Han var vældig glad for dyr, ham premierløjtnant Heinicke. Så da han hjemtog en gorilla til Europa, lå dens psykologiske velbefindende ham naturligvis på sinde. Det løste han med to små afrikanske drenge. »Han håbede at kunne modarbejde dyrets hjemve derved, at han havde ladet dets to legekammerater, negerdrengene, følge med.«
Anekdoten stammer fra den nye bog 'Menneskeudstilling', der udlægger den rystende og fascinerende historie om udstilling af fremmede folkeslag i København omkring forrige århundredskifte. Den lille fortælling — der, ifølge forfatterne, derefter rummer detaljerede beskrivelser af abens videre færd, men intet om drengenes skæbne — stammer fra den tyske forretningsmand og dyreimportør Hagenbecks erindringer. Han var den første, der bragte de såkaldte 'folkekaravaner' til København. Det blev en samling nydelige eksemplarer nubier fra Egypten, som københavnerne første gang kunne studere i Tivoli 1878. Og det var en klar succes. Som den store danske kritiker Herman Bang begejstret skrev i Jyllands-Posten: »Hr. Dyreimportør Hagenbeck fortjener vistnok megen tak for sin interessante samling af Nubier, for ikke at tale om kameler og vortesvin og våbensamlingen. Det er alt sammen overmåde lærerigt og snavset.«
For mens københavnske Tivoli-gængere nu til dags op til sæsonåbning venter spændt på nye måder at hænge på hovedet i høj fart, havde Den Gamle Have og dens konkurrent Zoologisk Have, tidligere anderledes eksotiske trækplastre.
Fra slutningen af 1800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet alene var der mindst 50 udstillinger af indere, afrikanere, aboriginere, arabere og inuitter i Danmark, overvejende i København. De to forskere Rikke Andreassen og Anne Folke Henningsen har i tre år dykket ned i, hvad de kunne finde om disse menneskeudstillinger. Og de ramte en guldåre i kælderen under Zoologisk Have, hvor et arkiv med billeder, regnskabsbøger og detaljerede beskrivelser af udstillingdesign dukkede op. Og det gemte på helt nye kilder til et stykke uafdækket dansk historie.
Til folket
På en måde var der tale om lidt af en demokratisk revolution. Tidligere havde de europæiske hof vrimlet med eksotiske folk, der kunne kaste glans over hoffet og tjene som underholdning. Nu skulle 'de vilde' kunne nydes af menigmand. Og det trak folk til — i enkelte tilfælde så mange, at politiet måtte tilkaldes for at holde styr på masserne. Næsten 180.000 mennesker besøgte Zoologisk Haves Indien-udstilling i 1901, og på en enkelt dag modtog Zoo 18.000 mennesker.
Men udstillingerne var meget mere end bare underholdning for masserne. Det handlede i høj grad om at få styr på verden — i konkret og mental forstand — ved at etablere racehierarkier. For som en gennemgående tese i bogen ligger, at identitetsprojekter som f.eks. skabelse af nationalitet og nationalisme skabes via blikket på den anden.
Hierarkierne
Bogen giver derfor et utal af eksempler på, hvordan samtidens aviser anmelder de forskellige folk. Mens f.eks. kineserne nød en del respekt for deres evner, blev de australske aboriginere beskrevet som tættere dyr end mennesker. Over det hele hang kriteriet natur: Jo tættere du var på naturen, jo lavere i hierarkiet.
Og det kunne ikke blive oprindeligt og tæt nok på naturen. Som man kunne læse i Politiken om den netop åbnende Kirgiser-udstilling i 1900:
»København er den første by, i hvilken Kirgiserne optræder. Det modtages så oprindeligt og upåvirket af kultur, som det er muligt at skaffe.« Denne oprindelige, naturlige vildskab blev malende beskrevet i aviserne.
Som en reporter beskrev en scene efter at have besøgt en 'Negerlandsby' i Tivoli i 1888: »Under hyl og gentagne paukers morderiske dundren bugter de sorte legemer sig ud og ind mellem hinanden, snart med snigende bevægelser, snart stormede frem med løftet sværd og skræmmende ild ud af de kulsorte øjne (...) alt er vild rus og forvirring, en stinkende os slår op om de svedige kroppe, kvindernes skrigende hyl giver genlyd i urskoven, solen formørkes.«
Eroticering
Som citatet viser, var skrækken blandet med fascination. Og en stærk erotisering.Bogen giver en række eksempler på, hvorledes den brune kvinde fremstilles som både uhæmmet seksuel og mystisk med sin halvt afklædte, halvt tildækkede krop. Og igen afspejler beskrivelserne en dyb ambivalens. Som det hedder i anmeldelsen af de kvindelige eksemplarer i Tivolis Negerlandsby i 1898:
»For øvrigt er de ret skælmske, disse pigebørn, der er 12-14 år, men ser ud til at være tyve, grimme med deres tykke læber og deres uldhår, men alligevel ejendommelige og tiltrækkende ved deres friske ungdom og klædelige kulsorte farve.«
Og mændenes erotiske 'vildskab' efterlader også røde kinder hos de københavnske fruentimmere, bemærker de overvejende mandlige avisanmeldere — 'eksotisk kuller' kaldes det. Og det huede dem ikke. F.eks. fremhæver en kritiker at 'de fremmede trupper' »sikkert vil kræve ofre blandt en del af den københavnske dameverden (...) der, uden hensyn til disses renlighedstilstand, har manglet enhver modstandskraft.«
Køn
For over det hele hænger et formål, der ikke ligefrem understøttes af den hvide kvindes udlængsel: at etablere den hvide mand nagelfast i toppen af hierarkiet. Bogen beskriver indgående samspillet mellem køn og race. Og hvordan blikket på den anden segmenterer eksisterende kønsforhold.
Som forfatterne skiver i et af bogens mange analyserende afsnit: »Kvinder blev betragtet som tættere på naturen og dermed mere styret af følelser og drifter end mænd, der blev anset som mere rationelle og derved tættere på kulturen og civilisationen. I det etablerede kønshierarki var manden solidt placeret over kvinden. Den hvide mand var derfor også placeret højere i hierarkiet end den hvide kvinde.«
Magt
Men det handlede også om at etablere magt. Bogen beskriver, hvordan udstilling af eksotiske folkeslag udfyldte den, fra de europæiske kolonimagters perspektiv, vigtige opgave at retfærdiggøre deres kolonistatus. Nu kunne alle jo se, hvor uhyggeligt tilbagestående de kolonialiserede subjekter var, og derfor hvor vigtigt det var, at europæerne var der for at guide dem. Lidt anderledes så det ud for Danmark, der kun i enkelte tilfælde udstillede 'eksemplarer' fra vores egne kolonier i Vestindien.
Her handlede det mere om det internt europæiske magthierarki, hvori Danmark ved at trække den store verden til det lille land med disse spektakler, der hævder videnskabelig relevans og kræver store bestræbelser, kunne vise, at de hørte til blandt de fineste i Europa”.
Men bag analyserne og den store historie fortæller bogen om de mennesker, der måtte lægge mørke kroppe til dette europæiske identitetscirkus. Som 6-årige Victor Cornelius fra St. Croix, der var inviteret til den danske hovedstad af selveste moderen til god opførsel, Emma Gad, men endte i et bur i Tivoli for aldrig at gense sin familie: »Her i København blev vi nærmest betragtet som løjerlige dyr, der nok var sluppet ud af Zoologisk Have.«
Jeg får lige lyst til at fortælle, at min datter og jeg sidste år udgav "At gøre kultur i skolen" på Akademisk Forlag. Bogen blev til i forlængelse af debatten om kulturbegrebets anvendelse i skolens nye historieformål. Vi beskriver i bogen, hvordan det bliver forskellig historieundervisning alt efter, hvilken begrebslig forståelse af kultur, identitet, nation, natur mv. man lægger til grund for sin didaktik. Vi fortæller i et af bogens kapitler om udstillingen af mennesker i henholdsvis Zoo og Tivoli, for derigennem at gøre opmærksom på, at 'race' som forskelsmarkør i dag erstattes af andre forskelsmarkører fx 'etnicitet'.
Bogens titel henviser til, at kultur ikke er noget mennesker er eller har, men noget de gør. Kulturer mødes ikke - det er mennesker der mødes - og mennesker der kan forvalte møder mere eller mindre begavet.
Vores bog henvender sig til undervisere, der gerne vil tilrettelægge en undervisning, der bidrager til en praksisorienteret interkulturel undervisning. Det er min formodning, at personer, der er interesserede i den anmeldte bog også vil have glæde af vores bog, når de skal tænke over formidling af emnet.
http://www.saxo.com/dk/item/at-goere-kultur-i-skolen.aspx?adgroupid=2701...
Og, lad mig så tilføje, at når vi "kun i enkelte tilfælde udstillede 'eksemplarer' fra vores egne kolonier i Vestindien." Så kan det skyldes det ømfindtlige spørgsmål om, hvem der tjente formuer på trekantshandlen (slaver fra Afrika - sukker fra Vestindien - våben til Afrika). Det er ømt den dag i dag. Forrige år var Shelley Moorhead fra Dansk Vestindien gæst i Deadline hos Kurt Strand. Han så gerne, at vi danskere blev mere bevidste om vores 200 årige historie. Det mente en repræsentant fra partiet Venstre ikke ... (det kunne medføre ideer om erstatning til slavernes efterkommere).
Jeg kan anbefale Victor Cornelins Erindringer:
"Fra St Croix til Nakskov", 1976, hvor han bl.a. fortæller, at hans mor var blevet lovet. at han kom tilbage efter udstillingen i Tivoli.
Victor Cornelins var lærer og leder af Nakskov Musikskole.
Mere om Victor Cornelin's - ikke at forveksle med Victor Cornelius :
http://da.wikipedia.org/wiki/Victor_Cornelins
Inden vi kommer for godt igang med forargelsen, ja, nærmest foragten for vores glade forgængere i af besøgende i ZOO og Tivoli vil jeg gerne lige trække tingene lidt ned på jorden.
Dengang kom hr. og fru Larsen fra Valby eller Store Heddinge ikke på charterrejse to gange om året til Thailand eller Egypten. Man havde i jævne kredse et drivende behov for at gøre sig bekendt med verden på den anden side af Susåen, og da tv var en by i fremtidsland, og da plakaten fristede med eksotiske dyr og mennesker, hvad var da mere oplagt end at tilfredsstille nysgerrigheden med et besøg på disse udstillinger.
Det hører med til historien, at smarte omrejsende selvfølgelig slog plat på sagen ved at udstille en rigtig neger, der var fra Valby og havde fået farve i hovedet (jf. Halfdan Rasmussen).
Men alle disse besøgende på udstillingerne var jo ikke slemme slavehandlere eller frygtelige menneskeforagtere af anderledes racer, herregud, de var nysgerrige, og nogle tjente penge på deres nysgerrighed.
Det slår mig, at den forargede anmelder og bogens kilder i øvrigt netop er den avisbrance, der selv lever af at friste folks nysgerrighed på forskellige snedige måder. Det er "bladsmørernes" beskrivelser, der vækker så megen harme og forargelse. Men de skulle jo også sælge dengang.
Et sted står der:
"Bogen giver en række eksempler på, hvorledes den brune kvinde fremstilles som både uhæmmet seksuel og mystisk med sin halvt afklædte, halvt tildækkede krop".
Her kunne jeg spørge - er det fra et afsnit af Sex in the City.
Syns ikke det er så længe siden, jeg læste en artikel om dette emne, hvor det fremgik at "de udstillede" havde det godt og at enkelte endda blev gift med danske kvinder. If. artiklen var der ikke tale om slaveri i den forstand, som jeg har forstået den.
Men at det hele var ret harmløst sælger jo ikke!
"For hundrede år siden udstillede Tivoli og Zoologisk Have levende mennesker. Ny forskning viser, at 'de vilde' ikke kun var ofre. Flere var ansat på kontrakt, strejkede for højere løn og giftede sig i øvrigt med betagede danske kvinder". fra artiklen på www.videnskab.dk
@Michael Kongstad Nielsen
Jeg tror du er faldet i den almindelige misforståelse, at der ikke kan være tale om racisme, med mindre der er folk i hvide hætter, der brænder kors af. En kultur kan godt være dybt racistisk, med ganske omfattende konsekvenser for både de "hvide mennesker" og i særdeleshed for de, der er underlagt fordommene, uden at folk behøver at være nogle psykopatiske dumme svin.
Nej, den misforståelse er jeg ikke faldet i, jeg kender godt alle mellemtonerne. Jeg siger bare, at der også findes det modsatte, de, der vil gøre sig gode ved at fremhæve og foragte nogle "oplagte" syndere, som man kan forarges over og tage afstand fra. Hvis endelig vi skal tage den derfra, kunne man sige: "lad den af jer, der er uden synd, kaste den første sten."
Min pointe var egentlig ikke, at hænge andre ud som racister. Jeg citerer fra vores bog s. 131:
"I dag er det de færreste, der åbenlyst forklarer forskelle i menneskers adfærd, sociale position osv. som naturprodukter, Alligevel er forestillinger om, at vi mennesker kan placeres i forskellige naturgivne grupper, et udtalt fænomen. Hvor det tidligere var termen race, der placerede menneskene i forhold til hinanden, anvendes termen etnicitet i dag som forskelsmarkør."
S. 11 citerer vi en skolepige:
"Det minder mig bare om, her den anden dag, da vi sad og lavede projektopgaven, siger en fra min klasse til mig - du synger jo Jutlandia sangen og ved, hvad den handler om, og du har lavet kokoskugler - du er da meget integreret. Og jeg tænker: My God, og hvordan - tænk lige engang, hvordan skal en, der er født i Danmark, integrere sig? Forstår du, hvad jeg mener? Altså, er det ikke nok med, at jeg taler dansk? Jeg har ikke engang accent eller noget som helst, der ligsom gør, at man tænker, at jeg er fra udlandet."
Det er oplagt, at pigen oplever sig udpeget som andet end 'dansk' - kategoriseret i gruppen ikke-dansk. Selv med velmente kommentarer placerer vi hinanden. Det sker hele tiden - og Michael har ret, vi gør det hele tiden også i dag - allesammen.
Vores ærinde er, at vi skal blive klogere på, hvordan vi gør det. Og i særdeleshed hvordan vores begreber om kultur, identitet, nation osv, bidrager til måden vi gør det på.
Vi ville bidrage til, at lærere og elever bliver opmærksomme på, hvordan de selv kategoriserer ... og hvordan faget historie ofte handler om menneskers kategorisering af hinanden ...
Og må jeg så ikke fortælle, at det ikke var helt så harmløst at hente drengen Victor og pigen Alberte til Danmark. Ingen af børnene kom tilbage til deres forældre. Alberte døde af tuberkulose i 1917 netop den dag, da Danmark solgte øerne til USA. Victor "fik en læreruddannelse", siger en anvendt skolebog i faget historie. Det lyder jo fint, men det gemmer altså over, at drengen blev hevet ud af sin barndom og omplantet til et fremmed land. Det fortæller mere om Victors sjælsstyrke, at han skabte sig et liv som lærer i Danmark, end det fortæller om dansk medmenneskelighed.
Det er i hvert fald ikke en historie, som jeg synes, at vi har grund til at være stolte af. Lige så lidt som kraniemåleri på Grønland og andet af samme socialdarwinistiske og racehygiejniske skuffe.
Der er god grund til at forsøge at blive klogere af og med historierne om fortidens fejltagelser. Vi kan måske undgå at at gentage nogen dumheder!
Point being:
@Michael Kongstad Nielsen
Hele det zoo-foretagende var i bund og grundt et dybt racistisk projekt både i intentioner og udførelse, og det ændres ikke det ringeste af, at der har været nogle flinke og rare individer forbi. Og det var et racistisk projekt, fordi det var udsprunget af en kultur og en tid, der var sådan.
Jeg er ganske uinteresseret i at kaste sten på individer dengang, og er i øvrigt også uinteresseret i den bagatellisering og, undskyld udtrykket, hvidvask, der lader til at være dit ærinde. Jeg er interesseret i den kultur, som satte brune mennesker i zoo, hvilket vist også lader til at være bogens ærinde.
Troels Ken Pedersen
Ja, det mener jeg også at kunne læse ud af Anna von Sperlings anmeldelse af bogen - og det er i hvert fald ærindet med vores bog fra sidste år.
Mon ik' osse hvide mennesker vakte opsigt, når de dukkede op i kanniballand?
"Da Zoo og Tivoli i begyndelsen af 1900-tallet trak fulde huse til deres udstillinger af eksotiske mennesker, var det langt mere end underholdning. Det handlede om at etablere racehierarkier, der kunne bekræfte 'os' i vores civiliserthed. Og i sidste ende at placere 'den hvide mand' som idealet"
Sjov påstand - men mon ikke, at nysgerrighed nu alligevel har været den største faktor - for at den europæiske civilisation og hvide race var overlegen - har datiden næppe behøvet af få bekræftet ved at besøge sådanne udstillinger.
Og den hvide mand herskede da rent faktisk også over de andre racer - så her har næppe været tale om en psykologisk falsk bekræftelse - men nærmere en demonstration af et faktisk forhold.
"Nu kunne alle jo se, hvor uhyggeligt tilbagestående de kolonialiserede subjekter var"
Det var de jo altså rent faktisk også - ellers ville de ikke være de kolonialiserede, men de kolonialiserende - menneskets historie fortæller os i hvert fald, at når to civilisationer mødes - vil den mere avancerede underlægge sig den tilbagestående - det er først med den europæiske ide om folkeslagenes selvbestemmelsesret, at dette mønster ændrede sig.
Jette Tofte Bøndergaard:
"kultur er ikke noget mennesker er eller har, men noget de gør"
Tal for dig selv, kulturløse Bøndergaard. Jeg er kultur og har kultur - også selvom du, af ideologiske årsager, ikke vil erkende det.
http://www.information.dk/284782
også nogle flere besynderlige hævdelser om det communistiske cina,
hævdelser gående ud på at det communistiske cina er og var mere partistyret, end almindeligt folkestyret.
Jeg har forståelse for, at Jette Tofte Bøndergaard gerne vil sælge sin egen bog, og prøver at promovere den her i dette beskedne forum. Al reklame har relevans.
Troels Ken Pedersen: du misforstår mig og fornemmer ikke nuancerne. De store slemme ting, der skete dengang, var koloniseringen, slavehandlen, de europæiske indvandreres nedslagtning af indianerne i nord og sydamerika. Asiens undertrykkelse, Indiens inddragelse under den engelske krone, Opiumskrigen mod Kina. I det format er bogens realitet ikke værd at blæse op til de højder, artiklen og bogen ønsker sig.
Racisme handler om at tilskrive grupper forskellige egenskaber en bloc.
Racisme har aldrig handlet alene om biologiske forskel, der f.eks. udmønter sig i udseendet. Der har været megen fokus på arvelighedslæse, eugenik og andet mere eller mindre videnskabs-agtige tankegods, som begrundelser for racisme baseret på udseende, samt for begrundelser for hvilke gener der skulle promoveres hos nye borgere, og hvilke gener der kunne undværes blandt de lidt ældre borgere.
Nutidens brug af "etnicitet", "kultur" og lignende, adskiller sig næppe kvalitativt fra fordums racisme.
Heinrich R. Jørgensen:
"Racisme handler om at tilskrive grupper forskellige egenskaber en bloc."
Hvilke grupper taler du om? Definere dem.
HRJ:"Nutidens brug af “etnicitet”, “kultur” og lignende, adskiller sig næppe kvalitativt fra fordums racisme."
Mener du virkelig det? At datidens bestante racisme ikke adskiller sig kvalitativt fra nutidens brug af etnicitet, kultur o.l. - hvis det virkelig er tilfældet - bør du nok læse lidt op på vores arts historie.
Vor tids 'kulturkritik' har ikke mange tråde til datidens racisme - men påstanden bruges rigtigt nok ofte af det kulturmarxistiske segment i et forsøg på at udskamme deres opponenter - men det gør jo ikke påstanden mindre falsk.
Lars R. Hansen:
"Hvilke grupper taler du om? Definere dem."
Du kender udmærket den såkaldte racisme-paragraf i Straffeloven. Du kender FN konvention til modvirkning af racisme. Disse taler ikke om "racisme" som et synonym for forestillingen om, at mennesker udgøres af flere arter (racer). Derimod giver de eksempler på hvordan grupper kan opdeles. Køn, religion, etnicitet og mange flere.
Lars R. Hansen:
"Mener du virkelig det? At datidens bestante racisme ikke adskiller sig kvalitativt fra nutidens brug af etnicitet, kultur o.l. - hvis det virkelig er tilfældet - bør du nok læse lidt op på vores arts historie."
Selvfølgelig gør jeg det. Gengivelser af avisartikler der er 120 år gamle, er næppe mere modbydelige og afstumpede end mangt og meget der skrives i disse år.
Denne korte propagandafilm fra 1937 bringer også den hvide race på banen en enkelt gang:
http://www.youtube.com/watch?v=p3vxevLuElM
@Michael Kongstad Nielsen
At der foregår noget værre et andet sted, betyder ikke at en given slem ting ikke er slem, selv om det er en meget almindelig og populær teknik til at bagatellisere, bortfeje og påstå, at et givent problem slet ikke er noget, man bør beskæftige sig med.
Fx. "vi kan slet ikke tale om sexisme i Vesten, for i Østafrika omskærer de piger, og det er MEGET VÆRRE! Så hold op med at tale om sexisme i Vesten." Jovist, kvindelig omskæring er slemt, men det er en dårlig grund til at kvæle andre samtaler.
I dette tilfælde er brune mennesker i zoo et fremragende eksempel på racismen i den danske og vestlige kultur. Denne racisme MULIGGJORDE alle de ting, du fremhæver som de virkelige problemer, vi burde tale om i stedet. Det forekommer mig, at der kan være al mulig grund til at se, hvordan den racisme så ud i det små og på hjemmefronten, ikke kun i de store, glamourøse actionbrag i de varme lande.
Nu kunne jeg jo håbe på forbedring, men ærligt talt så finder jeg ikke så frygteligt mange forbedringer i den grundlæggende holdning til omverdenen hos de fleste jeg har mødt i Europa - eller "hvide" generelt. Langt flertallet synes stadig at lide af en udpræget verdensopfattelse, der definerer 'os' som toppen og resten som efterabere/efternølere der ønsker at blive som os.
man må som altid når ser svælges i sligt (og det er kun måneder siden at zoo's etniske særudstillinger i hine tider har været emne - i anledning af Tin-tin i Congo - så drejer det sig jo ikke om, at nu skal man føle sig bedre end nogen ... eller hvad ?
Well, Heinrich,
som du nok ved - er racisme som du definerede det ikke forbudt i Danmark - det straffelovens § 266 b ulovligggør - er 'offentlig eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering' - et udsagn om østafrikanere er suveræne langdistanceløbere er således hverken ulovligt eller racistisk.
Men er FN's konventioner og den danske straffelov - med deres anvendelse af begrebet race - eventuelt et af dine eksempler på nutiden og datiden ikke skulle adskille sig kvalitativt fra hinanden?
Lars,
du har helt ret.
Straffeloven og FN konventionen, der siden delvist blev kodificeret til dansk lov, ved ændring af en eksisterende paragraf i Straffeloven (den du citerer) til at være mere omfattende, specificerer hvad man ikke må -- nemlig forhåne eller true grupper, hvis medlemmer ikke frivilligt har kunne tilvælge sig om de ville være en del af gruppen eller ej.
Om de grupper man anvender er faktuelle (f.eks. køn, etnicitet) eller imaginære (f.eks. "race" som biologisk begreb, dvs. som om der findes flere menneske-racer), er formodentligt ligegyldigt. Spørgsmålet må være, om gruppens medlemmer så at sige der født ind i medlemskabet, eller om det har valgt det.
At håne alle der er født i Brøndby, er i princippet racisme. De kan jo ikke gøre for det. Altså at de er født dér. At håne de der støtte BIF, er derimod ikke racisme. Det valg må antages at været sket frivilligt, og hånen gælder således det trufne valg.
I andre tråde har jeg flere gange fremført en pointe om, at Straffelovens § 266 b med det folkelige tilnavn "Racismeparagraffen", ikke forbyder racisme. Ganske som du påpeger, er ikke al racisme ulovlig. Kun defamerende, offentlige udsagn.
Forskellen på situationen for 120 år siden -- hvor en neger kunne være i bur i Zoo, ses i Zoo, og bliver præsenteret som undermenneske i medierne -- til nutiden -- hvor en somalier kunne være i Sandholmlejren, ses på behøring afstand på TV, og blive præsenteret som undermenesker i medierne -- har jeg svært ved at finde markant.
At man i nutiden ikke taler om et biologisk racebegreb, men om nationalitet, religiøst ståsted, præ-oplysthed, kulturel tilbagestående eller andet, men jeg ikke på nogen måde gør nutidens udsagn mere sofistikere eller mindre beskæmmende end fordums retorik.
Et helt tredje aspekt var en (irrelevant) pointering om 1930'ernes race-begreb i bl.a. det tyske rige. Der er en udbredt myte om, at datidens racisme udelukkende var baseret på det biologiske race-begreb. Det var langtfra tilfældet.
Heinrich R:
"Spørgsmålet må være, om gruppens medlemmer så at sige der født ind i medlemskabet, eller om det har valgt det."
Det er helt igennem irrelevant - og den såkaldte racisme-paragraf tager ikke stilling til om, hvorvidt personer kan vælge at tilhøre de i paragraffen beskyttede grupper eller ej - hvorfor religiøse grupper da også nyder paragraffens beskyttelse.
HRJ:"Forskellen på situationen for 120 år siden (..) til nutiden (...) har jeg svært ved at finde markant."
Så har du i sandhed mistet dit kompas - og driver nu rundt i et proportionsløst farvande uden pejlemærker i sigte - der er ganske stor forskel på datidens racesyn og selvbillede og så nutidens ditto.
P.S.
Det overrasker mig forresten ikke - at du mener konventionen og straffeloven beskytter imaginære grupper - eller nærmere personer fra sådanne imaginære grupper, der ikke selv har valgt at tilhøre en sådan imaginær gruppe.
Den sgu sidder lige i skabet, Heinrich!
Lars,
læg mærke til, at de grupper den såkaldte racisme-paragraf vedrører, er grupper hvor de gængse forestillinger er, at individet ikke selv aktivt står frit for at vælge om de vil være med eller ej.
Så kan man jo have alternative meninger om hvorvidt køn (sex-skifte operation), tro, seksuel orientering er noget man selv vælger eller ej.
Selvfølgelig er der forskel på nutidens racesyn, og tidligere tiders. Prøver du bevidst at misforstå hvad jeg skriver, eller er det en eller andet form for nidkærhed overfor flueknepperi? I al venlighed, selvfølgelig. Men jeg kan aldeles ikke se nogen årsag, til nogen uenighed mellem os, angående min første kommentar.
'Frit valg' - er ikke et kriterie - grupperne er nærmere udvalgt under indtryk af tids foretrukne offergrupper.
Men jeg må nu fastholde - at religion er et valg, mens fx. handicappede, der ikke nyder § 266 b beskyttelse, ikke har et valg - det er ret vilkårligt, hvilke grupper der beskyttes.
Og det var dit - "Nutidens brug af “etnicitet”, “kultur” og lignende, adskiller sig næppe kvalitativt fra fordums racisme." - som jeg fandt som udtryk for en ringe historisk forståelse eller en villet proportionsløs kritik af nutiden.
Lars R. Hansen:
"Den sgu sidder lige i skabet, Heinrich!"
Jeg tror et par ældre folketingsmedlemmer ville nikke anerkendende til min beskrivelse. F.eks. Preben Wilhjelm og Poul Dam, der ikke brød sig synderligt om at fup-begrebet "race" blev indkorporeret i dansk lov (og dermed ophævet som om det var et faktuelt fænomen).
Med mindre racismeparagraffens logik involverer, at det alen er mindretal der ikke må forhånes, kunne man vel forestille sig, at det var muligt at tiltale og dømme en person der groft har forhånet alle "kulturkristne" eller "leverpostejsdanskere". Domstolene ville næppe finde det synderligt relevant at skulle forholde sig til påstande om at grupperinger som "kulturkristen" og "leverpostejsdansker" er pure demagogisk opspind. Forhånelse bag, og intentionerne for denne, er vanskelig at tage fejl af.
Analogt, er det jo næppe sådan, at udsagnet "negre er XYZ" er strafbart, mens udsagnet "halenegre er XYZ" ikke er (da "halenegre" er en yderst imaginær gruppering).
Lars R. Hansen:
"som jeg fandt som udtryk for en ringe historisk forståelse eller en villet proportionsløs kritik af nutiden"
Jeg foresøger at forstå fortiden, men at kritisere (i) nutiden.
Hvad er pointen i at kritisere fortidens forestillinger og handinger? At nutidens unoder nogle gange matcher fortidens, betyder ikke, at fortidens fejltrin dermed er blevet bortforklarede eller gjort mindre.
Når du sidestiller datidens racisme med nutidens på den - efter min opfattelse - proportionsløse og forvrængende facon, da formindsker du datidens vidt udbredte racisme, mens du forvrænger nutidens 'kulturkritik'
P.S.
Mon ikke retten magter at forholde sig til skældsord, som fx. haleneger.
Lars R. Hansen:
"Mon ikke retten magter at forholde sig til skældsord, som fx. haleneger."
Jo. Hvilket præcis er hvad jeg hævder, at retten formår.
Jeg har hverken intentioner om at formindske fortidens racisme eller nutidens. Ligeså har jeg intet ønsker om at forvrænge hverken noget fortidigt eller nutidigt.
Kulturkritik? Man skal bare huske at anvenden formen "neger-kulturen er XYZ", så er det ikke racisme? ;-)
HRJ:
"Jo. Hvilket præcis er hvad jeg hævder, at retten formår."
Jo. Det forstår jeg. Du mener ikke alene konventionen og straffeloven beskytter personer fra imaginære grupper, men at den dertil beskytter dem mod at blive kaldt noget imaginært.
HRJ:"Jeg har hverken intentioner om at formindske fortidens racisme eller nutidens. Ligeså har jeg intet ønsker om at forvrænge hverken noget fortidigt eller nutidigt."
Hvad du dog efter min opfattelse dog gjorde.
HRJ:"Man skal bare huske at anvenden formen “neger-kulturen er XYZ”, så er det ikke racisme? ;-)"
Præcis - men nogle forsøger jo at gøre kritik af kulturelt betinget adfærd blandt bestemte etniske grupper til racisme - og det holder selvsagt ikke.
"Kulturer mødes ikke - det er mennesker der mødes - og mennesker der kan forvalte møder mere eller mindre begavet."
Som talt ud af min mund!