantespring i intelligens og så kapitalisere på teknologien? - mon ik arbejdspladserne strømmer til. Eller vil du hellere outsource den til lande med middelalderlige arbejdsmarkedsforhold, så du tjener endnu flere penge selv?

Peter Hansen

Vise ord og ret så skræmmende faktisk.

Personligt rører de her historier mig ikke. Jeg har selv haft svært ved at få job indenfor mit fag, men har knoklet for det, været villig til at flytte, søgt overalt og taget jobs udenfor mit fagområde.

I sidste ende var denne iver og dette gå-på-mod afgørende for den stilling jeg fik. Det er BYDENDE nødvendigt at være aggressiv fremfor defensiv i sin attitude overfor ens fremtid. Du er i konkurrence med alle andre mennesker i verden, ikke bare dem på din egen uddannelse.

Jeg mener egentlig problemet i vid udstrækning er den måde vi håndterer jobcentrene i Danmark. Det lyder slet ikke som om de har de rette værktøjer til, at matche de krav en person som artiklens hovedperson har. Vi er en del af EU med arbejdskraftens fri bevægelighed, har man forsket, udgivet papirer og fået sin Ph.D. kan man bruge denne overalt i verden.

Personligt tog jeg det arbejde jeg kunne få, men det er jo irrationelt at jeg med min Master's stod som butiksassistent, ligesom det ikke er en fornuftig løsning at sende en Ph.D. ud og grave grøfter (som der var en der skrev).

Danmark burde tænke større. Nej, vi kan ikke alle være høvdinge, men istedet for at bruge så meget tid på at være bange for billig arbejdskraft fra øst kunne man bruge noget energi på at støtte danske dygtige folk i at søge forsknings- og karrierestillinger i disse selvsamme lande. I den sidste ende er det nødvendigt at hæve f.x. østlandenes levestandard for at "slippe af" med de så frygtede billige arbejdere.

Jeg har godtnok ikke så meget begreb om biologi men - hvis jeg skulle foreslå noget for - Malene Olesen er 31 år og har søgt arbejde som molekylærbiolog siden juni i år - så kunne det være at eksperimentere med rensningsprocesser i biologiske kredsløb. Der må da være brug for nye måder at tænke f.eks membran- og filterteknik baseret på nanoteknologi bare for at nævne en kombination. For mig at se står verden åben for 'alt'. I kan selv tage en teknisk ordbod ned fra reolen og begynde at kombinere begreber. Det er den måde menneskeheden hidtil har overlevet og den er ikke gået af mode.

Thomas Robinson

Sandheden er jo at Ph.d.er er blevet institutionelt beskyttet hele deres liv. De har haft universitetet til at bakke dem op, men hvis de skulle leve af deres kompetencer i egen virksomhed, så ser man hvor lille et iværksættergen de egenligt har. Undersøgelser viser, faktisk at universiteterne driver igangsætterdriften ud af de studerende.

"Uddannelserne kvæler iværksætterlysten
19. aug. 2011 06.00 Penge
Landets uddannelssteder kvæler de unges lyst til at starte egen virksomhed. I stedet motiveres de unge til et fast lønmodtagerjob."

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2011/08/17/140453.htm

Der er jo ikke noget der forhindrer denne phd i at starte en virksomhed, hun har jo fået en uddannelse i at generere nye kreative ideer.

Thomas Robinson - god ide - jeg Googlede lige mser lige, at Danfoss er ved at introducere noget de kalder - AquaZ et revolutionerende nyt filter til rensning af hav- og flodvand - det må da være et emne der skal holdes en masse foredrag om rundt omkring i verden. Det er lige før at Malene Olesen vil kunne skabe sig en international platform ved at udarbejde en foredragsrække om dette emne. I Baltikum - for at nævne noget lokalt - er der f.eks stort iltsvind i flodudløbene pgs forurening i floderne. Jeg er sikke på at en togbillet til Nordborg vil være en god investering. Bare ring i forvejen og aftal tid og så mød op med en elevatortale. Bingpo så er du igang.

Det har været meget interessant at læse alle jeres kommentarer og jeg kan ikke lade være med at "svare tilbage" på dem, der vedrører mig - Malene.
Først og fremmest så vil jeg slå fast, at jeg ikke føler mig som noget offer og ikke synes, at I andre skal græde i kor. Det var ikke derfor, at jeg stillede op. Men selvfølgelig synes jeg ikke, at det er sjovt at være arbejdsløs - det er der vist ingen, der synes.
Der var én, der havde forstået, at jeg ligefrem føler mig ydmyget, når jeg skal fortælle, om min situation. Jeg føler mig ikke ydmyget, men synes, at det er irriterende at fortælle, da jeg meget hellere vil være i job.
Hvordan har information fundet mig og hvorfor lige min historie: Det er tilfældigt, at det lige blev min historie. Der lå et opslag i min a-kasse om, at de manglede nogen til et interview. De søgte en ung, nyledig inden for en branche som normalt ikke oplever arbejdsløshed. Så oprindeligt troede jeg, at fokus ville være noget lidt andet end det, at jeg ligefrem har en phd.
Jeg stillede op, fordi jeg synes, at det kunne være spændende at få nogle spørgsmål som måske kunne hjælpe mig til at anskue min situation fra en anden vinkel. En anden tanke var, at det var en træning til jobsamtalen at svare på nogle spørgsmål om min person. Den tredje tanke var, at det kunne være at en chef et eller andet sted læste om mig og det på en indirekte måde kunne hjælpe mig (hvis selvfølgelig stemningen omkring min personlighed faldt positivt ud til min side). Endelig så tænkte jeg, at det måske kunne være en lærerig oplevelse at blive interviewet til en avis og opleve folks reaktioner.
Hvorfor finder jeg mig ikke et ufaglært arbejde. Først og fremmest: Det er jeg ikke for fint til. Jeg havde et ufaglært arbejde imellem kandidaten og phd'en. Jeg har overvejet om det er en mulighed igen, men har også hørt,at det ikke er let. Endelig så har jeg kun været arbejdsløs i 6 mdr og vil gerne give det en chance at få et relevant job først. Men det andet er ikke udelukket og jeg er med på tankegangen om, at så får man løn og er ude af dagpengesystemet. Men som jeg har snakket med min anden aktør om, så er det nu som ledig, at jeg har tiden til at gå efter mit drømmejob - altså gøre opsøgende arbejde. Det kan være svært at nå, hvis jeg er i fuldtidsjob og her vil jeg heller ikke kunne arbejde på at komme ud i job m. tilskud for at få erfaring.
Det er rigtigt at min publikationsliste ikke er lang. For det første så er det ikke mange, der har tre publikationer, når de afslutter deres phd (inden for min branche), men der kommer forhåbentlig flere på listen, da vi arbejder på det og netop har submittet et manuskript. Men ting tager tid.
Som sagt, jeg har kun været ledig i seks mdr og det er hårde tider for tiden. Jeg har i hele tiden regnet med, at det vil tage mellem et halvt til et helt år at få et job, så derfor er jeg (de fleste dage) ved godt mod endnu.
Til sidst: Nej, mit felt er slet ikke inden for rensningsprocesser i biologiske kredsløb :)

Grethe Preisler

Godt gået Malene - du har gjort alt det rigtige.

Brugt din ungdom til at uddanne dig i et fag, der svarer til dine evner og interesser, og påbegyndt dit studium på et tidspunkt, hvor alle autoriteter påstod, der ville være efterspørgsel efter din arbejdskraft, når du var færdig med uddannelsen.

Mere kan man ikke forlange af nogen.

Det er ikke første gang i historien, og bliver nok desværre heller ikke sidste, at børsaktørerne går bananas og trækker resten af samfundet med sig i faldet. Og det er i hvert fald hverken dig eller dine ligestillede og ligesindede nyuddannede unge, der er ansvarlige for miseren.

Så vel må det da være da surt at stå bagest i køen af arbejdsløse med alle sine kvalifikationer, og oven i hatten have på fornemmelsen, at de, der selv har deres på det tørre, anser én for doven eller ubegavet.

Desværre kan jeg ikke hjælpe dig til et job, jeg har ingen forbindelser inden for din branche. Men ønsker inderligt for dig, at du kommer igennem den recession, vi er inde i for tiden, og ud på den anden side med humøret og helsen i behold.

Med mange venlige hilsener

Thomas Robinson

Men det er vel også risikoen man tager ved at uddanne sig som forsker. Først bruger man 5-6 år på at specialisere sig som kandidat, og siden 3 år mere som ph.d. hvis man så får en post. doc., så 2 år mere med yderlig specialisering. Hvis man så ikke (som ofte er tilfældet) ikke kan få et lektorat, så har man brugt 11 år på at specialisere sig i et meget snævert felt, mens andre har brugt de 11 år på at skabe et mere fleksibelt CV.

I humaniora kunne man således være en post doc, der har brugt sit voksne liv på en lille samling italienske middelalder digte eller en biolog der ved en masse en bestemt biologisk process i en amøbe. Det er vel i grunden det der gør Ph.d.en til en tveægget sværd. Der er kun meget få der kan ansøge en opslået stilling, men hvis opslaget ikke kommer, så bliver ens kompetencer pludseligt underligt snævre og overdimensioneret.

Det er iøvrigt også en kæmpe politisk fejl, at man har understøttet den groteske overproduktion af phd'er i naturvidenskab, når det i humaniora kun er en absolut elite der kommer videre, selv om den globaliseret økonomi har brug for sprog kompetencer og områdespecialister.

Thomas Robinson, hvor har du ret - og det er netop problemet med ph.d.'en i forhold til en mag.art. eller scient.: man specialiserer sig for tidligt Ideen med ph.d.'en var vist ellers, at man regnede med at kunne skabe forskere med mere generelle færdigheder, men det modsatte er jo sket. Måske har meget også at gøre med, at ph.d.'er udpeges på deres projekt af et kollegium - ligesom i Kunstrådet. Dette kollegium er bredt sammensat, man risikerer, at der ikke er nogen med indsigt i faget repræsenteret, især nu med de fakultetsstore institutter - hvor mag.art.er udsprang af det studie- og forskningsmiljø, der kendetegnede et institut, og som typisk også indbød til at udfylde bestemte pladser i forskningsområdet, f.eks. mhp. samlingsvaretagelse eller råd- og nævnsdeltagelse.

Nikolaj Rasmussen

Som PhD er man højt specialiseret, og derfor kan man ikke regne med at finde et job lige om hjørnet. Det føles selvfølgelig lang tid at gå arbejdsløs 5-6 måneder, men det er næppe et særsyn at specialister eller ledere må bruge endnu længere tid på at finde det rette match. I det her tilfælde har uret endda tikket over sommeren, hvor man må antage at en del virksomheder har svært ved at samle de beslutningsdygtige medarbejdere.

Hans Jørgen Lassen

Nikolaj skriver:

"Som PhD er man højt specialiseret, og derfor kan man ikke regne med at finde et job lige om hjørnet."

Tjah, man har jo altså før denne Ph.D en kandidat- eller masteruddannelse, som ikke er så specialiseret.

Så nørd, fagidiot, der har malet sig op i et hjørne, eller lignende er man ikke.

hvis det lykkes for nogle meget at styre videnskabsfolks adgang til

( f.eks. hvis der ikke der gælder fælleseje; se bla.a. : kritik af gothaprogrammet ):

rigtige oplysninger ( data ), forskningsudstyr, tidskrifter, presse;
så kan de lykkes også at bestemme:

1) hvad de videnskabsfolk offentlig melder
( evt. fortier for øvrig almenhed ),

2) få merværdi fra også de videnskabsfolks arbejden
( altså mindre / mere proletarisering af også de videnskabsfolk ).

-----------

men når middelklasserne alligvel er udsatte for tiltagende proletariseringer, begynder de jo nok at
forslå andre samfundstyper,
og de begynder også at sladre til offentligheden om kapitalisternes gørender, undladender og ladender

Sider