Interview
Læsetid: 3 min.

Indfødsretsordfører: 'Jeg sidder med dårlig smag i munden, men bliver nødt til at tage stilling'

Efter at have tordnet mod praksissen, melder Radikale Venstre og SF sig nu klar til at nægte ansøgere dansk statsborgerskab alene på baggrund af en mistanke fra PET. Zenia Stampe vil stadig have ændret reglerne, men ser ingen anden udvej
Indland
15. november 2011

Radikale Venstre erklærer sig nu parat til at stemme 'ja', når justitsministeren på baggrund af en PET-mistanke vil nægte ansøgere — der ikke er omfattet af børnekonventionen eller konventionen om statsløshed — dansk statsborgerskab. Sådan lyder det fra Radikale Venstres indfødsretsordfører, Zenia Stampe.

— Vil det sige, at I ikke længere mener, at den lukkede proces strider mod fundamentale retssikkerhedsmæssige principper?

»Jo, det mener vi sådan set stadig. Det her er ikke en optimal proces, og derfor gør det selvfølgelig ondt på os at skulle stemme for. Vi er jo ikke principielt modstandere af at give afslag til udenlandske statsborgere, blot det sker efter en legitim vurdering. Vi mener, at der bør være en begrundelse for afslaget og en efterfølgende mulighed for at klage. Det vil vi fortsat arbejde for. For mig har det så været meget magtpåliggende, at jeg fik et kvalificeret grundlag at tage stilling på, og derfor har jeg holdt et møde med justitsministeren, der har givet mig en viden, som gør mig nogenlunde tryg ved denne afgørelse. Men det ændrer ikke på, at jeg stadigvæk synes, at praksis bør ændres.«

— Hvis I stadig er principielt modstandere af processen, hvorfor så stemme 'ja' i de konkrete sager? Der er vel intet til hinder for, at I fortsat undlod at stemme?

»Fordi jeg synes, det er uholdbart, at et regeringsparti ikke tager stilling, eller går direkte imod sin egen minister. Vi må bare konstatere, at Radikale Venstre også har været nødt til at lave kompromiser i den her regering. Det her er et af de områder, hvor det gør ondt, men vi har ikke lyst til at gamble med det nye flertal, og så vil vi fortsat arbejde for at få ændret processen. Det tror jeg i øvrigt, der er større chance for med det nuværende flertal, end der vil være med et andet.«

— Er det den bedste måde at prøve at ændre reglerne på — at være med til principielt at bakke op om dem, ved at stemme for?

»Vi vil gerne have nye regler. Men vi skal så først overtale et flertal i Folketinget, og derfor kan man jo ikke forvente, at vi fra den ene dag til den anden gennemfører radikal politik på det her område. Indtil da, må vi tage udgangspunkt i det regelsæt, der eksisterer. Det er aldrig dejligt at skulle administrere regler, man er imod. Men sådan er det bare at overtage regeringsmagten. Selv om det gør ondt, og man kan sidde med en dårlig smag i munden, så bliver man nødt til at tage stilling. Det andet er en luksus, man kan tage sig, når man er i opposition.

— Du siger, at I nu kan tage stilling til at pille folk af statsborgerlisten på et mere oplyst grundlag end tidligere. Hvad er det, I får at vide om de konkrete sager, der gør dig mere tryg ved din beslutning?

»Jeg har fået en indsigt i, hvad det er for nogle oplysninger og aktiviteter, der kan føre til en indstilling fra PET.«

— Så I får ikke noget at vide om de konkrete sager?

»Nej, og det synes jeg sådan set stadigvæk ikke er tilstrækkeligt.«

— Ansøgerne har stadig ingen retssikkerhed. Stiller det ansøgerne bedre, at I får den indsigt?

Nej, deres vilkår bliver ikke bedre af, at mit beslutningsgrundlag bliver bedre. Men der er jo ikke nogen tvivl om, at når jeg nu synes, at jeg bliver nødt til at tage stilling, så gør det en forskel for mig, om jeg har et ordentligt grundlag at træffe min beslutning på.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tom W. Petersen

Justitsministeren "har givet mig en viden, som gør mig nogenlunde tryg ved denne afgørelse."
"Nogenlunde". Hvad mon det betyder?
At "tage stilling" betyder åbenbart at sige ja. Ikke at sige for eksepel nej eller slet ikke at sige noget.
Sådan kan ordene skifte betydning, og holdninger skifte. Og nu skal den stakkels ordfører altså trækkes med en dårlig smag i munden; hvor længe mon?
Retsstat eller politistat?

Jeg er målløs.

Ingen undren at Venstre stormer frem i meningsmålingerne. Dem ved man i hvert fald hvor man har.

Go dav do Zenia. Velkommen til regeringsmagten, hvor man retter ind efter partilinjen. Alt det skrigeri og utallige personnedsættende blokindlæg i opposition og nu.....på linje med DF.

Heinrich R. Jørgensen

Good Grief, en jammerlighed.

Der er en årsag til, at Grundloven indeholder en mulighed for at Folketinget helt ekstraordinært kan vælger at give en udlænding statsborgerskab. Når prinserne har fundet sig eksotisk mage og andre ekstraordinære situationer.

Efter Grundlovens indførelse i 1849, oprettede Rigsdagen et Indfødsretsudvalg. Med Grundtvig som formand gennemgik udvalget minutiøst og omhyggeligt de anmodninger der forekom. Rigsdagen havde jo selv valgt, at der skulle være et nødordning, således er personer der ikke havde indfødsret, under særlige omstændigheder alligevel kunne opnå, hvad lovene ikke gav dem ret til.

Alternativet til en sådan nødordning var, at Kongen eller regeringen havde en sådan ret (uagtet at landets love ikke gav mulighed herfor). Det ville være en dårlig, og ukorrekt løsning. Alternativet var, at der ingen undtagelsesmulighed fandtes. Det ville være tåbeligt at afskære sig fra muligheden til helt udenfor nummer, at give tilstå nogen indfødsret, der ikke havde det.

Det var ca. 10 sager om året.

Indfødsretsudvalget har aldrig haft mulighed for at kunne nægte nogen statsborgerskab, der havde ret til samme. Indfødsretsudvalget kan ikke fratage nogen indfødsret.

Hvis en person indstilles til at blive tilstået indfødsret ved lov, må det være fordi der er nogle meningsfulde grunde til at en sådan anmodning skal behandles. Hvis en person ikke har konventionskrav eller retskrav på at blive tilstået indfødsret, må man formode at der er vægtige grunde til at vedkommende kommer på listen. Det er jo ikke sådan, at klodens 7 milliarder personer kan bede om at blive sat på listen. Hvis en person intet krav har på at opnå indfødsret, og PET mener det er en dårlig idé, er det selvfølgelig en no-brainer, at det uden problemer kunne blive et "nej".

Nu findes der givetvis andre konventionskrav, end FN's konventioner om begrænsning af statsløshed, og konventionen angående børn.

Ruben Michelsen

Så ramlede Zenia også ind i den virkelige verdens rå betonmur.
Mon ikke hun snart begynder at længes tilbage til hængekøjen.