Læsetid: 2 min.

'Jeg vil gerne andet end at sove hele tiden'

I et firepersoners rum i Center Sandholm bor en 31-årig iraner, der afviser at rejse hjem frivilligt, selv om han har fået endeligt afslag på asyl for flere måneder siden. Hvad ville det betyde for ham, hvis han fik lov at flytte uden for asylcentret?
7. november 2011

»Jeg ville aldrig turde samarbejde om at blive sendt hjem.«

Det siger en 31-årig iransk asylansøger, der ønsker at være anonym. I mere end to år har han boet på en firemandsstue i Asylcenter Sandholm i Nordsjælland, og han bor der endnu, selv om han for adskillige måneder siden fik endeligt afslag på sin asylansøgning. Iran tager nemlig ikke imod tvangshjemsendte borgere.

Den 31-årige iraner er tilhænger af den religiøse gruppering bahai, og som frafalden muslim er han overbevist om, at han står til dødsstraf, hvis han skulle komme i kløerne på de iranske myndigheder.

Han frygter at sygne hen her i Danmark ligesom mange af de andre udlændinge, der har fået afslag på asyl, men som ikke kan sendes hjem. De har haft ophold i Center Sandholm i lang, lang tid.

»Der er f.eks. to andre iranere, som har været her i mere end seks år, og de er blevet meget syge af det. De laver ikke andet end at sove, og de bliver fyldt med piller. Jeg vil gerne noget andet end bare sove hele tiden,« siger den 31-årige.

Allerhelst ville han have asyl. Næstbedst ville det være for ham at få lov at flytte uden for asylcentret og arbejde.

»Det er nedslidende at sidde hver eneste dag og være helt nytteløs. Jeg ville så gerne bruges til noget nyttigt og leve et almindeligt liv blandt andre mennesker,« siger han.

Den eneste afbrydelse i hans monotone hverdag er, når han en gang om ugen skal møde hos politiet, som spørger, om han nu vil skrive under på at rejse hjem frivilligt. Det afviser han hver gang.

Meldepligten hos politiet er en del af de såkaldt motivationsfremmende foranstaltninger. De indebærer også, at han ikke længere får udbetalt lommepenge og bliver afskåret fra en række andre rettigheder, som asylansøgere normalt har.

»Før jeg fik afslag, gik jeg i skole og var i praktik. Det var virkeligt godt. Nu bliver jeg bare i dårligere og dårligere humør. Jeg har ingen penge, så jeg er nødt til at blive her. Jeg har ikke råd til en busbillet,« siger han og tilføjer:

»De seneste måneder har været de sværeste, siden jeg kom til Danmark.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Iran tager nemlig ikke imod tvangshjemsendte borgere."

Hvad Iran ikke gør for sine borgeres interesser...

Den tvinger endda lande som Danmark til at give ophold til ellers afviste asylansøgere. Det er jo ikke sådan at Danmark giver afslag på asyl hvis det virkelig troede på at den flygtede ville blive henrettet derhjemme.

Så situationen er at Danmark bønfalder Iran at tage imod disse personer, og Iran siger at hvis personen ikke selv vil tilbage, så ser de ingen grund til at tage imod ham.

Man skal desuden huske at Iran ikke ophæver nationaliteten af sine borgere, så de vil altid blive set som Iranske statsborgere.

Komisk er det virkelig, især når man tænker over hvad asylansøgerne er "flygtet fra".

( joken fortsætter )

Hvad gør man så i DK? Jo man prøver at gøre disse personers liv til et helved ved at straffe/torturere dem til de giver op/ændre mening.

Det er jo en slags psykisk tortur at bede folk vente i 12 m2 værelser i det uvisse.

Summere vi det op, får vi at DK modarbejder folk og deres vilje, mens Iran prøver at opfylde folks ønsker og interesser. ... woot??

Gad vide hvordan det nu går for denne mand, med en ny regering kan man måske håbe på, med tiden når lovene er blevet revideret og ministeriernes fordeling af opgaverne, at sagsbehandlingerne bliver mere retfærdige?

Jeg må tilstå jeg stadig håber, omend med mindre forventninger end før! Forhandlingerne er stadig ikke færdige, så må jo væbne mig med tålmodighed lidt endnu..

Stig Rasmussen

Arash: ja hvis bahaier har et udtrykt ønske om at blive mishandlet og behandlet som undermennesker, så må Iran da være landet der opfylder folks ønsker og interesser... tror du seriøst selv på dit ævl?

odd bjertnes

Et eksempel på elendighed og uanstændig konsekvens af den fikse ide, at 'religion' ikke kan influere på asyl-ret.
naturligvis skal man prioritere ikke-muslimer fra muslimske lande i asyltildelinger. De er andenrangs-borgere ligegyldigt hvad de stedlige regeinger hælde ud af ørerne, og er heldige hvis de slipper medat betale dummebøder, særskatter og beskyttelsespenge, et held der betinges af at holde lav profil under alle omstændigheder.
Men det er formentlig stadig hinsides ligheds-dogmatisk ophøjethed at fatte ?

Maya Nielsen

Nåh ja for en gang skyld gider jeg ikke tale Iran, men når folk alligevel er her i Danmark i en flygtningelejr, så mener jeg at vi ligesågodt kan tilbyde disse ventende mennesker noget fornuftigt at lave, så mindskes frustrationerne og ikke nær så mange vil komme i håndgemæng..

Derfor lær dem da noget engelsk, og noget sport så de kommer i form og kommer hjem sundere end de kom herop... man kunne også tilbyde europæisk historie undervisning, så de i det mindste ved noget pom den verdensdel, de måske bliver sendt hjem fra... så meget kan det da ikke koste at skabe lidt indhold i deres tilværelse ,og børnene skal da heller ikke svigtes helt... samarbejd da med nogle seminariummer og få de lærerstuderende til at lave praktikker og selvforanstaltede undervisningstilbud og på samme måde med pædagogstuderended... det er jo spændende og lærerigt at møde mennesker med så forskellige udfordringer og også en erfaring man har med sig resten af livet...

Maya Nielsen

Jo men jeg har nu kendt en der fortalte hvordan de havde været 14 mænd i en celle på 12km2 i Iran , de havde været nødt til at stå op det meste af tiden for at give plads til de der skulle sove på skift og så måtte de skide i det ene hjørne af rummet aLle 14, og jo det var unde Ayatholla Khromeiney.