Indflydelse er noget man tager

Kan det lade sig gøre at tale sig handlekraft med folk, man slet ikke kender? Informations tænketank 100dage og organisationen Borgerlyst inviterede til samtalesalon om handlekraft
2. november 2011

Det første, der møder gæsterne, er et navneskilt. I stedet for deres profession skal de skrive, hvad de gerne vil have, at andre spørger dem om. En kvinde med et barn på armen taler om ligeløn med en ældre skægget mand, mens en ung tilflytter fra Jylland diskuterer landbrugsreformer med bartenderen.

Og det er netop pointen med aftenens arrangement: at få almindelige borgere til at tale sammen om det, de gerne vil forandre, uden at spørge kommunen om lov eller indløse medlemskort til en forening.

Aftens arrangement er skabt ud fra 100dages opfordring til at debattere, 'hvilke projekter vi som borgere sammen kan iværksætte for at udvikle samfundet, og hvordan vi gør det nemmere, sjovere og mere spontant at udleve sin borgerlyst i hverdagen?'.

Spørgsmålet er formuleret af Andreas Lloyd og Nadja Pass, som er grundlæggere af organisationen Borgerlyst.

Noget man tager

»I Danmark har vi en forestilling om, at man helst skal være en del af en forening eller spørge kommunen om lov, før man kan gøre noget som helst,« siger Andreas Lloyd.

Han mener, at indflydelse ikke noget, man nødvendigvis tildeles — det er noget, man tager:

»Når folk først hører om konkrete projekter, de kan deltage i, bliver de ofte selv inspireret til at engagere sig yderligere, og det er selvfølgelig det, vi håber på kan ske på sådan en aften.«

Efter navneskiltelegen inddeles gæsterne i et spektrogram efter, hvorvidt de mener, at den enkelte kan gøre en forskel i samfundet. De fleste hober sig sammen på midten, og en enkelt er så meget i opposition til den enkelte borgers gennemslagskraft, at vedkommene er på vej ud af lokalet.

Det indleder en debat om borgernes rolle.

Flere spørger: »Hvorfor er du overhovedet kommet i aften, hvis du alligevel ikke tror på, at du kan gøre en forskel«.

Men for mange har kompleksiteten i samfundet gjort det svært at gennemskue, hvor man kan gøre en forskel, mener Andreas Lloyd og fremhæver, at det er præcist denne tendens, arrangementet vil forsøge at komme til livs.

Fra idé til handling

De inviterede bliver inddelt i par og får uddelt en samtalemenu. De skal nu diskutere, hvordan man lettere kan være med til at gøre en forskel i samfundet, og hvordan man kommer fra idé til handling. Som en af gæsterne udtrykker det, »er det efterhånden sjældent, at man bruger en halv time koncentreret på at tale om specifikke problemer i samfundet«.

Andreas Lloyd giver et eksempel om Københavns Fødevarefælleskab. Et initiativ, der begyndte med, at en engageret borger ønskede bedre og billigere fødevarer, og derfor tog telefonen og ringede til en landmand.

Fire år senere har foreningen fem afdelinger og over 2.000 københavnere kan købe billige og sunde fødevarer.

Det er den slags tiltag flere af aftenens gæster selv ønsker at iværksætte, men mange af dem føler, at de mangler nogle at gøre det sammen med.

Arrangement afsluttes derfor med, at alle gæsterne mødes i en cirkel til et medley, hvor de fremlægger deres egne forslag og modtager ideer til videreudvikling fra deres sidemænd. Hver femte minut skal de bytte partner, og hver tiende skal de skiftes til at fremlægge deres forslag og komme med ideer til andres.

Hvilke forslag der konkret blev fremlagt, og hvor stor en indflydelse den enkelte borger kan have på samfundet, kan man selv være med til at bedømme eller følge fra sidelinjen på 100dage.dk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu