Læsetid: 3 min.

Indsatsen for at nedbringe tvang i psykiatrien er slået fejl

Netop som det kommer frem, at regeringen har afsat færre midler end forventet til psykiatrien, viser nye tal, at der bruges lige så meget tvang som tidligere over for patienterne på trods af målsætningen om at nedbringe den
3. november 2011

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen dokumenterer nu, at det ikke er lykkedes at nedbringe brugen af tvang over for psykiatriske patienter. Det sker samtidig med, at SRSF-regeringen fremlægger en finanslov, hvor der er afsat markant færre midler til psykiatrien end forventet.

Ifølge Sundhedsstyrelsen blev hver femte psykiatriske patient i 2010 udsat for en eller flere tvangsforanstaltninger, ligesom det har været tilfældet de foregående år.

Tallene viser ganske vist, at der siden 2009 er sket et fald i antal bæltefikseringer på 15 procent, men samtidig er tallet på tvangsmedicineringer steget fra 5.880 til 6.043.

Det medfører, at tvangsmedicinering, der i de senere år har været i konstant stigning, nu har overhalet bæltefiksering som den mest anvendte form for tvang i psykiatrien.

Generalsekretær i pårørendeforeningen Bedre Psykiatri, Thorstein Theilgaard, kalder den udbredte brug af tvang over for psykiatriske patienter »en bombe under psykiatrien«, og han mener, der er en klar sammenhæng mellem manglende finansiering og brugen af tvang:

»Det rimer på ingen måde med et moderne velfærdssamfund i 2011, at hver femte menneske, der kommer ind i behandlingspsykiatrien, bliver udsat for tvang. Og der er ingen tvivl om, at jo dårligere økonomi og dermed færre hænder i psykiatrien, desto større er sandsynligheden for, at man kan blive nødt til at ty til tvang.«

Ingen ambitioner?

At der ikke er sket nogen nedgang i brugen af tvang over for psykiatriske patienter skal ses i lyset af, at den tidligere regering i efteråret 2009 fremlagde den såkaldte »Handlingsplan for psykiatri« med en forsikring om, at regeringspartierne havde en »klar målsætning om at nedbringe anvendelsen af tvang i psykiatrien«. En målsætning, der skulle nås ved blandt andet at »øge vores viden og erfaringer om, hvordan tvangen kan nedbringes«.

Thorstein Theilgaard fra Bedre Psykiatri mener, at de seneste tal fra Sundhedsstyrelsen dokumenterer, at indsatsen ikke har været ambitiøs nok.

»Selv om psykiatrien selv og politikerne har sagt, at de vil gøre noget ved det, er der sket alt for lidt. Min påstand er, at bedre finansiering ville kunne halvere tvangen, men nu viser det sig så igen, at politikerne ikke for alvor er klar til at forbedre psykiatrien.«

Ifølge generalsekretæren kan en af grundene til, at politikerne ikke er mere optaget af at nedbringe brugen af tvang, være, at der er for lidt fokus på problemet:

»Vi hører jo år efter år, at der ikke sker forbedringer, og vi er nok desværre blevet lidt immune over for det. Men bag tallene er der jo nogle mennesker, som i forvejen er syge, og som bliver udsat for nogle meget alvorlige indgreb. «

Dårligt image

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Astrid Krag, men i forbindelse med udgivelsen af Sundhedsstyrelsens rapport har hun i en pressemeddelelse udtalt, at regeringen »mener, at der skal være mindre tvang«.

Ministeren påpeger desuden, at regeringen og de øvrige satspuljepartier sidste år afsatte 18,6 mio. kr. til et nyt treårigt projekt om nedbringelse af tvang. Et projekt, der sættes i gang i begyndelsen af det nye år.

Tidligere i år viste en undersøgelse, som Epinion udførte for Bedre Psykiatri, at 44 procent af en repræsentativ gruppe på 1028 danskere vurderede den psykiatriske behandling i Danmark til at være utilfredsstillende, mens kun 17 procent fandt den tilfredsstillende. I samme undersøgelse svarede 83 procent, at brugen af tvang påvirker deres syn på psykiatrien.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Juliana Rasmussen

Tvang findes og fastspænding kommer ofte på tale hvis patienten nægter at indtage noget medicin oralt. Personalet kommer med en sprøjte og tilbyder samme præparat. Hvis det også nægtes er der fastspænding tilbage. Selv om patienten tidligere har fået medicinen på samme hospital og en anden overlæge har deponeret det kort tid efter fordi patienten ikke kunne tåle det eller det ingen effekt havde.

Den førnævnte rækkefølge er mild.

Oftest er der 4-8 stk. personale som sammen holder patienten fast, mere eller mindre voldsomt og derefter fastspænding.
Har selv prøvet det og set utallige patienter få sammen behandling på RH.
Ak hvis patienten gør modstand. Vedkommende risikerer at blive behæftet med en dom over tvangsbehandling pga. vold overfor personale. Uden at der tages hensyn til at personale brugt skrappe voldsomme metoder til at berolige patienten.

Bagefter siger personalet at vedkommende var psykotisk. Enhver ved at hvis en person holdes fastspændt i over to døgn bliver vedkommende psykotisk.
Derefter er vejen banet for den intensive medicinbehandling.

En måde at løse det på er at få separate kvinde- og mande afdelinger, når det drejer sig om lukkede afd.
At have kvindelige personale om aften og natten i sådanne afdelinger. Mange kvinder har oplevet seksuelle overgreb i deres liv og føler ikke sikkerhed med udelukkende mandlige personale på disse tidspunkter af døgnet. Ligegyldigt hvor dygtige de ansatte er.

At undgå at sætte patienter som er i vurderingsfase mht. om de er eller ej retspsykiatriske patienter sammen med patienter som har psykiatriske problemer.
At lytte til ALLE patienter efter kl. 22 i forhold til en f.eks. en kop varm urte te.
Har personligt oplevet at hvis en brovtende mandetype spørger efter kaffe og det endda efter kl. 23 så laver personalet det. Nok for at undgå konflikter. Hvor imod en kvinde nærmest må råbe og skrige for at få det, og det selv om hun er meget forkølet og får endda medicin for det.

Det er dagens elendige psykiatri i mange lukkede hospitalsafdelinger, efter hvad jeg hører fra andre som har prøvet det.
En del patienter bliver nærmest medicineret til at holde kæft og makke ret.
Med medicin som ofte giver bivirkninger som minder om det den skal helbrede. F.eks. patienten som bliver oprevet, selvødelæggende og selvmordstækkende m.m. Det er bagsiden af meget medicin.

"Samtale fremmer forståelsen" var der engang en mobilselskab som brugt som reklameslogan.
Det gælder i den grad også indenfor psykiatrien.

For som det er nu, er dem over 35 år nødsaget til at tale højt i deres hjem, lidt a la gestalterapi, i mangel på bedre.
Økonomisk støtte til at opsøge psykologer, som de yngre har adgang til, er ønskeværdigt, og kunne hjælpe en del udover at være forebyggende. Samt spare samfundet for dyre hospitalsindlæggelser på ca. 4.000 kr. i døgnet.

At tænke langsigtede hjælper på pengekassen i det lange løb.

Jens Overgaard Bjerre

Ovennævnte indlæg fra en som selv havde prøvet det gav mig kuldegysninger.

Danmark er led som satan selv overfor de psykisk syge. måske er de psykiatiske anstalter bare en del af helvede på jord.

Man vil da skide de psykisk syge et langt stykke. Fuldstændigt og aldeles.

Hvor er Enhedslisten??

Marian B. Goldstein

Det rimer på ingen måde med et moderne samfund anno 2011 generelt, at der findes en institution i dette samfund, der med loven i hånden, og samtidigt uden noget som helst videnskabeligt grundlag (evidens er der alene for, at psykiatrisk "behandling" kronificerer kriser, altså forhindrer recovery, skaber reelle, somatiske problemer for de stemplede, der lader dem dø ca. 25 år før tid, og ofte opleves som ekstremt retraumatiserende), og, grundet denne mangel på videnskabelighed, uden at skulle stå til ansvar overfor nogen form for kontrolinstans, kan stemple mennesker som "sindssyge" efter forgodtbefindende, og på grundlag af stemplerne igen, udsætte disse mennesker for hvad FNs specialrapportør Manfred Nowak med rette kalder for torturlignende "behandlings"tiltag.

FNs menneskerettighedskonvention for mennesker med handicap, deriblandt psykosocial handicap, aka "psykisk sygdom", slår det åbenlyse fast: at det er en krænkelse af menneskerettighederne, at udsætte mennesker for psykiatrisk tvang. Før man i Danmark har taget konsekvensen, og har gjort psykiatrisk tvang ulovligt, kan der vidst ikke være tale om et moderne samfund. Med mindre man mener, tortur og krænkelser af menneskerettighederne kendetegner et moderne samfund.

@marian

"Med mindre man mener, tortur og krænkelser af menneskerettighederne kendetegner et moderne samfund"

Det er der desværre en del der mener. Det er typisk de der ikke selv har taget skade af dårlig behandling. Pudsigt nok.

friheder

mht.
wein, gesang und weiber
vin, sang og kvinder,
og forskelle og ligheder mellem:
de permante ( vedvarende ) octoberrevolter
og permant ( vedvarende ) culturrevolution;
og de permanente ( vedvarende ) octoberfester,
har bla.a. carl og groucho
sagt noget som nok passer meget.

og det med evt. tvangsbehandliger,
handler jo p.t. nok meget om
menneskers friheder og bevægelsefriheder;
som bør være bedre og større end
capitalisternes, "penge"folkenes, "vare"folkenes
friheder eller bevægelsefriheder.

lys’, materiers’
bevægelser, rummene, tiderne,
bevæger sig og bevæges,
bla.a. og især af:
kommunister’s, som kommunister,
og kommunister’s, som privatmennesker,
fredelige øgende væddeløberier,
udi at forplante sig og forplantes,
udbrede sig og udbredes,
mest muligt og bedst muligt,
både politisk, communistisk, kropsligt, genetisk, arveanlægsmæssigt,og memetisk,
( dog forsøges stjernetyderier
undgået)

og de alle: især som enheder, ( eller i det mindste: som helheder );

og mht. de ikke-kødelige sådanne
udbrederier, behøves der næppe ofte at bruges prævention.

og så vil der mere og mere gælde:
communisterne kommer!
communisterne kommer!
næsten overalt og til alle tider